6. februar 2017
Notat om tjenestemands- og folketingspension
Lovforslag nr. L 100 og L 106 indeholder bestemmelser om, at pensionsalderen for henholdsvis
ministre og folketingsmedlemmer hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, men med
mulighed for førtidspensionering mod en livsvarig reduktion i pensionen. Dette er en del af den
stemmeaftale om ændring af politikeres vederlæggelse, som de nuværende regeringspartier, S
og RV indgik den 3. oktober 2016, og som de to lovforslag udmønter med hensyn til henholdsvis
ministres og folketingsmedlemmers forhold.
I stemmeaftalen er det herom aftalte beskrevet således:
”Fuldtidspolitikernes pensionsalder hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen
for fremadrettet optjent pension, således at fuld pension først kan udbetales ved
folkepensionsalderen med mulighed for førtidspensionering mod en livslang reduktion i
pensionen. For pension optjent før aftalen får virkning, gælder de hidtidige regler for
udbetaling af pension.”
Siden tjenestemandsreformen i 1969 har man tilstræbt, at valglovens pensionsbestemmelser for
forhenværende folketingsmedlemmer i videst muligt omfang ligger tæt op ad de regler, som
gælder for tjenestemænd. Retten til pension indgår som et integreret led i ansættelsesvilkårene
for tjenestemænd.
Tjenestemænd har tre muligheder for blive pensioneret:
Ved opnåelse af folkepensionsalder.
Før folkepensionsalderen, dog tidligst fra vedkommendes pensionsudbetalingsalder (jf.
pensionsbeskatningslovens § 1 a). Pensionsudbetalingsalderen er 5 år før
folkepensionsalderen. Hvis en tjenestemand søger sin afsked på grund af alder før
folkepensionsalderen, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag.
Førtidspensionsfradraget udgør en procentandel på mellem 1 og 17 pct. afhængig af,
hvor tæt på pensionsudbetalingstidspunktet tjenestemanden vælger at få
førtidspensionen udbetalt.
Afsked på grund af sygdom efter forelæggelse af helbredssag for Helbredsnævnet.
Helbredsnævnet foretager en lægefaglig vurdering af den pågældende tjenestemands
tjenstdygtighed. Dette kaldes også ”svagelighedspension”.
Med de to lovforslag indføres en mulighed for ministre og folketingsmedlemmer, som svarer til
mulighed nr. 2 ovenfor – det vil sige en mulighed for at få pension udbetalt før det ”normale”
pensioneringstidspunkt, men til gengæld få en mindre pension, idet der foretages et såkaldt
Ref. 16-000775-19