L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 106 Bilag 13
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 106

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 14. marts 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens

anbefalinger m.v.)

[af Søren Gade (V), Henrik Sass Larsen (S), Leif Mikkelsen (LA), Morten Østergaard (RV) og Mette Abildgaard (KF)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet i alt 14 ændringsforslag til lovforslaget. So-

cialdemokratiets medlemmer har stillet ændringsforslag nr.

1, 2 og 8, Enhedslistens medlemmer har stillet ændringsfor-

slag nr. 3-7, 9, 11, 12 og 14, og Socialdemokratiets, Ven-

stres, Liberal Alliances, Radikale Venstres og Det Konser-

vative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 10 og 13.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2016 og var

til 1. behandling den 13. januar 2017. Lovforslaget blev ef-

ter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for For-

retningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 14. december 2016 blev de indkomne

høringssvar omdelt til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

mindretal

i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med de under nr. 10 og 13 stillede æn-

dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige æn-

dringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (S) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1, 2, 8, 10 og 13 stillede æn-

dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige æn-

dringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de under nr. 1-7 og 9-14 stillede æn-

dringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 7 forkastes, vil

Dansk Folkeparti stemme for ændringsforslag nr. 8.

fjerde mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de under nr. 3-7 og 9-14 stillede æn-

dringsforslag. Hvis de af Enhedslisten stillede ændringsfor-

slag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for eller

imod lovforslaget. Mindretallet vil redegøre for sin stilling-

tagen til ændringsforslag nr. 1, 2 og 8 ved 2. behandling.

Enhedslisten har i mange år arbejdet for at normalisere

politikeres pensionsforhold, sådan at de i højere grad flugter

med resten af befolkningens. Det er derfor positivt, at der

med lovforslaget tages enkelte skridt, der begrænser de ublu

privilegier, som politikere er omfattet af. Lovforslaget er

dog helt utilstrækkeligt og risikerer faktisk på visse områder

at stille politikere mere fordelagtigt end med de gældende

regler.

Når det gælder pensionen, har partierne bag den aftale,

der ligger til grund for lovforslaget, desværre valgt ikke at

følge Vederlagskommissionens forslag om en bidragsbe-

stemt pension, der flugter med de arbejdsmarkedspensioner,

som andre lønmodtagere er omfattet af. I stedet har man

fastholdt den nuværende langt mere lukrative tjeneste-

mandslignende pensionsordning. Hertil kommer, at man har

indført en ny ret til såkaldt førtidspensionering, der som føl-

ge af den meget lukrative pension vil betyde, at politikere

også fremover kan trække sig tilbage med en høj pension 5

år før folkepensionsalderen og tilmed kan få pensionen ud-

betalt, samtidig med at de arbejder og har en høj indtægt.

Retten til den såkaldte førtidspensionering vil trods de

fradrag, som følger af at vælge førtidspensioneringen, inde-

bære, at det kan være økonomisk lukrativt at vælge at før-

tidspensionere sig, idet man afhængigt af levetiden samlet

set kan få udbetalt et højere beløb i pension.

Endelig er det er stort problem, at ændringen af pensions-

reglerne kun gælder fremadrettet og dermed ikke omfatter

AX019812

L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

den del af pensionen, som nuværende og tidligere folke-

tingsmedlemmer allerede har optjent. Det betyder, at de mi-

nistre, der stod i spidsen for at øge befolkningens pensions-

alder, selv vil kunne hæve deres pension mange år før folke-

pensionsalderen.

Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag til lov-

forslaget, som, hvis de vedtages, vil bidrage til en mere vidt-

gående normalisering af politikernes pensionsforhold, og

som i højere grad følger Vederlagskommissionens anbefa-

linger.

Når det gælder folketingsmedlemmernes eftervederlag, er

der også problemer i lovforslaget. Med lovforslaget vil et

folketingsmedlem stadig ikke blive fuldt modregnet i sit ef-

tervederlag i de første 12 måneder og vil således kunne

modtage en del af eftervederlaget samtidig med en anden

indkomst.

Enhedslisten har stillet et ændringsforslag, der indebærer

fuld modregning i eftervederlaget af anden indkomst.

femte mindretal

i udvalget (ALT) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de

under nr. 3-7 og 9-13 stillede ændringsforslag og imod de

øvrige ændringsforslag.

Med Vederlagskommissionen havde Folketinget en unik

mulighed for at skabe rimelige og gennemsigtige lønninger

for politikerne i kraft af det arbejde, som den uafhængige

kommission havde udført. Alternativet så helst, at Veder-

lagskommissionens anbefalinger blev fuldt implementeret,

dog med det forbehold, at der skulle ske fuld modregning af

alle indtægter i eftervederlag. Derfor synes Alternativet og-

så, det er ærgerligt, at dette lovforslag kun implementerer en

meget lille del af Vederlagskommissionens anbefalinger.

Det er positivt, at politikernes vederlag kommer til at føl-

ge lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked, at perioden

for eftervederlag sættes ned, og at politikernes pensionsalder

kommer til at følge folkepensionsalderen. Dog er det ærger-

ligt, at Vederlagskommissionens anbefalinger om en øget

gennemsigtighed i lønningerne kombineret med en omlæg-

ning af pensionen fra tjenestemandslignende pension til ar-

bejdsmarkedslignende pension ikke bliver gennemført. Det

ville have gjort lønningerne lettere at sammenligne med an-

dre offentligt ansattes og dermed have skabt større gennem-

sigtighed.

sjette mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de under nr. 10 og 13 stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de

under 1, 2 og 8 stillede ændringsforslag og imod de øvrige

ændringsforslag.

Radikale Venstre glæder sig over, at det efter mange års

radikal kamp endelig er lykkedes at indføre den samme pen-

sionsalder for politikere som for alle andre danskere. I det

hele taget får politikere nu et pensionssystem, der i langt hø-

jere grad er sammenligneligt med en almindelig arbejdsmar-

kedspension, også selv om Radikale Venstre gerne havde set

et politisk flertal gennemføre flere af de anbefalinger, som

Vederlagskommissionen afgav. Nærværende lovgivning er

dog et markant skridt i den rigtige retning og udtryk for det

flertal, der i øjeblikket kan findes for en progressiv ændring

af pensionsreglerne for politikerne.

Radikale Venstre stemmer derfor for forligspartiernes

ændringsforslag, der er loyale over for den indgåede aftale,

og stemmer imod Enhedslistens ændringsforslag, der ville

indebære et brud med forliget og i visse tilfælde medføre

ekspropriationslignende tiltag. Radikale Venstre stemmer

hverken for eller imod de af Socialdemokratiet stillede æn-

dringsforslag, da partiet har forståelse for de motiver, der

ligger bag ændringsforslagene, men omvendt ikke finder det

formålstjenligt at have forskellige aflønningsregler for for-

skellige politikere.

syvende mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforsla-

get til vedtagelse med de under nr. 3-7 og 9-14 stillede æn-

dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige æn-

dringsforslag. Hvis de af Enhedslisten stillede ændringsfor-

slag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for eller

imod lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti mener grundlæggende, at det er

positivt, at der nu ændres ved folketingsmedlemmers løn- og

pensionsvilkår. Socialistisk Folkeparti har længe argumente-

ret for, at der bør ske en ligestilling af folketingspolitikernes

og befolkningens pensionsalder. Derfor mener Socialistisk

Folkeparti, at det er positivt, at folketingspolitikere fremover

først kan modtage pension, når de når folkepensionsalderen,

ligesom det er positivt, at minimumsgrænsen for efterveder-

lag bliver sænket til 6 måneder, og at politikernes lønninger

fremover vil følge lønudviklingen i den offentlige sektor.

Socialistisk Folkeparti finder det dog problematisk, at al-

le politikere ikke overgår til en bidragsbaseret pension lige-

som resten af arbejdsmarkedet. Det er også problematisk, at

det skattefri tillæg ikke bliver afskaffet og erstattet af en

ordning, hvor folketingsmedlemmer kan få refunderet deres

udgifter. Endelig er Socialistisk Folkeparti skeptiske over

for muligheden for førtidspensionering for folketingspoliti-

kere.

Lovforslaget indeholder en række forbedringer, men også

en række problematikker, som dog i vidt omfang imødegås

af Enhedslistens ændringsforslag. Socialistisk Folkeparti vil

derfor stemme for lovforslaget, hvis disse ændringsforslag

vedtages, men hverken for eller imod lovforslaget, hvis de

forkastes.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af et

mindretal

(DF):

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 108, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.«

L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

[Afskaffelse af folketingsmedlemmers pligt til at modtage

grundvederlag og omkostningstillæg]

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 108

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Et folketingsmedlem kan helt eller delvis frasige

sig fremtidigt grundvederlag og omkostningstillæg. Et med-

lem skal helt have frasagt sig hele omkostningstillægget, før

vedkommende kan frasige sig nogen del af grundvederlaget.

Tages en frasigelse tilbage, oppebærer medlemmet på ny

fuldt grundvederlag og omkostningstillæg, fra begyndelsen

af måneden efter at medlemmet har givet meddelelse her-

om.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.«

[Mulighed for, at folketingsmedlemmer kan frasige sig

grundvederlag og omkostningstillæg helt eller delvis]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF, ALT og

SF):

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 109, stk. 3,

ændres »jf. dog stk. 4-6« til: »jf. dog stk.

4 og 5«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Nr. 5

affattes således:

»5.

§ 109, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-15 bliver herefter stk. 4-14.

§ 109, stk. 7, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres

»stk. 8« til: »stk. 7«.«

[Fuld modregning for lønindkomst m.v. fra dag et i efterve-

derlagsperioden for tidligere folketingsmedlemmer. ]

nr. 7

indsættes efter »»27.105 kr.«,«: »»stk. 7« til:

»stk. 6«,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Efter nr. 8 indsættes som nye numre:

»04.

§ 109, stk. 9,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 7 og 8« til:

»stk. 6 og 7«.

05.

§ 109, stk. 13,

der bliver stk. 12, ændres »stk. 10-12«

til: »stk. 9-11«, og »Stk. 3, 4 og 5« til: »Stk. 3 og 4«.

06.

§ 109, stk. 15, 2. pkt.,

der bliver stk. 14, 2. pkt., ændres

»stk. 10-12« til: »stk. 9-11«.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 4]

Nr. 16-19

udgår, og i stedet indsættes:

»16.

§§ 110-118

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 110.

Samtidig med vederlaget ydes der til Folketingets

medlemmer et pensionsbidrag svarende til 17,42 pct. af

grundvederlaget. Folketinget indbetaler pensionsbidraget for

hvert enkelt medlem til en pensionsordning, som den pågæl-

dende har anvist. Pensionsordningen skal være omfattet af

afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Ethvert folketingsmed-

lem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget og til at an-

vise en pensionsordning, hvortil det kan indbetales.

Stk. 2.

Der ydes ikke pensionsbidrag efter stk. 1 til et fol-

ketingsmedlem, der også er minister.

Stk. 3.

Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte

nærmere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter stk.

1, herunder om krav til pensionsordningerne og om admini-

stration af ordningen.««

[Ændring af pensionsordningen for folketingsmedlemmer til

en bidragsbestemt ordning, jf. Vederlagskommissionens an-

befalinger]

Af et

mindretal

(S):

Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»07.

Efter § 118 indsættes:

»§ 118 a.

Et folketingsmedlem kan frasige sig at oppebæ-

re pensionsrettigheder efter reglerne i §§ 110-118 mod at

modtage pensionsbidrag efter reglerne i stk. 2 og 3. Et folke-

tingsmedlems beslutning herom kan ikke senere omgøres.

Stk. 2.

Samtidig med vederlaget efter § 108 ydes der til

folketingsmedlemmet et pensionsbidrag svarende til 17,42

pct. af grundvederlaget. Folketinget indbetaler pensionsbi-

draget for medlemmet til en pensionsordning, som den på-

gældende har anvist. Pensionsordningen skal være omfattet

af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Medlemmet er for-

pligtet til at modtage pensionsbidraget og til at anvise en

pensionsordning, hvortil det kan indbetales.

Stk. 3.

Der ydes ikke pensionsbidrag efter stk. 2 til et fol-

ketingsmedlem, der også er minister.

Stk. 4.

Et folketingsmedlem, der har benyttet sig af mulig-

heden i stk. 1, bevarer retten til egenpension efter § 110,

som er optjent på grundlag af medlemsperioder forud for

medlemmets meddelelse af beslutningen efter stk. 1. Sådan

egenpension ydes fra det tidspunkt, der følger af § 110, stk.

1, 2. pkt. Medlemmet bevarer dog ikke adgangen til pension

efter § 110, stk. 1, 3.-5. pkt.

Stk. 5.

Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte

nærmere regler om pension efter denne paragraf, herunder

om krav til pensionsordningerne, jf. stk. 2, og om admini-

stration af ordningen.««

[Mulighed for, at folketingsmedlemmer individuelt kan væl-

ge en bidragsfinansieret pensionsordning i stedet for folke-

tingspension efter gældende regler]

Til § 2

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF, ALT og

SF):

stk. 2

udgår »og af beløbet, op til hvilket der ikke

sker modregning i de første 12 måneder af et folketingsmed-

lems eftervederlagsperiode,«, »og § 109, stk. 4, 2. pkt.,« og

»og 6«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

Af et

flertal

(S, V, LA, RV og KF), tiltrådt af det øvrige ud-

valg:

10)

stk. 2

indsættes efter »første gang«: »med virkning

fra«.

[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttrædelses-

tidspunkt]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF, ALT og

SF):

11)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

§ 1, nr. 5, har virkning for medlemmer, der forla-

der Folketinget den 1. april 2017 eller senere. For medlem-

mer, der forlader Folketinget den 31. marts 2017 eller tidli-

gere, finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Virkningstidspunkt for fuld modregning for lønindkomst

m.v. fra dag et i eftervederlagsperioden for tidligere folke-

tingsmedlemmer, jf. ændringsforslag nr. 4]

12)

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 1, nr. 16, har virkning for medlemsperioder fra

den 1. april 2017. For udbetaling af egenpension optjent på

grundlag af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017

finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Af et

flertal

(S, V, LA, RV og KF), tiltrådt af det øvrige ud-

valg:

13)

stk. 4

ændres tre steder »1. april 2017« til: »1. maj

2017«, og »31. marts 2017« ændres til: »30. april 2017«.

[Ændring af overgangsbestemmelse som følge af udskudt

ikrafttrædelsestidspunkt]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF og SF):

Ny paragraf

14)

Efter § 2 indsættes:

»§ 01

Forslag om revision af loven med hensyn til virknings-

tidspunktet for § 1, nr. 16, jf. § 2, stk. 4, fremsættes for Fol-

ketinget i folketingsåret 2017-18.«

[Revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Igennem mange år har forskellige medlemmer af Folke-

tinget givet udtryk for, at de finder, at de vederlags- og pen-

sionsforhold, der bydes Folketingets medlemmer, er for lu-

krative. I Socialdemokratiet står vi på mål for de gældende

forhold, men vi vil også gerne give plads til, at andre med-

lemmer kan få nedsat deres vederlag og pensionsforhold til,

hvad de synes er passende.

Med ændringsforslagene bliver der derfor nu den mulig-

hed fremover, at det enkelte medlem selv kan meddele, hvil-

ket vederlag vedkommende synes er passende, så længe det

ikke overstiger det generelt fastsatte. Hermed befries med-

lemmer for den byrde, det er at skulle pålægges at hæve ve-

derlag, som man synes er for højt.

Det samme foreslås på pensionsområdet, hvor man med

ændringsforslagene nu kan tilvælge Vederlagskommissio-

nens model, så man også her slipper for at bære den byrde at

modtage pension, som man er modstander af. Der henvises

herom til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Ændringsforslagene indebærer konkret, for så vidt angår

vederlag, at folketingsmedlemmernes pligt til at modtage

grundvederlag og omkostningstillæg afskaffes. I stedet gives

der mulighed for, at det enkelte folketingsmedlem kan væl-

ge at modtage et mindre vederlag, end vedkommende er be-

rettiget til efter valglovens almindelige bestemmelser, ved

helt eller delvis at frasige sig grundvederlag og omkost-

ningstillæg.

Det vil være op til det enkelte medlem, som ønsker at be-

nytte sig af muligheden, selv at bestemme, hvor stor en del

af grundvederlaget og omkostningstillægget han eller hun

ønsker at frasige sig. Af hensyn til gennemsigtighed og en-

kelhed i administrationen af muligheden foreslås dog, at et

medlem først kan frasige sig det skattepligtige grundveder-

lag eller dele heraf, når vedkommende har frasagt sig hele

det skattefri omkostningstillæg.

Et medlem vil kun kunne frasige sig grundvederlag og

omkostningstillæg med fremadrettet virkning. Det forudsæt-

tes i den forbindelse, at et medlem, der benytter sig af mu-

ligheden, ikke vil blive skattepligtig af nogen del af det fra-

sagte.

Det foreslås, at et medlem kan tage frasigelsen tilbage. I

så fald oppebærer medlemmet på ny fuldt grundvederlag og

omkostningstillæg, fra begyndelsen af måneden efter at

medlemmet har givet meddelelse om tilbagetagelsen. Med-

lemmet vil ikke kunne få efterbetalt det »mistede«, frasagte

beløb.

Til nr. 3, 5, 6 og 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af æn-

dringsforslag nr. 4.

Til nr. 4

Efter folketingsvalglovens § 109, stk. 3, sker der modreg-

ning i eftervederlaget for folketingsmedlemmer for en række

nærmere angivne indtægter, hovedsagelig lønindtægter og

lign. Efter § 109, stk. 4, sker der dog ikke modregning for

indtægter op til et vist beløb, aktuelt 135.930 kr., i de første

12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode. Bestem-

melserne fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 589 af

18. juni 2012. Indtil da skete der ingen modregning i efter-

vederlaget i de første 12 måneder af eftervederlagsperioden.

Ændringsforslaget indebærer, at der indføres fuld mod-

regning med lønindtægter m.v. i eftervederlaget fra dag et i

eftervederlagsperioden. Det sker ved at fjerne bestemmelsen

i lovens § 109, stk. 4.

L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

Med hensyn til ikrafttræden foreslås, at ændringen skal

finde anvendelse for medlemmer, som forlader Folketinget

den 1. april 2017 eller senere. Det er fortsat en forudsætning

for ret til eftervederlag, at medlemskabet ophører ved et fol-

ketingsvalg, eller at medlemmet udtræder af Folketinget på

grund af sygdom.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer en tilslutning til Vederlags-

kommissionens anbefaling om at overgå til en ordning med

bidragsbestemt pension for tidligere folketingsmedlemmer

frem for at fortsætte med en ordning med ydelsesbestemte

pensioner, således som det fremsatte lovforslag indebærer.

Med ændringsforslaget foreslås folketingsvalglovens be-

stemmelser om pensionsydelser til forhenværende folke-

tingsmedlemmer således erstattet af en bestemmelse, hvor-

efter medlemmer af Folketinget forpligtes til at anvise en

pensionsordning omfattet af afsnit I i pensionsbeskatnings-

loven, hvortil Folketinget kan indbetale et bidrag svarende

til 17,42 pct. af grundvederlaget til folketingsmedlemmer.

Procentsatsen svarer til det af Vederlagskommissionen an-

befalede.

Inden for pensionsbeskatningslovens rammer vil det en-

kelte folketingsmedlem selv kunne vælge en pensionsord-

ning med en ydelsessammensætning, der passer den pågæl-

dende, jf. dog det foreslåede stk. 3.

I det foreslåede § 110, stk. 2, foreslås bestemt, at der ikke

ydes pensionsbidrag til et folketingsmedlem, der også er mi-

nister. Dette er også anbefalet af Vederlagskommissionen og

skal ses i sammenhæng med, at der sker en separat optjening

af pensionsydelser for ministerhvervet.

I det foreslåede § 110, stk. 3, foreslås Folketingets Ud-

valg for Forretningsordenen bemyndiget til at fastsætte nær-

mere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1,

herunder om krav til pensionsordningerne og om admini-

stration af ordningen. Bemyndigelsen forventes navnlig an-

vendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om administra-

tion, men vil også kunne anvendes til at fastsætte visse krav

til de pensionsordninger, som folketingsmedlemmerne skal

anvise, bl.a. med hensyn til ydelsessammensætning og -sik-

kerhed. Der forventes herunder bl.a. fastsat regler om, at

pensionsordningerne ikke må kunne tilbagekøbes »i utide«,

hvormed pensionsordningerne også kreditorbeskyttes, jf. og-

så Vederlagskommissionens anbefaling herom.

Det foreslås med hensyn til ikrafttræden og overgangsbe-

stemmelser, at den ændrede pensionsordning skal have virk-

ning for medlemsperioder fra den 1. april 2017, mens de

hidtil gældende regler skal finde anvendelse for udbetaling

af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til

og med den 31. marts 2017. Dette svarer til virkningstids-

punktet for de ændringer af pensionsordningen for folke-

tingsmedlemmer, som er foreslået i det fremsatte lovforslag.

Det vil indebære, at der først med virkning fra den 1. april

2017 skal ske indbetaling af pensionsbidraget på 17,42 pct.

af grundvederlaget, mens der indtil da optjenes pensionsret-

tigheder efter de nuværende regler.

Til nr. 8

Ændringsforslaget har til formål at give mulighed for, at

folketingsmedlemmer, som ikke måtte ønske at oppebære

pensionsrettigheder efter folketingsvalglovens almindelige

regler herom, i stedet på individuelt plan kan vælge at mod-

tage et pensionsbidrag svarende til det, som Vederlagskom-

missionen har anbefalet.

Igennem mange år har forskellige medlemmer af Folke-

tinget givet udtryk for, at de finder, at de vederlags- og pen-

sionsforhold, der bydes Folketingets medlemmer, er for lu-

krative. I Socialdemokratiet står vi på mål for de gældende

forhold, men vi vil også gerne give plads til, at andre med-

lemmer kan få nedsat deres vederlag og pensionsforhold til,

hvad de synes er passende.

Med ændringsforslagene bliver der derfor nu den mulig-

hed fremover, at det enkelte medlem selv kan meddele, hvil-

ket vederlag vedkommende synes er passende, så længe det

ikke overstiger det generelt fastsatte. Hermed befries med-

lemmer for den byrde, det er at skulle pålægges at hæve ve-

derlag, som man synes er for højt. Der henvises herom til

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2.

Det samme foreslås på pensionsområdet, hvor man med

ændringsforslagene nu kan tilvælge Vederlagskommissio-

nens model, så man også her slipper for at bære den byrde at

modtage pension, som man er modstander af.

Ændringsforslaget indebærer konkret, at et folketings-

medlem på ethvert tidspunkt kan meddele Folketinget, at

vedkommende ikke længere ønsker at oppebære pensions-

rettigheder efter folketingsvalglovens almindelige regler om

pension for folketingsmedlemmer, men i stedet ønsker at

modtage et pensionsbidrag. Der vil herefter blive indbetalt

et bidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget til en

pensionsordning for den pågældende. Procentsatsen svarer

til det af Vederlagskommissionen anbefalede.

Inden for pensionsbeskatningslovens rammer vil det en-

kelte folketingsmedlem selv kunne vælge en pensionsord-

ning med en ydelsessammensætning, der passer den pågæl-

dende, jf. dog det foreslåede § 118 a, stk. 5.

Af hensyn til gennemsigtighed og administrativ enkelhed

foreslås, at et medlem, der har benyttet sig af muligheden

for at få pensionsbidrag i stedet for de almindelige pensions-

rettigheder efter folketingsvalgloven, ikke senere skal kunne

omgøre beslutningen.

I det foreslåede § 118 a, stk. 3, foreslås bestemt, at der ik-

ke ydes pensionsbidrag til et folketingsmedlem, der også er

minister. Dette er også anbefalet af Vederlagskommissionen

og skal ses i sammenhæng med, at der sker en separat optje-

ning af pensionsydelser for ministerhvervet.

Et folketingsmedlem, der benytter sig af muligheden for

at få pensionsbidrag i stedet for de almindelige pensionsret-

tigheder efter folketingsvalgloven, vil med det foreslåede §

118 a, stk. 4, bevare retten til egenpension, som er optjent på

grundlag af medlemsperioder forud for medlemmets medde-

lelse af sin beslutning. Egenpensionen vil blive udbetalt fra

det tidspunkt, der følger af den almindelige regel i § 110,

stk. 1, 2. pkt. Det nævnte svarer til vederlagskommissionens

anbefaling om, at allerede optjente pensionsrettigheder »fry-

ses« ved overgangen til en bidragsbestemt pensionsordning,

L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

og at udbetalingen følger de gældende regler i forhold til

bl.a. udbetalingstidspunkt.

Det foreslås præciseret, at medlemmer, der benytter sig

af den foreslåede mulighed, ikke bevarer adgangen til pen-

sion efter § 110, stk. 1, 3.-5. pkt., dvs. adgangen til en særlig

pension forud for det tidspunkt, der følger af de almindelige

regler, efter Folketingets Præsidiums beslutning i ganske

særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,

økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor. Bag-

grunden herfor er, at det enkelte medlem ved sit valg af pen-

sionsordning, hvortil bidraget skal indbetales, selv vil kunne

vælge en lignende dækning.

I det foreslåede § 118 a, stk. 5, foreslås Folketingets Ud-

valg for Forretningsordenen bemyndiget til at fastsætte nær-

mere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter paragraf-

fen, herunder om krav til pensionsordningerne, hvortil ind-

betaling kan ske, og om administration af ordningen. Be-

myndigelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte nær-

mere bestemmelser om administration, men vil også kunne

anvendes til at fastsætte visse krav til de pensionsordninger,

som folketingsmedlemmerne skal anvise, bl.a. med hensyn

til ydelsessammensætning og -sikkerhed. Der forventes her-

under bl.a. fastsat regler om, at pensionsordningerne ikke

må kunne tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordnin-

gerne også kreditorbeskyttes, jf. også Vederlagskommissio-

nens anbefaling herom.

Til nr. 10

Med det stillede ændringsforslag præciseres det, at den

årlige regulering af grundvederlaget i medfør af den foreslå-

ede nye reguleringsmetode i § 108, stk. 2, i valgloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, sker med virkning fra den 1. april

2017, uanset at lovforslaget ikke vil blive tredjebehandlet

inden denne dato. Herved sikres, at reguleringen – som for-

udsat i lovforslaget som fremsat – sker på samme måde som

for ministervederlag. Ændringen får også virkning for lov-

forslagets § 1, nr. 6, om regulering af det beløb, op til hvil-

ket der ikke sker modregning i de første 12 måneder af et

folketingsmedlems eftervederlagsperiode, efter § 109, stk. 4,

2. pkt., jf. § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Til nr. 11

Det foreslås, at ændringen, hvorefter der skal ske fuld

modregning med lønindtægter m.v. i eftervederlaget fra dag

et i et tidligere folketingsmedlems eftervederlagsperiode, jf.

ændringsforslag nr. 4, skal finde anvendelse for medlemmer,

som forlader Folketinget den 1. april 2017 eller senere. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr.

Til nr. 12

Det foreslås, at ændringen, hvorved der indføres en bi-

dragsbestemt pensions for folketingsmedlemmer i stedet for

den hidtidige pensionsordning, jf. ændringsforslag nr. 7, gi-

ves virkning for medlemsperioder fra den 1. april 2017,

mens de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for ud-

betaling af egenpension optjent på grundlag af medlemspe-

rioder til og med den 31. marts 2017. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 13

Med ændringsforslaget udskydes virkningstidspunktet for

lovforslagets § 1, nr. 16, som følge af at lovforslaget ikke

kan træde i kraft før den 1. april. Ændringen indebærer, at

de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for egenpen-

sion optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den

30. april 2017, dvs. 1 måned længere end foreslået i lovfor-

slaget som fremsat. På tilsvarende vis udskydes virknings-

tidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 19, der ændrer reglerne

for udbetaling af egenpension før folkepensionsalderen. For

så vidt angår det nærmere indhold af disse ændringer, henvi-

ses til lovforslaget som fremsat.

Til nr. 14

Det foreslås, at der i folketingsåret 2017-18 fremsættes

forslag til revision af ændringsloven med hensyn til virk-

ningstidspunktet for § 1, nr. 16, jf. § 2, stk. 4, jf. herved æn-

dringsforslag nr. 7 og 12.

I forbindelse med revisionen vil der skulle tages stilling

til, hvorvidt det reelt er en retlig nødvendighed, at forhøjel-

sen af folketingsmedlemmernes pensionsalder alene gives

virkning for pension optjent efter ændringslovens ikrafttræ-

den. Det forventes, at der til brug for denne vurdering ind-

hentes en uvildig juridisk redegørelse om spørgsmålet i for-

hold til grundlovens § 73, således at sagen kan bedømmes

på det bedst mulige oplysningsgrundlag.

Pia Kjærsgaard (DF)

fmd.

Henrik Dam Kristensen (S)

nfmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL)

Leif Mikkelsen (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S)

Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)

Martin Lidegaard (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 106 - 2016-17 - Bilag 13: Betænkning over L 106

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 106

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar

Udkast til tidsplan

Tidsplan

Notat af 6. februar 2017 om tjenestemands- og folketingspension

Udkast til betænkning

Notat af 7. marts 2017 om førtidsfolketingspension

Revideret tidsplan

2. udkast til betænkning