Mange tak.
Det forslag, som vi nu tredjebehandler, handler om folketingsmedlemmers pensionsforhold, hvor det forslag, vi behandlede før, handlede om ministres pensionsforhold.
Enhedslisten har jo i mange år arbejdet for at normalisere politikeres pensionsforhold, sådan at de i højere grad end i dag flugter med de forhold, som andre danskere har.
Vi synes ikke, politikere skal have nogle voldsomme særprivilegier.
Vi synes, det skal betales rimeligt osv.
osv., men vi synes ikke, at der skal være voldsomme særprivilegier.
Det forslag, der bliver vedtaget i dag, indeholder nogle enkelte fremskridt, men det er slet ikke tilstrækkeligt til at gøre op med nogle af de meget vidtgående privilegier, som politikere er omfattet af.
Faktisk risikerer nogle af os at få større privilegier end i dag; at reglerne altså bliver mere lukrative.
Derfor har vi fra Enhedslistens side både ved andenbehandlingen og også her ved tredjebehandlingen stillet en række ændringsforslag, og hvis de vedtages, vil de medvirke til at skabe nogle mere rimelige forhold, som mere ligner andre danskeres.
Det her lovforslag betyder, at politikere også fremover vil have en meget ekstraordinær pensionsordning, hvor man på få år og langt hurtigere end stort set alle andre danskere optjener ret til en meget høj pension.
Flertallet af aftalepartierne har desværre valgt at overhøre Vederlagskommissionens forslag – den Vederlagskommissionen, som man ellers selv nedsatte – om at gå over til en mere moderat pension, der mere ligner den arbejdsmarkedspension, som de fleste lønmodtagere har.
Det har Folketinget nu chancen for at rette op på, for SF har genfremsat det ændringsforslag, som vi stillede under andenbehandlingen, om simpelt hen at følge Vederlagskommissionens anbefalinger og overgå til en opsparingsbaseret arbejdsmarkedspension.
Det ser desværre ud til, at et flertal igen stemmer imod.
Lovforslaget her betyder godt nok, at man hæver pensionsalderen for folketingsmedlemmer, så den fremover følger folkepensionsalderen i stedet for som i dag efterlønsalderen.
Det er jo godt nok.
Men som jeg var inde på i min forrige tale, har man altså indført den her lille finte med en såkaldt førtidspensionsmulighed.
Det er altså ikke sådan en førtidspension, som vi kender fra den almindelige verden uden for Christiansborg, hvor man ligesom skal have en helbredsmæssig årsag og blive godkendt for at kunne få en førtidspension.
Nej, det er sådan en førtidspension, man vælger helt frit, hvis man ønsker det.
Og kombineret med den meget lukrative pension, hvor man på 20 år optjener den højeste pension, vil det betyde, at folketingsmedlemmer også fremover kan trække sig tilbage med en meget høj pension flere år før folkepensionsalderen ...(
Lyd fra salen
) (
Formanden:
Jeg må lige sige, at tredje gang ikke er lykkens gang, så vi vil helst ikke have flere hyletoner fra en iPhone).
Og man kan tilmed få den her førtidspension udbetalt, samtidig med at man har et andet arbejde og en høj indtægt.
Det mener vi i Enhedslisten ikke er rimeligt, og vi har derfor også stillet et ændringsforslag, der fjerner den her mulighed for førtidspensionering.
Lad os så vende os mod det ændringsforslag, som Socialdemokratiet har stillet, om, at folketingsmedlemmer valgfrit skal kunne tilvælge en mere moderat pension.
Som jeg også sagde under andenbehandlingen, synes jeg faktisk, at det er en pinlig omgang fra den socialdemokratiske tops side, for i stedet for at lytte til befolkningens helt, synes jeg, rimelige kritik af politikernes pensionsforhold eller bare at følge den kommission, altså Vederlagskommissionen, som man selv har nedsat, laver man altså det her forslag om, at de, der er utilfredse med deres alt for høje pension, bare selv kan gå ned på en lavere pension.
Men hele den her diskussion om politikernes pensionsforhold handler jo ikke om, at nogle er utilfredse med deres pension.
Den handler om, at mange i befolkningen er utilfredse med, at vi har en pension, som er så lukrativ, i forhold til hvad almindelige mennesker har.
Og det, at nogle af os så vælger at gå ned på en lavere pension, vil jo ikke få den utilfredshed i befolkningen til at forsvinde, hvis resten holder fast i de privilegier.
Vi har alligevel i Enhedslisten som bekendt valgt at støtte Socialdemokratiets forslag om, at man frivilligt kan frasige sig den her privilegiepension og gå over på en mere moderat pension.
Og vi har meddelt, at vores medlemmer af Folketinget også vil gå over på den her lavere pension, hvis den mulighed kommer.
Det er ikke, fordi vi synes, det er et godt forslag; det synes vi som sagt ikke.
Men det er, fordi vi håber – eller har et lille håb om – at sådan en ordning måske vil kunne lægge pres på, når de politikere, der vælger privilegiepensionen, skal ud i deres valgkreds, ud til deres vælgere, og forklare, hvorfor de mener, at de skal have så lukrativ en pension, der reelt betyder, at de kan trække sig tilbage flere år før de fleste andre danskere.
Derfor er det selvfølgelig – hvis der skal være frivillighed – helt afgørende, at der også skal være fuld åbenhed om, hvilke partier og politikere der fastholder privilegiepensionen, og hvem der frivilligt afgiver den.
Derfor har vi også stillet et ændringsforslag til Socialdemokratiets forslag, som vil sikre åbenhed, sådan at befolkningen har mulighed for at følge med i, hvem der mener, at de skal have pensionsforhold, der ligner befolkningens, og hvem der mener, at de har ret til langt mere lukrative forhold.
Men igen:
En frivillig ordning er ikke løsningen på den utilfredshed, der findes ude i befolkningen, omkring vores pensionsforhold.
Selve ideen i Socialdemokratiets forslag om, at politikere skal overgå til en pensionsordning, der afspejler tjenestemandspensionen – så det fremover vil tage 37 år at optjene fuld pension mod i dag, hvor det kun tager 20 år at optjene fuld pension – synes vi sådan set gør det til et spændende og udmærket forslag som alternativ til det forslag, Vederlagskommissionen har stillet.
Og derfor har vi sådan set også taget Socialdemokratiets forslag og stillet et ændringsforslag om, at vi simpelt hen gennemfører det for alle medlemmer af Folketinget med indfasning fra næste folketingsperiode.
Det undrer mig egentlig, at Socialdemokratiet øjensynligt ikke vil støtte det forslag, som de selv har fremsat, i den her udgave, hvor det altså også omfatter dem selv, men kun vil støtte det, hvis det er valgfrit.
Men det kan være, at der er en ordfører, der vil gå herop og forklare det.
Til afslutning vil jeg bare sige, at vi som sagt i rigtig mange år har arbejdet for at få normaliseret politikeres pensionsforhold, og det er jo ikke, fordi det handler om særlig mange penge i det store statsregnskab, men fordi det handler om principper.
Når man insisterer på at fastholde urimelige privilegier, mens almindelige danskere rammes af reformer, af efterlønsreformer, af højere pensionsalder, så sender man, som vi ser det, et helt forkert signal – på en måde et signal om, at vi herinde er mere værd og har ret til mere end almindelige danskere, der går på arbejde og passer deres job.
Derfor kan jeg også godt love, tror jeg, at det her ikke bliver sidste gang, at vi i Folketinget kommer til at forholde os til vores pensionsforhold.
For historien har jo faktisk vist, at et vedholdende pres har betydet, at vi skridt for skridt – godt nok små skridt – kommer i den rigtige retning og får begrænset privilegierne.
Så mon ikke vi engang kommer i mål?
Men tak for kampen for denne gang.