Tak for det.
Det forslag, vi nu behandler, handler så om folketingsmedlemmers pensionsforhold.
Og som sagt er det også et område, som vi i Enhedslisten i mange år har arbejdet for at få normaliseret, altså de her pensionsforhold, så de i højere grad flugter med resten af befolkningens.
Vi synes grundlæggende ikke, at vi som folketingsmedlemmer skal have nogle urimelige særprivilegier.
Forslaget indeholder ligesom det om ministre nogle små fremskridt, men slet ikke tilstrækkeligt til at gøre op med nogle af de meget vidtgående privilegier, som politikere, herunder folketingsmedlemmer, er omfattet af.
Ja, igen vil jeg sige, at det faktisk på nogle områder risikerer at gøre privilegierne større.
Derfor har vi fra Enhedslistens side også til det her forslag stillet en række ændringsforslag, som, hvis de vedtages, vil medvirke til at skabe nogle mere rimelige forhold, som mere ligner andre danskeres.
For det første betyder lovforslaget – ligesom det, vi netop behandlede, om ministre – at politikere også fremover vil have en meget lukrativ pensionsordning, hvor man på ganske få år, langt hurtigere end stort set alle andre danskere, optjener ret til en meget høj pension.
Og her har flertallet desværre valgt at overhøre Vederlagskommissionens forslag om at gå over til en mere moderat opsparingsbaseret pension, der mere ligner den arbejdsmarkedspension, som almindelige danskere er omfattet af.
Men igen vil jeg sige, at Folketinget nu har en chance for at få rettet op på det ved at stemme for det ændringsforslag, som Enhedslisten har stillet, og som indebærer, at vi følger Vederlagskommissionens anbefaling om en opsparingsbaseret pension.
For det andet betyder lovforslaget så godt nok, at pensionsalderen hæves til folkepensionsalderen, men ligesom det gælder for ministre, har man altså indført den her nye førtidspensionering.
Og igen er der altså ikke tale om en førtidspension som den, vi kender fra almindelige mennesker, hvor man skal helbredstjekkes og igennem diverse opslidende forløb.
Nej, det er en selvvalgt ordning, man bare kan vælge til, hvis man ønsker det, og oven i købet kan få udbetalt, selv om man har arbejde ved siden af.
Kombineret med den meget lukrative pension vil det betyde, at folketingsmedlemmer også fremover kan trække sig tilbage med en høj pension – 5 år før folkepensionsalderen – og tilmed kan få pensionen udbetalt, samtidig med at man arbejder og har en høj indtægt ved siden af.
Og retten til den her såkaldte førtidspensionering vil trods det fradrag, som følger af at vælge førtidspensionering, indebære, at det faktisk kan blive økonomisk mere lukrativt at gå tidligere, altså at få sin pension udbetalt tidligere – altså mere lukrativt end at få den senere, men også mere lukrativt end i dag – fordi man afhængigt af levetiden samlet set kan få udbetalt et højere beløb i pension, end hvis man venter til folkepensionsalderen.
Endelig er det som sagt et stort problem, at pensionsreglerne kun gælder fremadrettet og dermed ikke omfatter den del af pensionen, som folketingsmedlemmerne allerede har optjent.
Det betyder jo faktisk, at den generation af politikere herinde, som for nogle år siden stod i spidsen for at øge befolkningens pensionsalder, selv vil kunne hæve deres pension mange år før folkepensionsalderen.
Det er ikke okay.
De regler, man vedtager for befolkningen, må også gælde de politikere, der vedtager dem.
Derfor har vi også stillet et ændringsforslag, der betyder, at vi får indhentet en uvildig juridisk vurdering af mulighederne for at lade de her ændringer omfatte den pension, der allerede er optjent.
Lad mig så vende mig mod nogle af de ændringsforslag, som Socialdemokratiet har stillet.
Socialdemokratiet har jo stillet et ændringsforslag om, at folketingsmedlemmer selv skal kunne vælge, om de vil beholde deres meget lukrative pension, eller om de vil gå ned på en almindelig arbejdsmarkedslignende pension som den, der mere flugter med, hvad almindelige mennesker har.
Lad mig sige det klart:
Jeg synes, det er et helt igennem pinligt forslag.
I stedet for at lytte til befolkningens kritik af politikernes gyldne pensionsforhold; i stedet for at følge Vederlagskommissionens forslag om, at politikere skal over på en arbejdsmarkedspensionslignende ordning, så laver man det her forslag om, at dem, der er utilfredse – som man siger – med det her høje niveau, da bare selv kan gå ned på en lavere pension.
Kære socialdemokrater, det er jo ikke det, sagen handler om.
Det handler ikke om, om nogle herinde er utilfredse med en høj pension.
Det handler om, at danskerne er utilfredse, fordi de med rette ikke forstår, hvorfor politikere skal have så vidtgående pensionsprivilegier, som betyder, at man reelt kan trække sig med en gylden pension længe før almindelige danskere.
Og den utilfredshed og den politikerlede, som det er med til at skabe, forsvinder jo ikke, fordi nogle af os frivilligt går ned i pension, mens I andre holder fast i privilegierne.
Apropos det med at holde fast i privilegierne:
Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har jo tilkendegivet, at de vil støtte det her forslag, men jeg har ikke hørt en eneste politiker fra de to partier tilkendegive, at de vil udnytte den nye mulighed og frasige sig den gyldne pension, men det glæder jeg mig selvfølgelig til at følge med i og se om man har tænkt sig at gøre.
I Enhedslisten har vi alligevel besluttet at støtte Socialdemokratiets forslag om, at man fremover frivilligt kan frasige sig privilegiepensionen og gå over på en mere almindelig arbejdsmarkedslignende pension, og vi har også i fællesskab besluttet, at alle vores medlemmer af Folketinget vil gå over på den lavere pension, sådan at vi kommer mere på niveau med andre danskere.
Det har vi sådan set gjort, fordi vi ikke er bange for at lade handling følge ord.
Vi har faktisk ment det gravalvorligt, når vi i årevis har kritiseret de her meget privilegerede pensionsforhold.
Det kan ikke være sådan, at politikere vedtager forringelser, som rammer alle andre – syge, arbejdsløse, nedslidte – mens vi fastholder ekstremt lukrative forhold for os selv.
Vi har også valgt at støtte forslaget og frasige os privilegierne, fordi vi håber på, at vi ved at gå foran vil kunne lægge et nyt pres på vores kollegaer herinde for at gjort op med de urimelige pensionsforhold, som mange stadig vil være omfattet af.
Det er derfor selvfølgelig også helt afgørende for Enhedslisten, at der, hvis der bliver flertal for det her, så skal være fuld åbenhed og gennemsigtighed om, hvilke partier og politikere der fastholder den gamle privilegerede pension, og hvem der frivilligt afgiver den, så det f.eks.
fremgår af den enkelte politikers hjemmeside i Folketinget, så danskerne har mulighed for at følge med i, hvem der reelt mener, at de selv skal have pensionsforhold, der ligger milevidt fra det, almindelige danskere har.
Det vil Enhedslisten stille et ændringsforslag om ved tredjebehandlingen, og det regner jeg selvfølgelig med at Socialdemokratiet vil bakke op om.
For jeg kan jo læse i begrundelsen til forslaget, at man står fuldt og helt inde for de pensionsforhold, man har.
Så det regner jeg med at der kan være enighed om, men det kan være, at den socialdemokratiske ordfører kan gå op og bekræfte det.
Det var så den tale, jeg havde tænkt mig at holde, men umiddelbart inden jeg gik på talerstolen her, rullede der en nyhed ind på Ekstra Bladet, og der er jo kommet nogle ganske overraskende nyheder frem her til morgen umiddelbart før behandlingen, nemlig at Socialdemokratiets ændringsforslag har en meget uheldig konsekvens og afledt virkning.
For som forslaget ligger nu, vil det faktisk betyde, at politikere, som har siddet i Folketinget i mere end 20 år, vil kunne få endnu større pensionsprivilegier end i dag.
Det er nemlig sådan, at man, når man har siddet her i 20 år, har optjent den maksimale pension med den nuværende ordning, men hvis Socialdemokratiets forslag bliver vedtaget, som det ligger nu, vil mennesker, som så har nået det her loft, medlemmer, som har siddet her mere end 20 år, eller ministre, som har siddet i kortere tid, kunne vælge at hoppe over på arbejdsmarkedspensionen og så lægge oveni, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt.
Formålet var jo, at vi skulle fjerne privilegier og ikke udvide dem, og jeg vil gerne rose SF's hr.
Jacob Mark for at have opdaget det her meget alvorlige hul.
Det har jeg ikke selv været kvik nok til.
Men med de her nye oplysninger kan vi ikke stemme for ændringsforslaget, som det ligger i dag, og jeg vil derfor foreslå, at lovforslaget sendes tilbage til en fornyet udvalgsbehandling, og jeg vil opfordre Socialdemokratiet til at stille et nyt ændringsforslag, der lukker for det her hul, sådan at man altså fastholder det forslag, man har stillet, men uden den her mulighed for at lægge oveni.
For selv om hr.
Henrik Sass Larsen er en snu ræv, regner jeg ikke med, at det har været tilsigtet, at han skulle kunne lægge oveni i sin allerede opsparede pension.
Så det vil være opfordringen herfra, og vi vil selvfølgelig så fra Enhedslistens side stemme for det nye ændringsforslag.
Til afslutning vil jeg bare sige, at vi har arbejdet i mange år for at få normaliseret politikernes pensionsforhold, og det er ikke, fordi det handler om særlig mange penge – det gør det jo ikke i det store statsregnskab – men vi gør det, fordi det handler om principper.
Når vi insisterer på at holde fast i urimelige privilegier, mens almindelige danskere rammes af reformer og højere pensionsalder, så sender vi jo grundlæggende et signal, der siger:
Vi er mere værd end jer.
Og det signal vil vi i Enhedslisten ikke være med til at sende.
Tak.