Det lovforslag, vi behandler, har jo nogle gode elementer, bl.a.
ændret pensionsalder – rigtig mange fine justeringer, som vi i Enhedslisten har kæmpet for i mange år.
Jeg synes også, det er strålende, at partierne bag Vederlagskommissionen trods alt valgte at droppe de lønstigninger, som der var lagt op til dér.
Vi kommer dog alligevel til at stille nogle ændringsforslag til det her lovforslag, bl.a.
at man indfører den bidragsfinansierede pension, som Vederlagskommissionen også foreslog, for der er behov for en normalisering af pensionsalderen, ja, men også af pensionsforholdene, og vi synes sådan set, det er rimeligt, at man som folketingspolitiker får en pension, som er sammenlignelig med pensionen på det almindelige arbejdsmarked, sådan at man kender de forhold og ved, hvad det indebærer, og også mærker det på egen krop.
Det synes vi også er rimeligt vi gør, uden at det skal betyde, at man skal have en enorm lønstigning som kompensation.
Det er jo helt grundlæggende, fordi vi, der sidder herinde, sidder bag nogle både konkret og i overført betydning rigtig tykke mure.
Det kan for rigtig mange, tror jeg, være svært at huske på, hvordan det er udenfor, hvis man får rigtig, rigtig gode forhold, som der er herinde, og man sidder her i mange år.
Så for os er det et formål i sig selv, at vi har noget, der er sammenligneligt med befolkningens forhold, også fordi det skaber rigtig meget politikerlede, når man sidder og kradser ind til sig selv, samtidig med at man ændrer forholdene for alle andre.
Så er der noget, der har sneget sig ind her, og som umiddelbart ser ret grotesk ud, og det er sådan en eller anden sær mulighed for førtidspensionering for folketingsmedlemmer.
Det er meget svært at vide, hvor man skal starte henne med det element.
Altså, man kunne starte med at tale om de mennesker, der ikke kan få førtidspension, og som bliver sendt i arbejdsprøvninger og tvinges til at leve usikkert og fattigt, fordi vi ikke tror, de er syge nok, og skal se, om vi kan presse en enkelt times arbejde ud af dem.
Vi kan også starte hos de ministre og folketingsmedlemmer, der sidder herinde i dag, som har forhandlet det her hjem, og som belejligt har undgået, at den forhøjede pensionsalder er kommet til at gælde for dem selv, eller vi kan starte hos de partier, der vil sætte pensionsalderen op for helt almindelige hårdtarbejdende mennesker.
Der er mange steder, man ligesom kunne sætte fingeren på, når man taler om den her ekstra mulighed for førtidspension, som har sneget sig ind i lovforslaget.
Men at man overhovedet drømmer om, at der skal være sådan en særlig mulighed for folketingsmedlemmer til at trække sig tilbage lidt før alle andre, efter så mange års debat og kritik, hvor vi endelig er kommet dertil, at pensionsalderen bliver ændret, begriber jeg simpelt hen ikke.
Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man selvfølgelig respekterer, at der er hårdt arbejde forbundet med at være folketingsmedlem, og at man udsætter sig selv for meget, og at man arbejder mange timer i døgnet.
Jeg tror også, det er rigtig vigtigt, at vi husker, at så særlige er vi heller ikke.
Så hårdt er det heller ikke at sidde herinde på de bløde stole, at vi skal have nogle helt særlige forhold i forhold til alle andre mennesker.
Vi vil også meget gerne have, at det skal afspejle forholdene.
Nå, men derfor vil vi også stille et ændringsforslag, tror vi i hvert fald, efter nogle spørgsmål, der afskaffer den mulighed for førtidspension.