Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 14.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først fru Trine Bramsen. Værsgo.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, handler om udeblivelsesdomme og forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager.

Det er ekstremt ressourcekrævende – og jo også en stor provokation mod retsfølelsen – når dømte ikke møder op i retssalen. Det er også baggrunden for, at vi for et par år siden igangsatte et større arbejde for at finde ud af, hvad der kunne gøres bedre. Forslaget, som vi behandler her i dag, handler om mere effektiv kommunikation, og det er faktisk desværre ikke en joke, at der stadig væk findes og anvendes faxmaskiner hos domstolene, og derfor er det på tide, at vi får moderniseret praksis.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der skal tilpasses retsplejeloven. Det handler bl.a. om bedre muligheder for telefonforkyndelse, anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen, anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager. Det er alle initiativer, som efter min forventning og mit håb vil føre til en hurtigere og mere smidig og ikke mindst mere effektiv domstolsbehandling og dermed jo også til en hurtigere afklaring og afslutning på sagerne, både til gavn for offeret, men også af hensyn til vores alle sammens retsfølelse.

Som noget meget vigtigt indeholder lovforslaget, at forurettede i straffesager om incest ligestilles med forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser ved meddelelse af aktindsigt og ved offentlig omtale af straffesager. Det vil jo betyde, at forurettedes identitet heller ikke fremgår. Det er utrolig vigtigt i netop den her type sager, hvor offeret kan være så skrøbeligt og ikke mindst krænket.

I øvrigt indeholder lovforslaget også en udvidelse af fængselsbetjentes mulighed for at bære magtmidler såsom peberspray og i den helt anden ende af forslaget en ny fastsættelse af salærer til forsvars- og bistandsadvokater og beskikkede advokater i visse sager. Så har jeg vist også været dem igennem.

Jeg vil sluttelig sige, at vi i Socialdemokratiet bakker op om alle dele af forslaget, men i samme omgang vil vi pege på, at der stadig væk er behov for at se reglerne for en lidt anden del af det, der vedrører det her, igennem, nemlig reglerne for domsmænd. Derfor skal det da være en opfordring til justitsministeren, når han nu er her i dag, om at lade os få set reglerne igennem, både i forhold til aldersgrænsen, men også i forhold til ligestillingen blandt domsmænd set i lyset af det ministersvar, der kom i sidste uge, som viser, at imamer fra ikkeanerkendte trossamfund ikke er udelukket fra at blive domsmænd, selv om dette er tilfældet for dem, der indgår i anerkendte trossamfund, nemlig præster eksempelvis.

Så lad os også få en god drøftelse af det. Vi mener i hvert fald meget klart fra Socialdemokratiets side, at der skal være en ligestilling i loven; men vi støtter forslaget, som det ligger her.

Tak for det. Der er en bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Der er jo mange gode ting i det her lovforslag. Der er også nogle ting, som jeg synes indebærer nogle problemer og måske også et problem, som fru Trine Bramsen er enig med mig i. I forhold til pkt. 2.7 i bemærkningerne, som handler om bæring af magtmidler, herunder peberspray, i fængslerne, så er det jo sådan, at lovforslaget indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fængselsbetjentes adgang til at bære peberspray og andre magtmidler.

Men vi havde jo lige før nytår en diskussion her i salen i forbindelse med L 17, som omhandlede politiets brug af peberspray. Der var argumentationen jo, at det ikke var noget, en minister skulle fastsætte regler for. Det var noget, der var så vigtigt, at det var noget, Folketinget burde vedtage regler om. Derfor indebar lovforslaget, at Folketinget fastlagde rammerne for, hvordan politiet bruger peberspray.

Når vi nu ved, f.eks. fra Institut for Menneskerettigheder og andre, at peberspray jo ikke er et mildt magtanvendelsesmiddel, men også kan have alvorlige virkninger, f.eks. skade hornhinden m.v., ville det så ikke være passende, at man også vedrørende det her sagde, at det er Folketinget, der skal definere rammerne for brugen af peberspray i fængslerne?

Værsgo, fru Trine Bramsen.

Jeg tror, at man skal kende historikken lidt på det her område, for det var jo sådan, da vi havde regeringsmagten, at der var et stort ønske fra fængselsbetjentenes side i forhold til at få lov til at bære peberspray permanent. Indtil da var det sådan, at man først måtte hente en peberspray i de tilfælde, hvor der opstod en konfliktsituation. Det gjorde jo altså, at fængselsbetjentene ikke kunne forsvare sig, hvis de stod i den aktuelle og pludseligt opståede konfliktsituation, og derfor ændrede vi det dengang, så man fik bemyndigelsen. Og vi synes egentlig, det giver god mening, at vi nu også har et lovgrundlag, så justitsministeren har bemyndigelsen til at fastsætte de rammer omkring det.

Det her handler om fængselsbetjentenes sikkerhed og tryghed, og der vil vi gå rigtig langt.

Hr. Rune Lund.

Ja, det forstår jeg. Diskussionen om peberspray er en større debat, fordi det jo har vist sig, at introduktionen af peberspray hos politiet ikke har ført til mindre anvendelse i forhold til andre magtanvendelsesmidler, f.eks. brug af pistol. Det var jo egentlig det, der var intentionen; det har sådan set bare betydet mere magtanvendelse samlet set. Så peberspray er ikke nødvendigvis løsningen altid, specielt da ikke i en situation, hvor vi ser, at der i kriminalforsorgen jo desværre er mange nedskæringer, som alt andet lige øger presset på fængselsbetjente.

Men spørgsmålet er: Skal det ikke være Folketinget, som lægger rammerne for det her, ligesom det var i forbindelse med vedtagelsen af L 17?

Ordføreren.

For at gentage svaret fra før: Nej, vi mener ikke, at vi i Folketinget skal sidde og være dem, der vurderer, hvor det er præcist, at de her peberspray skal opbevares, og præcis i hvilke situationer man må gå rundt og bære dem. Det synes vi sådan set er fair at en justitsminister har kompetence til at kunne fastsætte rammerne for.

Igen: Vi vedtog det jo selv, dengang vi sad i regering, og nu får vi jo så bare det juridiske grundlag på plads i forhold til at sikre, at fængselsbetjentene kan bære peberspray. Og det må trods alt være i alles interesse.

Tak for det. Så er det fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre.

Jeg vil gerne høre, hvordan Socialdemokraterne forholder sig til de høringssvar, der er kommet fra bl.a. Østre Landsret og Advokatrådet, Danske Advokater og Forsvarsadvokaterne, som spørger ind til det her med, at takstfastsættelsen bliver foreslået flyttet over til Justitsministeriet, som jo er anklagemyndighedens overordnede. Man mener – og det er det, jeg gerne vil spørge om – at der er noget principielt betænkeligt, endog meget betænkeligt, ved, at anklagemyndighedens overordnede skal fastsætte rammerne for forsvaret. Hvordan forholder Socialdemokraterne sig til det?

Ordføreren.

Det ser vi ikke noget problem i.

Fru Zenia Stampe.

Man kunne måske godt forvente lidt flere ord, når nu der bliver rejst så mange bekymringer fra aktører, som er repræsenteret så bredt. Jeg regner også med, at Socialdemokraterne har respekt for de her aktører, som fremfører et meget principielt synspunkt. Kunne jeg ikke få et par flere ord på, hvorfor Socialdemokraterne ikke opfatter det som et problem, og kunne jeg måske også få et par ord på, hvorfor man synes, det er fornuftigt at nedsætte timetaksten for forsvaret, også selv om retterne siger, at det bestemt ikke er det, der er behov for, fordi de tværtimod har været underfinansieret i en periode? Kunne jeg få et par uddybende ord vedrørende det, både det principielle, men også vedrørende hvorfor forsvarernes timetakst skal ned?

Værsgo.

Til det første vil jeg sige, at vi har stor tiltro til anklagemyndigheden, og vi har ingen grund til at tro, at de ikke skal kunne administrere den del af det. Det er klart, at opstår der lige pludselig problemer med det, må vi jo tage en drøftelse af det. Men skulle vi så ikke tage den, såfremt der skulle opstå problemer?

Vi skal lige huske på, at vi har et meget gennemsigtigt og et ekstremt tillidsbaseret retssystem, ikke mindst hvad angår den del, der er på det offentliges side, og derfor har vi da også tillid til, at det her sagtens kan administreres. Man skal huske på, at det altså også giver en mere effektiv administration, og når det i sidste ende vil betyde, at vi får en hurtigere afklaring af sagerne til gavn for både offer og hele vores myndighedssystem, synes vi, at det her er et helt rimeligt forslag.

I forhold til det andet er der jo tale om en generel justering, og det har vi heller ikke nogen problemer med.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger, og så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Det er godt, man har lange ben.

Tak for det. Forslaget, vi behandler nu, lægger op til en række forskellige ting. Der er en hel del elementer i det, som jeg vil løbe igennem.

Den første del, vi er faldet over, handler om fængselspersonalets mulighed for at bære peberspray. Det er sådan set et forslag, vi er rigtig glade for, for vi synes, det giver god mening set i forhold til det pres, der er på vores fængselspersonale, at man selvfølgelig får muligheden for at bære en peberspray, man får en lettere adgang til det, og det er vi sådan set store tilhængere af. Så vi vil selvfølgelig følge det her nøje. Jeg ser ikke noget problem i det, der er lagt frem i forhold til pebersprays. Jeg håber jo, som jeg også sagde det, dengang vi behandlede det i et tidligere forslag om politiets brug af peberspray, at det er et udtryk for en udvikling, at man får en større tilgang til peberspray, så det ikke bare bliver politiet eller vores fængselsbetjente, men at det også er noget, som ganske almindelige mennesker en dag kan eje. Men det må blive i fremtiden. Indtil videre er det, der ligger om peberspray, rigtig fint.

Så er der forslag om anonymisering i incestsager i forhold til ofrene. Der er ingen tvivl om, at det er en af de allerallerværste forbrydelser, man overhovedet kan blive udsat for, og derfor giver det utrolig god mening, at der lægges op til at beskytte identiteten på det offer, det er gået ud over. Det er noget, vi i Dansk Folkeparti i meget høj grad bakker op, og det er godt, at der er taget et initiativ på området.

Så lægges der som følge af finanslovsaftalen op til at kigge på salærer til advokaterne, og det vil man så gøre ved at flytte det fra præsidenterne til justitsministeren. Det synes vi er rigtig, rigtig fint, og vi bakker selvfølgelig op om den aftale, som vi i sin tid selv har været med til at indgå. Så også det element kan vi støtte.

Så er der hele emnet omkring udeblivelse ved domstolene. Det er jo en udløber af den respektpakke, som vi sidste år indgik sammen med de øvrige blå partier, og vi står selvfølgelig fuldt på mål for de aftaler, vi indgår. Det er et rigtig vigtigt emne, og vi har jo også behandlet spørgsmålet i en tidligere valgperiode, hvor vi fremsatte beslutningsforslag om netop det her emne. Det er glædeligt, at vi i hvert fald tager et stort skridt på området her, og det er vi meget tilfredse med, og den del af aftalen støtter vi selvfølgelig også.

Så lægges der op til, at retterne overtager forkyndelsesopgaven. En meget stor del af forslaget handler om forkyndelse og om, hvordan man kan bruge de nye digitale muligheder til forkyndelse af meddelelse. Det er sådan set ikke, fordi jeg har en meget stor lyst til eller er vild med digitalisering for digitaliseringens skyld, men det kan give god mening i lige præcis de her situationer, og det er jo også en udløber af en klar anbefaling af, at det er den her vej, vi skal bevæge os, hvis vi vil have skub i nogen sager og jo skabe mere effektivitet på det her område. Det er også rigtig fornuftigt, så det kan vi også bakke op.

Et andet initiativ er initiativet omkring domsmænd, hvor der lægges op til, at der ikke skal deltage domsmænd i de straffesager, hvor den tiltalte højst risikerer en bødestraf. Vi har endnu ikke gjort vores stilling op i det her spørgsmål, for vi har brug for at få stillet nogle udpenslende spørgsmål i forhold til det, der fremgår af bemærkningerne, som virker en anelse tynde, så det bliver vi nødt til lige at kigge igennem i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Men ud over det ene punkt bakker vi sådan set op om forslaget, der på mange måder virker fornuftigt.

Hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Mit spørgsmål er omkring pkt. 2.8 i bemærkningerne om salær i straffesager. Og det ligger lidt i forlængelse af det, som fru Zenia Stampe spurgte fru Trine Bramsen om før.

For der har været et efterslæb på advokatsalæret, og når der så nu samtidig sker det, at der bliver lavet en besparelse på advokatsalærerne, så er der jo en nærliggende fare for, at der bliver taget et skridt i retning af, at der bliver en slags retssikkerhed for dem, som har penge, og en anden retssikkerhed for dem, som ikke har penge. For det er desværre sådan, at det at være forsvarsadvokat i dag er væsentlig lavere lønnet end at være advokat på andre områder.

Nu er Dansk Folkeparti jo et parti, som gerne vil beskytte den lille mand i samfundet, det har jeg i hvert fald hørt mange gange. Så er det ikke bekymrende, at man her faktisk ser et skridt i retning af en retstilstand, som vil betyde, at dem, som har penge, vil få en bedre retssikkerhed end dem, som ikke har penge, og som sådan set vil få en ringere retssikkerhed?

Værsgo.

Hr. Rune Lund har jo ret i, at Dansk Folkeparti er den lille mands parti. Men vi værner altså også om den lille mands skattepenge, for vi har set en noget voldsom stigning i udgifterne til lige præcis det her område. Og det er jo helt fint at arbejde på at bringe dem i ro og sørge for at gå lidt længere på literen og at der bliver passet på, også på det område. Det synes jeg er meget prisværdigt. Men vi følger selvfølgelig udviklingen meget nøje også på det her område.

Hr. Rune Lund.

Jeg er glad for, at hr. Peter Kofod Poulsen i hvert fald giver en tilkendegivelse af, at Dansk Folkeparti vil følge udviklingen på området. For for mig er der ikke nogen tvivl om, at der er et efterslæb hos forsvarsadvokaterne, altså at de bliver lavere betalt end andre advokater. Og når man så her ser en decideret besparelse på området, vil det jo betyde en ringere retssikkerhed.

Jeg synes, det er et problem, hvis vi får et samfund, hvor nogle mennesker simpelt hen får en ringere retssikkerhed, fordi der ikke er lige så mange gode advokater, der gerne vil være forsvarsadvokater for de personer, mens mennesker med mange penge så i modsætning til det vil få langt bedre muligheder for at gøre deres sag gældende inden for retssystemet.

Værsgo til ordføreren.

Som jeg sagde, følger vi udviklingen meget nøje. Jeg er nu ikke sikker på, at det ser lige så dystert ud, som hr. Rune Lund lægger op til her. Det kan jeg ikke forestille mig.

Men jeg må sige, at der jo er tale om nogle ret drastiske udviklinger i forhold til prisstigningen her, og der synes jeg det er helt fair selvfølgelig at arbejde på at bringe det i ro.

Tak for det, og tak til hr. Peter Kofod Poulsen. Så er det hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Lovforslaget her er, som andre ordførere har sagt i dag, en blanding af mange forskellige ting, og man kunne godt gå i gang med at gennemgå hver enkelt punkt. Men jeg kan da tilslutte mig den faktuelle gennemgang, som min kollegaer tidligere har foretaget. Så derfor vil egentlig forskåne Folketinget for en faktuel og minutiøs gennemgang af de enkelte punkter i forslaget, men derimod holde mig til et par af de mere væsentlige.

Hvad der ikke har været nævnt så meget, men som er nok så væsentligt, er forholdet omkring udeblivelsesdomme i straffesager, altså den situation, at den tiltalte ikke møder op.

Det er en situation, som i praksis plager retterne i større eller mindre omfang forskellige steder, og det har jo altså den betydning, at rigtig mange sager må udsættes, til tiltalte dukker op. Det betyder, at dommer og sekretær og anklager og offeret, forsvareren og hvem der ellers måtte være involveret spilder deres tid, og fællesbetegnelsen for det hele er, at de spilder deres tid på statens regning. Så det er en rigtig, rigtig god ide at få lavet om på det her, og den måde, vi laver det om på, er, at sagen nu kan gennemføres til hovedforhandling, på trods af at tiltalte ikke er til stede. Vi hæver grænsen for anklagemyndighedens påstand fra 3 måneder til 6 måneder, så nu er der altså langt flere sager, der kan komme ind under denne regel, hvorefter de som sagt kan gennemføres i tiltaltes fravær.

Men lad mig lige understrege en ting, og det er, at det jo fortsat er betinget af en sædvanlig bevisførelse. Altså, dommeren vil da forhåbentlig afhøre vidner og sikre sig, at der er fuldgyldigt bevis for, at tiltalte kan dømmes. Det skal dommeren gøre, og det står også i bemærkningerne. Så det er der ikke nogen ændringer i. Men sagen behøver altså ikke nødvendigvis blive udsat, fordi den tiltalte ikke er mødt op. Så vidt det forhold.

Så kan man da i den forbindelse lige sige, at der jo også ændres på reglerne om anke og genoptagelse osv. Det bliver lidt teknisk, men i substansen bliver det jo altså sådan, at den, som er dømt som udeblevet i sådan en straffesag, ikke kan få en fængselsdom genoptaget, men derimod kan anke den til Landsretten. Han eller hun er i hvert fald sikret to behandlinger, og det er vældig fint. Og hvis det alene er en mindre bøde, som ikke kan ankes til Landsretten, så har man mulighed for at få genoptaget sagen, så altså igen to behandlinger. Det synes jeg er ganske glimrende.

Forkyndelsen i straffesager sker nu fremover via retten, og det vil frigive en helt masse politiressourcer, og det vil skabe en væsentlig hurtigere gennemgang. Man skal måske bare også sige, at det er sådan, at Danmark faktisk er det næsthurtigste land i Europa med 47 dage i gennemsnit om at gennemføre en straffesag. Det kan vi være rigtig stolte af. Vi overgås kun af et land, og det er Rusland. Jeg har ikke nogen ideer om, at vi skal konkurrere videre, vil jeg sige. Men det vil stadig væk glæde mig, hvis vi kan komme endnu længere ned. Så forkyndelsen bliver altså nemmere og mere effektiv.

Der sker det, at der udsendes en meddelelse til modtagerens e-Boks, og hvis den åbnes, anses den for at være kommet frem. Åbnes den ikke vil vedkommende blive ringet op af retten, og kan det ikke lade sig gøre, vil der ske forkyndelse på gammeldags facon. Jeg synes, det er ganske, ganske betryggende.

Et andet forhold, som har påkaldt sig opmærksomhed, ikke mindst blandt mine kolleger blandt forsvarsadvokater, er salæret til forsvarsadvokater. Og for nu ikke at få skudt noget i skoene sidenhen af pressen eller andre så lad mig allerede nu tilstå, at jeg hver mandag tilbringer jeg tiden som beskikket forsvarsadvokat, så nu skulle der ikke være falske lodder i vægtskålen.

Det burde måske nok medføre, at jeg stod her og forkastede denne salærnedsættelse, men det gør jeg ikke. Jeg kan bekræfte, at det, der ifølge loven her sker, er, at timetaksten reguleres. Det var jo netop den kritik, der kom fra landsretterne, der har medført, at man laver om på det, så det er ikke de vejledende satser på forskellige trin i straffesagen, der ændres på. Dem har retterne og landsretspræsidenterne stadig lov til at have hånd- og halsret over. Men det er som sagt timetaksten, der reguleres med de her 5,8 pct. i nedadgående retning.

For at forudskikke spørgsmålene kan jeg sige, at man ikke kommer til at mangle forsvarsadvokater alligevel. Det er et eftertragtet job, og når der slås et såkaldt benefice op, er der rigtig, rigtig mange, der søger. Og jeg tror ikke på, at man får 5,8 pct. mindre retfærdighed af den grund.

Med de ord kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget i sin helhed.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Rune Lund. Og det er ikke en kort bemærkning, så det er som ordfører. Værsgo.

Det her lovforslag består jo som mange andre lovforslag på retsområdet af en lang række ting, og nogle af dem kan vi støtte, og nogle af dem kan vi ikke støtte.

At retterne overtager forkyndelsesopgaven pga. stordriftsfordele synes vi er fornuftigt. Digital forkyndelse synes vi også er fornuftigt, det er den vej, man bør gå. Der er dog en enkelt bemærkning fra Datatilsynet, som mener, at der ikke er hjemmel i persondataloven til, at der bliver sendt en automatisk besked om, at forkyndelsen er modtaget, hvis man går ind og klikker på beskeden i sin e-Boks. Og det synes jeg er et spørgsmål, vil lige må have afklaret nærmere.

For findes der en teknisk løsning på det? Altså, vi ved jo alle sammen, at når vi modtager mails i vores mailprogram, er der en funktion, hvor man kan bekræfte modtagelsen af en mail. Så er der nogle tekniske ting, som man kan gøre, så persondataloven bliver overholdt? Det synes jeg kunne være værd at bore i.

Men derudover er det bestemt noget, som er fremtiden, og som der er muligheder i, og jeg synes også, der er taget hensyn til, at der selvfølgelig er borgere, socialt udsatte og folk på kanten af samfundet, som så vil skulle nås på andre måder. Men digitalisering er selvfølgelig en vej at gå, så længe der bare bliver taget hånd om, at de mennesker, som ikke kan benytte sig af de digitale muligheder, også får forkyndelsen.

Det samme gælder i forhold til telefonforkyndelse, og de udvidelser, som ligger der, kan vi også støtte. Det samme gælder for punkt 2.3 om anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen, sådan at skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation. Det er helt sikkert den rigtige vej at gå.

Der er nogle høringssvar, der samtidig gør opmærksom på, at hvis man er forsvarsadvokat og skal varetage sin klients interesse, når man f.eks. er på besøg i et fængsel, så sker der jo det, at der i fængslerne er stadig færre muligheder for f.eks. at tage telefon med og i det hele taget benytte sig af digitale hjælpemidler. Så der er nogle problemstillinger der, som vi bliver nødt til at håndtere. I takt med at samfundet bliver mere digitaliseret, kan vi se, at det i fængslerne er sådan, at man laver nogle indskrænkninger, f.eks. fordi man ønsker at begrænse muligheden for, at folk kan benytte sig af mobiltelefon i forskellige sammenhænge. Det er i hvert fald en udfordring, som vi bliver nødt til at have fokus på.

Så er der den del, som handler om øget brug af udeblivelsesdomme. Og der må jeg nok sige, at der begynder vi at se forslaget som problematisk. Ligesom Advokatrådet anfører i sit høringssvar, er vi enige i, at ressourcespild selvfølgelig bør forhindres, men vi tvivler på, at øget brug af udeblivelsesdomme er vejen frem. Og vi har ikke indtryk af, at de nuværende regler er en begrænsning, og vi finder det ikke hensigtsmæssigt at indskrænke domstolenes muligheder for at forholde sig konkret til situationer, hvor individuelle og konkrete forhold tilsiger en fleksibel tilgang.

Det er vores oplevelse, at domstolene til fulde formår at afbalancere de involverede hensyn, herunder hensynet til den forurettede.

Vi skal jo også se på, at Folketinget har vedtaget regler omkring brug af digital kommunikation, altså huske-sms'er til folk, der skal afsone. Altså, den form for digitale løsninger vil jo også alt andet lige være med til at gøre, at flere folk dukker op.

Problemet er jo heller ikke meget stort. Der er i hvert fald et høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, som viser, at der i en periode på 5 uger ifølge en undersøgelse fra Domstolsstyrelsen blev omberammet op mod 1.400 retsmøder, og ud af dem var der så 178, som blev omberammet på grund af tiltaltes udeblivelse af forskellige årsager.

Det er selvfølgelig en vis procentdel, som ikke er til at overse, men det er jo tydeligt, at der også er andre grunde til, at retsmøder bliver omberammet i domstolssystemet i dag. For det principielle i det her er jo, at man kan blive idømt en straf og nu også fængselsstraf i op til 1 år, selv om man end ikke har været til stede i retssalen. Og det er jo problematisk ud fra et retspolitisk synspunkt.

Så er der punkt 2,5, som hr. Peter Kofod Poulsen også var inde på, omkring begrænsning af brugen af domsmænd, altså hvis der kun er bødestraf involveret. Det har vi også nogle opfølgende spørgsmål til, som vi gerne vil se på i udvalgsbehandlingen.

Så er der punkt 2.6 om anonymisering af forurettedes identitet, sådan at et offer for incest også får samme beskyttelse som et offer for seksualforbrydelser i forhold til aktindsigt og offentlig omtale af straffesager. Det støtter vi.

Så er der punkt 2.7, det er den med peberspray. Den er vi kritisk indstillet over for, og jeg vil referere til de korte bemærkninger, jeg kom med tidligere under debatten her.

I forhold til fastsættelse af salær til forsvarerne synes vi også, at det er et problem, at salærerne kommer til at blive mindre, og at der vil opstå en bevægelse i retning af en situation, hvor der bliver en ringere retssikkerhed for folk med lavere indkomster end dem med høje indkomster.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg blev lidt nysgerrig vedrørende det punkt, som hr. Rune Lund nævnte, i forhold til domsmænd. I betragtning af hvor mange forskellige initiativer der ligger i selve forslaget, er der jo ikke altid så meget tid til at uddybe på talerstolen, så jeg vil høre, om hr. Rune Lund ville uddybe det synspunkt. For det kunne lyde, som om vi faktisk for et af de otte elementer måske kunne være enige med Enhedslisten i noget af det.

Værsgo.

Det er punkt 2.5. Jeg har læst det flere gange, og det er lidt uklart for mig, præcis hvad virkningen af det vil blive, og præcis i hvilke sager det vil få en betydning. Det handler jo om, at hvis vi skal gå ind og begrænse brugen af domsmænd, kan der være en idé i det, hvis det ikke giver mening, eller hvis det er spild af ressourcer. Men at begrænse brugen af domsmænd er jo alt andet lige en forringelse af vores retssystem. For brugen af domsmænd i vores retssystem betyder, at almindelige mennesker kommer ind og får en betydning, i forhold til hvordan der skal dømmes, og hvad strafudmålingen i givet fald skal være. Så en begrænsning af det at bruge almindelige mennesker i vores retssystem synes jeg i udgangspunktet er problematisk, og derfor synes jeg, det er værd at bore mere i.

Så er det rigtigt, at det er meget svært, specielt på retsområdet, her i Folketinget at nå at komme igennem alle de mange vigtige punkter, der ligger i lovforslagene, fordi der er utrolig mange bunker af lovforslag, og det synes jeg egentlig er noget principielt problematisk, som vi bør tage op. Og det er virkelig svært at gennemgå det hele inden for den taletid, som er fastsat, på 5 minutter. Måske er det en sag for Præsidiet.

Hr. Peter Kofod Poulsen, værsgo.

Jeg behøver ikke yderligere tid.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Lovforslaget her medfører en række rationaliseringer i retsplejen med henblik på en bedre udnyttelse af ressourcerne i politiet, hos anklagemyndigheden og hos domstolene. Det er grundlæggende fornuftigt at indføre yderligere anvendelse af digitale løsninger, og der er taget de fornødne forholdsregler for at sikre retssikkerheden, når retsinstanserne kommunikerer digitalt med borgerne.

Derudover sikres ofre for incest anonymitet, således at deres identitet ikke fremgår ved meddelelse af aktindsigt og ved offentlig omtale af straffesager. Det er kun rimeligt, at ofre for incest hermed sikres samme anonymitet som ofre for andre seksualforbrydelser.

Til sidst gøres det muligt for justitsministeren at tillade fængselsbetjente at bære peberspray i de lukkede fængsler, på de lukkede fængsels- og arrestafdelinger og i arresthusene. Det er desværre nødvendigt set i lyset af en stigende, rå og uacceptabel adfærd over for fængselsbetjentene, der passer et hårdt arbejde og udfører en vigtig opgave for os alle sammen. Alt i alt en række, i alt otte, ændringer, som Liberal Alliance støtter.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få en uddybning af Liberal Alliances holdning til det element i lovforslaget, som handler om udeblivelsesdomme, altså at det fremover skal være sådan, at domstolene skal afsige en udeblivelsesdom, såfremt den tiltalte ikke møder op.

Værsgo.

Jeg er med på, at der kan være nogle dilemmaer i det spørgsmål, men når vi har et retssystem, som jeg ved at også Alternativet kerer sig om, når vi har solide retsinstanser og man så har mennesker, som er anklaget for noget, og som sjofler systemet ved, nogle gange flere gange, at udeblive fra behandlinger i retten, så synes jeg, det er rimeligt, at retssystemet kan håndtere det på en rimelig måde, specielt over for de forurettede og selvfølgelig over for andre implicerede i retssager.

Fru Carolina Magdalene Maier.

Jeg er fuldstændig enig i, at den mulighed skal være der. Det, der ligger i det her lovforslag, er bare, at vi tager bemyndigelsen væk fra domstolene til selv at vurdere, om de vil afsige en dom, eller om de ikke vil. Og dermed kan man sige, at vi jo lige præcis fratager vores domstole en myndighed, som jeg fornemmer at Liberal Alliance enig med os i Alternativet i er enormt vigtig, nemlig at vi har den uafhængige instans, som træffer de her beslutninger, som handler om faglig praksis. Så det er mere i forhold til det: om Liberal Alliance synes, det er en positiv udvikling, at vi nu tager den myndighed væk fra domstolene og lægger den over i, kan man sige, ministeriet, i og med at vi siger, at domstolene skal afsige en udeblivelsesdom.

Ordføreren.

Det er jo i høj grad et spørgsmål om udlægning. Det er rigtigt, at man kan sige, som spørgeren gør det, at vi fratager domstolene bemyndigelsen. Man kan også sige, at vi med det her tager ansvar for at sikre, at der er den respektfulde omgang med retssystemet, som jeg synes der skal være. Så det er jo et spørgsmål om ord. Men det er helt sikkert noget, som vi vil følge løbende, og jeg er helt med på også de retssikkerhedsmæssige dilemmaer, som der er i det. Men jeg synes, at med den måde, som lovforslaget er udformet på, rammer det en meget fin balance, og jeg synes sådan set, det er okay, at vi kan gå ind og tage ansvar for at tage hånd om det, når vi kan se, at der er et problem med, at der sjofles med det samlede retssystem og særlig med de forurettede.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Som en del ordførerne indtil videre har været inde på, er det her lovforslag jo sammensat af forskellige elementer, og i Alternativet har vi det på samme måde som en del af de andre partier, nemlig at der er elementer, som vi helt klart kan støtte, og så er der elementer, som vi synes er ret problematiske.

Et entydigt positivt element i det her lovforslag er selvfølgelig, at man med lovforslaget vil sidestille incestofre, altså personer, der har været udsat for incest, med personer, som har været udsat for voldtægt, i forhold til aktindsigt og offentlig omtale. Det er klart, at det er en helt tydelig og utvetydig forbedring i forhold til den nuværende lovgivning.

Vi er også klart positive med hensyn til de takter, der er i forhold til digitalisering. Der er ingen tvivl om, at vores retssystem trænger til at blive rusket lidt op i i forhold til de muligheder, der er inden for digitalisering, og at man ikke er fulgt med på samme måde i vores retssystem, som man er på andre områder i samfundet. Så derfor er vi klart positive over for, at man gør brug af de muligheder for digitalisering, der er.

Det er dog også nødvendigt med en vis tolerance over for de borgere i vores samfund, som måske ikke på samme måde følger med i den digitale udvikling, og her tænker vi særlig på, at der selvfølgelig er socialt udsatte, som ikke gør brug af de digitale virkemidler, og som ikke har en e-Boks. Og det er jo muligt for dem i forhold til hele det offentlige system at frasige sig at få kommunikation via e-Boks. Det skal det selvfølgelig fortsat være, men man skulle måske overveje i forbindelse med den her digitalisering af forkyndelsen, at de socialt udsatte får at vide, at det nu ligger i e-Boks-regi, og at man skal gøre en ekstra indsats fra systemets side for, at det også når frem til de mennesker, der har frasagt sig at få forkyndelser eller meddelelser via e-Boks.

Jeg synes også, det er vigtigt at følge op på praksiserfaringerne i forhold til det her med digitalisering, for det er ret vigtigt, at vi ikke afholder nogen fra at få den nødvendige information, fordi de af en eller anden grund ikke får kigget i deres e-mails eller e-Boks.

Så er der også nogle andre problematiske elementer i lovforslaget. Der er nogle af de andre ordførere, der har været inde på det, og jeg nævnte det også lige i mit spørgsmål til Liberal Alliance. Vi synes, det er problematisk i forhold til det her element med, at domstolene fremadrettet skal afsige en udeblivelsesdom, såfremt den tiltalte ikke møder op.

Vi anerkender – og det vil jeg gerne understrege – at der er udfordringer med, at en del tiltalte ikke møder op til deres retssager. Jeg vil dog sætte spørgsmålstegn ved, hvor store de udfordringer er. Altså, Institut for Menneskerettigheder nævner jo tallene i deres høringssvar, og det her med at sige, at det er sådan en helt generel tendens, at der er mange tiltalte, der sjofler vores retssystem ved ikke at møde op, skal måske nuanceres en lille smule. For tallene viser jo, at ud af 4.000-6.000 retsmøder i samtlige byretter, landsretterne og Grønlands Landsret var der 178, som blev udsat, fordi der ikke var nogen, der mødte op. Så det er bare et opråb om en lille smule nuancering.

Men det er klart, at det principielle problem med det element i lovforslaget jo handler om, at vi fratager domstolene myndighed i forhold til at være dem, der vurderer, om der skal afsiges en udeblivelsesdom, og det synes vi principielt er rigtig problematisk.

Der er ingen tvivl om, at vi godt kunne gøre noget for at opfordre domstolene til måske i flere tilfælde at afsige nogle udeblivelsesdomme. Det har jeg sådan set ikke noget problem med, men jeg synes, det er et rigtig stort problem, at vi pålægger domstolene, at de skal afsige udeblivelsesdomme. Vi bør lade den beslutning ligge hos domstolene fremadrettet. Og det er jo også noget, som både Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres høringssvar. Det kan være et stort retssikkerhedsproblem for den enkelte, hvis der er nogle grunde til, at man er udeblevet, som måske ikke lige er omfattet af det, der står her i lovforslaget. Så det element synes vi er meget problematisk.

Det sidste, jeg vil nævne, er i forhold til fastsættelse af salæret. Det er helt rigtigt, som fru Trine Bramsen var inde på i sin ordførertale, at vi jo lige præcis i Danmark har et retssystem, som vi faktisk i høj grad kan stole på. Jeg er faktisk meget tryg ved retssystemet i Danmark; jeg er enormt tryg ved de domstole, vi har. Lige præcis derfor skal vi fastholde den uafhængighed, der ligger der, og når vi begynder at sige, at det er ministeriet, der skal fastsætte salæret til forsvarsadvokaterne, som er ministeriets egne, kan man sige, modstandere i retssystemet, så har vi altså et principielt problem, for så begynder vi at blande æbler og pærer og bananer sammen. Og det synes vi ikke man skal. Så lige præcis den tillid, vi har til vores retssystem, ligger jo i, at vi har fundet ud af at organisere det sådan, at det er den uafhængige myndighed, der fastsætter salæret til forsvarsadvokaterne, og det skal det fortsat være. Så det synes vi er et principielt problem.

Jeg vil ikke sige mere – min taletid er udløbet nu. Så med det kan jeg bare sige, at på grund af at der er de her forskellige elementer, hvoraf vi kan støtte nogle og ikke støtte andre, kan vi ikke støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak for det. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er jo en blandet landhandel, og må jeg ikke derfor starte med som en indledende bemærkning at opfordre Justitsministeriet og justitsministeren til at opdele den her type forslag en lillebitte smule mere . Det her forslag indeholder syv forslag, og det er jo ikke, fordi vi ville have lyst til at sidde her i måske 7 timer, hvis vi lavede et lovforslag pr. punkt, men man kunne måske overveje at klumpe dem lidt sammen efter tema. Der kunne jo være noget, der handlede om digitalisering – altså som eksempel på en klump.

Jeg synes, det bliver en lidt underlig debat, vi har her i Folketinget, hvor der er ganske kort tid til nogle temmelig principielle diskussioner. Det skal være den overordnede kommentar, men jeg kommer også til at holde en ordførertale, som jeg plejer – hvor jeg siger, at der er noget, vi godt kan støtte, noget, som vi er mere tvivlende over for, og noget, vi er imod.

Alt det, der handler om digitalisering, digital forkyndelse, telefonforkyndelse, digital kommunikation i strafferetsplejen, kan vi godt støtte. Men vi ser også problemer i det. Altså, helt åbenlyst er det jo et problem, at man har begrænset forsvarets adgang til at tage computer og iPad, altså elektroniske hjælpemidler, med i fængslerne – det kolliderer jo helt åbenlyst med digital kommunikation i strafferetsplejen. Det er nogle konkrete problemer, som jeg håber at justitsministeren løser. Så kan vi selvfølgelig også godt støtte den del, der handler om at sidestille forurettede i en straffesag om incest med forurettede i sager om seksualforbrydelser.

Så kommer der det, vi er tvivlende over for eller direkte imod. En ting er den øgede anvendelse af udeblivelsesdomme, ja, ikke bare en øget anvendelse, men også en automatisering så at sige, altså det, at man fjerner beslutningen fra dommerne og gør det til et obligatorisk krav. Det bryder vi os ikke om. Det gør vi heller ikke, når det gælder begrænsningen med hensyn til at få genoptaget en sag, og at der i stedet indføres adgang til anke, hvilket er noget mere bøvlet. Det stiller vi os stærkt kritiske over for, og det samme gør sig gældende i forhold til den øgede anvendelse af peberspray som del af den almindelige personlige udrustning. Vi er slet ikke afvisende over for at bruge peberspray i nogle tilfælde – det er jo den sidste mulighed, og den er nogle gange nødvendig – men vi synes, det er et lidt løst mandat, vi giver justitsministeren, i et spørgsmål, som er så vigtigt. Vi synes simpelt hen, der er for lidt kød på til for alvor at være tryg ved at give det mandat. Det sidste, som vi også er stærkt kritiske over for, er altså at flytte den her takstfastsættelse fra landsretspræsidenterne til Justitsministeriet, som er overordnet for anklagemyndighederne, altså forsvarets modpart i retssalen. Det mener vi er stærkt problematisk.

Så med de ord kan konklusionen jo ikke være anderledes, end at vi ikke kan støtte det samlede forslag. Hvis ministeren var indstillet på at dele det op i nogle forskellige klumper og stykker, skulle vi nok kunne stemme for noget af det, men den samlede pakke kan vi altså ikke støtte. Og jeg kommer altså med en opfordring til, at man fremover prøver at sakse de her store blandede landhandler op i nogle mere sammenhængende dele – for den demokratiske behandlings skyld.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg har det på samme måde som mine kolleger fra Radikale Venstre, og som Enhedslistens ordfører var inde på, er det her jo en meget blandet landhandel, og derfor kunne det være fint at få det delt. Der er jo allerede blevet sagt meget om de forskellige elementer, så jeg vil bare hurtigt gå igennem, hvad vi fra SF's side mener om de enkelte dele.

Om bemærkningernes punkt 2.1 og 2.2 om forkyndelse i straffesager vil jeg sige, at det synes vi er fremragende. Det fungerer dårligt, og mange udebliver, så det vil blive rigtig godt med bindende forkyndelse.

Vi er også positive over for elektronisk kommunikation, det er punkt 2.3. De høringssvar, der har været, med en lille løftet pegefinger om, at vi også skal huske, at der er mange, der stadig væk har det svært i den digitale tidsalder, er jeg sikker på at ministeren også er klar over. Men det er godt at kunne gøre tingene smartere, så længe man tager hensyn til dem, der også har det svært med det.

Om udeblivelsesdomme vil jeg sige, at jeg synes, det er dybt krænkende for retsfølelsen, når folk udebliver af, hvad skal man sige, urimelige årsager. Det er også dyrt. Derfor synes vi fra SF's side, at det kan være fint med udeblivelsesdomme, men det må bero på en konkret vurdering, og vi skal ikke fratage domstolene den vurdering. Så vi har ikke noget problem med udeblivelsesdomme i nogen tilfælde, men vi synes altså ikke, at det er noget, der skal være automatiseret. Det må være domstolene som myndighed, der foretager den vurdering. Så det kan vi ikke støtte.

Hvad angår domsmænd, synes vi, det er fint, at de ikke skal med til de helt banale sager, og hvis sagerne udvikler sig, ender de jo alligevel i landsretten ved et nævningeting, så det kan vi også støtte.

Noget af det, der er rigtig, rigtig godt i det her lovforslag – hvad flere har nævnt – er jo netop anonymiseringen af incestofre. Det er på høje tid. Som nogle høringssvar har været inde på, kan det selvfølgelig være lidt svært i forhold til de familiære forbindelser, der jo i sagens natur er i incestsager, men vi synes, det er rigtig godt, at det nu bliver sidestillet.

I forhold til peberspray i fængslerne vil jeg sige, at Fængselsforbundet jo selv har bedt om det. Det er også en af de mest udsatte magtanvendelsesgrupper i vores samfund, og vi har en forpligtelse til at beskytte dem. Men det må ikke blive en sovepude. Øget mulighed for magtanvendelse løser jo ikke de massive problemer med overbelægning af negativt stærke fanger, der er i fængslerne – og jeg håber også, at ministeren vil anerkende, at det i sig selv ikke løser hele problemet – eller de overfald, vi har set, uden for fængslerne.

Vi anerkender de høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder og andre, der har problematiseret det, at man har peberspray som almindeligt udstyr i fængslerne, og så synes jeg også, at lovforslaget er for upræcist, når der står noget om peberspray og andre magtanvendelsesmidler. Justitsministeriet skriver godt nok i svaret, at det ikke er meningen, at det skal udvides til andre magtanvendelsesmidler, for det her handler om peberspray, men så skal man skrive det. For det åbner jo for, at det også kan blive alle mulige andre magtanvendelsesmidler.

For at vi kan støtte den del om peberspray som standardudstyr, skal der lidt mere sprog til. Vi synes, der mangler lidt mere sprog om, hvordan det skal bruges, i hvilke situationer og af hvilke grupper af fængselsbetjente.

Hvad angår regulering af taksterne, kan man jo selvfølgelig synes, at mange advokater har en ekstremt høj timetakst, men det er sådan, det er, og de salærer, som forsvarsadvokaterne får, gør bare, at vi har et problem med at rekruttere dem. Hvis det derudover skal flyttes over til ministeriet for yderligere at blive sat ned, synes vi simpelt hen det er et problem. Den del af det kan vi ikke støtte: hverken at det bliver sat ned, eller at den kompetence bliver taget fra domstolene.

De sidste to ting, jeg lige vil komme ind på, er, at Advokatrådet savner en vurdering af forslagets forenelighed med den europæiske menneskerettighedskonvention. Generelt set synes jeg – og specielt på det her område – at det burde være naturligt, at man, samtidig med at man screener et lovforslag for administrative konsekvenser og økonomiske konsekvenser, også screener det for retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Det er underligt, at vi har en række punkter, som ministeriets embedsfolk sætter ja eller nej ud for, med hensyn til om det bliver dyrt for det private, for det offentlige, om det har administrative konsekvenser, om forholdet til EU-retten osv., men ikke om, hvad det her lovforslag betyder for retssikkerheden. Derfor havde jeg også et forslag for et års tid siden om, at man i det skema, som blev udviklet i forbindelse med lovforslag, også skulle have en vurdering af lovforslaget med hensyn til retssikkerheden. Det budskab vil jeg bare gerne gentage; det synes jeg kunne være fint.

Den allersidste ting er, at det jo er meget spændende, hvad der er blevet af det med hemmelige ransagninger. Der står en enkelt sætning på bageste side om, at det er udgået. Ministeren kunne måske oplyse os om, hvorfor det er udgået.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Der er to primære formål med lovforslaget. Det første er at sikre, at behandlingen af straffesager fungerer så effektivt som muligt, og det andet er at fastholde respekten for retssystemet.

Som flere ordførere har været inde på, indeholder lovforslaget en række lovændringer, der tilpasser og forenkler dele af strafferetsplejen, så vi bedre kan udnytte både politiets, domstolenes og anklagemyndighedens tid og tidsrettelæggelse. Det gælder ikke mindst forslaget om at gøre det muligt i stigende omfang at anvende digital kommunikation i strafferetsplejen og også forslaget om at flytte forkyndelsesopgaven fra politiet til retterne.

Lovforslaget gør det også muligt at komme med udeblivelsesdomme, for vi oplever desværre i alt for mange straffesager, at sagerne må udsættes eller omberammes, fordi folk ikke møder op, og det er skidt for den forurettede, for dommeren, for forsvareren, for anklageren osv. osv., og det trækker også sagen ud, og det kan vi ikke være bekendt.

Forslaget indeholder også muligheden for, at fængselsbetjente kan gå rundt med peberspray. Det synes vi er fornuftigt. Der har været flere sager, hvor der har været meget, meget grove overfald på fængselsbetjente. I dag skal de hen til et depot for at hente peberspray. Fremover vil de få lov til at gå rundt med det, og det synes vi er fornuftigt.

Alt i alt er det et fornuftigt lovforslag, som vi i Det Konservative Folkeparti støtter.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det ministerens tur. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordførerne for tilkendegivelserne. Jeg konstaterer, at der alt andet lige ser ud til at tegne sig et flertal for, at det her lovforslag kan blive vedtaget, og jeg er helt med på, at der er nogle ting, der naturligvis skal drøftes nærmere i udvalgsbehandlingen.

Det er afgørende for mig som justitsminister, at vi sætter håndfast ind mod kriminalitet, så danskerne kan være trygge på gaden og i deres hjem, og så er det samtidig vigtigt, at straffesager gennemføres hurtigst muligt, af hensyn til at ofre for forbrydelser kan komme videre med deres liv og for at fastholde respekten for retshåndhævelsen. Derfor skal vi løbende have fokus på at sikre de bedst mulige rammer for en effektiv strafforfølgning, og dette lovforslag har grundlæggende til formål at sikre, at behandlingen af straffesager fungerer så effektivt som muligt på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Herudover har det til formål at fastholde respekten for retssystemet. Lovforslaget indeholder derfor en række lovændringer, der tilpasser og forenkler dele af strafferetsplejen, bl.a. med henblik på at sikre respekten for retsvæsenet og en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer og tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Det gælder ikke mindst forslag om at gøre det muligt i stigende omfang at anvende digital kommunikation i strafferetsplejen og forslaget om at flytte forkyndelsesopgaven fra politiet til retterne.

Hertil kommer forslag om udeblivelsesdomme. Vi oplever desværre, at alt for mange straffesager må udsættes eller omberammes, fordi den tiltalte ikke møder op til retsmødet. Det er ikke rimeligt over for de forurettede, og det er ikke rimeligt over for de vidner, der har været indkaldt, eller den dommer, anklager og advokat, som har brugt tid på at forberede sig på sagen, og det trækker straffesagen unødigt ud. Derfor foreslår regeringen også en ændring af reglerne om udeblivelsesdomme. Ændringerne indebærer, at der fremover skal afsiges en udeblivelsesdom, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring om det og betingelserne for at afsige en udeblivelsesdom i øvrigt er opfyldt. Det er kun rimeligt og efter regeringens opfattelse ikke retssikkerhedsmæssigt betænkeligt eller problematisk i forhold til vores forpligtelser.

Forslaget indeholder herudover en række andre ændringer af retsplejeloven, som jeg ikke vil komme nærmere ind på nu og her.

Jeg vil dog knytte et par korte bemærkninger til forslaget, der gør det muligt for fængselsbetjentene at bære peberspray som en del af den almindelige udrustning. Vi har jo desværre på det sidste set flere og grovere overfald på fængselsbetjente. Det skal vi reagere på. Fængselsbetjente i f.eks. lukkede fængsler, hvor klientellet er hårdest, skal have mulighed for at reagere hurtigt og effektivt i en voldsom konfliktsituation, og her er det uhensigtsmæssigt, at peberspray først skal udleveres fra et depot, når sådan en situation opstår. Det foreslås, at det skal være muligt for fængselsbetjentene at bære peberspray som en del af den almindelige udrustning. Det er derfor, det forslag er med. Det her forslag handler ikke om reglerne for anvendelse af peberspray, men blot det, at fængselsbetjentene har mulighed for at bære det.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det er om peberspray. I dag er det sådan, at justitsministeren kan fastsætte regler omkring anvendelsen, men det, som det her lovforslag indebærer, er, at det også fremover skal være sådan, at justitsministeren kan fastsætte regler om bæring af magtmidler, herunder bl.a. peberspray. Men ville det ikke være mere passende, hvis rammerne omkring det blev reguleret ikke i en bekendtgørelse fra ministeren, men via lovgivning i Folketinget, sådan som vi f.eks. gjorde, da vi havde behandlingen af L 17? Og dengang var justitsministeren ikke justitsminister, men han var ordfører og udtalte under førstebehandlingen, at det var sund fornuft, at det blev reguleret direkte i loven, og det var så politiloven.

Så mit spørgsmål vil egentlig være: Er det ikke lige så meget sund fornuft på det her område at regulere det i loven? Det er det ene. Og det andet er jo, at det ikke kun vedrører peberspray, men i virkeligheden også vedrører andre ikke nærmere definerede magtmidler, og er det ikke et yderligere argument for, at det her er noget, der bør være reguleret i loven og ikke via en bekendtgørelse?

Værsgo til ministeren.

Jeg synes, at der er stor forskel på, om det handler om, at man har et magtmiddel, og om det handler om, hvor man kan bruge det. Altså: Her har vi jo en situation, hvor der er brug for i en periode, at betjentene i et lukket fængsel har det og kan bære det, og at det så er noget, justitsministeren kan sige ja til. Hvis det nu handlede om, hvordan man bruger en peberspray, ligesom man gør ved politiet, altså hvad reglerne for at bruge det er, så synes jeg selvfølgelig, det hører sig til, at vi vedtager det i Folketinget.

Men det her handler jo sådan set bare om, at man kan sige: Ja, det er i orden, nu må man gerne bruge peberspray. Der er brug for det. Fængselsbetjentene i et lukket fængsel har brug for det af sikkerhedsmæssige hensyn. Det er jo ikke reglerne om anvendelsen, det her forslag handler om.

Hr. Rune Lund.

Okay. Men skal svaret så forstås sådan, at justitsministeren er åben over for, at anvendelsen af peberspray også er noget, som skal være reguleret af loven fremover, og ikke, som det er i dag, noget, som kan reguleres af ministeren i en bekendtgørelse?

Værsgo til ministeren.

Altså, forslaget her handler jo bare om, at man må gå med det. Hvordan man så bruger det, og i hvilke situationer man bruger det, er jo en helt anden diskussion. Det her er jo en ren diskussion om, at man overhovedet kan sige ja til, at de må have det. Jeg tror altså, at alle herinde ved, at vi har nogle udfordringer i vores fængsler, og det vender vi tilbage til senere på året, for det er jo ikke gjort med det her. Vi har rigtig meget at tale om, når det angår vores fængsler, og det håber jeg vi får samlet et bredt flertal i Folketinget om. Der skal mere til. Men det handler altså også om tryghed for de ansatte og muligheden for at bære peberspray.

Tak for det. Og så er det Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg hører også ligesom hr. Rune Lund, at ministeren, også på baggrund af ministerens tidligere udtalelser, da ministeren var ordfører, er åben over for, at vi så regulerer det i loven, så det er Folketinget, der beslutter det. Det er jo også noget af det, som nogle af høringssvarene er inde på, bl.a. Institut for Menneskerettigheder, at det skal være nærmere defineret i selve loven. Det hører jeg jo egentlig at ministeren er åben over for, og det kan vi jo så tage i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil stille et spørgsmål om, hvorfor ændringen af retsplejelovens § 799 om hemmelig ransagning er udgået af det samlede lovkompleks.

Værsgo til ministeren.

Det er rigtigt, at der står, at forslaget om at udvide politiets adgang til at foretage hemmelige ransagninger til også at omfatte grove dopingsager og visse grove sager om økonomisk kriminalitet ikke er medtaget i lovforslaget her. Det skyldes selvfølgelig en overvejelse om, at når man udvider anvendelsen af indgreb som f.eks. hemmelige ransagninger, så skal man jo overveje det særlig grundigt og også overveje, om det hører til i en sag som den her, hvor man samler rigtig mange områder. Nogle ville sige, at det er lidt mindre ting, men det er det selvfølgelig ikke.

Men det her er jo meget et samlelovforslag, og der har vi det nok sådan, at vi jo nu skal i gang med at kigge på en rocker-bande-pakke og intensivere kampen der, og der ville det måske i den forbindelse være mere naturligt at se på, hvilke værktøjer der er nødvendige for politiet i den kamp, herunder hemmelige ransagninger. Så det er sådan en vurdering af, hvornår det er, at man skal udvide den ordning, hvornår skal det ske, og derfor er det taget ud her.

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg er helt enig med ministeren i, at det jo er en stor og vigtig principiel diskussion, som ikke hører hjemme i et bunkelovforslag eller et bunkeforslag som det her. Det kan man jo sige helt principielt på en række områder, hvor vi af pragmatiske hensyn samler flere ting i ét lovforslag, men det har altså også nogle konsekvenser, der bl.a. betyder, at vi ordførere tit beder om at få noget delt op. Jeg tror også, at ministeren som ordfører har oplevet, at der er dele, man kan støtte, og dele, man ikke kan støtte. Venstres retspolitiske ordfører var jo også meget kritisk over for lige præcis det her forslag og er enig i, at det bør tages selvstændigt på grund af det principielle omfang.

Ministeren.

Ja, det kan vi så bekræfte hinanden i.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi venter med det sidste punkt på dagsordenen til kl. 13.00 efter frokostpausen.

Mødet er udsat. (Kl. 11:56).