Skatteudvalget 2016-17
L 103
Offentligt
1749330_0001.png
27. april 2017
J.nr. 2017 - 610
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-
skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse
anpartsprojekter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 14. marts 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 103 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-17 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren
1749330_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts 2017 fra FSR - danske revisorer,
jf. L 103 - bilag 10.
Svar
FSR – danske revisorer har bemærkninger til bl.a. muligheden for carry back af kildearts-
begrænset underskud.
Carry back er en særlig regel, der som udgangspunkt kun finder begrænset anvendelse i
den danske skattelovgivning fx i reglerne om kildeartsbegrænsning af tab på finansielle
kontrakter. Carry back medfører her, at et evt. tab på finansielle kontrakter kan fradrages,
i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster
på finansielle kontrakter. Tabsfradraget vil dermed reelt kunne udligne den tidligere be-
skatning af gevinsten. Carry back-reglen er begrundet i, at finansielle kontrakter beskattes
efter det såkaldte lagerprincip, hvor beskatningen afhænger af udviklingen i værdien af
den finansielle kontrakt.
Der ses ikke at være grundlag for at indføre carry back for underskud fra anpartsprojek-
ter, hvor investoren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Her er der
således ikke tale om en lagerbeskatning af værdien, men om en beskatning af det konkrete
resultat af virksomheden, hvor der i enkelte år kan være underskud, mens der i andre år
kan være overskud. Det er ikke anderledes end beskatning af anden form for virksomhed.
Side 2 af 2