L 103 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/1-17 fra Dansk Investeringsfond

Skatteudvalget 2016-17
L 103
Offentligt

27. april 2017

J.nr. 2017 - 610

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-

skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse

anpartsprojekter).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 16. februar 2017.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 103 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/1-17 fra Dansk Investeringsfond - DIFKO, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. januar 2017 fra Dansk Investerings-

fond - DIFKO, jf. L 103 - bilag 4.

Svar

Dansk Investeringsfond (Difko) har en række bemærkninger og spørgsmål til lovforsla-

get, bl.a. til de provenumæssige vurderinger, og hvorvidt investeringerne foretages ud fra

skattemæssige hensyn.

Opsummerende bemærker Difko, at det er forhåbningen, at Skatteudvalget vil afvise lov-

forslaget og tage ovennævnte kommentarer og forslag til efterretning. Specielt hensynet

til, at det kalkulerede skatteprovenu er usandsynligt, kombineret med indførelse af asym-

metriske og administrativt vanskelige skatteregler, betyder ifølge Difko, at der bør være

grundlag for en revurdering af lovforslaget.

Det bemærkes hertil, at der i provenuvurderingen er taget udgangspunkt i skøn over af-

kastprofilerne over investeringernes samlede levetid. Der tages således højde for, at inve-

steringerne typisk vil give overskud efter en årrække. De nuværende regler medfører dog

et mindreprovenu for det offentlige, dels fordi beskatningen udskydes, og det offentlige

derved lider et rentetab, dels fordi investorerne opnår en høj fradragsværdi i underskudså-

rene og en lavere beskatning i overskudsårene, i det omfang de ved modregning af under-

skud kan reducere betaling af evt. topskat.

Desuden udgør projekterne ofte et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet. Det in-

debærer, at det typisk vil være muligt at modregne evt. udenlandsk skat i den danske skat-

tepligtige indkomst. Det gælder også, selvom tidligere års underskud fuldt ud er fradraget

i anden dansk indkomst.

Formålet med forslaget er ikke at forhindre investering i driftsøkonomisk sunde projek-

ter, der ikke er skattemotiverede. Underskud vil derfor fortsat kunne modregnes i fremti-

dig indkomst fra samme projekt.

Difko bemærker, at lovforslaget synes at være i strid med regeringens miljømålsætninger.

Det anerkendes, at lovforslaget kan have indflydelse på investeringer i vedvarende energi-

anpartsprojekter, idet investorernes incitamenter alt andet lige reduceres, såfremt de skat-

temæssige forhold har været væsentlige for investeringsbeslutningen. Som det også frem-

går af lovforslagets bemærkninger, vurderes den foreslåede kildeartsbegrænsning dog at

have begrænset negativ indflydelse på udbygningen af vedvarende energi i Danmark, da

energianpartsprojekter i overvejende grad er beliggende i udlandet. I den forbindelse kan

jeg henvise til mit svar på spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at andelen af energianparts-

projekter beliggende i Danmark i årene 2015 og 2016 udgjorde henholdsvis 9 pct. og 13

pct. af det samlede antal udbudte mindre anpartsprojekter. Lovforslaget ses derfor ikke at

være i uoverensstemmelse med regeringens overordnede målsætning for vedvarende

energi i Danmark.

Side 2 af 4

L 103 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/1-17 fra Dansk Investeringsfond - DIFKO, til skatteministeren

Til Difkos bemærkning om, at der med lovforslaget etableres en asymmetri, hvor over-

skud skal beskattes fuldt ud, mens eventuelle tab ikke kan fratrækkes, bemærkes, at der

med den foreslåede kildeartsbegrænsning ikke er tale om, at investorerne mister deres un-

derskud ved driften, og at dette underskud ikke kan fratrækkes, hvis der senere opstår

overskud. Underskud kildeartsbegrænses blot, således at underskud fra et anpartsprojekt

alene kan modregnes i senere års indkomst fra samme projekt. I øvrigt er den foreslåede

kildeartsbegrænsning ikke anderledes end den, der allerede gælder for anpartsprojekter,

hvor der er flere end 10 deltagere. Det er derfor opfattelsen, at forslaget er både rimeligt

og fornuftigt.

I forhold til rekonstruktion af nødlidende anpartsprojekter er det i høringsskemaet bebu-

det, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter overdragelse af anpar-

ter inden for den eksisterende anpartshaverkreds ikke vil medføre, at den foreslåede kilde-

artsbegrænsning finder anvendelse.

Difko har som et alternativ til den foreslåede kildeartsbegrænsning foreslået at ændre af-

skrivningssatserne for vindmøller og solceller, men som det blev tilkendegivet i hørings-

skemaet, er det opfattelsen, at de foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne ikke er hen-

sigtsmæssige.

Det er Skatteministeriets vurdering, at en generel ændring af afskrivningsreglerne ikke er

et alternativ til den kildeartsbegrænsning af underskud, der foreslås i lovforslaget. Dels vil

det ikke dæmme op for muligheden for at anvende 10-mandsprojekter til at udskyde og

reducere beskatningen af anden indkomst, herunder løn. Dels vil det ramme en bredere

kreds af investorer end dem, der investerer via 10-mandsprojekter, herunder f.eks. aktie-

selskaber og personligt drevne virksomheder.

Med lovforslaget vil underskud fra 10-mandsprojekter kun kunne modregnes i evt. senere

års overskud i samme projekt. Det sikrer generelt, at investeringer i 10-mandsprojekter

fremover ikke i samme omfang er skattemotiverede, fordi underskuddene ikke længere vil

kunne fratrækkes i anden indkomst, fx løn.

Det gælder ikke kun investeringsprojekter i solceller og vindmøller, men også i andre ty-

per aktiver, hvor underskud i de første år anvendes til at nedbringe og udskyde beskatnin-

gen af anden indkomst. Det kan fx være investeringer i udenlandske ejendomsprojekter,

hvor store udgifter til renovering og indretning samt driftsinventar medfører betydelige

underskud i de første år med fuld fradragsret i anden dansk indkomst.

Lovforslaget har således et bredere og mere generelt sigte i forhold til investeringer i 10-

mandsprojekter, end hvad der vil kunne opnås ved en justering af afskrivningsreglerne.

Hertil kommer, at afskrivningsreglerne af både administrative og samfundsøkonomiske

årsager bør være ens for alle erhvervsdrivende, uanset hvordan aktiverne ejes.

Side 3 af 4

L 103 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/1-17 fra Dansk Investeringsfond - DIFKO, til skatteministeren

Difko spørger til, hvorledes renter af lån, som investoren selv optager til erhvervelse af

anparterne, skal behandles. Som det fremgår af høringsskemaet, er renter vedrørende

gæld, der er optaget af investoren til personligt til køb af anparterne, ikke omfattet af den

foreslåede underskudsbegrænsning. Det er selvfølgelig en forudsætning, at investoren er

forpligtet til at betale hele gælden og renterne heraf.

For så vidt angår Difkos bemærkninger til den foreslåede overgangsregel, er det vurderin-

gen, at det er nødvendigt med et værn mod udvidelse af hidtidig virksomhed, idet der el-

lers er risiko for, at eksisterende anpartsprojekter blot udvides.

Det kan i praksis være vanskeligt at vurdere, hvornår en udvidelse er nødvendig for virk-

somhedens fortsatte drift, idet der er tale om en konkret vurdering. Det er opfattelsen,

hvilket også fremgår af høringsskemaet, at det i lovforslagets bemærkninger er beskrevet

så fyldestgørende som muligt, hvornår der kan foreligge sådanne ændringer af et eksiste-

rende anpartsprojekt, at de foreslåede regler om kildeartsbegrænsning finder anvendelse.

Fordi der er tale om en konkret vurdering, er det ikke muligt at lave en udtømmende og

præcis opregning af, hvornår anskaffelse af aktiver indebærer, at den foreslåede kildearts-

begrænsning finder anvendelse.

Derudover bemærkes det, at lovforslaget har fremadrettet virkning, da det kun har virk-

ning for dispositioner foretaget efter fremsættelsesdagen. Lovforslaget omfatter således

ikke anpartsprojekter, der er etableret inden lovforslagets fremsættelse, og hvor anparts-

projektet blot fortsætter med de samme anpartshavere og uden væsentlige ændringer i ak-

tiviteten.

Difko bemærker afslutningsvis, at det er forhåbningen, at lovforslaget trækkes tilbage eller

revurderes i lyset af de bemærkninger, som Difko er kommet med.

Der ses ikke at være grundlag for at trække lovforslaget tilbage. Jeg har lyttet til den frem-

førte kritik af lovforslaget, og på den baggrund har jeg bebudet flere ændringsforslag, der

målretter lovforslaget og sikrer en fornuftig løsning på en række praktiske problemer.

Side 4 af 4