L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 103 Bilag 7
Offentligt

16. februar 2017

J.nr. 2017-610

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Kilde-

artsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter)

(L 103).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet bemærker, at

lovforslaget har virkning for ind-

komst fra anpartsprojekter, som

den pågældende har erhvervet eller

påbegyndt fra fremsættelsen af

lovforslaget den 14. december

2016 eller senere. Det vil sige, at

lovforslaget også har virkning for

brugte anparter erhvervet den 14.

december 2016 eller senere.

Det er Advokatsamfundets opfat-

telse, at det ikke er hensigtsmæs-

sigt, at lovforslaget får virkning for

handel med brugte anparter, der er

erhvervet i tillid til de nugældende

regler, idet lovforslaget kan umu-

liggøre salg af brugte anparter.

Lovforslaget har fremadrettet virk-

ning, da det kun har virkning for

anparter erhvervet efter fremsæt-

telsesdagen. Lovforslaget har såle-

des ikke betydning for anpartspro-

jekter, der er etableret inden frem-

sættelsesdagen, og hvor anparts-

projektet blot kører videre med de

samme anpartshavere.

Hvis en person erhverver en an-

part i et eksisterende anpartspro-

jekt, det vil sige, hvis personen er-

hverver en brugt anpart, vil der

være tale om, at denne person via

denne erhvervelse starter en ny

virksomhed. Dette vil være omfat-

tet af de nye regler. Det er således

ikke muligt for denne nye investor

at indtræde i den retsstilling, som

den tidligere investor havde. Her-

ved sidestilles erhvervelse af en

brugt anpart med erhvervelse af en

anpart i et nyt investeringsprojekt.

Hvis handel med brugte anparter

generelt undtages fra lovforslaget,

er det opfattelsen, at der vil være

en nærliggende risiko for, at der i

eksisterende anpartsprojekter ind-

lægges ny virksomhed, således at

spekulation i den asymmetriske be-

skatning kan fortsætte.

Dette vil betyde, at indgrebet ikke

vil være effektivt. Og der vil i

praksis ikke være dæmmet op for

den asymmetriske beskatning af

investeringer i de såkaldte 10-

mandsprojekter.

Der vil dog blive stillet ændrings-

forslag til lovforslaget, hvorefter

Side 2 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det i visse tilfælde vil være muligt

at overdrage anparter erhvervet før

den 14. december 2016, uden at

disse omfattes af den foreslåede

kildeartsbegrænsning.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Dansk Aktionærfor-

ening

Dansk Aktionærforening takker

for muligheden for at afgive hø-

ringssvar på lovforslaget.

Dansk Aktionærforening bemær-

ker, at det er foreningens generelle

holdning, at skatteområdet er et

centralt område for et velfunge-

rende børsmarked. Derfor er skat-

teområdet samtidig en vigtig for-

udsætning for muligheden for at

foretage investeringer på et bedre

grundlag, hvilket forbedrer Dan-

marks situation, idet Danmark har

brug for både danske udenlandske

investorer.

Dansk Aktionærforening bemær-

ker, at vedrørende det konkrete

lovforslag har foreningen ingen

bemærkninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker indled-

ningsvist, at der i høringssvaret

alene fokuseres på konsekvenserne

af lovforslaget ved investering i

K/S-ejendomsprojekter med op til

10 ejere.

Side 3 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv bemærker endvi-

dere, at de nugældende regler hid-

rører helt tilbage fra den 12. maj

1989, hvor Folketinget indførte

underskudsbegrænsning ved inve-

stering i større anpartsprojekter –

defineret som projekter med flere

end 10 ejere.

Der er siden sket visse tilpasninger

af lovgivningen, men det politiske

ønske har siden 1989 været, at en

begrænset kreds af investorer

(maksimalt 10 ejere) i et K/S

kunne gå sammen om investering i

ejendomme og på lige fod med an-

dre selskabsformer med adgang til

at fratrække skattemæssige under-

skud i anden indkomst. Investo-

rerne i de eksisterende projekter

har således investeret i tillid til en

gældende lovgivning, som specifikt

har muliggjort dette, og hvor om-

sætteligheden af anparterne var

sikret gennem symmetrisk behand-

ling af køber og sælger.

Det er den 17. november 2017

indgået aftale om afskaffelse af

PSO-afgiften. Som en del af finan-

siering af aftalen indgår en kilde-

artsbegrænsning af underskud i de

såkaldte 10-mands-projekter.

Dette lovforslag udmønter denne

del af aftalen.

For så vidt angår virkningstids-

punktet for lovforslaget henvises

der til kommentaren til Advokat-

samfundet.

Dansk Erhverv vurderer, at lov-

forslaget vender den tunge ende

nedad, da der altid vil være inve-

storer, der er nødt til at sælge deres

anparter af projektmæssige eller

personlige årsager (fx død, skils-

misse, arbejdsløshed).

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget.

Det vil fremgå af ændringsforsla-

get, at overdragelse af en eller flere

anparter i en anpartsvirksomhed i

form af et såkaldt 10-mandspro-

jekt i tilfælde af død, separation el-

ler skilsmisse ikke vil blive anset

for en erhvervelse i lovens for-

stand.

Det vil sige, at såfremt ejeren af

anparterne dør, medfører overgan-

Side 4 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gen af anpartsvirksomheden (an-

parterne) til fx ejerens ægtefælle

ikke, at der er tale om en erhver-

velse af anpartsvirksomheden i lo-

vens forstand. Ægtefællen vil der-

med kunne fradrage underskud fra

anpartsvirksomheden i anden ind-

komst fx lønindkomst, såfremt

den afdøde ejer havde erhvervet

anparterne senest den 13. decem-

ber 2016.Der henvises i øvrigt til

kommentaren nedenfor vedrø-

rende ændringsforslag om mulig-

heden for at overdrage anparter,

der er erhvervet senest den 13. de-

cember 2016, inden for den eksi-

sterende kreds af anpartshavere.

Dansk Erhverv vurderer også, at

lovforslaget må være administrativt

byrdefuldt, idet der nu indføres to

forskellige anpartstyper i samme

projekt – en for anparter erhvervet

før den 14. november 2016 og en

for anparter erhvervet den 14. de-

cember 2016 og derefter.

I tilfælde af at et K/S er nødt til at

tage anparter tilbage for mislig-

holdelende investorer, vil de tilba-

getagne anparter skulle behandles

efter de nye regler, mens de gamle

anparter skal behandles efter de

eksisterende regler. De eksiste-

rende investorer kan således ikke

overtage den misligholdende inve-

stors skattemæssige fradragsad-

gang, selvom de eksisterende inve-

storer hæfter personligt og solida-

risk for den misligholdende inve-

stors forpligtelser.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget.

Det vil fremgå af ændringsforsla-

get, at det vil være muligt at over-

drageanparter, der oprindeligt er

erhvervet før den 14. december

2016, i et anpartsprojekt, uden at

erhvervelsen indebærer, at den fo-

reslåede kildeartsbegrænsning fin-

der anvendelse.

Det vil være en betingelse, at an-

parterne erhverves af en af de øv-

rige anpartshavere i anpartsprojek-

tet.

Erhverves anparterne ikke af en af

anpartshaverne, vil den foreslåede

kildeartsbegrænsning finde anven-

delse.

Side 5 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tilbagetagning af misligholdte an-

parter kan være nødvendig for

virksomhedens fortsatte drift og

finansiering, men forskelsbehand-

lingen af investeringen før og efter

den 14. december 2016 forhindrer

dette.

Ved gensalg af anparter i K/S’et

vil der være uklarhed over, om

man sælger en andel af de oprinde-

lige anparter, eller om man sælger

de tilbagetagne anparter, og det vil

administrativt være umuligt at

håndtere for både investorer, ad-

ministratorer og myndigheder.

Der henvises i den forbindelse i

øvrigt til kommentaren til Advo-

katsamfundet.

Dansk Erhverv mener, at de eksi-

sterende virksomheders mulighe-

der for at erhverve aktiver efter

den 13. december 2016 er uhen-

sigtsmæssige og alt for uklare, idet

de alene med sikkerhed tillader in-

vesteringer, der er fradragsberetti-

get som en driftsudgift. Investo-

rerne vil ikke kunne være sikre på,

om større til- og ombygninger bli-

ver omfattet af fradragsbegræns-

ningen, selvom de er nødvendige

for virksomhedens fortsatte drift,

og hvordan de i øvrigt risikerer at

påvirke den skattemæssige be-

handling af projektet i sin helhed.

Ofte er det jo nødvendigt at ud-

vikle og ombygge på den eksiste-

rende ejendom for at kunne få el-

ler opretholde en længere løbende

lejekontrakt på ejendommen, og

det vil være urimeligt, hvis sådanne

nødvendige værdiskabende og

værdibevarende investeringer

Det er opfattelsen, at lovforslaget

ikke stiller unødvendige hindringer

i vejen for eksisterende anparts-

virksomheder i form af 10-mands-

projekter i forhold til at udøve en

optimal økonomisk drift.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 3, stk. 2,

vil det dog bero på en konkret vur-

dering, hvorvidt en anskaffelse an-

ses for nødvendig for virksomhe-

dens fortsatte drift. Det vil sige, at

der vil være tale om en vurdering,

der afhænger af den konkrete ud-

gift og den konkrete virksomhed.

Det bemærkes endvidere, at der

ved tvivl om en konkret anskaf-

felse er mulighed for at anmode

SKAT om et bindende svar vedrø-

rende den skattemæssige behand-

ling.

Side 6 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skulle ændre på hele projektets

skattemæssige status.

Det kan dog bekræftes, at anskaf-

felse af et aktiv, der er fradragsbe-

rettiget som en driftsudgift, altid

vil anses nødvendig for anparts-

virksomhedens fortsatte drift.

Dansk Erhverv påpeger, at der må

vurderes at være betydelig usikker-

hed om, hvorvidt lovforslaget i re-

aliteten vil medføre det skattemæs-

sige provenu, som det er tiltænkt.

Under alle omstændigheder vil

ejendoms-K/S’erne ikke bidrage

væsentligt til dette, og de økono-

miske omkostninger både for inve-

storerne og samfundet vurderes at

ville opveje eventuelle kortsigtede

skattegevinster.

Der henvises til kommentarerne til

FSR –

danske revisorer

og Sustai-

nable Power Invest A/S.

Dansk Erhverv mener som et mi-

nimum, at brugte anparter bør

undtages fra lovforslaget, således

at kommanditister, som har inve-

steret i deres anparter inden den

13. december 2016, kan sælge de-

res anparter på en sådan måde, at

køberen får mulighed for at opnå

fradrag uden kildeartsbegrænsning

fremadrettet. En sådan ændring

vurderes ikke at koste skattepro-

venu.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om muligheden for at

overdrage anparter, der er erhver-

vet senest den 13. december 2016,

inden for den eksisterende kreds af

anpartshavere, og til kommentaren

til Advokatsamfundet.

Dansk Erhverv mener i øvrigt, at

det bør være tilladt, at eksisterende

K/S’er skal kunne udøve en opti-

mal økonomisk drift, og derfor

skal der ikke være begrænsninger i

eksisterende ejendomsprojekters

muligheder for at udvikle og om-

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, hvorvidt en anskaf-

felse af et aktiv anses for nødven-

dig for virksomhedens fortsatte

drift.

Side 7 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bygge K/S’ets eksisterende ejen-

dom, og nye dispositioner i eksi-

sterende K/S’er skal ikke kunne

indvirke på den skattemæssige sta-

tus for allerede gældende investe-

ringer.

Det bemærkes desuden, at en ube-

grænset adgang til at udvikle en ek-

sisterende anpartsvirksomhed i

form af et såkaldt 10-mandspro-

jekt vil kunne indebære, at formå-

let med lovforslaget fortabes.

Der vil således kunne være en ri-

siko for, at en eksisterende an-

partsvirksomhed i form af et 10-

mandsprojekt vil kunne undergå

sådanne ændringer og udvidelser,

at der reelt ikke er tale om samme

anpartsvirksomhed.

Dansk Industri

Dansk Industri indleder med at

kvittere for den brede politiske

enighed om at afskaffe PSO-beta-

lingen. PSO-aftalen forbedrer virk-

somhedernes konkurrencevilkår og

styrker dermed muligheden for at

skabe vækst og nye job i alle dele

af Danmark. Aftalen sikrer samti-

dig, at der findes en løsning på, at

EU-Kommissionen har kritiseret

PSO-systemet for at stride mod

EU-retten.

Dansk Industri har forståelse for,

at regeringen med nærværende

lovforslag ønsker at sikre en sym-

metri mellem de underskud, der

kan fradrages i Danmark, og de

overskud, som Danmark senere

har beskatningsretten til. Særligt

fordi der med lovforslaget alene

gribes ind over for passive investe-

ringer, hvor deltagerne alene hæf-

ter begrænset og ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt

omfang.

Det er korrekt, at det ikke i sig selv

er asymmetrien i beskatningsretten

landene imellem, der udgør moti-

vet for den skattemotiverede inve-

stering.

Lovforslaget skal ses på baggrund

af, at det via anpartsprojekterne

kan udnyttes, at de første års un-

derskud i projekterne kan fradra-

ges med fuld skatteværdi i anden

dansk personlig indkomst som fx

Side 8 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri ønsker dog at po-

intere, at asymmetri i beskatnings-

retten landene imellem ikke i sig

selv betyder, at investeringen er

skattemotiveret, idet den private

investor jo netop også rammes af

den udenlandske skat.

lønindkomst for dermed at ned-

bringe topskattebetalingen.

Dansk Industri beder desuden

Skatteministeriet overveje, om det

fremadrettet kan være hensigts-

mæssigt at beskatte afkast fra inve-

steringer i kildeartsbegrænsede 10-

mandsprojekter som kapitalind-

komst.

Hidtil har det været en fordel at

oprette de af lovforslaget omfat-

tede projekter som projekter med

højest 10 ejere. Det skyldes, at

eventuelle underskud dermed

kunne fradrags i den personlige

indkomst. Med kildeartsbegræns-

ningen bliver det nu en fordel at

oprette de samme projekter som

projekter med flere end 10 ejere.

Det skyldes, at afkastet dermed vil

blive beskattet som kapitalind-

komst, der typisk beskattes med en

lavere sats end personlig indkomst.

Dansk Industri mener, at der såle-

des med lovforslaget opstår en si-

tuation, hvor investorer, der har

investeret før den 14. december

2016, har en interesse i, at projek-

tet skal have højest 10 deltagere,

mens nye investorer vil have en in-

teresse i, at projektet skal omfatte

flere end 10 deltagere. Det er ikke

hensigtsmæssigt.

Det er opfattelsen, at det ikke er

hensigtsmæssigt at lade indkomst

fra investeringer i kildeartsbegræn-

sede 10-mandsprojekter blive be-

skattet som kapitalindkomst.

Det er vurderingen, at det vil

kunne give et incitament til at pla-

cere mindre erhvervsvirksomheder

fx en udlejningsvirksomhed, hvor

kravet om arbejdsindsats ikke er

opfyldt, i et P/S eller K/S, for der-

med at opnå, at indkomsten fra er-

hvervsvirksomheden konverteres

fra personlig indkomst til kapital-

indkomst.

Hvis forslaget imødekommes er

der er således en risiko for, at ind-

komst fra mindre erhvervsvirk-

somheder, hvor der kun er en en-

kelt eller få ejere, kan konverteres

fra personlig indkomst til kapital-

indkomst.

Side 9 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri påpeger, at lov-

forslaget på denne måde vil kom-

plicere den i forvejen meget kom-

plicerede danske kapitalbeskatning

og gøre det endnu svære for den

enkelte investor at gennemskue

skattereglerne.

Dansk Industri påpeger dermed

afslutningsvist behovet for, at den

danske kapital- og aktieindkomst-

beskatning simplificeres og beskat-

tes på et lavere niveau.

Det er opfattelsen, at det ikke er

hensigtsmæssigt at lade indkomst

fra 10-mandsprojekter blive be-

skattet som kapitalindkomst, jf.

ovenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at lov-

forslaget på en række punkter er

lagt tæt op ad de eksisterende an-

partsregler for at forenkle reglerne

mest muligt.

Desuden skal det bemærkes, at Er-

hvervsbeskatningsudvalget bl.a.

har til opgave at se på de generelle

muligheder for, at kapital- og ak-

tieindkomstbeskatningen forenk-

les, og at disse indkomster og be-

skattes ensartet.

Danske Advokater

Danske Advokater har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

(TER)

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering (TER) vurderer, som

anført i bemærkningerne, at lov-

forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. år-

ligt for erhvervslivet. De bliver

derfor ikke kvantificeret yderligere.

FSR – danske revisorer

FSR –

danske revisorer

bemærker, at

provenuberegningerne er meget

overraskende.

Det er FSR –

danske revisorers

ind-

tryk, at udbuddet af nye projekter

er meget begrænset, og at hoved-

I provenuvurderingen er der taget

udgangspunkt i de tilgængelige sta-

tistiske oplysninger om antallet af

10-mandsprojekter oplyst af

SKAT.

I forhold til ejendomsprojekterne

bemærkes det, at det er korrekt, at

selve ejendommen maksimalt kan

Side 10 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

parten omfatter ejendomsinveste-

ringer med lave afskrivningspro-

center (maksimalt 4 pct.)

FSR –

danske revisorer

påpeger, at

der vel også er en samfundsmæssig

gevinst ved investeringsprojek-

terne.

afskrives med 4 pct. Udgifter til

indretning mv., som ofte er en

ikke uvæsentlig del af disse projek-

ter, kan dog straksafskrives.

I forhold til de samfundsøkonomi-

ske effekter bemærkes, at forslaget

indebærer en mere neutral beskat-

ning på tværs af anbringelsesfor-

mer, hvilket sikrer mere ensartede

rammebetingelser for erhvervslivet

og kan trække i retning af en mere

hensigtsmæssig investeringssam-

mensætning.

FSR –

danske revisorer

bemærker, at

indgrebet er rettet imod transpa-

rente enheder, hvor ”den skatte-

pligtige ikke hæfter personligt” for

selskabets forpligtelser.

Af lovbemærkningerne fremgår

det, at der ved personlig hæftelse

skal forstås den hæftelse, der ud-

springer af selve selskabsformen.

Kaution mv. er derfor ikke til-

strækkeligt til at opfylde betingel-

sen om personlig hæftelse for det

skattemæssigt transparente sel-

skabs forpligtelser.

FSR –

danske revisorer

anmoder om,

at det tilsvarende præciseres, at in-

teressentskaber generelt vil blive

anset for at være friholdt af indgre-

bet.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvor der vil blive

foreslået en ændring af lovteksten i

forhold til brugen af begrebet ”den

skattepligtige ikke hæfter person-

ligt”.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til advokat Henrik Kain.

FSR –

danske revisorer

anmoder

endvidere om, at Skatteministeriet

bekræfter, at lån på non-recourse

vilkår ikke medfører, at for eksem-

pel interessentskaber anses for en

Det kan hverken be- eller afkræf-

tes.

Side 11 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

transparent enhed, hvor den skat-

tepligtige ikke hæfter personligt for

den transparente enheds forpligtel-

ser.

At et lån er optaget på non-re-

course vilkår indebærer ikke auto-

matisk, at et interessentskab anses

for et skattemæssigt transparent

selskab, hvor den skattepligtige

hæfter begrænset for det transpa-

rente selskabs forpligtelser.

Det afhænger af en konkret vurde-

ring af interessentskabet, hvori

non-recourse vilkåret og andre vil-

kår/aftaler indgår, for at afgøre,

om de enkelte interessenter omfat-

tes af den foreslåede kildeartsbe-

grænsning.

Dette vil blive præciseret yderli-

gere i forbindelse med det æn-

dringsforslag, der vil blive stillet til

lovforslaget, hvor der vil blive fo-

reslået en ændring af lovteksten i

forhold til brugen af begrebet ”den

skattepligtige ikke hæfter person-

ligt”.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til advokat Henrik Kain.

I øvrigt forekommer det ikke klart

for FSR –

danske revisorer,

hvad der

menes med ”udspringer af selve

selskabsformen”. En transparent

enhed er vel ikke nødvendigvis al-

tid selskabsretligt reguleret af spe-

cifik lovgivning? Hvad lægges der i

så fald vægt på ved denne vurde-

ring?

Intentionen med den anførte lov-

bemærkning var at præcisere, hvad

der skulle forstås ved ikke at hæfte

personligt.

Der vil dog blive stillet ændrings-

forslag til lovforslaget, hvor lov-

teksten foreslås ændret med hen-

blik på at præcisere denne.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til advokat Henrik Kain.

Side 12 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR –

danske revisorer

bemærker, at

indgrebet rettes konkret imod sel-

skaber, hvor den skattepligtige

”ikke deltager i virksomhedens

drift i væsentligt omfang”. Der

henvises til den i praksis anvendte

50-timers regel.

FSR –

danske revisorer

skal anmode

om en redegørelse for, hvorledes

denne regel påtænkes praktiseret.

En person kan således fx i perio-

der opfylde betingelsen, men i an-

dre perioder ikke, eksempelvis ved

sygdom eller længere tids udlands-

ophold mv. Hvordan vil ind- og

udtræden af begrænsningsreglen i

disse tilfælde skulle praktiseres?

Det er opfattelsen, at der ikke er

grundlag for, at anparter i anparts-

virksomheder i form af de såkaldte

10-mandsprojekter skal behandles

anderledes end anparter i anparts-

virksomheder i form af masseud-

budte anpartsprojekter i forhold til

vurderingen af væsentlighedskrite-

riet.

Ved afgørelsen af, hvorvidt den

skattepligtiges deltagelse i anparts-

virksomhedens drift anses for væ-

sentligt, kan der således henses til

den praksis, som allerede i dag gæl-

der i forbindelse med reglerne om

arbejdsindsats i etablerings- og

iværksætterkontoloven.

Denne praksis svarer til praksis i

forhold til de eksisterende anparts-

regler, der blev indført ved an-

partsindgrebet fra 1989.

Fx kan kravet om en væsentlig ar-

bejdsindsats være opfyldt, selvom

der er tale om en sæsonbetonet

virksomhed. Det vil sige, at i en

sæsonbetonet virksomhed, der kun

er i drift fx tre måneder om året,

vil kravet været om en væsentlig

arbejdsindsats være opfyldt, hvis

den skattepligtige har ydet en ar-

bejdsindsats på mindst 50 timer

månedligt i de tre måneder, sæso-

nen varer.

Det bemærkes dog, at det er en

konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde.

Side 13 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR –

danske revisorer

anfører, at

lovforslaget omtaler underskud fra

virksomhed. FSR –

danske revisorer

bemærker, at det ikke fremgår af

lovbemærkningerne, om der med

underskud menes underskud før

eller efter renteudgifter.

Vil renteudgifter vedrørende virk-

somheden kunne fratrækkes i an-

den indkomst, eller skal renteud-

gifterne medregnes i underskuddet

fra virksomheden?

Virksomhedens indkomst omfatter

også anpartsvirksomhedens rente-

indtægter og -udgifter.

Hvorvidt renteudgifter vedrører

anpartsvirksomheden og dermed

skal medregnes i underskuddet fra

anpartsvirksomheden, afhænger af,

hvem der hæfter for gælden.

Det vil fx sige, at hvis der er fælles

hæftelse for en gæld, sådan at en

kreditor i tilfælde af misligholdelse

kan rejse krav mod den fælles for-

mue i anpartsvirksomheden eller

en del heraf, vedrører renteudgif-

terne anpartsvirksomheden.

FSR –

danske revisorer

ønsker endvi-

dere oplyst, om renteudgifter ved-

rørende køb af kapitalandelene vil

være omfattet af underskudsbe-

grænsningen, hvis underskuddet

skal opgøres efter renter?

Og hvorledes skal disse renteud-

gifter separeres fra andre renteud-

gifter hos kapitalejeren?

Renteudgifter vedrørende gæld,

der er optaget af den skattepligtige

personligt til køb af selve anpar-

terne, vil ikke være omfattet af un-

derskudsbegrænsningen, såfremt

det alene er den skattepligtige, der

har forpligtelsen til at betale gæl-

den og renterne heraf.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren ovenfor.

FSR –

danske revisorer

bemærker, at

det anføres i lovforslagets § 2, at

kildeartsbegrænsede underskud

kan fremføres til fradrag i positiv

skattepligtig indkomst i et senere

indkomstår fra samme virksom-

hed.

I bemærkningerne indskrænkes

dette til det konkrete anpartspro-

Det er opfattelsen, at ”samme

virksomhed” i den foreslåede kil-

deartsbegrænsning er identisk med

det begreb, der blev indført med

anpartsreglerne i 1989.

Det anerkendes dog, at det kan

være nødvendigt med en præcise-

ring af virksomhedsskatteloven for

at sikre klarhed over begrebet

”samme virksomhed” i forhold til

Side 14 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

jekt. Det er dog ikke således, at be-

grebet ”samme virksomhed” defi-

neres i skattelovgivningen i øvrigt,

hvorfor FSR –

danske revisorer

an-

moder om at få dette nærmere be-

lyst, ligesom de anmoder Skattemi-

nisteriet redegøre for, om den gæl-

dende definition, der i dag kendes

fra praksis, skal anses for ændret

fremover.

Hvis lovforslagets bemærkninger

skal være gældende, da bør det

konkretiseres i lovteksten.

virksomhedsskattelovens § 2, stk.

3. Det følger således heraf, at flere

virksomheder behandles som én

virksomhed ved anvendelse af

virksomhedsordningen.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvori ”samme virk-

somhed” præciseres i forhold til

virksomhedsskattelovens § 2, stk.

FSR –

danske revisorer

bemærker

endvidere, at lovforslaget har virk-

ning for indkomst fra virksomhed,

som den skattepligtige har erhver-

vet eller påbegyndt den 14. decem-

ber 2016 eller senere.

Der vil være en række tilfælde,

hvor kapitalejeren har erhvervet

kapitalandelene ved en ubetinget

aftale indgået før den 14. decem-

ber 2016, og hvor selskabet før

den 14. december 2016 har indgået

en ubetinget aftale om at overtage

en igangværende virksomhed med

overtagelsesdato f.eks. den 31. de-

cember 2016.

Hvis der er tale om en fast ejen-

dom, vil det skattemæssige anskaf-

felsestidspunkt for ejendommen

være aftaletidspunktet, uanset ejen-

dommen først overdrages på et se-

nere tidspunkt.

Det afgørende i vurderingen af,

hvornår lovforslaget har virkning

fra, er, hvornår den skattepligtige

anses for at have erhvervet eller

påbegyndt anpartsvirksomhed i

form af et såkaldt 10-mandspro-

jekt.

Det er det tidligst forekommende

tidspunkt i form af enten erhver-

velse af eller påbegyndelse af en

virksomhed, der er afgørende for,

fra hvornår den foreslåede kilde-

artsbegrænsning finder anvendelse.

Side 15 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ved overdragelse af goodwill vil

det ligeledes være aftaletidspunk-

tet, der er afgørende for det skatte-

mæssige anskaffelsestidspunkt.

Ved køb af driftsmidler m.v. vil

det derimod være leveringstids-

punktet og ikke aftaletidspunktet,

der er afgørende for det skatte-

mæssige anskaffelsestidspunkt.

FSR –

danske revisorer

anmoder om

en beskrivelse af, hvorledes disse

forskellige skattemæssige anskaf-

felsestidspunkter har indvirkning

på lovforslagets virkningstidspunkt

og herunder betydningen for efter-

følgende erhvervelser.

FSR –

danske revisorer

har forståelse

for, at en eksisterende virksomhed,

der er erhvervet forud for de fore-

slåede reglers ikrafttræden, efter-

følgende vil kunne undergå så-

danne ændringer og udvidelser, at

der reelt ikke er tale om samme

virksomhed, og at sådanne ændrin-

ger derfor kan tilsige, at de foreslå-

ede regler skal finde anvendelse,

når der indtræder sådanne ændrin-

ger.

Der er da også indsat en regel

herom i ikrafttrædelsesbestemmel-

sen, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, 3.

pkt. Det afgørende kriterium efter

denne bestemmelse er, hvorvidt

den pågældende virksomhed efter

lovens ikrafttræden anskaffer eller

overtager anden virksomhed, uden

at dette er nødvendigt for virk-

somhedens fortsatte drift.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne, beror det på en konkret

vurdering, hvornår ændringer i en

eksisterende anpartsvirksomhed

indebærer, at de foreslåede regler

om kildeartsbegrænsning af under-

skud finder anvendelse.

Det er opfattelsen, at det er be-

skrevet så fyldestgørende som mu-

ligt, hvornår der kan foreligge så-

danne ændringer i en eksisterende

anpartsvirksomhed, at de foreslå-

ede regler om kildeartsbegræns-

ning af underskud finder anven-

delse. Fordi der er tale om en kon-

kret vurdering, er det således ikke

muligt at lave en udtømmende og

præcis opregning af, hvilke anskaf-

felser af aktiver, der indebærer, at

den foreslåede kildeartsbegræns-

ning finder anvendelse eller ej.

Side 16 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette kriterium vil ifølge FSR –

danske revisorer

utvivlsomt give an-

ledning til betydelig retsusikker-

hed.

Det er ikke klart angivet, hvornår

ændringer i en eksisterende an-

partsvirksomhed anses for at med-

føre, at de nye regler kan gøres

gældende for eksisterende anparts-

virksomheder, der ikke tidligere

har været omfattet af indgrebet.

Det anføres i bemærkningerne, at

udgifter afholdt inden for sædvan-

lig fradragsberettiget vedligehol-

delse ikke vil medføre en sådan

ændring. FSR –

danske revisorer

for-

står bemærkningerne således, at

det omfatter alle udgifter, der kan

fratrækkes i den skattepligtige ind-

komst, f.eks. straksfradrag efter af-

skrivningslovens § 18, stk. 2,

straksafskrivning efter afskriv-

ningslovens § 43, stk. 2 og straks-

afskrivning af småaktiver efter af-

skrivningslovens § 5, stk. 3, opsat

vedligeholdelse, forsknings- og ud-

viklingsomkostninger m.v.

FSR –

danske revisorer

beder derfor

Skatteministeriet om at bekræfte,

at lovbemærkningerne skal forstås

således, at alle udgifter, der kan

fratrækkes som almindelige drifts-

udgifter eller fratrækkes som

straksfradrag eller straksafskriv-

ning kan afholdes, uden at det an-

ses for en udvidelse af virksomhe-

den.

Det bemærkes, at ved tvivl om,

hvorvidt SKAT vil anse en kon-

kret anskaffelse for nødvendig el-

ler ej for anpartsvirksomhedens

fortsatte drift, er der mulighed for

at anmode SKAT om et bindende

svar herom.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Erhverv for så vidt

angår udgifter, der kvalificeres som

driftsudgifter.

Det kan derimod ikke bekræftes

generelt, at alle udgifter, der kan

fratrækkes i den skattepligtige ind-

komst, f.eks. straksfradrag efter af-

skrivningslovens § 18, stk. 2,

straksafskrivning efter afskriv-

ningslovens § 43, stk. 2 og straks-

afskrivning af småaktiver efter af-

skrivningslovens § 5, stk. 3, opsat

vedligeholdelse, forsknings- og ud-

viklingsomkostninger m.v., ikke vil

kunne være forbundet med så-

danne ændringer i en eksisterende

anpartsvirksomhed, at den omfat-

tes af de foreslåede regler. Det af-

hænger af en konkret vurdering.

Side 17 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Som det fremgår ovenfor, har FSR

–

danske revisorer

forståelse for, at

en nyerhvervelse kan anses for at

være en sådan ændring, at de fore-

slåede regler finder anvendelse.

Men det indikeres dog i forslagets

bemærkninger, at det ikke nødven-

digvis vil være tilfældet.

Udgangspunktet er, at bestemmel-

sen i § 3, stk. 2, 3. pkt., finder an-

vendelse i de tilfælde, hvor anskaf-

felsen omfatter yderligere aktiver

eller anden virksomhed, der ikke

er nødvendige for virksomhedens

fortsatte drift. I praksis kan en væ-

sentlig udvidelse imidlertid være

nødvendig for, at det er rentabelt

at videreføre den nuværende virk-

somhed. Tilsvarende kan væsent-

lige ombygninger i et lejemål være

en betingelse for at fastholde de

eksisterende lejere.

Efter FSR –

danske revisorers

opfat-

telse bør ovenstående ”nødven-

dige” anskaffelser ikke anses for

en sådan ændring af virksomhe-

den, at de foreslåede regler finder

anvendelse.

Det afhænger af en konkret vurde-

ring. Der henvises i øvrigt til kom-

mentaren ovenfor, om hvornår

ændringer i en eksisterende an-

partsvirksomhed indebærer, at de

foreslåede regler om underskuds-

begrænsning finder anvendelse.

Det anføres i bemærkningerne, ”at

virksomheden f.eks. tilkøber et aktiv, er

derfor ikke ensbetydende med, at

hele

indkomsten omfattes af den foreslåede

kildeartsbegrænsning … men det afhæn-

ger af en konkret vurdering af, hvorvidt

tilkøbet anses for nødvendigt for virk-

somhedens fortsatte drift”.

Det anerkendes, at den citerede

sætning ikke er helt klar, da sætnin-

gen kan opfattes således, at det

kun er en del af indkomsten, der

omfattes af den foreslåede kilde-

artsbegrænsning ved tilkøb af et

aktiv. Dette er ikke tilfældet.

Hensigten var at fastslå, at det fak-

tum, at anpartsvirksomheden f.eks.

har tilkøbt et aktiv, ikke i sig selv

Side 18 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR –

danske revisorer

ønsker en

nærmere uddybning af betydnin-

gen, når der anføres ”hele indkom-

sten”, idet det andre steder frem-

går, at det er enten eller.

er ensbetydende med, at indkom-

sten fra anpartsvirksomheden der-

med omfattes af den foreslåede

kildeartsbegrænsning. Herved un-

derforstået, at der er tale om en

anpartsvirksomhed, hvori anpar-

terne er erhvervet senest den 13.

december 2016.

I tilfælde af, at et K/S er nødt til at

tilbagekøbe anparter fra kapital-

ejere i misligholdelse, bør de tilba-

getagne anparter ifølge FSR –

dan-

ske revisorer

behandles efter de eksi-

sterende regler. De eksisterende

kapitalejere kan således ikke over-

tage den misligholdende kapital-

ejers skattemæssige underskudsad-

gang, selvom de eksisterende kapi-

talejere hæfter personligt og solida-

risk for den misligholdende kapi-

talejers forpligtelser. Tilbagelseta-

gelse af de misligholdte anparter

kan ifølge FSR –

danske revisorer

være nødvendigt for virksomhe-

dens fortsatte drift og finansiering,

og i praksis vil de øvrige kapital-

ejere ikke kunne afstå fra at over-

tage kapitalandelen fra den mislig-

holdende kapitalejer.

FSR –

danske revisorer

foreslår der-

for, at der gives en dispensations-

adgang eller undtagelse i disse

tvangstilfælde.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvorefter det i

visse tilfælde vil være muligt at

overdrage anparter erhvervet før

den 14. december 2016, uden at

disse omfattes af den foreslåede

kildeartsbegrænsning.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og Advokatsam-

fundet.

Det anføres i lovforslaget, at der i

praksis vil kunne være tilfælde,

hvor en virksomhed enten overgår

til beskatning efter virksomheds-

ordningen eller overgår fra virk-

somhedsbeskatning til almindelig

Det kan bekræftes, at en overgang

af et ”kildeartsbegrænset anparts-

projekt” fra virksomhedsordnin-

gen til beskatning efter personskat-

telovens regler eller omvendt sker

Side 19 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatning efter personskattelo-

ven.

FSR –

danske revisorer

formoder, at

en sådan overgang reguleres efter

de almindelige regler i virksom-

hedsskatteloven. Det vil sige, at

alle skatteyders virksomheder skal

medgå i denne ændring.

efter de almindelige regler i virk-

somhedsskatteloven.

FSR –

danske revisorer

formoder

endvidere, at de gældende regler

for ægtefæller uændret finder an-

vendelse, herunder at ægtefæller

kan overdrage en anpartsvirksom-

hed imellem sig.

Det kan bekræftes.

I den forbindelse kan der være kil-

deartsbegrænsede underskud. FSR

–

danske revisorer

bemærker, at det

fremgår, at disse underskud ”føl-

ger med”, og kan udnyttes fortsat

efter ændringslovens regler. FSR –

danske revisorer

formoder, at det

også gælder ved overdragelse til

ægtefælle.

Det kan bekræftes.

I forlængelse af ovenstående be-

mærker FSR –

danske revisorer

end-

videre, at idet der ikke anføres no-

get om værdien af disse under-

skud, ønsker FSR –

danske revisorer

bekræftet, at en sådan overførsel af

underskud til/fra virksomhedsord-

ningen ikke har andre skattemæs-

sige konsekvenser, herunder ind-

skud henholdsvis hævning.

Det kan bekræftes, at selve over-

førslen af underskud til/fra virk-

somhedsordningen (ved til- og fra-

valg af virksomhedsordningen)

ikke har andre skattemæssige kon-

sekvenser.

Det bemærkes dog, at selve an-

partsprojektets overgang reguleres

efter de almindelige regler i virk-

somhedsskatteloven.

Side 20 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Indgrebet er rettet mod typiske til-

fælde, hvor der er underskud i

det/de første år, og derefter kon-

stateres et overskud.

Den modsatte situation kan fore-

komme, hvor der er overskud i de

første år, men underskud i de ef-

terfølgende år, eksempelvis som

følge af ind- og udtræden af be-

grænsningsreglen. I disse tilfælde

vil der allerede være sket beskat-

ning af overskuddene, men de ef-

terfølgende underskud vil blive

ramt af begrænsningen og eventu-

elt ikke kunne udnyttes ved

salg/afvikling. Kildeartsbegræns-

ningen af underskud vil derfor

ifølge FSR –

danske revisorer

kunne

medføre beskatning, uden at der

reelt er opnået et skattepligtigt

overskud.

FSR –

danske revisorer

foreslår der-

for, at lovforslaget justeres, så der

undgås en utilsigtet beskatning af

et ikke eksisterende overskud.

En justering af lovforslaget kunne

gennemføres således:

”Stk. 7. Underskud fra virksomhed, der

drives i en skattemæssig transparent en-

hed, hvor den skattepligtige ikke hæfter

personligt for den transparente enheds

forpligtelser, og hvor den skattepligtige

ikke deltager i virksomhedens drift i væ-

sentligt omfang, kan i det omfang under-

skuddet overstiger forudgående indkomst-

års skattepligtige nettooverskud fra

samme virksomhed ikke fradrages i den

FSR –

danske revisorers

forslag for-

stås således, at der foreslås indført

en carry-back model for under-

skud, hvorved fremtidige under-

skud kan modregnes i tidligere års

overskud.

Det er opfattelsen, at der ikke er

grundlag for, at anparter i anparts-

virksomheder i form af de såkaldte

10-mandsprojekter, skal behandles

anderledes end anparter i anparts-

virksomheder i form af masseud-

budte anpartsprojekter i forhold til

modregning af tidligere års over-

skud i fremtidige underskud.

Forslaget om en carry-back model

kan derfor ikke imødekommes.

Side 21 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattepligtiges øvrige skattepligtige ind-

komst.”

FSR –

danske revisorer

formoder, at

den skattepligtige indkomst kan

opgøres efter de gældende regler.

Det vil sige, at der er frit valg af af-

skrivninger mv.

Skatteministeriet bedes bekræfte,

at den skattepligtige kan disponere

den skattepligtige indkomst efter

eget ønske med henblik på opti-

mering.

Det kan bekræftes, at den skatte-

pligtige indkomst opgøres efter de

gældende regler.

Det vil sige, at den skattepligtige

kan disponere den skattepligtige

indkomst efter de gældende regler.

Ved investering i et K/S eller P/S

skal den skattepligtige opgøre en

fradragskonto.

FSR –

danske revisorer

beder Skatte-

ministeriet bekræfte, at underskud,

der ikke har kunnet modregnes i

anden indkomst, ikke skal fragå på

fradragskontoen. Problemstillin-

gen vil især have betydning for in-

vesteringer, der hidtil ikke har væ-

ret omfattet af indgrebet, men som

følge af efterfølgende erhvervelser

bliver omfattet.

Det kan bekræftes.

Idet der ikke er anført ændringer i

ejendomsavancebeskatningsloven

og kursgevinstloven bedes Skatte-

ministeriet bekræfte, at eventuelle

kildeartsbegrænsede tab efter ejen-

domsavancebeskatningsloven uæn-

dret vil kunne udnyttes ved mod-

regning i senere års gevinster, og

kildeartsbegrænsede tab efter kurs-

gevinstloven ligeledes fortsat vil

Det kan bekræftes.

Side 22 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne udnyttes efter de nugæl-

dende regler i kursgevinstloven.

Skatteministeriet bedes oplyse,

hvorledes en tvangsakkord m.v. i

eksempelvis et kommanditselskab

vil påvirke underskudsfremførsel,

jf. personskattelovens § 13 a, idet

der dels kan være almindelige un-

derskud fra tidligere år og kilde-

artsbegrænsede underskud.

Tilsvarende ved tvangsakkord m.v.

i andre tilfælde end hvor et kom-

manditselskab er involveret.

Den foreslåede kildeartsbegræns-

ning ændrer ikke ved den gæl-

dende praksis i forhold til, hvorle-

des personskattelovens § 13 a fin-

der anvendelse i tilfælde af en

tvangsakkord m.v. i et kommandit-

selskab.

Det er opfattelsen, at såfremt der

er underskud fra tidligere ind-

komstår, nedsættes underskud fra

et tidligere år før underskud fra et

senere år, jf. pkt. 34 i cirkulære nr.

68 af 20. maj 1992 om visse skatte-

mæssige forhold ved konkurs og

underskudsbegrænsning ved ak-

kord m.v.

Det er uden betydning, hvorvidt

nogle af underskuddene er kilde-

artsbegrænsede underskud.

Det er opfattelsen, at ovenstående

ikke ændres ved, at det er et part-

nerselskab, der opnår en tvangsak-

kord m.v. Dette skyldes, at et part-

nerselskab er et kommanditsel-

skab, hvor kommanditisterne i sel-

skabet har indskudt en bestemt ka-

pital, som er fordelt på aktier.

Advokat Henrik Kain

Henrik Kain bemærker, at det

fremgår af den foreslåede lovtekst,

at den skattepligtige ”ikke hæfter

personligt”. Af resuméet og be-

mærkninger fremgår, at den skatte-

pligtige ”hæfter begrænset”. Den

sidste formulering bør med i den

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, og den forslåede

ændring af lovteksten vil blive ind-

arbejdet.

Side 23 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslåede lovtekst for at gøre be-

stemmelsen éntydig eller menings-

fyldt.

De allerfleste partner- og kom-

manditselskaber har en personlig

begrænset hæftelse, nemlig be-

grænset til skatteyderens ejerandel

til tider med enkelte tillæg.

Henrik Kain bemærker endvidere,

at det af lovforslagets bemærknin-

ger fremgår, at en ”væsentlig ar-

bejdsindsats” er 50 timer pr. må-

ned. Denne vejledning fremgår

ikke af personskatteloven. Af lov-

forslagets tekst fremgår det ikke, at

der er tale om arbejdsindsats. En

personlig indsats på et par timer

om måneden til en vindmølle vil

formentlig af domstolene blive

fortolket som væsentlig i forhold

til driften af vindmøllen i øvrigt og

mindre ved et solcelleanlæg. Så-

fremt arbejdskriteriet skal være

gældende, bør det fremgå af den

foreslåede lovtekst.

Der henvises til kommentaren til

FSR –

danske revisorer.

Henrik Kain anfører, at lovforsla-

get har tilbagevirkende kraft for

følgende grupper:

- Eksisterende partner-, I/S- og

kommanditselskaber og deres

selskabsdeltagere.

- Nuværende selskabsdeltagere,

der er døde før eller efter lov-

forslagets fremsættelse.

- Selskabsdeltagere, der mislig-

holder forpligtelser over for

kommanditselskabet eller bli-

Lovforslaget har fremadrettet virk-

ning, da det kun har virkning for

anparter erhvervet efter fremsæt-

telsesdagen.

Der vil dog blive stillet ændrings-

forslag til lovforslaget, hvorefter

det i visse tilfælde vil være muligt

at overdrage anparter erhvervet før

den 14. december 2016, uden at

disse omfattes af den foreslåede

kildeartsbegrænsning.

Der henvises til kommentarerne til

Side 24 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ver insolvente. I reglen vil in-

solvens være en misligholdelse

i selskabsaftalen.

Dansk Erhverv og Advokatsam-

fundet.

Henrik Kain bemærker dernæst at

i de fleste tilfælde, vil en anpart

ved død eller insolvens på nuvæ-

rende tidspunkt kunne sælges, i

værste fald med negativ sum.

Denne mulighed udelukkes med

lovforslaget i praksis fremover.

Hvis salg ikke er muligt, kan an-

parten overdrages ved succession

til arving eller ved de øvrige delta-

geres overtagelse af anparten. Det

er Henrik Kains opfattelse, at som

lovforslaget er formuleret, vil over-

tagende skatteyder/selskabet skulle

udarbejde et særskilt regnskab for

skatteyderen afvigende fra de øv-

rige/tidligere selskabsdeltagere.

Tilsvarende vil skatteligningen

blive vanskeliggjort.

Henrik Kain mener derfor, at en

bestemmelse om succession og

overdragelse i fælde af mislighol-

delse bør indsættes i forslaget.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvorefter det i

visse tilfælde vil være muligt at

overdrage anparter erhvervet før

den 14. december 2016, uden at

disse omfattes af den foreslåede

kildeartsbegrænsning.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og Advokatsam-

fundet.

Henrik Kain anfører, at den admi-

nistrativt enkleste og provenumæs-

sigt sikreste model for at komme

overudbuddet af solcelleprojekter

til livs ville være at begrænse fra-

dragsretten i topskatten for ind-

komst fx med (stats-)prisgaranteret

omsætning.

Den asymmetriske beskatning af

fysiske personers investeringer i de

såkaldte 10-mandsprojekter, hvor

de første års underskud fradrages

med fuld skatteværdi i anden

dansk personlig indkomst som fx

lønindkomst for dermed at ned-

bringe topskattebetalingen, er ikke

kun afgrænset til solcelleanparts-

projekter med eller uden en stats-

/prisgaranteret omsætning.

Side 25 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er derfor opfattelsen, at den

foreslåede løsningsmodel ikke er

hensigtsmæssig.

Henrik Kain bemærker, at mål-

gruppen for lovforslaget, solcelle-

parker (og tidligere også vindmøl-

leanlæg), typisk indkøbt af løn-

modtagere, i dag har en klar prove-

numæssig negativ effekt, specielt

da anlæggene kun har en meget

beskeden værdi ved investeringens

afslutning eller endda tidligere, når

perioden med prisgarantien for af-

sætning udløber, ligesom afskriv-

ningerne er størst i begyndelsen af

investeringsforløbet.

Begrænsningen af skatteincitament

for denne målgruppe reguleres

enklest og mest hensigtsmæssigt

ved, at afskrivningssatsen reguleres

nedad eller ændres til en lineær af-

skrivning, frem for at oprette en

helt ny indkomsttype. (I forvejen

opereres der for en lønmodtager

med opsparing spredt i forskellige

aktivtyper med 8-10 andre skatte-

indkomsttyper.)

Den anden målgruppe, ejendoms-

investeringer, har typisk ikke

samme karakteristika, men der-

imod typisk beskedent stigende af-

kast og dermed merprovenu. Des-

værre fremgår det modsat af sam-

menhængen i Skatteministeriets re-

sumé. Dette er ifølge Henrik Kain

vildledning.

De få ejendomstyper, der har et

vist underskud i opstartsfasen,

Det er opfattelsen, at de foreslåede

ændringer af afskrivningsreglerne

ikke er hensigtsmæssige, hvis øn-

sket er at hindre skattemotiverede

investeringer i anpartsvirksomhe-

der i form af de såkaldte 10-

mandsprojekter.

De foreslåede ændringer af af-

skrivningsreglerne vil således

umiddelbart have store konse-

kvenser for det øvrige erhvervsliv.

Der ses heller ikke at være sam-

fundsøkonomiske argumenter for

at stramme afskrivningerne på de

foreslåede punkter.

Den foreslåede kildeartsbegræns-

ning vurderes derfor at være et

bedre værn i forhold til at dæmme

op for den asymmetriske beskat-

ning af fysiske personers investe-

ringer i de såkaldte 10-mandspro-

jekter.

Det anerkendes dog, at det foreslå-

ede indgreb i visse tilfælde kan

ramme visse investeringskonstruk-

tioner, der er drevet af driftsmæs-

sige overvejelser.

Det er dog opfattelsen, at investe-

ringskonstruktioner, der er drevet

af driftsmæssige overvejelser,

sandsynligvis ikke handles i samme

omfang som andre skattemotive-

rede anpartsvirksomheder i form

Side 26 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne i øvrigt ligeledes enkelt re-

guleres ved en reduktion af af-

skrivningssatsen for typisk drifts-

midler installeret i fast ejendom,

såfremt lovgiver ønsker at be-

grænse det skattemæssige element i

investeringsbeslutningen.

Uden for de oplyste målgrupper

overføres også næsten alle andre

investeringer foretaget igennem

skattemæssigt transparente enhe-

der, hvor skatteyderen ikke er fuld-

eller deltidsbeskæftiget med virk-

somheden til den nye indkomst-

type. Det fremgår desværre ikke af

Skatteministeriets resumé.

Henrik Kain foreslår derfor, at det

inden udvalgsbehandlingen frem-

hæves, at danske ejendomme og

danske driftsselskaber også omfat-

tes af indgrebet.

af de såkaldte 10-mandsprojekter,

fordi de netop er etableret af

driftsmæssige årsager og dermed i

nær tilknytning til driften i en eksi-

sterende erhvervsvirksomhed.

Det bemærkes desuden, at sådanne

investeringskonstruktioner ikke

omfattes af indgrebet, såfremt de

er etableret senest den 13. decem-

ber 2016.

Derudover kan det bekræftes, at

investeringer i 10-mandsprojekter

med fokus på danske ejendomme

også omfattes af den foreslåede

kildeartsbegrænsning.

Henrik Kain bemærker afslut-

ningsvist, at ved tidligere indgreb

er finansieringen af en lang række

driftsselskaber blevet vanskelig-

gjort. Crowdfunding samt vækst-

og iværksætterfonde kan nu af-

hjælpe tomrummet.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer kan gene-

relt støtte op om indsatsen i for-

hold til at hindre virksomhedsar-

rangementer, der primært er drevet

af skattemæssige hensyn.

Landbrug & Fødevarer mener dog,

at man med det foreslåede indgreb

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og advokat Henrik

Kain.

Side 27 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

formentlig også vil ramme visse in-

vesteringskonstruktioner, der lige-

ledes (og måske primært) er drevet

af driftsmæssige overvejelser. I

forbindelse med den politiske be-

handling bør man således have in

mente, at der ikke er tale om et

indgreb, der udelukkende rammer

skattespekulanter.

Netop fordi det vil være vanskeligt

præcist at afklare, hvilke arrange-

menter der er drevet af det ene el-

ler andet hensyn, bør man operere

med en rimelig ikrafttræden.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

det virker byrdefuldt, at man med

lovforslagets § 3, stk. 2, 3. pkt., i

visse situationer vil lade lovændrin-

gen påvirke aktiver, der er erhver-

vet før fremsættelsen af lovforsla-

get. Det bør være det klare ud-

gangspunkt, at man ikke lovgiver

med tilbagevirkende kraft. Samti-

dig vil den indsatte betingelse om,

at anskaffelsen skal være ”nødven-

digt for virksomhedens fortsatte

drift” formentlig give anledning til

en del fortolkningstvivl.

Landbrug & Fødevarer foreslår

derfor, at man reviderer denne del

af den foreslåede ikrafttræden.

Det er således opfattelsen, at virk-

ningstidspunktet er rimeligt.

Schou & Partners A/S

Schou & Partners bemærker ind-

ledningsvist, at problemstillingerne

ved lovforslaget overordnet set

drejer sig om, at lovforslaget retter

sig mod

alle

K/S’er, på trods af at

det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at formålet

kun er at

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Side 28 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

begrænse ”skattemotiverede investeringer”

i især sol og vind.

Lovforslaget vil dog også ifølge

Schou & Partners få en uheldig ef-

fekt på investeringer, der ligger

placeret i Danmark, og som ikke er

skattedrevne. Ligesom forslaget i

sin nuværende form også får den

konsekvens, at investeringer frem-

over næppe etableres i K/S’er.

Schou & Partners anfører, at lov-

forslaget begrænser investorers

muligheder for at sprede risiko i

flere ejendomme og betragte inve-

steringerne som en samlet porte-

følje, idet der skabes asymmetri og

ulighed i beskatningen mellem dår-

lige og gode investeringer.

Investorer forventer, at de fleste

investeringer går godt, men at

nogle investeringer sandsynligvis

vil være mindre gode. Med det

fremlagte lovforslag har investorer,

dog ikke mulighed for at betragte

investeringerne som en samlet

portefølje og fradrage/modregne

underskud fra dårlige investeringer

i overskuddet fra gode investerin-

ger. Det skyldes, at lovforslaget vil

kildeartsbegrænse underskud til

overskud inden for

samme

K/S.

Lovforslaget kildeartsbegrænser

således eventuelle underskud i al

fremtid, og investorer kan ikke –

hvis lovforslaget vedtages i nuvæ-

rende form – bruge K/S-struktu-

ren til at sprede risikoen af investe-

ringerne (fx med 10 pct. ejerskab

De foreslåede regler svarer til de

regler, der i dag gælder for investe-

ring i anpartsprojekter med mere

end 10 deltagere.

Det er opfattelsen, at der ikke er

grundlag for at anparter i anparts-

virksomheder i form af de såkaldte

10-mandsprojekter i forhold til ri-

sikospredning skal behandles an-

derledes end anparter i anparts-

virksomheder i form af masseud-

budte anpartsprojekter.

Side 29 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af 10 ejendomme), uden at få uhel-

dige skatteeffekter.

Hertil kommer, at underskud op-

stået i forbindelse med et salg af

en investering tabes for altid,

selvom investeringen har været

god, og der derfor er betalt skat i

tidligere år af investeringens over-

skud.

Schou & Partners bemærker, at

forbedring og renovering af eksi-

sterende ejendomme (i K/S regi)

begrænses og vanskeliggørelse.

Dette kan medføre, at bygninger i

mindre omfang renoveres eller

ombygges til mere moderne stan-

darder.

I den nuværende form kan loven

ifølge Schou & Partners komme til

at ramme eksisterende K/S’er (for-

mentlig) utilsigtet. Der er således

adskillige eksempler på, at det på

erhvervsejendomme efter 10-15 år

kan være nødvendigt, at der ek-

sempelvis investeres 50 pct. af den

oprindelige investering i udvidel-

ser/ombygninger, for at fastholde

lejerne.

Schou & Partners mener, at det er

uklart, om sådanne tilfælde vil

være omfattet af den nye lov. Og

usikkerheden om, hvorvidt inve-

steringen bliver omfattet af kilde-

artsbegrænsningen, vil formentligt

reducere investorers incitament til

at foretage ombygning og renove-

ring af deres ejendomme. I forlæn-

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og FSR –

danske re-

visorer.

Side 30 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gelse heraf vil beskæftigelse og in-

vesteringer inden for dette område

påvirkes negativt.

Schou & Partners mener, at en

forbedring af lovforslaget kan op-

nås ved

kun

at kildeartsbegrænse

underskud opstået i de første tre

eller fire år af investeringen. Der-

med opnås den ønskede effekt af

lovforslaget – nemlig at begrænse

skattedrevne investeringer i sol og

vind – mens sunde og mere lang-

sigtede investeringer ikke rammes

uhensigtsmæssigt.

Schou & Partners forslår derfor, at

lovforslaget ændres så kildeartsbe-

grænsningen gælder for underskud

opstået i de første tre eller fire år

efter købet af K/S-andelen, men

ikke for underskud opstået i senere

år.

Dette ændringsforslag vil også re-

ducere de negative effekter af

manglende ombygninger og reno-

veringer, idet investorer bedre kan

forholde sig til en evt. underskuds-

begrænsning i tre eller fire år,

fremfor at blive omfattet af under-

skudsbegrænsning i al fremtid.

Det er vurderingen, at en kildearts-

begrænsning af underskud, der

alene omfatter underskud opstået i

de første 3 eller 4 år, ikke vil være

tilstrækkelig og vil kunne indebære,

at fx afskrivninger udskydes til det

tidspunkt, hvor kildeartsbegræns-

ningen af underskud ikke længere

gældende.

Det er derfor opfattelsen, at den

foreslåede kildeartsbegrænsning vil

være uden virkning, medmindre

alle afskrivninger gøres bundne,

således at det ikke vil være muligt

udskyde afskrivningerne til senere.

Det er opfattelsen, at sådan en æn-

dring af afskrivningsreglerne ikke

er hensigtsmæssig blot for at hin-

dre skattemotiverede investeringer

i anpartsvirksomheder i form af de

såkaldte 10-mandsprojekter.

En sådan ændring af afskrivnings-

reglerne vil desuden have store

konsekvenser for det øvrige er-

hvervsliv.

Alternativt foreslår Schou & Part-

ners, at lovforslaget ændres, så det

kun gælder for nye K/S-investe-

ringer og ikke allerede foretagne

investeringer.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

SEGES

SEGES bemærker indledningsvist,

at det positive ved lovforslaget er,

Der vil givetvis være tilfælde, hvor

denne type projekter fremadrettet

Side 31 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at investeringer i projekter via

skattemæssigt transparente enhe-

der, herefter i højere grad vil ske

på baggrund af rene driftsmæssige

overvejelser, og i mindre grad eller

slet ikke, vil være skattemotiveret.

Det negative ved lovforslaget er, at

man formentlig vil se flere projek-

ter i ren I/S form med ubegrænset

hæftelse i fremtiden. Sker dette, vil

lovforslagets beregnede merpro-

venu formentlig blive reduceret

betydeligt, og man har kun opnået,

at den ofte lidt ”naive” investor

har påtaget sig en større risiko end

nødvendig.

vil blive organiseret som interes-

sentskaber. Den ubegrænsede hæf-

telse hos investorerne må dog for-

ventes at medføre en markant re-

duktion i udbuddet i forhold til det

nuværende niveau.

SEGES bemærker, at lovforslagets

§ 3, stk. 2, 3. pkt., forekommer uri-

melig hård.

Ifølge denne bestemmelse har den

konkrete virksomheds anskaffelse

af aktiver eller overtagelse af an-

den virksomhed den 14. december

2016 eller senere, også konsekven-

ser i form af kildeartsbegrænsning

af underskud i den del af virksom-

heden, der er erhvervet forud for

denne dato. Dette er dog kun til-

fældet, hvis anskaffelsen ikke er

”nødvendig” for virksomhedens

fortsatte drift. Der er i bemærknin-

gerne gjort forsøg på at afgrænse,

hvad der er en ”nødvendig” udgift.

Uanset dette, vil den konkrete vur-

dering, der skal ske, efter SEGES´

opfattelse formentlig give anled-

ning til megen tvivl. Eksempelvis

vil en istandsættelse, hvor SKAT

vurderer, at en begrænset del ligger

ud over almindelig vedligeholdelse,

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og FSR –

danske re-

visorer.

Side 32 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og i øvrigt ikke er nødvendig for

virksomhedens fortsatte drift, have

den konsekvens, at hele under-

skuddet i relation til den i øvrigt

forud for den 14. december 2016

erhvervede virksomhed, kildearts-

begrænses.

SEGES bemærker endvidere, at i

relation til driftsomkostningsbe-

grebet synes bemærkningerne en

smule uklare. Her står der eksem-

pelvis følgende: ”Udgangspunktet

for en vurdering af, om der er tale

om en anskaffelse, der er nødven-

dig for virksomhedens drift, kan

f.eks. være, om virksomheden har

fradragsret for udgiften som en

driftsudgift”. Ifølge SEGES bør

det være sådan, at opfylder en ud-

gift definitionen på en driftsudgift

i statsskattelovens § 6, så er den pr.

definition ”nødvendig” for virk-

somhedens drift.

SEGES anfører, at det fremgår, at

loven træder i kraft for indkomst

fra virksomhed, som den skatte-

pligtige har erhvervet eller påbe-

gyndt den 14. december 2016 eller

senere. Under beskrivelsen af de

økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

fremgår det, at lovforslaget vil

have begrænset provenuvirkning

for 2016, hvilket skyldes, at langt

hovedparten af 10-mandsprojek-

terne, der ønskes indgået for at

nedbringe den skattepligtige ind-

komst i indkomståret 2016, er un-

derskrevet på tidspunktet for

fremsættelsen af lovforslaget.

Det kan bekræftes.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til FSR –

danske revisorer.

Side 33 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES anmoder under henvis-

ning til det under punkt 3 i be-

mærkningerne anførte Skattemini-

steriet om at bekræfte, at i det om-

fang, der er indgået endelig og bin-

dende aftale om deltagelse i et af

lovindgrebet omfattet projekt se-

nest den 13. december 2016, vil

der ikke ske begrænsning i under-

skudsmodregning hverken efter §§

1 eller 2?

SEGES beder Skatteministeriet

om nærmere at redegøre for, om

der vil ske underskudsbegrænsning

i den situation, hvor der er indgået

endelig og bindende aftale om ind-

træden i et vindmølleprojekt den

10. december 2016, men hvor

vindmøllerne ikke er driftsklare før

den 20. januar 2017 eller den 20.

januar 2018.

Indkomsten fra anpartsvirksomhe-

den (vindmølleprojektet) vil ikke

være omfattet af den foreslåede

kildeartsbegrænsning, fordi der er

indgået endelig og bindende aftale

om indtræden i/erhvervelse af an-

parter i anpartsvirksomheden den

10. december 2016.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til FSR –

danske revisorer.

SEGES ønsker endvidere oplyst,

hvorvidt et bestående projekt vil

blive omfattet af de nye regler,

hvis deltagerne i projektet efter

den 14. december 2016 påtager sig

en yderligere hæftelse i relation til

det eksisterende projekt?

Det er opfattelsen, at blot det for-

hold at anpartshaverne påtager sig

en yderligere hæftelse i relation til

det eksisterende anpartsprojekt

ikke betyder, at anpartsprojektet

omfattes af den foreslåede kilde-

artsbegrænsning.

SEGES anfører, at det ikke synes

at være klart defineret i lovforsla-

get, hvornår der er tale om én eller

flere virksomheder. Skatteministe-

riet bedes med eksempler anskue-

liggøre, hvornår der er tale om én

og flere virksomheder, herunder

Hver anpartsvirksomhed i form af

de såkaldte 10-mandsprojekter an-

ses for én virksomhed.

Side 34 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forholde sig til følgende tre

spørgsmål.

Vil der være tale om en virksom-

hed, hvis der er optaget et lån til fi-

nansiering af deltagelse i to kom-

manditselskaber med fem delta-

gere, hvor ingen af deltagerne del-

tager i væsentligt i virksomhedens

drift?

Det er opfattelse, at der i den kon-

krete situation ikke vil være tale

om én anpartsvirksomhed.

De opstillede forudsætninger for-

stås således, at der er optaget et

(privat) lån med henblik på erhver-

velse af anparter i to (antaget) for-

skellige anpartsvirksomheder i

form af de såkaldte 10-mandspro-

jekter.

Vil der være tale om en virksom-

hed, hvis der er optaget et samlet

lån til finansiering af driften i to

kommanditselskaber?

Det er opfattelsen, at der heller

ikke i denne situation vil være tale

om én anpartsvirksomhed.

Er det afgørende for vurderingen,

om det ene K/S driver virksom-

hed med vindmølledrift, og det an-

det driver virksomhed med solcel-

ledrift, eller om begge driver virk-

somhed inden for samme forret-

ningsområde?

Det afgørende er, om der er tale

om et eller to kommanditselska-

ber.

Der er uden betydning, om an-

partsvirksomhederne driver virk-

somhed inden for samme forret-

ningsområde eller ej.

SEGES bemærker, at der i relation

til lovforslagets §§ 1 og 2 om

”hvor den skattepligtige ikke delta-

ger i virksomhedens drift i væsent-

ligt omfang”, står følgende i be-

mærkningerne:

”… gælder samme praksis som

gælder for anpartsreglerne, jf. per-

sonskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.

Der henvises til kommentaren til

FSR –

danske revisorer.

Side 35 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Som vejledende regel anses en per-

sonlig arbejdsindsats på 50 timer

om måneden for at være en væ-

sentlig arbejdsindsats.”

Der kunne for klarhedens skyld

også henvises til praksis om ind-

skud på etableringskonto og iværk-

sætterkonto, hvorefter man i en

sæsonbetonet virksomhed, der kun

er i drift fx tre måneder om året,

vil kunne opfylde kravet om en

ikke uvæsentlig arbejdsindsats på

mindst 50 timer månedligt i de tre

måneder, sæsonen varer, i alt 150

timer.

SEGES fremhæver, at det i be-

mærkningerne under punkt to

fremgår, at det er opfattelsen, at

det ikke er hensigtsmæssigt, at in-

vestering i 10-mandsprojekter er

undergivet lempeligere regler, end

hvis der er flere end 10 deltagere.

Det fremgår dog også, at man ikke

ønsker, at beskatningen skal ud-

skilles som kapitalindkomst, og at

virksomhedsordningen kan anven-

des.

Skatteministeriet bedes i den for-

bindelse bekræfte, at virksomheds-

ordningen efter salg af landbrugs-

virksomheden kan fortsættes, hvis

der investeres i et K/S som omfat-

tes af reglerne i virksomhedsskat-

telovens § 13, stk. 5.

Det kan bekræftes.

SEGES bemærker, at det følger af

lovforslagets § 2, at et underskud

fra et K/S eller P/S mv., som op-

fylder betingelserne for at være

Der vil blive stillet et ændringsfor-

slag til lovforslaget, hvori det præ-

Side 36 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af lovindgrebet, ikke kan

fradrages i anden virksomheds

skattepligtige indkomst.

Det følger af virksomhedsskattelo-

vens § 2, stk. 3, at driver den skat-

tepligtige flere virksomheder, be-

handles samtlige virksomheder

som én virksomhed ved anvendel-

sen af virksomhedsordningen.

Lovforslaget strider således mod

strukturen og opbygningen af virk-

somhedsordningen.

SEGES savner derfor en beskri-

velse af, hvorledes underskudsbe-

grænsningen skal opgøres i praksis.

Ved beskrivelsen heraf bedes Skat-

teministeriet bekræfte, at der fort-

sat kan beregnes rentekorrektion

og kapitalafkast på grundlag af

samtlige virksomheder i virksom-

hedsordningen.

ciseres, hvordan ”samme virksom-

hed” skal forstås i forhold til virk-

somhedsskattelovens § 2, stk. 3.

I den forbindelse vil det blive be-

skrevet, hvorledes underskudsbe-

grænsningen skal opgøres, herun-

der den foreslåede kildeartsbe-

grænsnings betydning for bereg-

ning af rentekorrektion og kapital-

afkast.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til FSR –

danske revisorer.

SEGES beder Skatteministeriet

bekræfte, at der kan godkendes

fradrag i virksomhedsordningen

for de renteudgifter, der hidrører

fra samtlige gældsposter placeret i

virksomhedsordningen, uanset

hvordan låneprovenuet er anvendt.

Dette følger af systematikken i

virksomhedsordningen og den

selvkontrollerende effekt, som ren-

tekorrektionen er et udtryk for.

Det kan ikke bekræftes.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til FSR –

danske revisorer.

SEGES beder ligeledes Skattemi-

nisteriet bekræfte, at samtlige virk-

somheder i virksomhedsordningen

indgår ved vurderingen af, om der

Det kan bekræftes.

Side 37 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er negativ indskudskonto og der-

med begrænsning af muligheden

for foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 1.

SEGES beder endvidere Skattemi-

nisteriet bekræfte, at der fortsat

alene skal opereres med én mel-

lemregningskonto i relation til

virksomhedsskattelovens § 4 a.

Det kan bekræftes.

SEGES bemærker, at hvis virk-

somhedens resultat under ét er ne-

gativt, følger det af virksomheds-

skattelovens § 13, stk. 1, at der

sker modregning i opsparet over-

skud. Dette sker ved, at der over-

føres opsparet overskud med tillæg

af virksomhedsskat svarende til

underskuddet til beskatning som

personlig indkomst.

SEGES beder på den baggrund

Skatteministeriet om at bekræfte,

at underskud som anført i den fo-

reslåede § 13, stk. 5, fremover ikke

skal modregnes i opsparet over-

skud?

Det kan bekræftes.

SEGES ønsker oplyst, hvordan til-

gang på konto for opsparet over-

skud vil skulle opgøres i nedenstå-

ende eksempel:

Fremført underskud fra K/S:

-1.000.000

Årets overskud fra K/S:

1.000.000

Årets overskud øvrige virksomhe-

der:

1.500.000

Det fremførte underskud fra an-

partsprojektet for tidligere ind-

komstår fradrages i årets overskud,

medmindre reglerne i ligningslo-

vens § 33 H finder anvendelse.

Det bemærkes, at den foreslåede §

13, stk. 5, i virksomhedsskattelo-

ven ikke afviger fra den sprogbrug,

der almindeligvis anvendes i un-

derskudsfremførselsreglerne i skat-

telovgivningen generelt.

Side 38 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vil der være tvungen modregning

af det fremførte overskud, eller er

det muligt at bortse fra underskud-

det og beregne opsparet overskud

på grundlag af en virksomhedsind-

komst på 2.500.000 kr.?

Det fremgår ikke umiddelbart af

lovteksten, at der sker tvungen

modregning af fremført under-

skud. Det fremgår alene, at et un-

derskud fremføres til fradrag i po-

sitiv indkomst i et senere ind-

komstår fra samme virksomhed.

Hvis der skal ske tvungen modreg-

ning af underskud, inden der kan

ske opsparing i virksomhedsord-

ningen, bør dette klart fremgå af

lovteksten.

I forhold til det opstillede eksem-

pel, kan der alene spares 1.500.000

kr. op – svarende til årets overskud

fra de øvrige virksomheder, så-

fremt ligningslovens § 33 H ikke

finder anvendelse.

SEGES bemærker, at en del af de

virksomheder, der berøres af den

foreslåede begrænsning af fremfør-

sel af underskud, er beliggende i

udlandet.

Ved SKM.2016.604 har byretten

slået fast, at når virksomhedsord-

ningen anvendes, sker der ikke

lempelse efter land for land-prin-

cippet for skat betalt i udlandet,

idet virksomhedsindkomsten op-

gøres samlet for alle virksomheder

i virksomhedsordningen. I relation

til at opnå den lempelse i den dan-

ske skat vedrørende indkomst op-

tjent i udlandet, er det muligt at

bortse fra underskud, jf. ligningslo-

vens § 33 H. Tilsvarende gælder, at

der skal foretages tvungne afskriv-

ninger, jf. reglerne i ligningslovens

§ 5 I.

Ligningslovens §§ 5 I og 33 H be-

røres ikke af den foreslåede kilde-

artsbegrænsning.

Side 39 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet bedes nærmere

redegøre for, om disse regler berø-

res af det foreslåede lovindgreb.

SEGES bemærker endvidere, at

det fremgår af bemærkningerne til

§ 1, sidste afsnit, at et kildeartsbe-

grænset underskud ikke kan udnyt-

tes, efter virksomheden er afstået.

I sidste afsnit i bemærkningerne til

§ 2, fremgår det, at et kildeartsbe-

grænset underskud ikke længere

kan udnyttes, hvis virksomheden

afstås.

Hvis der ikke er tiltænkt forskel i

forståelsen af bestemmelsen, bør

formuleringen være ens i bemærk-

ningerne til begge bestemmelser.

Hvis der derimod er tiltænkt for-

skel, beder SEGES Skatteministe-

riet nærmere præcisere, hvori for-

skellen består og redegøre for bag-

grunden herfor.

Der er ingen forskel tiltænkt i for-

ståelsen af de foreslåede bestem-

melser, uanset at der er nogle

sproglige nuanceforskelle.

SEGES beder endvidere Skattemi-

nisteriet for god ordens skyld be-

kræfte, at det kildeartsbegrænsede

underskud kan anvendes til mod-

regning i den opgjorte indkomst i

salgsåret, hvis den er positiv, og

som også vil indeholde en opgø-

relse over eksempelvis genvundne

afskrivninger og ejendomsavance.

Hvis indkomsten efter modreg-

ning bliver negativ for den solgte

virksomhed, fortabes retten til

fremførsel af dette underskud.

Det kan bekræftes.

Side 40 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES beder afslutningsvist Skat-

teministeriet at bekræfte, at i det

omfang virksomhedsordningen

anvendes i salgsåret, kan et resul-

tat, der efter modregning af tidli-

gere års underskud vedrørende

den samme virksomhed, der er po-

sitivt, opspares i virksomhedsord-

ningen.

Det kan bekræftes.

Skattefaglig Forening

Skattefaglig Forening hilser indled-

ningsvist lovforslaget velkomment,

idet der med forslaget gribes ind

over for rent skattemotiverede in-

vesteringer i passive 10-mandspro-

jekter, typisk i udenlandske kom-

manditselskaber.

Skattefaglig Forening bemærker, at

der i selve lovforslagets ordlyd an-

vendes betegnelsen ”enhed” om

de selskabsformer, der ønskes om-

fattet af lovændringen, men at der

i bemærkningerne til lovforslaget

anvendes betegnelsen ”selskab”.

Skattefaglig Forening finder, at der

for at undgå tvivl, om hvilke sel-

skabsformer lovforslaget skal

ramme, bør anvendes samme be-

tegnelse i både lovtekst og be-

mærkningerne hertil.

Det er Skattefaglig Forenings op-

fattelse, at betegnelsen ”enhed”

ikke er lige så præcis som betegnel-

sen ”selskab” i forhold til de sel-

skabsformer, der er nævnt i lov-

forslaget. Ved brugen af betegnel-

sen ”selskab” vil det tydeliggøres,

at eksempelvis interessentskaber

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvorved lovteksten

præciseres i forhold til de omfat-

tede selskaber m.v.

Det er dog opfattelsen, at interes-

sentskaber også er omfattet af be-

tegnelsen ”selskab”.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til FSR –

danske revisorer

for

så vidt angår, hvornår et interes-

sentskab anses for omfattet af den

foreslåede kildeartsbegrænsning.

Side 41 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke er omfattet af lovforslaget –

som det fremgår af bemærknin-

gerne – men også at eksempelvis

netop partner- og kommanditsel-

skaber er omfattet.

Skattefaglig Forening påpeger der-

udover, at investering i disse 10-

mandsprojekter fortsat kan være

skattemotiverede, såfremt investe-

ringerne sker udelukkende med

henblik på at opretholde virksom-

hedsordningen og udskyde beskat-

ning af opsparet overskud efter

ophør eller afståelse af en er-

hvervsmæssig virksomhed. Skatte-

motivet kunne undgås, såfremt

indkomsten/underskuddet fra 10-

mandsprojekterne skulle beskattes

som kapitalindkomst på samme

måde som ved investering i an-

partsprojekter med flere end 10

deltagere.

For så vidt angår at gøre indkom-

sten fra anpartsprojekterne til kapi-

talindkomst, henvises der til kom-

mentaren til Dansk Industri.

Virksomhedsordningen kan alle-

rede i dag benyttes på anden er-

hvervsvirksomhed, hvori oversky-

dende likviditet er investeret.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor-

vidt motivet for investering i et an-

partsprojekt sker med henblik på

at udskyde beskatningen af andet

opsparet overskud eller blot er ud-

tryk foren investering med henblik

på at opnå et afkast af opsparede

midler.

Den foreslåede kildeartsbegræns-

ning sigter mod at omfatte de skat-

temotiverede anpartsprojekter,

men lovforslaget har ikke til for-

mål at begrænse anvendelsen af

virksomhedsordningen.

Skattefaglig Forening noterer af-

slutningsvist med stor tilfredshed,

at der ifølge lovbemærkningerne

bør afsættes ressourcer til en lø-

bende kontrolindsats fra SKAT.

Der vil blandt andet være behov

for at kontrollere, om de nye regler

søges omgået ved, at nye 10-

mandsprojekter etableres i regi af

Side 42 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eksisterende 10-mandsprojekter.

Det kan her være en vanskelig vur-

dering at afgøre, om tilkøb af nye

aktiver til eksisterende virksomhed

reelt er etablering af en ny virk-

somhed, hvor underskuddet skal

kildeartsbegrænses.

Sustainable Power Invest

A/S

Sustainable Power Invest bemær-

ker, at investeringer i vedvarende

energi har stor positiv effekt for

miljøet. Klimaforandringerne er

naturligvis grænseoverskridende,

men lovforslagets bemærkninger

bærer desværre præg af snæversy-

net kassetænkning, idet der ude-

lukkende er fokuseret på de miljø-

mæssige virkninger i Danmark.

Det bemærkes, at lovforslaget

alene indebærer, at underskud be-

grænses til modregning i efterføl-

gende års overskud. Det er således

alene skattemotiverede investerin-

ger, der påvirkes.

Sustainable Power Invest anfører,

at lovforslagets foreslåede ikraft-

trædelsestidspunkt, hvor det træ-

der i kraft samme dag, som det

blev fremsat, fra den ene dag til

den anden ændrer branchens eksi-

stensgrundlag i lighed med de tidli-

gere indgreb på solcelleområdet.

Dette er særdeles uhensigtsmæssigt

og medfører, at igangværende pro-

jekter, som der i månedsvis er ar-

bejdet på, nu er blevet droppet.

Sustainable Power Invest mener,

at det foreslåede ikrafttrædelses-

tidspunkt er et udtryk for en fun-

damental manglende forståelse af

og respekt for erhvervsdrivende.

Det er foreslået, at forslaget om

kildeartsbegrænsning af underskud

skal have virkning for investerin-

ger i de såkaldte 10-mandsprojek-

ter fra og med den 14. december

2016.

Det er opfattelsen, at der vil være

risiko for hamstring, hvis lov-

forslaget først fik virkning på et se-

nere tidspunkt efter vedtagelsen.

Dette kunne betyde, at der vil

kunne ske en fremrykning af frem-

tidige investeringer i 10-mandspro-

jekter med henblik på at kunne

fradrage underskud herfra i anden

indkomst fx lønindkomst, inden

den foreslåede kildeartsbegræns-

ning trådte i kraft.

Side 43 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sustainable Power Invest nævner,

at det fremgår af lovbemærknin-

gerne, at lovforslaget forventes at

medføre et varigt merprovenu på

ca. 200 mio. kr. før tilbageløb og

adfærd.

K/S-investeringer vil typisk give et

mindre skatteprovenu i de første

4-5 år på grund af store afskrivnin-

ger. De resterende år vil projek-

terne dog give et ekstra skattepro-

venu, der klart overstiger det min-

dre provenu de første år. Der kan

være år, hvor skatten primært går

til de udenlandske skattemyndighe-

der, mens set over hele projekter-

nes løbetid vil projekterne give en

meget stor ekstra skattebetaling

både i udlandet og i Danmark.

K/S-projekter etableres typisk un-

der de forudsætninger, at skatte-

mæssige overskud opspares i virk-

somhedsordningen og derfor kun

beskattes med 22 pct. Der påhviler

derfor investorerne en stor skatte-

forpligtelse, der senest vil komme

til beskatning ved ophør af virk-

somhedsordningen, hvor investo-

rerne vil blive beskattet til topskat.

Sustainable Power Invest bemær-

ker, at samtlige de 30 K/S-projek-

ter, som Sustainable Power Invest

administrerer, vil give et væsentligt

skatteprovenu også i Danmark.

Alene fra de syv K/S-projekter

Sustainable Power Invest har for-

midlet i 2016, forventes der, så-

fremt samtlige kommanditister

havde været personlige investorer

Det skønnede merprovenu afspej-

ler, at underskud fra de såkaldte

10-mandsprojekter ikke længere

kan fradrages i den skattepligtiges

løbende indkomst herunder løn.

I provenuvurderingen korrigeres

for, at fradragene i et vist omfang

vil blive opvejet af efterfølgende

skattepligtige indtægter. Udskydel-

sen af beskatningen vil dog stadig

medføre et rentetab, ligesom ind-

komstudligningen kan medføre en

lavere marginalskat, fordi der ikke

skal betales topskat på hævnings-

tidspunktet.

I denne forbindelse skal det også

bemærkes, at den danske beskat-

ning i vidt omfang afhænger af det

konkrete projekt. I det omfang

projektet har fast driftssted i ud-

landet, vil den danske beskatning

skulle lempes for evt. udenlandsk

betalt skat. Der kan således i yder-

ste konsekvens opstå den situa-

tion, at afskrivningerne fratrækkes

i Danmark, mens indtægterne

alene beskattes i udlandet.

På denne baggrund finder skatte-

ministeriet ikke, at der er grundlag

for at revidere det skønnede min-

dreprovenu på 200 mio. kr. årligt.

Det skal dog understreges at der er

tale om et skøn, som er forbundet

med usikkerhed.

Side 44 af 45

L 103 - 2016-17 - Bilag 7: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med fradrag i topskat, et merskat-

teprovenu til Danmark på 63 mio.

kr. Hertil kommer naturligvis

Sustainable Power Invest egen

skattebetaling.

Sustainable Power Invest anser det

for helt utænkeligt, at lovforslaget

vil medføre et varigt merprovenu

og vil i stedet vurdere, at lovforsla-

get medfører et betydeligt varigt

provenutab.

Sustainable Power Invest bemær-

ker afslutningsvist, at de har opfor-

dret Skatteudvalget til at søge eks-

terne eksperters vurdering af lov-

forslagets varige økonomiske virk-

ning, inden lovforslaget vedtages.

Opsummerende er det Sustainable

Power Invests forhåbning, at lov-

forslaget forkastes i sin helhed, da

det efter Sustainable Power Invests

vurdering ikke vil medføre et va-

rigt merskatteprovenu – tværti-

mod.

Side 45 af 45