Skatteudvalget 2016-17
L 103 Bilag 28
Offentligt
1760819_0001.png
23. maj 2017
J.nr. 2017 - 610
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt supplerende hørings-
svar vedrørende ændringsforslag til forslag til lov om ændring af personskatteloven og
virksomhedsskatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers inve-
steringer i visse anpartsprojekter).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 103 - 2016-17 - Bilag 28: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1760819_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES
For så vidt angår sondringen mel-
lem samejer og interessentskaber
finder SEGES det uklart, hvilke
samejer der omfattes af lovforsla-
get.
SEGES spørger, om et sameje om
en ejendom, hvor der drives land-
brug eller skovbrug med deraf føl-
gende indtægter og udgifter, og et
sameje om landbrugsjord, der ud-
lejes, omfattes af indgrebet, når
der ikke er indgået nogen selskabs-
aftale.
Det er opfattelsen, at et sameje
kan være omfattet af den foreslå-
ede kildeartsbegrænsning, men
som udgangspunkt vil det ikke
være tilfældet, såfremt der blot er
tale om et mere uformelt sameje
mellem flere personer, der i fælles-
skab ejer et eller flere aktiver, uden
at der foreligger et driftsfællesskab,
der rækker ud over det interne for-
hold mellem de personer, der er en
del af fællesskabet.
Hensigten med forslaget om, at
kun skattemæssigt transparente
selskaber, hvis forhold er reguleret
af selskabslovgivning, en selskabs-
aftale eller lignende, er omfattet, er
netop at friholde uformelle sam-
ejer fra den foreslåede kildeartsbe-
grænsning, eksempelvis uformelle
samejer mellem familiemedlem-
mer.
I forhold til de anførte eksempler,
forstås de således, at der er tale
om, at to eller flere personer ejer
ejendommen sammen (et uformelt
sameje), og at ejendommen er
bortforpagtet til tredjemand, som
driver virksomhed derfra i form af
land- eller skovbrug.
Under denne forudsætning er det
opfattelsen, at der ikke foreligger
et driftsfællesskab, der rækker ud
over det interne forhold mellem de
personer, der er en del af fælles-
skabet
altså en del af samejet.
I så fald vil de nævnte eksempler
ikke være omfattet af lovforslaget,
Side 2 af 6
L 103 - 2016-17 - Bilag 28: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1760819_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
såfremt der ikke er indgået en sel-
skabsaftale.
SEGES bemærker, at Skattemini-
steriets svar i forhold til den fore-
slåede ændring af virksomheds-
skattelovens § 2, stk. 3, i højere
grad giver klarhed over de tilsig-
tede forhold.
SEGES ønsker dog for en sikker-
heds skyld afklaret, om kildearts-
begrænsede fremførte underskud
indgår i årets overskud, i et eksem-
pel hvor en I/S vindmøllevirksom-
hed er omfattet af indgrebet.
I eksemplet er det beregnede kapi-
talafkast i år 2 større end den sam-
lede skattepligtige indkomst.
SEGES ønsker bekræftet, at kapi-
talafkastet herefter maksimalt ud-
gør 30.000 kr., jf. virksomheds-
skattelovens § 7, stk. 1, sidste pkt.
Det vil sige, at det kildeartsbe-
grænsede underskud fra år 1 fra-
drages, før der beregnes maksimalt
kapitalafkast.
Det kan bekræftes, at kapitalafka-
stet for år 2 udgør 30.000 kr., jf.
eksemplet.
Det skyldes, at underskuddet på
100.000 kr. i år 1 fra I/S-vindmøl-
levirksomheden kildeartsbegrænses
og fremføres til fradrag i positiv
skattepligtig indkomst i et senere
indkomstår fra samme virksom-
hed. Det vil sige, at underskuddet
fremføres til fradrag i overskuddet
på 100.000 kr. i år 2.
Herved er det samlede skatteplig-
tige indkomst i virksomhedsord-
ningen på 30.000 kr. i år 2.
SEGES bemærker, at den mang-
lende mulighed for carry back illu-
strerer en væsentlig ulempe ved
anpartsreglerne, som nu udvides til
andre virksomheder, end 10-
mandsprojekter.
Som eksempel kan nævnes, at en
virksomhed omfattet af indgrebet
giver overskud i 10 år. I år 11
som er det sidste år virksomheden
Som det fremgår af høringsske-
maet til ændringsforslaget ses der
ikke at være grundlag for at ind-
føre carry back for underskud fra
anpartsprojekter, hvor investoren
ikke deltager i virksomhedens drift
i væsentligt omfang.
Der er tale om en beskatning af
det konkrete resultat af virksomhe-
den, hvor der i enkelte år kan være
underskud, mens der i andre år
Side 3 af 6
L 103 - 2016-17 - Bilag 28: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1760819_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
drives
er der underskud. Det fo-
rekommer urimeligt, at dette un-
derskud ikke kan anvendes. Denne
konsekvens er ikke ny i forhold til
anpartsreglerne, men når man ud-
vider kildeartsbegrænsningen så
meget, bør man overveje at ind-
føre en mulighed for at fradrage
dette underskud i forhold til tidli-
gere års overskud. På samme måde
som ved personers finansielle kon-
trakter, der ikke har erhvervsmæs-
sig tilknytning.
kan være overskud. Det er ikke an-
derledes end beskatning af anden
form for virksomhed, hvor der
ikke er adgang til carry back.
Der kan i øvrigt henvises til svaret
på L 103 - spørgsmål nr. 9.
SEGES hilser det velkomment, at
en ejer friholdes fra lovforslaget,
når ejeren i sin ejertid har udført
en væsentlig arbejdsindsats i virk-
somheden i mindst 36 måneder.
SEGES spørger, om Skattemini-
steriet kan bekræfte, at det ved sæ-
sonbetonet virksomhed er tilstræk-
keligt, at arbejdstidskravet er op-
fyldt i sæsonen.
Det kan bekræftes.
Hensigten med den foreslåede be-
stemmelse om væsentlig arbejds-
indsats er at friholde personer fra
den foreslåede kildeartsbegræns-
ning, når de arbejder i virksomhe-
den i væsentligt omfang. Der er så-
ledes tale om et løbende arbejds-
tidskrav. Disse ejere anses for ak-
tive erhvervsdrivende og ikke pas-
sive investorer.
Det er heller ikke hensigten at
ramme ejere af sæsonbetonede
virksomheder, der løbende arbej-
der i virksomheden i væsentligt
omfang.
Hvis ejeren har opfyldt arbejds-
tidskravet i sæsonen, anses det lø-
bende arbejdstidskrav efter praksis
for opfyldt.
Eksempelvis vil en person, der har
opfyldt arbejdstidskravet i hele
sommersæsonen, anses for at op-
fylde ejertidskravet af virksomhe-
den i slutningen af det pågældende
Side 4 af 6
L 103 - 2016-17 - Bilag 28: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1760819_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
år, selv om den pågældende ikke
arbejder i væsentligt omfang ved
årets slutning.
SEGES spørger dernæst om,
hvorledes kravet på 36 måneder
skal opfyldes for ejere af sæsonbe-
tonede virksomheder.
SEGES vil gerne have bekræftet,
at tre års deltagelse i en sæsonbe-
tonet virksomhed, med en aktiv
sæson på tre måneder, hvori der
ydes en arbejdsindsats på mindst
50 timer om måneden, opfylder
kravet om en væsentlig arbejdsind-
sats i 36 måneder.
Det bemærkes, at en personlig ar-
bejdsindsats på 50 timer blot er en
vejledende regel ved afgørelsen af,
om der er ydet en væsentlig ar-
bejdsindsats i virksomheden, hvil-
ket også fremgår af lovbemærknin-
gerne.
Det er foreslået, at arbejdstidskra-
vet generelt anses for opfyldt, hvis
den pågældende har arbejdet i væ-
sentligt omfang i virksomheden i
mindst 36 måneder.
I denne situation er det ikke nød-
vendigt at opfylde arbejdstidskra-
vet for det aktuelle år.
I forhold til afgørelsen af, hvorvidt
der er ydet en væsentligt arbejds-
indsats i 36 måneder, skal der ses
på, om der i de enkelte måneder er
ydet en væsentlig arbejdsindsats.
Det vil sige, at en ejer af en sæson-
betonet virksomhed, hvor sæsonen
varer tre måneder, således kun vil
anses for at have ydet en væsentlig
arbejdsindsats i tre måneder i for-
hold til kravet om 36 måneder
med væsentligt arbejdsindsats. For
sæsonbetonede virksomheder kan
det således være nødvendigt at
have drevet virksomheden i læn-
gere tid for at opfylde arbejdstids-
kravet.
Det bemærkes, at måneder, der lig-
ger uden for sæsonen, men hvor
Side 5 af 6
L 103 - 2016-17 - Bilag 28: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1760819_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der også ydes en væsentlig arbejds-
indsats, tæller med i forhold til kra-
vet om 36 måneder med væsentlig
arbejdsindsats.
Side 6 af 6