L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

Skatteudvalget 2016-17
L 103 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 103

Folketinget 2016-17

Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

(Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter)

§1

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.

oktober 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 1574 af 15.

december 2015, § 10 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og

§ 11 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende

ændring:

§ 13

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Underskud fra virksomhed, der drives i en skatte-

mæssigt transparent enhed, hvor den skattepligtige ikke hæf-

ter personligt for den transparente enheds forpligtelser, og

hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang, kan ikke fradrages i den skattepligtiges

øvrige skattepligtige indkomst. Underskuddet fremføres til

fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomst-

år fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. omfatter ikke under-

skud omfattet af stk. 6.«

§2

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114

af 18. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 792 af

28. juni 2013, § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, § 4 i

lov nr. 202 af 27. februar 2015 og § 13 i lov nr. 652 af 8.

juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 13

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for underskud fra

virksomhed, der drives i en skattemæssigt transparent en-

hed, hvor den skattepligtige ikke hæfter personligt for den

transparente enheds forpligtelser, og hvor den skattepligtige

ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Un-

derskud omfattet af 1. pkt. kan ikke fradrages i anden virk-

somheds skattepligtige indkomst eller i den skattepligtiges

øvrige skattepligtige indkomst, men underskuddet fremføres

til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere ind-

komstår fra samme virksomhed.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for indkomst fra virksomhed,

som den skattepligtige har erhvervet eller påbegyndt den 14.

december 2016 eller senere. Har den skattepligtige erhvervet

eller påbegyndt en del af en virksomhed senest den 13. de-

cember 2016, har loven ikke virkning for indkomst fra den-

ne del af virksomheden. Har den skattepligtige erhvervet el-

ler påbegyndt virksomheden eller en del heraf senest den 13.

december 2016, og anskaffer virksomheden aktiver eller

overtager anden virksomhed den 14. december 2016 eller

senere, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fort-

satte drift, har loven dog virkning for indkomst fra den del

af virksomheden, der er erhvervet eller påbegyndt senest

den 13. december 2016, fra og med det indkomstår, hvori

aktiverne er anskaffet, eller den anden virksomhed er over-

taget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-

keskat for indkomståret 2017 efter § 16 i lov om kommunal

indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-

nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for

kommuneskat og kirkeskat for 2017, der følger af denne

lovs §§ 1 og 2.

Stk. 4.

Den beregnede korrektion af den kommunale slut-

skat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og in-

denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende

indkomståret 2017, der foreligger pr. 1. maj 2019.

AN012810

Skattemin., j.nr. 16-1728556

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I Danmark støttes udbygningen med vedvarende energi

via PSO (Public Service Obligation). Ordningen indebærer,

at der opkræves en såkaldt PSO-afgift, som er en betaling,

der pålægges elforbruget. Indtægterne fra PSO-afgiften er

øremærkede og anvendes til at støtte miljøvenlig elprodukti-

on.

Det er en bunden opgave at finde en langsigtet løsning,

der omlægger PSO-systemet og sikrer holdbar finansiering

af den grønne omstilling.

V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Libe-

ral Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti har den 17. november 2016

indgået aftale om at afskaffe PSO-afgiften og afholde udgif-

terne til vedvarende energi over finansloven.

Det følger således af »Aftale om afskaffelse af PSO-afgif-

ten« af 17. november 2016, at PSO-udgifterne gradvist flyt-

tes til finansloven fra 2017, og at udgifterne er fuldt indfaset

på finansloven i 2022. PSO-afgiften afskaffes tilsvarende

gradvist fra 2017 med fuld udfasning i 2022.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne er enige om at ju-

stere eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investe-

ringer. Dette lovforslag udmønter denne del af aftalen.

Det foreslås, at der dæmmes op for den asymmetriske be-

skatning af fysiske personers investeringer i visse anparts-

projekter (de såkaldte 10-mandsprojekter), herunder bl.a. i

solcelleparker og ejendomme i udlandet. Disse projekter er

således kendetegnede ved, at de første års underskud fradra-

ges med fuld skatteværdi i anden dansk personlig indkomst

som f.eks. lønindkomst og dermed nedbringe topskattebeta-

lingen, mens Danmark deler beskatningsretten til et efterfølg-

ende overskud med den udenlandske stat. 10-mandsprojek-

ter er i det væsentligste skattemotiverede og indebærer ofte

et mindreprovenu for den danske statskasse. Der er ofte også

tale om, at der f.eks. i forbindelse med solcelleparkerne på

forhånd er garanteret en afregningspris på el, hvilket reduce-

rer investorernes risiko.

Med lovforslaget foreslås det at justere i eksisterende reg-

ler, således at underskud fra 10-mandsprojekter via skatte-

mæssigt transparente selskaber, hvor deltagerne alene hæfter

begrænset for selskabets forpligtelser, f.eks. partner- og

kommanditselskaber, og den pågældende deltager ikke del-

tager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, kun kan

fremføres og fradrages i eventuelt senere overskud fra

samme investering. Dermed vil beslutningen om investering

i 10-mandsprojekter fremover ikke i samme omfang være

skattemotiverede, idet de skattemæssige konsekvenser af in-

vesteringen ikke i tilsvarende omfang som efter de gældende

regler påvirker beskatningen af den skattepligtiges øvrige

indkomster.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Underskud fra drift af en skattemæssigt personligt drevet

erhvervsvirksomhed kan som hovedregel fradrages i over-

skud fra anden erhvervsvirksomhed, som personen driver,

eller fradrages i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, herun-

der i en eventuel ægtefælles indkomst. Der er endvidere ad-

gang til at fremføre uudnyttede underskud med henblik på

fradrag i indkomst i efterfølgende indkomstår.

Ved det såkaldte anpartsindgreb i 1989 blev der indført

begrænsninger i adgangen til at fradrage underskud fra virk-

somheder med flere end 10 deltagere, hvis den skattepligtige

ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang (så-

kaldt passiv virksomhedsdrift). Det gælder således i dag, at

underskud fra passiv virksomhedsdrift med flere end 10 del-

tagere alene kan fradrages i fremtidigt overskud fra samme

virksomhed. Dermed er underskuddet kildeartsbegrænset.

Derudover blev indkomst fra virksomheder med flere end 10

deltagere og passiv virksomhedsdrift samt indkomst fra ud-

lejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe ænd-

ret fra personlig indkomst til kapitalindkomst.

Underskud fra drift af selvstændig erhvervsvirksomhed

med 10 eller færre deltagere (de såkaldte 10-mandsprojek-

ter) er som udgangspunkt ikke pålagt begrænsninger i ad-

gangen til anvendelse eller fremførsel af underskud. Det

gælder, uanset om den skattepligtige deltager i virksomhed-

ens drift i væsentligt omfang eller ej. Dermed kan underskud

fra investeringer i 10-mandsprojekter fradrages i anden ind-

komst, f.eks. lønindkomst. Ovennævnte udgangspunkt gæl-

der imidlertid ikke for indkomst fra passiv virksomhedsdrift

i form af udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler

og skibe, da denne type indkomst er kapitalindkomst. Ind-

komst fra virksomhedsdrift fra f.eks. solceller og vindmøller

er personlig indkomst, fordi der er tale om salg og ikke ud-

lejning af afskrivningsberettigede driftsmidler.

10-mandsprojekter er typisk organiseret i et partner- eller

kommanditselskab, som er skattemæssigt transparent, og

hvor deltageren derfor skattemæssigt anses for personligt at

drive virksomhed. Der er endvidere tale om enheder, hvor

den enkelte investor er kommanditist og dermed ikke hæfter

personligt for den samlede investering, men alene for det

forpligtede beløb.

2.3. Lovforslaget

Det foreslås at indføre kildeartsbegrænsning af underskud

fra investeringer i 10-mandsprojekter i skattemæssigt trans-

parente selskaber, hvor deltagerne alene hæfter begrænset

for selskabets forpligtelser, f.eks. partner- og kommanditsel-

skaber, og hvor den pågældende deltager ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud fra in-

vesteringer i sådanne 10-mandsprojekter vil efter forslaget

kun kunne fradrages i senere overskud fra samme investe-

ring.

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

Investering i 10-mandsprojekter indebærer typisk store

skattemæssige underskud i de første år. Det skyldes, at der

ofte foretages investeringer i f.eks. ejendomme, vindmølle-

eller solcelleparker, hvor adgangen til at foretage skatte-

mæssige afskrivninger resulterer i skattemæssige underskud

i de første år. Disse skattemæssige underskud kan efter gæld-

ende regler fradrages i den skattepligtiges øvrige indkom-

ster.

Foretages investeringen i 10-mandsprojekter, hvor virk-

somheden er beliggende i udlandet, vil Danmark endvidere

typisk skulle dele beskatningen til et eventuelt overskud fra

investeringen med det pågældende land i form af lempelser

for betalt udenlandsk skat.

Derudover følger det af reglerne i virksomhedsskatteloven

om en virksomhedsordning, at et tidligere opsparet overskud

først kommer til endelig beskatning i den personlige ind-

komst, når virksomhedsdriften ophører.

Investering i et 10-mandsprojekt kan i den forbindelse

foretages for at opfylde kravet om drift af erhvervsmæssig

virksomhed, således at et eventuelt opsparet overskud fra en

tidligere drevet erhvervsmæssig virksomhed ikke kommer

til endelig beskatning. Anpartsprojekter med flere end 10

deltagere kan derimod ikke indgå i virksomhedsordningen.

Det er opfattelsen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at inve-

steringer i 10-mandsprojekter er undergivet lempeligere reg-

ler, end hvis der er flere end 10 deltagere. Derfor indebærer

den foreslåede kildeartsbegrænsning, at investeringer i 10-

mandsprojekter i større grad ligestilles med investering i an-

partsprojekter med flere end 10 deltagere. Lovforslaget in-

deholder dog ikke et forslag om, at indkomst ved investering

i 10-mandsprojekter beskattes som kapitalindkomst, som det

er tilfældet med indkomst ved investering i anpartsprojekter

med flere end 10 deltagere. Beskatningen vil derfor fortsat

ske som personlig indkomst.

Kildeartsbegrænsning af underskud fra 10-mandsprojekter

vil betyde, at underskud alene vil kunne fradrages i senere

overskud fra samme virksomheds drift. Dermed kan under-

skuddet ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige indtæg-

ter. Den foreslåede kildeartsbegrænsning gælder, uanset om

den skattepligtige har valgt at blive beskattet efter reglerne i

personskatteloven eller efter reglerne i virksomhedsskattelo-

ven.

Med forslaget vil beslutningen om at foretage en investe-

ring i et 10-mandsprojekt ikke i samme omfang som efter de

gældende regler være skattemotiveret, idet et eventuelt un-

derskud fra investeringen alene kan fradrages i senere års

overskud fra samme investering og dermed ikke nedbringe

den skattepligtiges øvrige indkomst, herunder lønindkomst.

Dermed vil det ikke længere være muligt at investere i et så-

kaldt 10-mandsprojekt med det formål at nedbringe topskat-

tebetalingen.

Den foreslåede kildeartsbegrænsning indebærer, at under-

skud fra investeringer i 10-mandsprojekter via selskaber,

hvor investorerne hæfter personligt for selskabets forpligtel-

ser, f.eks. investeringer via interessentskaber, ikke omfattes

af forslaget. Hvis investeringen sker via en transparent en-

hed i udlandet, er det afgørende, hvorvidt den pågældende

enhed er skattemæssigt transparent efter danske regler.

Det foreslås, at forslaget om kildeartsbegrænsning af un-

derskud alene finder anvendelse for investering i 10-mands-

projekter, der foretages fra og med lovforslagets fremsættel-

se den 14. december 2016. Det er opfattelsen, at der vil være

risiko for hamstring, hvis lovforslaget først får virkning efter

vedtagelsen. Selve hamstringen består i, at personer kan

fremrykke investeringer i 10-mandsprojekter med henblik

på at kunne fradrage underskud herfra i anden indkomst

f.eks. lønindkomst, inden den foreslåede kildeartsbegræns-

ning er vedtaget. Dermed omfattes allerede foretagne inve-

steringer i 10-mandsprojekter som udgangspunkt ikke af

forslaget, og investorerne i disse 10-mandsprojekter vil fort-

sat kunne fradrage og fremføre underskud efter de gældende

regler. Det vil sige, at underskud fra investeringer i 10-

mandsprojekter, der er foretaget senest den 13. december

2016, ikke kildeartsbegrænses.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Med forslaget vil underskud fra 10-mandsprojekter i visse

skattemæssigt transparente selskaber, f.eks. partner- og

kommanditselskaber, kun kunne fradrages i senere års over-

skud fra samme virksomhed.

Forslaget vurderes derfor at dæmme op for skattemotive-

rede investeringer i 10-mandsprojekter, idet et eventuelt un-

derskud fra investeringen ikke kan nedbringe den skatteplig-

tiges øvrige indkomst, herunder lønindkomst. Dermed vil

det ikke længere være muligt at investere i et 10-mandspro-

jekt med det formål at nedbringe topskattebetalingen eller

undgå indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen.

Merprovenuet fremkommer således ved, at de skattemæs-

sige underskud fra investeringer i 10-mandsprojekter ikke

længere kan fradrages i den skattepligtiges øvrige indkom-

ster, og der dermed vil skulle svares fuld indkomstskat af

den øvrige indkomst, herunder lønindkomst.

Med baggrund i statistiske oplysninger om antal projekter

og afskrivningsgrundlag vurderes det samlede afskrivnings-

grundlag ved nye projekter at udgøre omkring 1.500 mio. kr.

i 2017. Ved en saldoafskrivning på 25 pct. og en skønnet

gennemsnitlig marginalskat på ca. 52 pct. udgør det umid-

delbare merprovenu ca. 190 mio. kr. i 2017,

jf. tabel 3.1.

Det

skønnes, at merprovenuet er gradvist stigende frem til 2022,

hvorefter det gradvist aftager, da der i et vist omfang er tale

om fremrykkede skatteindtægter.

Med betydelig usikkerhed skønnes det, at forslaget inde-

bærer et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 200 mio. kr.

og ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det er vanskeligt at kvantificere adfærdsvirkningerne,

men forslaget indebærer en mere neutral beskatning på

tværs af anbringelsesformer, hvilket isoleret set kan trække i

retning af at øge merprovenuet.

Lovforslaget skønnes at have begrænset provenuvirkning i

2016 set i lyset af, at lovforslaget har virkning fra den 14.

december 2016. Den begrænsede provenuvirkning i 2016

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

skyldes, at det er vurderingen, at langt hovedparten af 10-

mandprojekterne, der ønskes indgået for at nedbringe den

skattepligtige indkomst i indkomståret 2016, er underskrevet

på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget.

Hvis lovforslaget først får virkning efter lovforslagets

vedtagelse, vil der være en hamstringsrisiko, ved at personer

fremrykker investeringer i 10-mandsprojekter med henblik

på at kunne fradrage underskud herfra i anden indkomst

f.eks. lønindkomst for ikke at blive omfattet af den foreslåe-

de kildeartsbegrænsning. Det skønnes at kunne reducere

merprovenuet i et ikke ubetydeligt omfang.

Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser vedrørende kildeartsbegrænset underskud

Varig

virkning

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar provenuvirkning for

kommunerne

200

150

2017

190

140

2018

300

250

2019

370

320

2020

410

360

2021

440

390

2022

440

390

140

Finans-

årsvirk-

ning

2017

Anm. : Tilbageløbet er opgjort til 24,5 pct. og er beregnet på baggrund af den umiddelbare varige virkning.

For kommunerne vil forslaget medføre et umiddelbart mer-

provenu på ca. 85 mio. kr. som følge af en stigning i ind-

komstskatterne.

I 2017 får forslaget ingen umiddelbar økonomisk virkning

for kommuner, der har valgt det statsgaranterede udskriv-

ningsgrundlag for indkomståret 2017, da det af tidsmæssige

grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af

forslaget heri. For kommuner, der har valgt at selvbudgette-

re udskrivningsgrundlaget for 2017, vil virkningen af forsla-

get blive neutraliseret.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for re-

gionerne.

Lovforslaget vil medføre behov for at foretage tilretninger

i SKATs it-systemer, ligesom der vil være behov for en lø-

bende kontrolindsats fra SKAT. Systemtilretningerne skøn-

nes at medføre omkostninger på ca. 2-4 mio. kr. i 2017 samt

driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Kontrolindsat-

sen skønnes at kræve ca. 5 årsværk, hvilket vil medføre om-

kostninger på ca. 3 mio. årligt .

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes at begrænse 10-mandsprojekter i

partner- og kommanditselskaber betragteligt, hvilket blandt

andet påvirker virksomheder, der specialiserer sig i at udby-

de passive anpartsprojekter, negativt.

Forslaget indebærer en mere neutral beskatning på tværs

af anbringelsesformer, hvilket sikrer mere ensartede ramme-

betingelser for erhvervslivet og kan trække i retning af en

mere hensigtsmæssig investeringssammensætning.

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har

følgende bemærkninger, for så vidt angår de administrative

konsekvenser:

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De

administrative konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret

yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-

ne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes alt andet lige at føre til, at der oprettes

færre vedvarende energianpartsprojekter, idet investorernes

skattemotiverede incitamenter for at deltage i vedvarende

energianpartsprojekter reduceres. Dette vurderes at have be-

grænset negativ indflydelse på udbygningen af vedvarende

energi i Danmark, da det er vurderingen, at der primært er

tale om investeringer i udenlandske energianpartsprojekter.

Der er dog ikke foretaget en kvantitativ vurdering af dette.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring forud

for fremsættelsen af lovforslaget. Det skyldes, at der vil væ-

re en hamstringsrisiko, ved at personer fremrykker investe-

ringer i 10-mandsprojekter med henblik på at kunne fradra-

ge underskud herfra i anden indkomst, f.eks. lønindkomst,

for ikke at blive omfattet af den foreslåede kildeartsbe-

grænsning. Det er vurderingen, at muligheden for at hamstre

vil kunne reducere merprovenuet i et ikke ubetydeligt om-

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

fang. Det foreslås af denne grund også, at loven får virkning

fra og med fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 14. de-

cember 2016 sendt i høring med frist til den 19. januar 2017

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokat-

samfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og

retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks

Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dan-

9. Sammenfattende skema

ske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI,

DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen –

Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing, Finansrådet,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR -

danske revisorer, Håndværksrådet, Kraka, Investerings-

FondsBranchen, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,

Lokale Pengeinstitutter, Offshoreenergy.dk, Realkreditfor-

eningen, Realkreditrådet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF

Skattefaglig Forening, Vindmølleindustrien.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at medføre et umid-

delbart merprovenu på ca. 190 mio. kr. i

indkomståret 2017 stigende til 440 mio.

kr. i indkomståret 2022. Efter tilbageløb

og adfærd skønnes det varige merprovenu

at udgøre ca. 150 mio. kr.

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Lovforslaget vil medføre behov for at

foretage tilretninger i SKATs it-syste-

mer, ligesom der vil være behov for en

løbende kontrolindsats fra SKAT. Sy-

stetilretningerne skønnes at medføre

omkostninger på ca. 2-4 mio. kr. i 2017

samt driftsomkostninger på ca. 0,3 mio.

kr. årligt. Kontrolindsatsen skønnes at

kræve 5 årsværk, hvilket vil medføre

omkostninger på ca. 3 mio. kr. årligt.

Det vurderes, at lovforslaget begrænser

investeringerne i passive anpartsprojek-

ter.

Lovforslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for

erhvervslivet.

Forslaget vurderes at have begrænset

negativ indflydelse på udbygningen af

vedvarende energi.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget indebærer en

mere neutral beskatning, som kan trække

i retning af en mere hensigtsmæssig inve-

steringssammensætning.

Ingen.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for bor- Ingen.

gerne

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Underskud fra drift af selvstændig erhvervsvirksomhed

kan som hovedregel fradrages i et eventuelt senere overskud

eller i den skattepligtiges øvrige indkomster, herunder en

eventuel ægtefælles indkomst. Det gælder dog bl.a. ikke un-

derskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af

ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang (personskattelo-

vens § 4, stk. 1, nr. 9). Det følger nemlig af personskattelo-

vens § 13, stk. 6, at underskud i skattepligtig almindelig ind-

komst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 9, ikke

kan fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige ind-

komst, men fremføres til fradrag i positiv skattepligtig ind-

komst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Der-

med er underskud fra denne type investering kildeartsbe-

grænset.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at der i personskatte-

lovens § 13, stk. 7, indsættes en bestemmelse om kildearts-

begrænsning af underskud fra virksomhed drevet i skatte-

mæssigt transparente selskaber, f.eks. partner- og komman-

ditselskaber.

Det foreslås, at der af personskattelovens

§ 13, stk. 7, 1.

pkt.,

fremgår, at den foreslåede bestemmelse kun finder an-

vendelse, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhed-

ens drift i væsentligt omfang, og den skattepligtige ikke

hæfter personligt for det skattemæssigt transparente selskabs

forpligtelser. Forslaget omfatter derfor alene underskud fra

fysiske personers deltagelse og dermed ikke juridiske person-

ers deltagelse.

Det er en betingelse for at blive omfattet af forslaget om

kildeartsbegrænsning af underskud, at den skattepligtige

hverken deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang

eller hæfter personligt for det skattemæssigt transparente

selskabs forpligtelser. Dermed skal begge betingelser være

opfyldt for at investeringen bliver omfattet af den foreslåede

kildeartsbegrænsning.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige anses for at del-

tage i virksomhedens drift i væsentlig omfang – det vil sige,

hvorvidt arbejdsindsatsen er væsentlig – gælder den samme

praksis som gælder for anpartsreglerne, jf. personskattelo-

vens § 4, stk. 1, nr. 9. Som en vejledende regel anses en per-

sonlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en

væsentlig arbejdsindsats.

Ved personlig hæftelse skal der forstås den hæftelse, der

udspringer af selve selskabsformen. Derfor vil f.eks. kaution

el. lign. ikke være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen

om personlig hæftelse for det skattemæssigt transparente

selskabs forpligtelser. Det betyder, at f.eks. en fysisk person,

der er komplementar i et kommanditselskab, ikke vil blive

omfattet af kildeartsbegrænsningen for underskuddet, idet

en komplementar altid hæfter personligt og ubegrænset for

selskabets forpligtelser.

Det foreslås endvidere, at det af personskattelovens

§ 13,

stk. 7, 2. pkt.,

fremgår, at underskud fra passiv deltagelse i

f.eks. partner- og kommanditselskaber kun kan fradrages i et

senere overskud fra samme virksomhed. Underskuddet vil

dermed ikke kunne fradrages i anden virksomhed herunder i

form af anden passiv deltagelse i andre partner- eller kom-

manditselskaber.

Formålet hermed er at sikre, at beslutningen om investe-

ring i de såkaldte 10-mandsprojekter fremover ikke vil være

skattemotiveret i samme omfang, idet underskuddet ikke

kan fradrages i den skattepligtiges øvrige indtægter og der-

med ikke kan nedbringe beskatningen af lønindkomsten,

herunder en eventuel topskattebetaling.

Det foreslås til sidst, at det af personskattelovens

§ 13, stk.

7, 3. pkt.,

fremgår, at underskud i skattepligtig almindelig

indkomst fra en virksomhed som nævnt i personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, der efter gældende ret er omfattet

af personskattelovens § 13, stk. 6, ikke omfattes af den fore-

slåede bestemmelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 1. Det er således

ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse om under-

skudsbegrænsning i personskattelovens § 13, stk. 7, f.eks.

skal omfatte underskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed,

hvor der er mere end 10 deltagere og den skattepligtige ikke

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Under-

skud fra sådanne erhvervsvirksomheder er efter gældende

regler allerede kildeartsbegrænset.

Den foreslåede § 13, stk. 7, i personskatteloven skal end-

videre ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor

der indføres en tilsvarende bestemmelse om kildeartsbe-

grænsning af underskud, hvis den skattepligtige har valgt

virksomhedsordningen.

Hvis et underskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et

partner- og kommanditselskab omfattes af kildeartsbegræns-

ningen efter den foreslåede § 13, stk. 7, i personskatteloven,

og den skattepligtige på et senere tidspunkt vælger, at be-

skatning skal ske efter virksomhedsskattelovens regler om

en virksomhedsordning, vil underskuddet blive omfattet af

kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede § 13, stk. 5, i

virksomhedsskatteloven. Det vil sige, at underskuddet fra

virksomheden herefter anses for kildeartsbegrænset for den

pågældende virksomhed i virksomhedsordningen.

Foreligger den omvendte situation, det vil sige, at et un-

derskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et partner- og

kommanditselskab har været omfattet af kildeartsbegræns-

ningen efter den foreslåede § 13, stk. 5, i virksomhedsskatte-

loven, og fravælger den skattepligtige at benytte virksom-

hedsordningen, vil underskuddet blive omfattet af kildearts-

begrænsningen efter den foreslåede § 13, stk. 7, i person-

skatteloven. Det vil sige, at underskuddet fra virksomheden

anses for kildeartsbegrænset efter personskattelovens regler

i stedet for efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Et kildeartsbegrænset underskud fortabes således ikke ved

tilvalg af virksomhedsordningen. Underskuddet følger med

virksomheden over i virksomhedsordningen og omfattes af

den foreslåede bestemmelse om kildeartsbegrænsning i virk-

somhedsskatteloven.

Et kildeartsbegrænset underskud kan ikke udnyttes, efter

at virksomheden er afstået. Det vil sige, at kildeartsbegræn-

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

sede underskud ikke følger med virksomheden, hvis virk-

somheden afstås.

Til § 2

Underskud fra drift af selvstændig erhvervsvirksomhed

kan som hovedregel fradrages i et eventuelt senere overskud

eller i den skattepligtiges øvrige indkomster, herunder en

eventuel ægtefælles indkomst. Det gælder dog bl.a. ikke un-

derskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af

ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang (personskattelo-

vens § 4, stk. 1, nr. 9). Det følger således af personskattelo-

vens § 13, stk. 6, at underskud i skattepligtig almindelig ind-

komst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 9, ikke

kan fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige ind-

komst, men fremføres til fradrag i positiv skattepligtig ind-

komst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Der-

med er underskud fra denne type investering kildeartsbe-

grænset. Det følger endvidere af virksomhedsskattelovens §

1, stk. 1, at virksomhedsordningen ikke kan finde anvendel-

se på indkomst fra virksomhed, der er kapitalindkomst, jf.

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at der i virksom-

hedsskattelovens § 13, stk. 5, indsættes en bestemmelse om

kildeartsbegrænsning af underskud fra virksomhed drevet i

skattemæssigt transparente selskaber, f.eks. partner- og

kommanditselskaber.

Det foreslås, at der af virksomhedsskattelovens

§ 13, stk.

5, 1. pkt.,

fremgår, at de almindelige relger om underskud-

sfremførsel i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1-4, ikke

finder anvendelse for underskud fra virksomhed, der drives i

en skattemæssigt transparent enhed, hvis den skattepligtige

hverken deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang

eller hæfter personligt for det skattemæssigt transparente

selskabs forpligtelser.

Det er en forudsætning, at virksomhedsordningen er valgt,

førend den foreslåede kildeartsbegrænsning i virksomheds-

skattelovens § 13, stk. 5, finder anvendelse. Dernæst er det

en betingelse, at den skattepligtige hverken deltager i virk-

somhedens drift i væsentlig omfang eller hæfter personligt

for det skattemæssigt transparente selskabs forpligtelser.

Dermed skal ovenstående tre betingelser være opfyldt før, at

den foreslåede kildeartsbegrænsning i virksomhedsskattelo-

vens § 13, stk. 5, finder anvendelse.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige anses for at del-

tage i virksomhedens drift i væsentlig omfang – det vil sige,

hvorvidt arbejdsindsatsen er væsentlig – gælder den samme

praksis som gælder for anpartsreglerne, jf. personskattelo-

vens § 4, stk. 1, nr. 9. Som en vejledende regel anses en per-

sonlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en

væsentlig arbejdsindsats.

Ved personlig hæftelse skal forstås den hæftelse, der ud-

springer af selve selskabsformen. Derfor vil f.eks. kaution

el. lign. ikke være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen

om personlig hæftelse for det skattemæssigt transparente

selskabs forpligtelser. Det betyder, at f.eks. en fysisk person,

der er komplementar i et kommanditselskab, ikke vil blive

omfattet af kildeartsbegrænsningen af underskuddet, idet en

komplementar altid hæfter personligt og ubegrænset.

Det foreslås endvidere, at det af virksomhedsskattelovens

§ 13, stk. 5, 2. pkt.,

fremgår, at underskud fra deltagelse i

f.eks. partner- og kommanditselskaber kun kan fradrages i et

senere overskud fra samme virksomhed. Underskuddet vil

dermed ikke kunne fradrages i anden virksomhed herunder i

form af anden passiv deltagelse i andre partner- eller kom-

manditselskaber.

Formålet hermed er at sikre, at beslutningen om investe-

ring i de såkaldte 10-mandsprojekter fremover ikke vil være

skattemotiveret i samme omfang, i de situationer hvor virk-

somhedsordningen finder anvendelse. Underskuddet kan så-

ledes ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige indtægter og

kan f.eks. dermed ikke nedbringe beskatningen af overskud

af anden virksomhed i virksomhedsordningen eller af even-

tuel lønindkomst, hvoraf der f.eks. skal betales topskat.

Den foreslåede § 13, stk. 5, i virksomhedsskatteloven skal

endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1,

hvor der indføres en tilsvarende bestemmelse om kildearts-

begrænsning i personskatteloven.

Har underskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et

partner- og kommanditselskab været kildeartsbegrænset ef-

ter den foreslåede § 13, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, og

fravælger den skattepligtige, at benytte virksomhedsordning-

en, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsning-

en efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 7, i person-

skatteloven. Det vil sige, at underskuddet fra virksomheden

anses for kildeartsbegrænset efter personskattelovens regler

i stedet for efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Foreligger den omvendte situation, det vil sige, at et un-

derskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et partner- og

kommanditselskab har været omfattet af kildeartsbegræns-

ningen efter den foreslåede § 13, stk. 7, i personskatteloven,

og vælger den skattepligtige at benytte virksomhedsordning-

en, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsning-

en efter den foreslåede § 13, stk. 7, i virksomhedsskattelo-

ven. Det vil sige, at underskuddet fra virksomheden anses

for kildeartsbegrænset efter virksomhedsskattelovens regler

i stedet for efter reglerne i personskatteloven.

Et kildeartsbegrænset underskud fortabes således ikke ved

fravalg af virksomhedsordningen. Underskuddet følger med

virksomheden ud af virksomhedsordningen og omfattes af

den foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 13, stk.

7, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Et kildeartsbegrænset underskud kan ikke længere udnyt-

tes, hvis virksomheden afstås. Det vil sige, hvis anparterne i

10-mandsprojektet afstås. Det kildeartsbegrænsede under-

skud følger ikke med virksomheden, hvis virksomheden af-

stås.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter be-

kendtgørelsen i Lovtidende.

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsæt-

ning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervsli-

vet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Loven har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget, fordi

der kan være en hamstringsrisiko, ved at personer fremryk-

ker investeringer i 10-mandsprojekter med henblik på at

kunne fradrage underskud herfra i anden indkomst f.eks.

lønindkomst for ikke at blive omfattet af den foreslåede kil-

deartsbegrænsning. Det er opfattelsen, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt, at retshåndhævelsestidspunktet først ligger

mere end seks måneder efter det tidspunkt, hvor loven har

virkning fra, hvilket ville være tilfældet, hvis ikrafttrædel-

sestidspunktet var den 1. juli 2017. Derfor foreslås det, at

lovens ikrafttrædelsestidspunkt fremrykkes til den 1. april

2017.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at loven har virkning for ind-

komst fra virksomhed, når den skattepligtige erhverver virk-

somheden den 14. december 2016 eller senere. Det vil sige,

at den foreslåede kildeartsbegrænsning i personskatteloven

(den foreslåede § 13, stk. 7) og i virksomhedsskatteloven

(den foreslåede § 13, stk. 5) tillægges virkning for under-

skud fra og med lovforslagets fremsættelse, når den skatte-

pligtige erhverver virksomheden den 14. december 2016 el-

ler senere.

Med et senere virkningstidspunkt ville der være en nærlig-

gende risiko for, at skattepligtige, der ved lovforslagets of-

fentliggørelse endnu ikke har forpligtet sig til deltagelse i et

10-mandsprojekt, ville fremrykke beslutningen herom til før

lovens virkningstidspunkt, hvorved de ville have opnået mu-

lighed for fradrag i anden indkomst f.eks. lønindkomst.

Det foreslåede virkningstidspunkt er vurderet nødvendigt

for at undgå den ellers nærliggende risiko for, at det med

lovforslaget tilsigtede merprovenu ikke kan opretholdes.

Erhvervelse efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., foreligger

på det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale mel-

lem køber og sælger om overdragelse af en virksomhed eller

en eller flere anparter i en virksomhed, f.eks. en kontrakt

(købsaftale) eller lignende. En bindende aftale kan også væ-

re indgået, hvis f.eks. en kommanditist har underskrevet en

tegningsaftale, og kommanditselskabet har accepteret teg-

ningsaftalen. Hvornår der foreligger en bindende aftale føl-

ger i øvrigt de almindelige obligationsretlige regler herom.

Det gælder, uanset om der er tale om køb af »brugte« anpar-

ter i et eksisterende 10-mandsprojekt eller anparter i et ny-

etableret 10-mandsprojekt. Ved afgørelsen af, om der fore-

ligger en bindende aftale gælder den samme praksis som

gælder for anpartsreglerne, jf. personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 9 og 11.

Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor den skat-

tepligtige ikke erhverver en eksisterende virksomhed eller

en del heraf, men selv – evt. sammen med andre – påbegyn-

der en virksomhed. Virksomheden er da påbegyndt, når

virksomhedens aktiver er anskaffet og benyttes erhvervs-

mæssigt af den skattepligtige.

Ved anskaffelse af anparter – nye som »brugte« – den 14.

december 2016 eller senere i forskellige 10-mandsprojekter,

hvor underskuddet fra denne virksomhed omfattes af enten

personskattelovens § 13, stk. 7, eller virksomhedsskattelo-

vens § 13, stk. 5, skal anskaffelsen af anparterne i de enkelte

virksomheder anses for en afgrænset virksomhed. Det be-

mærkes dog, at anparterne vil blive betragtet som to andele i

samme virksomhed, hvis den ene anpart er anskaffet senest

den 13. december 2016, mens den anden anpart er anskaffet

den 14. december 2016 eller senere. Førstnævnte anpart vil

fortsat blive beskattet efter gældende regler, mens sidst-

nævnte anpart vil blive omfattet af den foreslåede bestem-

melse om kildeartsbegrænsning af underskud.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at loven ikke har virkning for

indkomst fra den del af en virksomhed, som den skattepligti-

ge har erhvervet senest den 13. december 2016.

Det vil sige, at den foreslåede kildeartsbegrænsning i per-

sonskatteloven (den foreslåede § 13, stk. 7) og virksomheds-

skatteloven (den foreslåede § 13, stk. 5) ikke har virkning

for investeringer i 10-mandsprojekter, som den skattepligti-

ge har foretaget senest den 13. december 2016. Tidspunktet

for erhvervelse eller påbegyndelse af virksomhed afgøres ef-

ter 2. pkt. på samme måde som efter 1. pkt., der er omtalt

ovenfor.

Sammenholdt med 1. pkt. indebærer 2. pkt., at i tilfælde,

hvor den skattepligtige har anskaffet en anpart senest den

13. december 2016 og en anden anpart den 14. december

2016 eller senere i samme virksomhed, vil anparterne blive

betragtet som to andele i samme virksomhed. Det vil sige, at

den anpart, der er anskaffet senest den 13. december 2015,

fortsat vil blive beskattet efter de hidtil gældende regler,

mens den anpart, der er anskaffet den 14. december 2015 el-

ler senere, vil blive omfattet af den foreslåede kildeartsbe-

grænsning af underskud i enten personskattelovens § 13, stk.

7, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 5.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at såfremt den skattepligtige

allerede har erhvervet en konkret virksomhed eller en del

heraf senest den 13. december 2016, og denne virksomhed

herefter den 14. december 2016 eller senere anskaffer akti-

ver eller overtager anden virksomhed, uden at dette er nød-

vendigt for virksomhedens fortsatte drift, har loven virkning

for indkomst fra den del af virksomheden, der er erhvervet

senest den 13. december 2016, fra og med det indkomstår,

hvori aktiverne eller den anden virksomhed erhverves.

Det vil sige, at den foreslåede kildeartsbegrænsning i per-

sonskatteloven (den foreslåede § 13, stk. 7) og virksomheds-

skatteloven (den foreslåede § 13, stk. 5) som udgangspunkt

ikke har virkning for investeringer i 10-mandsprojekter, som

den skattepligtige har erhvervet senest den 13. december

2016. Tidspunktet for erhvervelse eller påbegyndelse af

virksomhed afgøres efter 3. pkt. på samme måde som efter

1. pkt., der er omtalt ovenfor.

Det gælder dog ikke, såfremt der sker en udvidelse af den

eksisterende virksomhed (10-mandsprojektet), hvori anpar-

terne er købt senest den 13. december 2016. Det vil sige, at

hele indkomsten fra virksomheden vil blive omfattet af kil-

deartsbegrænsningen, hvis virksomheden anskaffer yderli-

gere aktiver eller anden virksomhed, der ikke er nødvendige

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

for virksomhedens fortsatte drift. Hele virksomhedens ind-

komst vil dog kun være kildeartsbegrænset fra og med det

indkomstår, hvori aktiverne eller den anden virksomhed er

erhvervet.

Udgangspunktet for en vurdering af, om der er tale om en

anskaffelse, der er nødvendig for virksomhedens fortsatte

drift, kan f.eks. være, om virksomheden har fradragsret for

udgiften som en driftsudgift. Hvis udgiften er fradragsberet-

tiget som en driftsudgift, vil anskaffelsen normalt også være

nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. En mindre ud-

videlse, f.eks. en mindre ombygning af en udlejningsejen-

dom, kan som hovedregel anses for at være nødvendig for

virksomhedens fortsatte drift, mens en større udvidelse,

f.eks. køb af en tilsvarende ejendom, som hovedregel ikke

kan anses for at være nødvendig for virksomhedens fortsatte

drift. At virksomheden f.eks. tilkøber et aktiv, er derfor ikke

ensbetydende med, at hele indkomsten omfattes af den fore-

slåede kildeartsbegrænsning i personskattelovens § 13, stk.

7, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 5, men det af-

hænger af en konkret vurdering af, hvorvidt tilkøbet anses

for nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift.

Disse regler skal sikre, at de foreslåede regler ikke omgås,

ved at nye 10-mandsprojekter etableres i regi af eksisterende

10-mandsprojekter (oprettet senest den 13. december 2016)

med henblik på at sikre fuldt fradrag for underskud i anden

indkomst.

Den foreslås i

stk. 3,

at de økonomiske virkninger for den

personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af

lovforslaget for indkomståret 2017 neutraliseres, for så vidt

angår de kommuner, der for 2017 har valgt at budgettere

med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den

personlige indkomstskat. Det drejer sig om København, Fre-

deriksberg, Gentofte, Gladsaxe, Rødovre, Vallensbæk, Fure-

sø, Rudersdal, Køge, Roskilde, Solrød, Holbæk, Ringsted,

Vejle, Skanderborg og Århus kommuner. Neutraliseringen

sker med baggrund i aktstykke 133, 2015/16, tiltrådt af Fi-

nansudvalget den 23. juni 2016, hvoraf det fremgår, at skøn-

net over udskrivningsgrundlaget i 2017 hviler på en forud-

sætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvi-

dere, at der ved efterfølgende ændringer i udskrivnings-

grundlaget for 2017 neutraliseres virkningerne for de selv-

budgetterende kommuner.

Det foreslås i

stk. 4,

at efterreguleringen af indkomstskat-

ten for de selvbudgetterende kommuner for 2017 efter stk.

3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2019. Efterregule-

ringen afregnes i 2020.

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.

oktober 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 1574 af 15. de-

cember 2015, § 10 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og §

11 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 13

Stk. 1-6. ---

§ 13

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Underskud fra virksomhed, der drives i en skatte-

mæssigt transparent enhed, hvor den skattepligtige ikke hæf-

ter personligt for den transparente enheds forpligtelser, og

hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang, kan ikke fradrages i den skattepligtiges

øvrige skattepligtige indkomst. Underskuddet fremføres til

fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomst-

år fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. omfatter ikke under-

skud omfattet af stk. 6«.

§2

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114

af 18. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 792 af

28. juni 2013, § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, § 4 i

lov nr. 202 af 27. februar 2015 og § 13 i lov nr. 652 af 8.

juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 13

Stk. 1-4. ---

§ 13

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for underskud fra

virksomhed, der drives i en skattemæssigt transparent enhed,

hvor den skattepligtige ikke hæfter personligt for den trans-

parente enheds forpligtelser, og hvor den skattepligtige ikke

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Under-

skud omfattet af 1. pkt. kan ikke fradrages i anden virksom-

heds skattepligtige indkomst eller i den skattepligtiges øvri-

ge skattepligtige indkomst, men underskuddet fremføres til

fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomst-

år fra samme virksomhed.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for indkomst fra virksomhed,

som den skattepligtige har erhvervet eller påbegyndt den 14.

december 2016 eller senere. Har den skattepligtige erhvervet

eller påbegyndt en del af en virksomhed senest den 13. de-

cember 2016, har loven ikke virkning for indkomst fra den-

L 103 - 2016-17 - Bilag 2: Lovforslag sendt i høring

ne del af virksomheden. Har den skattepligtige erhvervet el-

ler påbegyndt virksomheden eller en del heraf senest den 13.

december 2016, og anskaffer virksomheden aktiver eller

overtager anden virksomhed den 14. december 2016 eller

senere, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fort-

satte drift, har loven dog virkning for indkomst fra den del af

virksomheden, der er erhvervet eller påbegyndt senest den

13. december 2016, fra og med det indkomstår, hvori akti-

verne er anskaffet, eller den anden virksomhed er overtaget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-

keskat for indkomståret 2017 efter § 16 i lov om kommunal

indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-

nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for

kommuneskat og kirkeskat for 2017, der følger af denne

lovs §§ 1 og 2.

Stk. 4.

Den beregnede korrektion af den kommunale slut-

skat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og in-

denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende

indkomståret 2017, der foreligger pr. 1. maj 2019.