Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven. (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.12.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første er Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jesper Petersen, vores skatteordfører, kan desværre ikke være her, han er blevet forhindret, så derfor er det mig, der får lov til at holde den her ordførertale.

I november 2016 indgik Socialdemokratiet sammen med den tidligere Venstreregering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og Konservative en aftale om at afskaffe PSO-afgiften og afholde udgifterne til vedvarende energi over finansloven. Udgifterne vil være fuldt indfaset på finansloven i år 2022. Som en del af aftalen er partierne enige om at justere eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investeringer. Det sker med lovforslaget her, som vi behandler i dag.

Med forslaget strammes reglerne om beskatning af personers investeringer i de såkaldte 10-mandsprojekter, der særlig bliver brugt i solcellepark- og vindmølleprojekter og ejendomme i udlandet. Projektet er kendetegnet ved, at man kan fradrage det første års underskud fuldt ud i anden dansk personlig indkomst, f.eks. lønindkomster, og på den måde mindske topskattebetalingen. Det betyder, at investering i 10-mandsprojekter ofte er skattemotiverede. Fradraget bliver givet fuldt i dansk indtægt, mens beskatning af et senere overskud skal deles med det land, hvor investeringen er foretaget.

Forslaget er at justere reglerne, så underskud fra 10-mandsprojekter kun kan fremføres og fradrages i eventuelt senere overskud fra samme investering, og det vil så gælde for skattemæssig transparente selskaber, hvor deltagerne kun hæfter begrænset for selskabets forpligtelser, f.eks. partner- og kommanditselskaber. Økonomisk rentable projekter vil fortsat kunne fungere og give mening inden for selskabsloven, men de mere spekulative skattemæssige incitamenter mindskes.

Det overrasker næppe nogen, at Socialdemokratiet mener, at det er et fornuftigt skridt at tage. Formålet med de selskabs- og skattemæssige rammer, som Folketinget giver, må være at bidrage til en sund økonomisk aktivitet, ikke til primært spekulativt motiverede investeringer. Det skønnes, at forslaget vil indebære et varigt merprovenu på ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. De midler skal som nævnt fremover anvendes til investeringer i grøn omstilling i Danmark.

I forbindelse med høringen er der rejst bekymring i forhold til hvilke regler, der gælder, hvis en anpart må overdrages til andre. Skatteministeren har reageret med relevante ændringsforslag, der gør det muligt at overdrage eller sælge eksisterende anparter til andre anpartshavere i selskabet. Det er dog ikke muligt at foretage nye investeringer eller sælge eksisterende anparter til nye investorer, uden at de nye regler så vil træde i kraft. De ændringer kan Socialdemokratiet støtte, og vi bakker selvsagt op om forslaget i det hele taget.

Jeg skulle hilse fra SF og sige, at de desværre ikke kunne være til stede, men at de også bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som nævnt er det her lovforslag en del af finansieringen bag PSO-aftalen, som der jo er et bredt flertal bag, aftalen fra sidste november, som jo indeholdt flere forskellige finansieringselementer. Et af dem har vi stemt om tidligere i dag, men det her handler så om det delelement, hvor man justerer reglerne for nogle erhvervsmæssige investeringer.

Det er jo sådan i dag, at man kan investere f.eks. i bygninger i udlandet eller i solceller igennem et kommanditselskab, det, man kalder 10-mandsselskaber, hvor det er sådan i dag, at man kan få fradrag for de omkostninger, man har i det, som så kan modregnes bl.a. i topskatten, og det gør jo, at de her selskabskonstruktioner i høj grad kan bruges til skattespekulation, hvilket man så med det her lovforslag prøver på at dæmme op for.

I Dansk Folkeparti har vi jo ikke noget imod, at folk køber solceller sammen i selskaber, eller at man køber bygninger eller andre ting, men det skal selvfølgelig være, fordi man kan se en forretningsmodel, som er rentabel, og derfor gør det af de grunde og ikke alene for at kunne spekulere bl.a. i topskatten.

Så derfor bliver det sådan med det her lovforslag, at man fremover kan modregne de udgifter, man har i selskabet, i senere overskud, og det synes vi sådan set er ganske fornuftigt. Så på den måde kan man stadig væk opretholde de selskaber, hvis man kan se en fornuftig forretning i det. Det skal også siges, at de selskaber, som allerede i dag fungerer efter de regler, selvfølgelig skal have tillid til og tro på, at de kan fortsætte med at fungere.

Derfor glæder det mig også, at skatteministeren til nogle af de høringssvar, som har været kritiske, har svaret, at han vil komme med en række ændringsforslag til andenbehandlingen, som prøver på at tage hånd om en del af de kritikpunkter, der har været. Det er trods alt ikke alle sammen, men det er også svært altid at gå med på det hele. Men jeg synes i hvert fald, at de ændringsforslag, som er annonceret, er positive, så dem vil vi også se ganske positivt på.

Med de ord kan jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dette lovforslag er en del af en bred politisk aftale om at afskaffe PSO-afgiften fra den 17. november 2016, ligesom andre allerede har nævnt. Af aftalen fremgår det, at partierne vil justere de eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investeringer, og dette lovforslag udmønter denne del af aftalen.

Som Socialdemokratiets ordfører allerede har nævnt, er det i dag muligt at fratrække underskud fra en personligt drevet virksomhed fra anden indkomst som f.eks. lønindkomst eller overskud i en anden virksomhed, og det gælder også for de såkaldte 10-mandsprojekter, hvor ti deltagere kan gå sammen om en investering i f.eks. solcelleparker, vindmøller eller ejendomme i udlandet. Og deltagerne hæfter begrænset for selskabets forpligtelser og deltager ikke nødvendigvis i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Vi ønsker at kildeartsbegrænse underskuddet af disse 10-mandsprojekter. Den nuværende ordning er asymmetrisk, da man kan fratrække hele underskuddet i anden dansk indkomst, men beskatningen af fremtidige afkast skal Danmark dele med det land, hvor investeringen er foretaget. Kildeartsbegrænsningen vil gøre, at underskuddet fra investering ikke længere kan anvendes til at fratrække skatten af anden indkomst, men man kan, som Socialdemokratiets ordfører også nævnte, fortsat fratrække skatten af fremtidige afkast på investeringer.

Det er klart, at muligheden for fradrag er en motivationsfaktor for at investere, og det er vigtigt, at erhvervslivet fortsat har mulighed for det. Men de regler, vi har i dag, bliver udnyttet til skattetænkning, og det er hverken ret eller rimeligt, og derfor skal danske skatteydere ikke være med til at betale for andres investeringer i solcelleparker eller ejendomme i udlandet. Og med dette lovforslag vil beslutningen om at investere i 10-mandsprojekter ikke længere være skattemotiveret i samme omfang, som det har været tilfældet efter de nuværende regler, fordi det ikke påvirker beskatningen af øvrig personlig indkomst.

På vegne af Venstre skal jeg meddele, at vi støtter forslaget. Og da De Konservative ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at nævne, at De Konservative også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Enhedslisten er ikke med i den aftale, som handler om at omlægge finansieringen af den vedvarende energi ved at fjerne PSO-afgiften og lægge det over i finansloven. Det skyldes primært, at det er en aftale, som med regeringens ord er en historisk stor erhvervsskattelettelse – den er på 3 mia. kr. – og det er penge, som forbrugerne nu skal betale. Det er en aftale, som samtidig giver en mere usikker finansiering i forhold til vores omstilling af samfundet til et grønt samfund, et samfund, som går væk fra den sorte energi og over til den grønne energi. Derfor kunne Enhedslisten ikke være med i den aftale. Det ændrer dog ikke ved, at det her konkrete lovforslag er en lukning af et decideret skattehul, hvilket er fornuftigt, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Vi har et par enkelte spørgsmål, i forhold til om lovforslaget eventuelt kan få nogle utilsigtede konsekvenser med hensyn til investeringer i vedvarende energi, f.eks. på solcelleområdet. Det vil vi stille nogle spørgsmål til, men grundlæggende er det her et rigtig fornuftigt lovforslag, som vi selvfølgelig er meget positivt indstillet over for.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Regeringen er af den opfattelse, at hovedparten af de såkaldte 10-mandsprojekter er skattemotiverede, altså at man investerer i projekter for at kunne trække et underskud fra i sin lønindkomst, og det er naturligvis problematisk, hvis det er tilfældet. Samtidig er det nødvendigt at finde finansiering til den afskaffelse af PSO-afgiften, som et bredt flertal heldigvis kunne blive enige om i november måned.

Det her lovforslag medfører, som andre også har påpeget, at der indføres en kildeartsbegrænsning af underskud for investeringer i 10-mandsprojekter. Det er typisk ejendomsprojekter, vindmølleprojekter og solcelleprojekter. I dag kan man som sagt fratrække underskud fra sådanne projekter i lønindkomsten, og i fremtiden vil man i stedet kunne fremføre underskuddet og fradrage det i et eventuelt senere overskud.

Ministeren har proklameret, at han vil komme med et ændringsforslag til lovforslaget, således at en anpartshaver, som ønsker at sælge sin anpart i sådan et 10-mandsprojekt, kan sælge den til de øvrige anpartshavere i projektet, og det virker fornuftigt. Der har i høringssvarene været en del kritik af den del af lovforslaget.

Vi synes, det er landet et fornuftigt sted, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Gade, Alternativet.

I Alternativet er vi også positive over for forslagets intention, altså at lukke det skattehul i form af den skattespekulation, der kan ligge i de rammer, der er i dag. Omvendt har vi også som udgangspunkt været en lille smule kritiske, og det kan være, fordi vi ikke har undersøgt emnet godt nok endnu eller er kommet nok i dybden, altså i forhold til om det kommer til at hæmme noget iværksætteri, eller om der er nogen af de grønne intentioner, der kommer til at lide under det her, fordi man eksempelvis sætter en stopper for nogle solcelleinvesteringer.

Det virker dog, som om der er blevet tænkt godt og grundigt over det, og at det er de rigtige, man rammer, men vi vil bruge udvalgsarbejdet til at finde ud af, om vi rent faktisk går ind og spænder ben for nogle, hvor det ikke er nødvendigt. Der bliver nævnt, at man i forbindelse med skov og park måske kunne arbejde med en x-årig plan for, hvornår de her restriktioner skal virke fra, sådan at de langsigtede investeringer i de ting, vi gerne vil fremme, ikke bliver ramt, altså at vi giver lov til, at der er en økonomisk fordel, ligesom der har været indtil nu, på nogle langsigtede investeringer, hvor der ikke er skattespekulation i en grad, som ikke er værdiskabende for samfundet. Det kan vi stille nogle ændringsforslag til.

Men vi er blevet mere og mere positive over for det, efter at vi er kommet os over, at det er en del af afskaffelsen af PSO'en, vi taler om, for det ville selvfølgelig være en hård nød at knække, at vi måske siger ja til noget, der ligger under den kalot. Men det lyder fornuftigt.

Tak til denne ordfører. Så er det hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre.

Jeg skal ikke trække forhandlingerne i langdrag. Det Radikale Venstre kan støtte dette lovforslag – dels fordi det i sig selv er fornuftigt af alle de grunde, som flere partier har givet udtryk for, dels fordi vi er en del af det forlig, der blev indgået, om at skabe en bæredygtig og sikker finansiering af hele den grønne omstilling i Danmark. På den baggrund vil vi støtte forslaget i de kommende forhandlinger, idet vi jo selvfølgelig vil følge op på de spørgsmål, der har været, ligesom flere partier har sagt de vil gøre, og selvfølgelig også sikre – om end ikke i forbindelse med dette lovforslag – at der fortsat vil være plads til en bæredygtig udbygning og udvikling af solceller i Danmark.

Tak for det. Så nåede vi faktisk frem til ministeren. Det er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke for den hurtige, men alligevel effektive og grundige modtagelse af forslaget her i salen. For lige at give lidt til baggrund kan jeg sige, at der jo den 17. november 2016 var et bredt flertal i Folketinget, der indgik en efter hr. Rune Lunds opfattelse historisk aftale om at afskaffe PSO-afgiften og give en meget stor erhvervsskattelettelse. Så langt er jeg enig med hr. Rune Lund. Jeg er ikke enig i, at det så er en situation, hvor det bare er de almindelige forbrugere, der kommer til at betale. Der er jo store samfundsøkonomiske gevinster ved den historiske aftale, og der er også medfinansiering. Det er forslaget her jo bl.a. udtryk for.

Aftalen vil styrke konkurrenceevnen og fastholde danske arbejdspladser, ikke mindst inden for industri og produktion. Selv om der er meget fokus på andre ting, er der dog ganske mange tusinde helt almindelige danskere, der arbejder inden for industri- og produktionsområdet.

Samtidig er aftaleparterne enige om nødvendigheden af en fortsat grøn omstilling, og med aftalen følger vi således op på en fælles opgave med at sikre en holdbar finansiering af den grønne omstilling over finansloven, og denne finansiering skal, som der står i aftalen, bl.a. ske ved en justering af de eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investeringer. Og det her lovforslag udmønter så den del af aftalen.

Som flere ordførere har været inde på, er formålet med lovforslaget at dæmme op for asymmetrisk og skæv beskatning af fysiske personers investeringer i de såkaldte 10-mandsprojekter, eller K/S'er. Der er typisk tale om en investering i solcelleparker, vindmøller og ejendomme, der i overvejende grad er beliggende uden for kongeriget, altså i udlandet. Det er således opfattelsen, at langt hovedparten af de 10-mandsprojekter, der etableres i dag, i realiteten er skattemotiverede projekter.

10-mandsprojekterne er kendetegnet ved, at de første års underskud fradrages med fuld skatteværdi i anden personlig indkomst som f.eks. løn, og det, der så helt lovligt naturligvis har været en mulighed, før det her lovforslag kom, var jo at nedbringe ens betaling af topskat og i øvrigt også ens ægtefælles betaling af topskat, hvis man er sambeskattet – og i øvrigt også at udskyde muligheden for den skattemotiverede fordel, der ligger i at investere i projekterne, til kommende års topskattebetaling, og på den måde at minimere sin skattebetaling, selvfølgelig inden for rammen af, hvad der er lovligt.

Hvis der er tale om 10-mandsprojekt beliggende i udlandet, vil de første års afskrivninger og underskud fuldt ud kunne fradrages i anpartshavernes øvrige danske indkomst. Og når projektet så begynder at give overskud, løber vi ind i det problem, at Danmark deler beskatningsretten med den udenlandske stat. Sådanne 10-mandsprojekter indebærer ofte et ikke uvæsentligt mindreprovenu for den danske statskasse.

Jeg vil godt understrege, at lovforslaget overordnet set svarer til det anpartsindgreb, som Folketinget vedtog i 1989; det er altså nogle år siden. Der er dog en væsentlig forskel, nemlig at indkomsten for 10-mandsprojekterne fortsat beskattes som personlig indkomst og ikke kapitalindkomst, og det er vigtigt, at de her investeringer fortsat beskattes som personlig indkomst, da der er tale om erhvervsindkomst. Derudover er det ikke hensigten, at det foreslåede indgreb skal være væsentlig anderledes end det, der blev indført ved anpartsindgrebet i 1989. Det vil nemlig lette forståelsen af reglerne, idet meget af den eksisterende praksis på området mere eller mindre kan lægges til grund.

Men som flere ordførere var inde på, bl.a. hr. Joachim B. Olsen, har lovforslaget givet anledning til kritik – jeg tror også, at Socialdemokratiets ordfører var inde på det – specielt fra de virksomheder, der i dag lever af at udbyde anpartsprojekter i 10-mandsprojekter. Jeg kan sådan set godt forstå, at de fremfører en kritik. Hertil vil jeg bare bemærke, at det jo fortsat kan være attraktivt at investere i anpartsprojekter, såfremt projektet i sig selv er rentabelt og økonomisk sundt. Det bør også være årsagen til, at man investerer, hvorimod investeringen ikke bør foretages for at opnå en skattefordel, som reelt betales af alle andre. Det er som sådan ikke rimeligt.

Der er heller ikke tale om, at anpartshaverne mister deres underskud ved driften i anpartsprojekterne. Underskuddet kildeartbegrænses blot, således at underskud fra et anpartsprojekt alene kan modregnes i senere års indkomst fra samme projekt. Det er efter min opfattelse rimeligt og fornuftigt. Med indgrebet er det sigtet, at der fremover ikke er de samme skattemæssige motiver bag ved investeringen i 10-mandsprojekter, men at det fortsat godt kan betale sig at investere i projekter med en god driftsøkonomi.

I forbindelse med høringen har der som sagt været kritik af overgangsreglerne, som en del har fundet for stramme. Den kritik har jeg som skatteminister valgt at lytte til, også opfordret af en række af høringsparterne, også ud fra nogle af de politiske meldinger, jeg har givet her i salen i dag. Og i forbindelse med høringen tilkendegiver vi altså, at vi åbner op for, at der kan ske salg af såkaldte brugte anparter, når de anparter sælges inden for anpartshaverkredsen. Det vil sige, at hvis en deltager ikke kan betale sin del, så kan anparten sælges til de andre deltagere, der er tilbage, uden at de her anparter omfattes af nye regler.

Jeg synes egentlig, at det er et meget godt eksempel. Der er så mange, der siger: Hvad bruger man høringsprocessen til? Bliver der lyttet på skatteområdet, bliver der lyttet? Og den kritik, der her er fremført, er jo ikke imødekommet hundrede procent, men vi har fundet en løsning, som jeg tror gør, at man opretholder det, der er det politiske ønske med forslaget, samtidig med at man sikrer nogle færre overgangsregler for dem, der nu har investeret i et K/S-projekt, i forventning om at reglerne er, som de nu var – og de får den sikkerhed, som de også er berettiget til.

Det er dog vigtigt for mig at fastholde, at der generelt ikke kan åbnes op for, at brugte anparter ikke omfattes af de nye regler, såfremt de sælges til en uden for anpartshaverkredsen, eller at de eksisterende projekter kan foretage nye investeringer. Det ville nemlig, som jeg var inde på, medføre, at selve indgrebet mistede sit indhold.

Jeg er desuden også faldet over en enkelt artikel, der udtrykker usikkerhed om formålet med lovforslaget. Jeg tror, at det var Tommy V. Christiansen, der i Jyllands-Posten skrev, at lovforslaget også påvirker muligheden for, at investeringer i 10-mandsprojekter kan indgå i virksomhedsordningen. Her vil jeg godt slå fast, at forslaget ikke ændrer ved muligheden for, at 10-mandprojekter kan indgå i virksomhedsordningen. Så den uklarhed skulle gerne være fjernet her med min ministertale.

Der har jo været så meget debat, men jeg vil takke for de meldinger, som partierne har givet, og jeg skal naturligvis efter bedste evne prøve at svare på de spørgsmål, der nu måtte være, i udvalgsbehandlingen.

Der er heller ingen korte bemærkninger til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.