Tak for det, formand.
Jeg vil gerne takke for den hurtige, men alligevel effektive og grundige modtagelse af forslaget her i salen.
For lige at give lidt til baggrund kan jeg sige, at der jo den 17.
november 2016 var et bredt flertal i Folketinget, der indgik en efter hr.
Rune Lunds opfattelse historisk aftale om at afskaffe PSO-afgiften og give en meget stor erhvervsskattelettelse.
Så langt er jeg enig med hr.
Rune Lund.
Jeg er ikke enig i, at det så er en situation, hvor det bare er de almindelige forbrugere, der kommer til at betale.
Der er jo store samfundsøkonomiske gevinster ved den historiske aftale, og der er også medfinansiering.
Det er forslaget her jo bl.a.
udtryk for.
Aftalen vil styrke konkurrenceevnen og fastholde danske arbejdspladser, ikke mindst inden for industri og produktion.
Selv om der er meget fokus på andre ting, er der dog ganske mange tusinde helt almindelige danskere, der arbejder inden for industri- og produktionsområdet.
Samtidig er aftaleparterne enige om nødvendigheden af en fortsat grøn omstilling, og med aftalen følger vi således op på en fælles opgave med at sikre en holdbar finansiering af den grønne omstilling over finansloven, og denne finansiering skal, som der står i aftalen, bl.a.
ske ved en justering af de eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investeringer.
Og det her lovforslag udmønter så den del af aftalen.
Som flere ordførere har været inde på, er formålet med lovforslaget at dæmme op for asymmetrisk og skæv beskatning af fysiske personers investeringer i de såkaldte 10-mandsprojekter, eller K/S'er.
Der er typisk tale om en investering i solcelleparker, vindmøller og ejendomme, der i overvejende grad er beliggende uden for kongeriget, altså i udlandet.
Det er således opfattelsen, at langt hovedparten af de 10-mandsprojekter, der etableres i dag, i realiteten er skattemotiverede projekter.
10-mandsprojekterne er kendetegnet ved, at de første års underskud fradrages med fuld skatteværdi i anden personlig indkomst som f.eks.
løn, og det, der så helt lovligt naturligvis har været en mulighed, før det her lovforslag kom, var jo at nedbringe ens betaling af topskat og i øvrigt også ens ægtefælles betaling af topskat, hvis man er sambeskattet – og i øvrigt også at udskyde muligheden for den skattemotiverede fordel, der ligger i at investere i projekterne, til kommende års topskattebetaling, og på den måde at minimere sin skattebetaling, selvfølgelig inden for rammen af, hvad der er lovligt.
Hvis der er tale om 10-mandsprojekt beliggende i udlandet, vil de første års afskrivninger og underskud fuldt ud kunne fradrages i anpartshavernes øvrige danske indkomst.
Og når projektet så begynder at give overskud, løber vi ind i det problem, at Danmark deler beskatningsretten med den udenlandske stat.
Sådanne 10-mandsprojekter indebærer ofte et ikke uvæsentligt mindreprovenu for den danske statskasse.
Jeg vil godt understrege, at lovforslaget overordnet set svarer til det anpartsindgreb, som Folketinget vedtog i 1989; det er altså nogle år siden.
Der er dog en væsentlig forskel, nemlig at indkomsten for 10-mandsprojekterne fortsat beskattes som personlig indkomst og ikke kapitalindkomst, og det er vigtigt, at de her investeringer fortsat beskattes som personlig indkomst, da der er tale om erhvervsindkomst.
Derudover er det ikke hensigten, at det foreslåede indgreb skal være væsentlig anderledes end det, der blev indført ved anpartsindgrebet i 1989.
Det vil nemlig lette forståelsen af reglerne, idet meget af den eksisterende praksis på området mere eller mindre kan lægges til grund.
Men som flere ordførere var inde på, bl.a.
hr.
Joachim B.
Olsen, har lovforslaget givet anledning til kritik – jeg tror også, at Socialdemokratiets ordfører var inde på det – specielt fra de virksomheder, der i dag lever af at udbyde anpartsprojekter i 10-mandsprojekter.
Jeg kan sådan set godt forstå, at de fremfører en kritik.
Hertil vil jeg bare bemærke, at det jo fortsat kan være attraktivt at investere i anpartsprojekter, såfremt projektet i sig selv er rentabelt og økonomisk sundt.
Det bør også være årsagen til, at man investerer, hvorimod investeringen ikke bør foretages for at opnå en skattefordel, som reelt betales af alle andre.
Det er som sådan ikke rimeligt.
Der er heller ikke tale om, at anpartshaverne mister deres underskud ved driften i anpartsprojekterne.
Underskuddet kildeartbegrænses blot, således at underskud fra et anpartsprojekt alene kan modregnes i senere års indkomst fra samme projekt.
Det er efter min opfattelse rimeligt og fornuftigt.
Med indgrebet er det sigtet, at der fremover ikke er de samme skattemæssige motiver bag ved investeringen i 10-mandsprojekter, men at det fortsat godt kan betale sig at investere i projekter med en god driftsøkonomi.
I forbindelse med høringen har der som sagt været kritik af overgangsreglerne, som en del har fundet for stramme.
Den kritik har jeg som skatteminister valgt at lytte til, også opfordret af en række af høringsparterne, også ud fra nogle af de politiske meldinger, jeg har givet her i salen i dag.
Og i forbindelse med høringen tilkendegiver vi altså, at vi åbner op for, at der kan ske salg af såkaldte brugte anparter, når de anparter sælges inden for anpartshaverkredsen.
Det vil sige, at hvis en deltager ikke kan betale sin del, så kan anparten sælges til de andre deltagere, der er tilbage, uden at de her anparter omfattes af nye regler.
Jeg synes egentlig, at det er et meget godt eksempel.
Der er så mange, der siger:
Hvad bruger man høringsprocessen til?
Bliver der lyttet på skatteområdet, bliver der lyttet?
Og den kritik, der her er fremført, er jo ikke imødekommet hundrede procent, men vi har fundet en løsning, som jeg tror gør, at man opretholder det, der er det politiske ønske med forslaget, samtidig med at man sikrer nogle færre overgangsregler for dem, der nu har investeret i et K/S-projekt, i forventning om at reglerne er, som de nu var – og de får den sikkerhed, som de også er berettiget til.
Det er dog vigtigt for mig at fastholde, at der generelt ikke kan åbnes op for, at brugte anparter ikke omfattes af de nye regler, såfremt de sælges til en uden for anpartshaverkredsen, eller at de eksisterende projekter kan foretage nye investeringer.
Det ville nemlig, som jeg var inde på, medføre, at selve indgrebet mistede sit indhold.
Jeg er desuden også faldet over en enkelt artikel, der udtrykker usikkerhed om formålet med lovforslaget.
Jeg tror, at det var Tommy V.
Christiansen, der i Jyllands-Posten skrev, at lovforslaget også påvirker muligheden for, at investeringer i 10-mandsprojekter kan indgå i virksomhedsordningen.
Her vil jeg godt slå fast, at forslaget ikke ændrer ved muligheden for, at 10-mandprojekter kan indgå i virksomhedsordningen.
Så den uklarhed skulle gerne være fjernet her med min ministertale.
Der har jo været så meget debat, men jeg vil takke for de meldinger, som partierne har givet, og jeg skal naturligvis efter bedste evne prøve at svare på de spørgsmål, der nu måtte være, i udvalgsbehandlingen.