Folketingets Udvalg for Forretningsorden
Christiansborg
13. marts 2017
Svar på Udvalget for Forretningsordenens spørgsmål nr. 9 (L 100)
af 3. marts 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvordan ministre vil være stillet set i for-
hold modtagere af tjenestemandspension og almindelige arbejdsmarkedspensioner
med hensyn til muligheder for at få udbetalt pension, selv om man fortsat har
indtægter fra beskæftigelse.
Svar
Modtagere af tjenestemandspension har mulighed for at påtage sig erhvervsarbej-
de efter deres pensionering, uden at dette medfører nedsættelse eller bortfald af
tjenestemandspensionen.
Der er ikke hjemmel i tjenestemandspensionsloven til at nedsætte eller inddrage
tjenestemandspensionen, hvis en pensioneret tjenestemand opnår beskæftigelse
efter udbetaling af tjenestemandspensionen.
Hvis en pensioneret tjenestemand efter sin pension imidlertid ansættes som tjene-
stemand eller i en anden stilling med ret til optjening af tjenestemandspension,
inddrages tjenestemandspensionen. Den pågældende vil herefter fortsat optjene
pensionsalder i tjenestemandspensionsordningen, medmindre den pågældende
allerede har opnået den højest mulige pensionsalder på 37 år. Når den pågældende
senere pensioneres igen, er den pågældende berettiget til en pension, der som mi-
nimum svarer til den pension, som den pågældende ville have fået, hvis pensionen
var blevet udbetalt uden afbrydelse.
Modtagere af almindelige arbejdsmarkedspensioner har også mulighed at modtage
indtægter fra erhvervsarbejde, som de påtager sig efter, at de har ladet sig alders-
pensionere.
Forhenværende ministre, der modtager ministerpensionen, har ligesom tjeneste-
mænd mulighed for at påtage sig erhvervsarbejde, uden at dette medfører nedsæt-
telse eller bortfald af ministerpensionen.
Hvis den forhenværende minister på ny udnævnes til minister, inddrages mini-
sterpensionen, så længe den pågældende fungerer som minister. Hvis den forhen-
værende minister ikke allerede har optjent fuld ministerpension (8 års funktionstid
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk