Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 100 Bilag 8
Offentligt
1735450_0001.png
LOVSEKRETARIATET
NOTAT
OM EKSPROPRIATIONSRETLIGE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL ÆN-
DRINGER AF UDBETALINGSTIDSPUNKTET FOR ALLEREDE OPTJENT
RET TIL EGENPENSION TIL FOLKETINGSMEDLEMMER OG MINISTRE
I forbindelse med Udvalget for Forretningsordenens behandling af lovforslag
nr. L 100 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Æn-
dring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Ve-
derlagskommissionens anbefalinger m.v.) og lovforslag nr. L 106 om ændring
af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæg-
gelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbe-
falinger m.v.) har der været rejst spørgsmål om, hvorvidt en ændring af pensi-
onsudbetalingstidspunktet for folketingsmedlemmer og ministre med virkning
for allerede optjent pensionsret vil kunne have karakter af et ekspropriativt
indgreb omfattet af grundlovens § 73.
Problemstillingen er behandlet i spørgsmål 1, 10 og 11 til L 100 (vedlagt som
bilag 1-3) stillet af Udvalget for Forretningsordenen til finansministeren og i
spørgsmål 7 af 31. januar 1995 stillet til justitsministeren (vedlagt som bilag
4), som er vedlagt finansministerens svar på spørgsmål 1 som bilag. Endvide-
re har Lovsekretariatet ved notat af 23. november 2011 om virkningstidspunk-
tet for ændringer af regler om Folketingspension (vedlagt som bilag 5) be-
handlet en lignende problemstilling i forbindelse med ændringer i pensionsud-
betalingstidspunktet foretaget i 2012.
Lovsekretariatet har med udgangspunkt i notatet af 23. november 2011 fore-
taget en revurdering af problemstillingen under inddragelse af relevante for-
hold siden udarbejdelsen af notatet i 2011. Det er på baggrund heraf opfattel-
sen, at notatets konklusioner, som gengivet nedenfor, fortsat er gældende.
Der henvises i den forbindelse til, at de ændringer, som blev foretaget i 2012
fastholder den almindelige praksis, der er beskrevet i notatet samt i finansmi-
nisterens besvarelse af spørgsmål 1 (L 100) for så vidt angår ministerpension,
hvorefter ændringer i pensionsudbetalingstidspunktet ikke tillægges virkning
for allerede optjent pensionsret.
1
Ved ændringen i 2012 blev folketingsmed-
lemmer valgt første gang før den 1. juli 2007 omfattet af det forhøjede pensi-
onsudbetalingstidspunkt, der var blevet indført for nye medlemmer i 2007.
Ændringen fik – i overensstemmelse med almindelig praksis – alene betyd-
1
22. marts 2017
Ref.: 16-000775-24
Kasper Ullerup Bach
Specialkonsulent
Lov nr. 589 af 18. juni 2012 om ændring af lov om valg til Folketinget (Regulering af
grundvederlaget, modregning i eftervederlaget det første år, optjening af beløb til ef-
teruddannelse m.v., forhøjelse af pensionsalder for egenpension m.v.)
1/3
L 100 - 2016-17 - Bilag 8: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.
1735450_0002.png
ning fremadrettet for den ret til pension som de pågældende medlemmer op-
tjente efter den 1. juli 2012.
Det bemærkes i øvrigt, at den almindelige praksis, hvorefter ændringer i udbe-
talingstidspunktet ikke får virkning for allerede optjent pensionsret, tilsvarende
er lagt til grund for pensionsreglerne for borgmestre og regionsrådsformænd.
2
Endvidere bemærkes, at der ikke ses at være kommet nye relevante fortolk-
ningsbidrag i den statsretlige litteratur siden udarbejdelsen af notatet i 2011,
der indeholder en gennemgang af de forskellige opfattelser i litteraturen.
Lovsekretariatets vurdering af, hvorvidt en ændring af pensionsudbetalings-
tidspunktet for folketingsmedlemmer med virkning for allerede optjent pensi-
onsret vil kunne have karakter af et ekspropriativt indgreb omfattet af grundlo-
vens § 73 kan således fortsat sammenfattes som i notatet af 23. november
2011:
”En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret, som allerede er optjent, vil
efter omstændighederne have karakter af ekspropriation efter grundlovens §
73. En sådan ændring vil kræve nøje overvejelser og nærmere undersøgelser
af bl.a. antallet af medlemmer, som vil blive ramt af en sådan ordning, samt
disse medlemmers alder m.v.
Det må antages, at netop vanskeligheden ved at fastslå, hvorvidt en ændring
af en pensionsalder vil have karakter af ekspropriation er baggrunden for, at
man ved ændringen af pensionsalderen - både i forhold til tjenestemands- og
ministerpensioner, men også i forhold til arbejdsmarkedspensioner – har valgt
at indføre overgangsordninger. En ordning, hvor der gives virkning for allerede
optjent pensionsret, vil således være et brud på den hidtidige tradition med at
fastsætte overgangsordninger i forbindelse med ændring af udbetalingstids-
punktet for optjent pension.
Om en konkret ændring af udbetalingsalderen for allerede optjent pensionsret
er beskyttet vil afhænge af en konkret vurdering af navnlig intensiteten af æn-
dringen. En ændring af pensionsalderen vil alt andet lige være mindre inten-
siv, hvis ændringen kun gælder for pensionsret optjent i en kortere årrække
op til ændringen.
Herudover vil intensiteten af en ændring af udbetalingsalderen for folketings-
pension kunne afhænge af alderen på det enkelte (tidligere) medlem af Folke-
tinget. Hvis et medlem er tæt på 60 år på tidspunktet for ændringen af pensi-
onsalderen, vil ændringen alt andet lige være mere intensiv end for et yngre
2
Bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for
varetagelsen af kommunale hverv og bekendtgørelse nr. 1531 af 9. december 2016
om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.
2/3
L 100 - 2016-17 - Bilag 8: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.
medlem, idet et yngre medlem vil have længere tid til at indrette sig efter de
nye regler.
Det kan i den forbindelse også have betydning, hvorvidt der er tale om et nu-
værende eller tidligere medlem af Folketinget. Det må dog på baggrund af
den statsretlige litteratur om tjenestemandspension antages, at retten til op-
tjent pension er beskyttet for både nuværende og tidligere folketingsmedlem-
mer.
Selv om man måtte lave en ordning, der inddrager ovennævnte hensyn, vil
det stadig være vanskeligt at udelukke, at der med rette vil kunne blive rejst
spørgsmål om ekspropriation.”
Det er Lovsekretariatets opfattelse, at denne vurdering er overensstemmende
med den opfattelse, som finansministeren har givet udtryk for i ministerens
besvarelse af spørgsmål 1 og 10 (L 100) for så vidt angår den tilsvarende
problemstilling i relation til egenpension til ministre.
3/3