Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 100 Bilag 1
Offentligt
1703477_0001.png
Høringsnotat
1. december 2016
J.nr. 2016-0613-0021
Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for
ministre
(Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som
opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)
1. Indledning
Finansministeriet sendte den 17. oktober 2016 et udkast til lovforslag i høring hos
Datatilsynet, Folketingets Administration, Rigsrevisionen, Skatteministeriet og
Udbetaling Danmark. Udkastet til lovforslag blev ligeledes offentliggjort på Hø-
ringsportalen.
Høringsfristen udløb den 14. november 2016.
2. De indkomne høringssvar
Datatilsynet og Folketingets Administration har ikke indholdsmæssige bemærk-
ninger til lovforslaget. Udbetaling Danmark har foreslået en redaktionel korrekti-
on.
Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke af punkt 5 ӯkonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige” i høringsudgaven fremgår, hvilke økonomiske
konsekvenser ændringen i ministerpensionen medfører, ligesom det ej heller
fremgår, hvorfor en sådan beregning ikke er medtaget. Rigsrevisionen er dog op-
mærksom på, at der er tale om en vanskelig beregning.
Finansministeriet bemærker hertil, at ændringen af pensionsalder med 3 år fra
efterlønsalder til folkepensionsalder for pension optjent ved ministerfunktionstid
fra den 1. april 2017 og fremefter vil have udgiftsmæssig betydning, når ministrene
når deres efterlønsalder. Gennemsnitlig vil den nuværende regerings ministre nå
efterlønsalderen i 2037, når bortses fra de ministre, der allerede har nået efterløns-
alderen. Statens mindreudgift vil til den tid afhænge af størrelsen af de pensioner,
der er optjent efter den 1. april 2017. Mindreudgiften vil ikke påvirke udgifterne i
finansåret 2017 eller i BO-årene. Der er på denne baggrund ikke foretaget ændrin-
ger i lovforslaget.
Herudover er der foretaget sproglige og lovtekniske præciseringer i lovforslaget,
bl.a. på baggrund af Udbetaling Danmarks bemærkning.