Beklager, formand.
Tak.
Det her forslag handler jo om ministres løn- og pensionsforhold.
I Enhedslisten har vi jo i mange år arbejdet for at normalisere politikeres pensionsforhold, sådan at vores forhold i højere grad flugter med resten af befolkningens.
Det er derfor også positivt med det her lovforslag, at der tages enkelte små skridt, der begrænser de mest ublu privilegier, som vi er omfattet af.
Lovforslaget er desværre helt utilstrækkeligt og risikerer faktisk på visse områder at stille politikere mere fordelagtigt end med de gældende regler.
Derfor har vi fra Enhedslistens side stillet en række ændringsforslag, som vi håber kan opnå støtte.
Når det gælder ministres pension, har partierne bag aftalen desværre valgt ikke at følge Vederlagskommissionens forslag om en bidragsbestemt pension, der minder mere om de arbejdsmarkedspensioner, som andre lønmodtagere er omfattet af.
I stedet har man fastholdt den her meget lukrative tjenestemandslignende pensionsordning, hvor politikere kan optjene en meget høj pension langt hurtigere end stort set alle andre danskere.
Men det kan der rettes op på nu, for vi har fra Enhedslistens side stillet et ændringsforslag, der betyder, at vi opgiver privilegiepensionen for ministre og i stedet for følger Vederlagskommissionens anbefaling om at gå over til en opsparingsbaseret pension, der minder mere om arbejdsmarkedspensionen, som andre danskere er omfattet af.
Så er der spørgsmålet om pensionsalderen.
Man har godt nok med det her forslag hævet pensionsalderen for ministre, så den fremover følger folkepensionsalderen, man så har man jo, som det har været fremme, indført den her lille finte, at man så indfører noget, man kalder en førtidspension.
Og det er altså ikke sådan en førtidspension, som vi kender fra andre danskere, med arbejdsprøvninger og lægeerklæringer og bureaukrati og den slags ting.
Nej, det her er en førtidspension, som er helt uafhængig af helbred, og som man bare kan vælge, hvis man ønsker det, og som altså kombineret med den meget lukrative pension betyder, at ministre også fremover kan trække sig tilbage med en høj pension 5 år før folkepensionsalderen – og tilmed kan få pensionen udbetalt, samtidig med at de har andet arbejde med høj indtægt.
Det synes vi ikke er okay.
Retten til den såkaldte førtidspensionering vil, trods det at man altså bliver omfattet af et fradrag, alligevel indebære, at det faktisk kan være økonomisk lukrativt at vælge at førtidspensionere sig i forhold til at vente med at gå på pension, idet man afhængig af levetiden samlet set så kan få udbetalt et højere beløb i pension, end hvis man venter til folkepensionsalderen – altså en forbedring af de nuværende regler.
Det problem vil også løses, hvis vores ændringsforslag om en opsparingsbaseret pension bliver vedtaget.
Alternativt vil vi under tredjebehandlingen foreslå, at muligheden for en førtidspensionering helt fjernes.
Endelig er det et stort problem i forhold til pensionen, at ændringen af pensionsreglerne kun gælder fremadrettet og dermed ikke omfatter den del af pensionen, som nuværende og tidligere ministre allerede har optjent.
Det betyder jo, at de ministre, som for nogle år siden stod i spidsen for at hæve befolkningens pensionsalder, selv vil kunne hæve deres pension mange år før folkepensionsalderen, og det synes jeg er et meget ærgerligt signal at sende.
Det bør være sådan, at når man vedtager regler, der gælder for befolkningen, så må de altså også gælde for de politikere, der vedtager reglerne.
Det har så været fremført, at det vil være i strid med grundloven at lade den pension, der allerede er opsparet, være omfattet af de nye regler, men de juridiske notater, vi har fået, er ikke så skråsikre i deres konklusioner.
Der snakkes om, at det kan det være; der snakkes om, at det kommer an på, hvor man sætter grænsen, og hvor længe man lader det gå tilbage.
Derfor har vi så stillet et ændringsforslag, der betyder, at loven revideres om 2 år, og at vi i mellemtiden får indhentet en uvildig juridisk vurdering af mulighederne for at lade den generation af politikere, der satte befolkningens tilbagetrækningsalder op, også bliver omfattet af de nye regler, så de ikke selv kan gå på pension som 60-årige eller 62-årige, som de kan med de gældende regler.
Et sidste og helt forkert signal, man sender med forslaget, er, at man dropper den reduktion af ministerlønnen på 5 pct., som blev vedtaget i forbindelse med genopretningspakken i 2001, sådan at ministrenes løn nu sættes op.
Man vedtog jo den reduktion dengang i 2001, fordi man sagde, at nu hvor alle andre skulle holde for med dagpengeforringelser, så måtte man også hellere som politiker holde for.
Så er det jo bare lidt sjovt, at det ikke er sådan, at de angreb, man lavede på almindelige menneskers forhold, altså f.eks.
den kortere dagpengeperiode og en række af de andre forringelser, der var i genopretningspakken, er blevet fjernet igen.
Men de forringelser, man pålagde ministre, synes man så åbenbart nu skal væk, og det er igen et mærkeligt signal at sende.
Så vi har også fra Enhedslistens side stillet et ændringsforslag, der fastholder ministrenes nuværende lønforhold og i øvrigt også fjerner muligheden for at få udbetalt ministerpension, samtidig med at man får løn eller vederlag for nogle bestemte andre politiske hverv.
Jeg håber selvfølgelig på flertallets opbakning til de her ændringsforslag, men må nok også samtidig sige, at det ikke er noget, jeg regner med, fordi vi jo desværre oplever en inkarneret modvilje hos et flertal her i Folketinget mod at gøre noget ved de her privilegier for politikere.