Finansudvalget 2016-17
L 1
Offentligt
1699245_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. december 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (L1 – § 7.
Finansministeriet) af 4. november stillet efter ønske af
Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform redegøre for alle indtægter og udgifter i mio. kr. i hvert
år frem mod 2020 i finanslovsforslaget, således at det fremgår, hvordan udgifterne
i forslaget er finansieret og hvor stor en del heraf, der er finansieret af det økono-
miske råderum? Der ønskes både en tabel med virkningen på den strukturelle
saldo og en tabel med den umiddelbare virkning.
Svar
Alle udgifter og indtægter for 2017-2020 fremgår af regeringens finanslovforslag
for 2017, der kan hentes på fm.dk. I bind 1 på s. 7 er hovedoversigten over stats-
budgettet angivet, der i tabelform viser udgifter og indtægter i 2017. I bind 4 i
kapitlet
Oversigtstabeller
er der endvidere angivet tabeller, der mere detaljeret viser
samtlige udgifter og indtægter i årene 2017-2020 (s. 4 - 55).
Realvæksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i 2017, udgjorde ca. 2�½
mia. kr. (Økonomisk
redegørelse,
august 2016) på tidspunktet for fremsættelse af fi-
nanslovforslaget for 2017. Der er ikke foretaget en øremærkning af disponering af
forbrugsvæksten på finanslovforslaget for 2017. Det er derfor ikke muligt at præ-
cisere, hvilke dispositioner på finanslovforslaget, herunder forhandlingsreserve-
ven, der er finansieret af råderummet.
Det bemærkes, at opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug er forbundet
med usikkerhed og påvirkes af en række faktorer. Der udarbejdes et nyt, opdateret
skøn for den forventede vækst i det offentlige forbrug i 2017 i forbindelse med
Økonomisk redegørelse,
december 2016.
Finanslovforslaget er budgetteret på budgetform, og der er ikke udarbejdet en
særskilt opgørelse af finanslovforslagets enkelte dispositioners påvirkning af den
strukturelle saldo.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om en redegørelse for alle indtægter og udgifter i mio. kr. i hvert år frem mod 2020 i finanslovsforslaget i tabelform, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister