Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2017.

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 04.10.2016. 1. behandling 06.10.2016. Betænkning 10.11.2016. 2. behandling 17.11.2016. Tillægsbetænkning 08.12.2016. 1. del af 3. behandling 14.12.2016. Tilføjelse til tillægsbetænkning 14.12.2016).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag, og hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet, ønsker ordet. Værsgo.

Tak, formand. Det er en usædvanlig situation, at der er et ændringsforslag på dette tidspunkt i forbindelse med behandlingen af finansloven. Da vi drøftede det i Finansudvalget i går, var der i hvert fald ikke nogen, der kunne finde præcedens for denne situation.

Derfor synes jeg også, det er nødvendigt lige at redegøre for, hvorfor en række partier har stillet et ændringsforslag på dette sene tidspunkt.

Det skyldes jo situationen i Aleppo, som er intet mindre end grusom og desperat. FN anslår, at omkring 50.000 civile er fanget i det østlige Aleppo, civilbefolkningen lever som gidsler i et helvede på jord, det syriske regime og oprørerne har ikke overholdt våbenhviler, og vi kender alle sammen de forfærdelige og desperate budskaber, der kommer ud fra området.

Situationen er dybt desperat og akut. Folk er traumatiserede, mister børn, søskende og forældre, og der mangler basale ting som mad, medicin, varme og vand. De mennesker skal have hjælp, og derfor foreslår vi sammen med resten af oppositionen at give 200 mio. kr. i ekstra humanitær nødhjælp til de civile ofre.

Tak for det. Hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Vi er enige om, at situationen i Aleppo er forfærdelig, og det havde vi også en diskussion om i går her i salen. Derfor er der også, må jeg forstå, enighed om, at vi skal lave en indsats, og at vi skal lave en hurtig indsats. Derfor er det mig ubegribeligt, at man så ikke bakker op om det, der ligger på finansloven, og om det aktstykke, der allerede er sendt i Finansudvalget for nogen tid siden.

Man har stillet spørgsmål – det er man jo i sin gode ret til – men man har oven i købet også gjort det med opsættende virkning, og det har jo betydet, at den halve milliard kroner, som har ligget klar, ikke har kunnet komme ud at arbejde endnu.

Kan hr. Benny Engelbrecht ikke godt se, at situationen er lidt paradoksal? Altså, her deler vi jo ønsket om at komme ud at hjælpe de mennesker, der er i nød, så hurtigt som det kan lade sig gøre – vi har sat penge af til det – men så bliver der stillet spørgsmål, der har opsættende og dermed trænerende virkning i forhold til de midler, som ellers kunne have været ude at arbejde allerede nu.

Værsgo.

Tak til hr. Jacob Jensen for spørgsmålet. Og jeg kunne da næsten have ønsket, at hr. Jacob Jensen også havde deltaget i samrådet i morges kl. 7, hvor vi drøftede de her ting. Venstre var repræsenteret, det skal jeg understrege.

Aktstykket og dette ændringsforslag forstår jeg godt man har en interesse i at blande sammen, men de to ting har jo intet med hinanden at gøre. Tillad mig derfor blot at citere Røde Kors' Anders Ladekarl, som omkring det pågældende aktstykke siger:

Der er brug for yderligere midler til Aleppo. Disse penge er fra før den nuværende situation og ikke nødvendigvis til Aleppo.

Så når vi skal forholde os til det pågældende ændringsforslag, som vi skal stemme om om lidt, så handler det om yderligere og ekstra midler. Og tro mig: Det aktstykke, der ligger i Finansudvalget, skal nok gå igennem.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg synes simpelt hen, at situationen er for alvorlig til at slå politisk plat på ved at tale om, hvem der har været med i et samråd, eller hvem der ikke været med i et samråd.

Helt ærligt: Det her er en alvorlig situation, vi har med at gøre. Det kalder på seriøsitet, og det kalder også på handling. Og det kalder på, at man så i Folketinget bakker op om de ting, der ligger, som kan få den virkning, man ønsker.

Der er sat ½ mia. kr. af. De havde været ude at arbejde nu, hvis ikke man fra oppositionens side havde stillet de spørgsmål, som man er i sin gode ret til at stille. Men det er bare et faktum, at det at stille de spørgsmål med opsættende virkning har haft den betydning. De penge havde været i gang nu. Det er det, man ønsker fra oppositionens side, det er det, regeringen og Venstre og andre ønsker, men på grund af den situation, vi nu er i, har det altså ikke kunnet lade sig gøre.

Det synes jeg trods alt kalder på en vis selvransagelse, hr. Benny Engelbrecht.

Værsgo.

Det er en diskussion, som vi jo netop har haft i Finansudvalget her til morgen, og det er derfor, jeg tillod mig at referere til det samråd, som enhver jo kan gå ind at gense, hvis man ønsker det, for det var et åbent møde, som enhver kunne følge med i.

Jeg synes ikke, at det er polemik at gøre opmærksom på, at dette er midler, der ligger ud over. Og som jeg jo også har sagt ganske tydeligt, så refererer jeg sådan set til Røde Kors, der gør opmærksom på, at de penge ikke nødvendigvis kommer til den situation, der er i Aleppo. Der er brug for flere midler; det er det, vi stemmer om ved ændringsforslaget.

Der er ikke nogen, der ønsker en kort bemærkning til hr. Benny Engelbrecht? Systemet virker desværre ikke heroppe. Nej, det er der ikke. Tak. Den næste ordfører er fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak. Grunden til, at jeg er rigtig glad for, at det er en enig opposition, der har stillet det her ændringsforslag, er jo, at vi ved, at der massivt er behov for ekstra midler nu, og derfor vil jeg selvfølgelig opfordre det samlede Folketing til at stemme for. Det handler om, at vi lynhurtigt kan få sendt 200 ekstra millioner af sted her inden nytår 2017.

Ja, jeg synes, det er for vigtig en situation til i virkeligheden at diskutere, om det er polemik eller ej. Jeg synes, vi skal have et samlet Folketing, der bakker op, og det vil jeg rigtig gerne opfordre regeringen og Dansk Folkeparti til at gøre.

Tak for det. Den næste er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Situationen i Aleppo er helt igennem forfærdelig. Byen har udviklet sig til en regulær dødsfælde, og behovet for nødhjælp er åbenlyst steget markant i løbet af den seneste uges tid.

Vi tror også, at pengene er der. Det aktstykke, som bliver vedtaget i dag – tyder alt på – vil sende de første 525 mio. kr. af sted, men vurderingen af det aktstykke baserer sig jo på, at der skulle komme 10.000 asylansøgere til Danmark i år. I øjeblikket er vi på 5.600. Så sandsynligheden for, at vi når de 10.000, er meget, meget lille, og derfor ser det ud, som om vi kan spare penge. Det er derfor, at ændringsforslaget har den karakter, det har, nemlig at det er nu, vi kan sende pengene af sted sammen med de andre.

Jeg vil gerne på vegne af Radikale Venstre kraftigt opfordre alle Folketingets partier til at overveje endnu en gang, om ikke der er brug for disse yderligere midler i den helt akutte, ekstraordinære situation, Aleppo er i.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Hvis der er nogen, der vil have ordet, vil man så ikke lige være venlig at melde sig. Værsgo.

Den her diskussion er desværre blevet mudret til. Jeg tror også, at det for befolkningen derude, der måske er interesseret i, hvad deres penge går til, er fair, at vi siger det, som det er, nemlig at der er en lang række gode projekter i den her halve milliard, som jo ikke er nye penge, men er penge, som er konverteret, fordi der er færre asyludgifter.

Det er rigtig mange gode projekter. Det er FN's landefond i Irak; det er UNICEF i Irak; det er UNHCR i Irak; det er verdensfødevareprogrammet i Irak. Der er også andre nærområder og andre projekter. Det er bare for at sige, at der er nogle, der godt kunne få den opfattelse, at der var en halv milliard på vej til Aleppo. Det er ikke for at underminere de gode formål, de her penge går til, men det er både langsigtet udviklingshjælp, også 100 millioner til Mellemamerika, og det er også katastrofehjælp til nærområderne.

Men det er altså ikke det samme som de 200 millioner, som vi foreslår skal direkte til Aleppo med det samme. Det synes jeg vi også skylder hinanden at sige, altså at det er det, det er. Og det er ikke en underminering af de penge, der nu skal gives her, og som jo ikke er nye penge, men som jo netop skyldes færre asylansøgere. Det havde vi også en diskussion om i Finansudvalget i morges.

Tak for det. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

I går så jeg et rigtig flot syn ud af vinduerne heroppe fra Christiansborg, nemlig Christiansborg Slotsplads fyldt med fakler, fyldt med mennesker, som var mødt op, indkaldt på ganske få timer, for at vise deres solidaritet med de mennesker, som oplever de forfærdelige begivenheder, som udfolder sig i Aleppo. Jeg tror, at noget, som vi deler alle sammen – både dem, der stod på Slotspladsen, og sådan set også formentlig alle os, der sidder herinde – er en følelse af magtesløshed og en følelse af, at vi ikke ved, hvordan vi kan handle.

Det var også det, der blev udtrykt dernede. Og der blev udtrykt et klart ønske fra de mennesker, som var mødt op, som var henvendt til vores udenrigsminister, men også til alle os, der sidder her i dag, om at prøve – det er åbenlyst for os alle sammen, at Danmark som et lille land ikke kan gøre meget for at forhindre de ting, der sker – at afhjælpe noget af den lidelse, der er.

Renset for al mulig politik og polemik er det jo sådan set det, det her ændringsforslag handler om, nemlig at der er brug for øjeblikkelig hjælp. Der er brug for alle de penge, der kan findes. Vi står så i den situation, at vi oven i købet har nogle reserver, fordi asyltallet er blevet lavere. Og heldigvis for det, kan man sige, hvis det skyldes, at folk ikke flygter i så høj grad, men man kan være bange for, at det ikke det, som er årsagen. Men i hvert fald står vi i en situation, hvor penge, som var afsat til asyludgifter, ikke er blevet brugt, fordi asyltallet er lavere end forventet, og det er så de penge, som en samlet opposition til venstre i salen foreslår at afsætte til en akut indsats for Aleppo.

Jeg håber virkelig, at alle kollegaerne herinde vil give det en ekstra tanke, om ikke det er et fornuftigt ændringsforslag. Og hvis ikke man gør det, at vi så på anden vis kan finde sammen hurtigst muligt om at sikre en ekstra bevilling til afhjælpning af den forfærdelige situation, der er.

Tak til ordføreren. Jeg tror ikke, der er flere ordførere, der ønsker ordet. Så er det finansministeren, værsgo.

Det er ekstraordinært. Det er ekstraordinært, hvad der sker i Aleppo, det er ekstraordinært tragisk. Det er ekstraordinært tragisk, hvad der sker i en lang række byer i Syrien og i Irak. Hvis man tager en by som Palmyra, der først blev besat af ISIL, så befriet, desværre af det syriske regime, men nu igen er blevet besat af ISIL, er der desværre, ikke bare i Aleppo, men i by efter by, område efter område i Irak og i Syrien, ubeskrivelige lidelser.

Når Aleppo i dag diskuteres, og når jeg ikke bare føler med dem, der stod på pladsen hernede i går, men også med borgerne i Aleppo og med flygtningene i lejrene i Irak, i Syrien, i nabolandene, er det, fordi Aleppo er eksemplet på den katastrofe, der er sket, ved at den vestlige verden ikke har reageret tidligere, ikke har grebet ind tidligere. Vi er kommet i en situation, hvor et stormagtsspil regionalt og globalt gør, at der ikke er en vilje til politisk at sætte sig op mod den militære kraft, som helt kynisk fra Assad og Putins side er kommet ind i det her. Det er ekstraordinært.

Det er også ekstraordinært, at vi til tredjebehandlingen af finansloven har et ændringsforslag uden for betænkningen her, og når det så er ekstraordinært, er det måske også værd at give lidt plads til at fortælle om, hvad man egentlig kan gøre med ændringsforslag. For sagen er, at om Folketinget om lidt skulle vedtage det ændringsforslag, oppositionen har stillet, kan vi ikke bruge en eneste krone mere i 2016 – ikke en. Det lovforslag, man stiller ændringsforslag til, vedrører bevillingsregler for 2017.

Hvis man som hr. Pelle Dragsted mener, at der er nogle midler, der er uforbrugt i 2016, kræver det et aktstykke i Folketingets Finansudvalg eller en særlov i Folketinget om at frigøre de midler til brug. Det ændringsforslag, som oppositionen har stillet, frigør midler fra tillægsbevillingen, det nedskriver tillægsbevillingen for 2017, men siger intet om, hvad de i givet fald skal gå til, og hvordan de skal bruges, og de kan ikke med noget juridisk grundlag bruges i 2016, uden at der er et aktstykke, der giver hjemmel til at gøre det efterfølgende. Derfor kommer vi i den situation, at vi, hvad angår lovforslaget og ændringsforslaget her, ikke kan bruge ekstra midler målrettet til Aleppo ved at stemme det ændringsforslag igennem.

Regeringen lagde et aktstykke i Folketingets Finansudvalg dateret den 30. november, hvor vi foreslog at omprioritere de frigjorte midler, der kommer, ved at der er sparet asyludgifter i Danmark, til bl.a. at lave en ekstraordinær indsats på over ½ mia. kr. til ofrene for konflikten i Syrien. De er ikke nødvendigvis målrettet Aleppo, det vedstår jeg fuldstændig, for der er andre steder end Aleppo, der er desværre andre krigszoner, andre fordrevede, andre problemer. Uanset om vi snakker 200 mio. kr. eller regeringens forslag om 525 mio. kr. eller det samlede budget, der må være på humanitær bistand, vil det stadig væk kun være et lille bidrag i forhold til det kæmpemæssige behov, der er for at hjælpe internt fordrevne flygtninge og med genopbygning i Syrien, i Irak og i nabolandene.

Så det er ikke et spørgsmål om, hvem der har den største vilje til at hjælpe, for jeg tror sådan set, at vi alle her i Folketingssalen bredt har en kæmpe vilje til at hjælpe nødstedte fra konflikten i Syrien, i Aleppo og i de andre byer. Spørgsmålet, når vi står her i dag ved tredjebehandlingen, er, hvorvidt det ændringsforslag, der er stillet, rent faktisk giver mulighed for det formål, forslagsstillerne har, altså at man efter vedtagelsen nu her kunne gå ud og bruge 200 mio. kr. med det samme. Her ser jeg helt bort fra de praktiske problemer med, at skal man bruge pengene, kræver det en forberedelse, det kræver nogle hænder på landjorden, der kan gøre det, det kræver en skalering, det kræver en kvalitetssikring af projekterne, ligesom det har været tilfældet ved de øvrige midler, der er flyttet ekstraordinært til den her situation. Men det ser jeg helt bort fra, jeg kigger alene på, at hvis man stemte ændringsforslaget igennem her, ville jeg som finansminister, eller ville udviklingsministeren som ressortminister så kunne bruge 200 mio. kr. senere i dag og hjælpe ofrene i Aleppo? Svaret er nej.

Man stiller et ændringsforslag, der ikke lever op til det formål, man har, uanset hvor godt formålet er, og jeg deler sådan set formålet; jeg ønsker, at vi skal bruge mere på at afhjælpe den forfærdelige situation. Jeg tror på, at Aleppo for den globale verden bliver en skamplet for vores generation i forhold til, hvor svagt vi har grebet ind.

Sagen er bare, at det, der skal til for at stoppe konflikten i Aleppo, viger ikke bare det danske Folketing, men hele den vestlige verden tilbage fra, nemlig at opskalere den militære konflikt for at stoppe Assad, for at stoppe Iran og deres protegé Hizbollah, for at stoppe Putin. For vi risikerer at gøre noget, der i forvejen er forfærdeligt til en endnu værre storskalakonflikt, og derfor er der den her tilbageholdenhed med at sætte militær ind i en militærkonflikt.

Jeg deler ønsket om, at vi bruger flere penge på at hjælpe i katastrofeområder som Aleppo, jeg deler ønsket om, at vi skal bruge flere penge, end vi normalt gør fra dansk side, ved at hjælpe ved humanitære kriser. Det er derfor, regeringen har afsat det højeste beløb nogen sinde på noget finanslovsforslag til humanitær hjælp. 2.375.000.000 kr. er det højeste beløb, også inflationsrenset, der nogen sinde har været afsat til humanitær bistand. Det afsættes med det finanslovsforslag, der forhåbentlig vedtages om lidt. Men ønsket om at hjælpe mere, hvor menneskeligt begrundet det end er, løses ikke ved ændringsforslaget, det løses ved, at det aktstykke, som vi også snakkede om på samrådet i morges, bliver godkendt af Finansudvalget, så midlerne kan komme i brug, så de planlagte, tilrettelagte indsatser, der ligger bag de 525 mio. kr., kan sættes i værk til hjælp for nødstedte, til hjælp for folk i Syrien, til hjælp for syrere, der er flygtet ud, og ikke mindst til hjælp for de mange børn rundtomkring i flygtningelejre, der i dag ikke har mulighed for at få en skolegang.

Så jeg håber, at vi kan tage det her på den faglige måde. Ændringsforslaget løser ikke problemet, aktstykket løser heller ikke hele problemet, men det er en hjælp – vores hjælp til at løse problemet. Derfor kan vi ikke støtte ændringsforslaget.

Tak til ministeren. Så er der en række korte bemærkninger. Først er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Først og fremmest en tak til finansministeren for sagligt at gøre rede for, at det ikke er sådan, at det aktstykke 40, som ligger i Finansudvalget, og som nok skal blive færdigbehandlet i dag, sender 0,5 mia. kr. til indsatsen i Aleppo. Det indtryk kunne man nemlig godt få, hvis man fulgte med i, hvad der blev sagt i medierne i går aftes. Der vil blive brugt nogle midler i Syrien, og der vil blive brugt endnu flere midler i Syriens nærområder, og alle de indsatser er gode og fornuftige, og dermed er denne diskussion jo alene et spørgsmål om, hvorvidt man skal bruge flere midler end det eller ej. Og i forhold til det må jeg bare anholde det synspunkt, at det skulle være sådan, hvis man vedtager et forslag nu, som disponerer over midler i finansloven 2017, at man så ikke allerede nu kan gå i gang med en planlægning af, hvordan de midler så i givet fald skal udløses. Og jeg går også ud fra, at finansministeren kan bekræfte, at man så i givet fald vil kunne udbetale dem den 1. januar 2017 ved midnatstid.

Ministeren.

Der står, at man skal sende 200 mio. kr. ekstra i akut humanitær nødhjælp til Aleppos civile ofre inden nytår 2017. Det er det, der står i bemærkningerne til det ændringsforslag, der er stillet. Jeg vil bare sige, at det juridisk ikke kan lade sig gøre, for ændringsforslaget giver ikke hjemmel til at bruge 200 mio. kr. inden nytår 2017. Udfordringen i forhold til det juridiske grundlag er, at det, som man skriver i bemærkningerne, ikke løses med ændringsforslaget.

Vi har fremsat et aktstykke, som giver 525 mio. kr. til nødhjælp. Aleppo er en by, som det er svært at hjælpe i direkte, fordi der stadig væk bombes. Der er jo ikke en våbenhvile, der gør, at man kan sende nødhjælpsarbejdere ind. Skal man hjælpe ofrene fra Aleppo, skal man hjælpe dem dér, hvor de er, og dér, hvor vi kan komme til dem, og de er i byerne omkring, de er i nabolandene. Det er det, som aktstykket hjælper med. Og derfor håber jeg, at vi får aktstykket igennem i dag, så vi kan starte de gode projekter, der ligger i det.

Tak. Hr. Benny Engelbrecht.

Vi diskuterer ikke, hvorvidt det, regeringen allerede har planer om at sende af sted, skal sendes af sted eller ej. Jeg vil endnu engang gerne bede finansministeren om at bekræfte, at der ikke er og aldrig har været tvivl om, at de penge nok skal komme af sted. Det fik ministeren jo også klar besked på i Finansudvalget, da vi havde samråd i dag.

Derimod handler diskussionen om, hvorvidt der kan sendes flere midler til det her område. Jeg går også ud fra, at ministeren anerkender, at den samlede opposition har et brændende ønske om, at det finder sted, uanset hvilke juridiske spidsfindigheder ministeren i øvrigt prøver at finde for at undgå den situation.

Værsgo til ministeren.

Jeg prøver ikke at undgå noget ved hjælp af juridiske spidsfindigheder. Jeg kigger på, hvad det er for et ændringsforslag, der er blevet stillet, og siger, at det ændringsforslag, der er blevet stillet, ikke lever juridisk op til det ønske, det er udtryk for. Det ville jeg gerne have haft var anderledes – især nu, når man er finansminister, ville man da gerne kunne flytte lidt rundt på nogle penge, men jeg tror, vi alle sammen er enige om, at det kan man heldigvis ikke, og en ændring til finansloven for 2017 kan ikke ændre, hvad man har hjemmel til at gøre i 2016. Så det, der bliver bedt om i bemærkningerne, løses ikke med dette forslag.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det aktstykke, vi har diskuteret så meget, er jo blevet omtalt, som også min kollega var inde på, som om det egentlig var det samme som det, vi foreslår. Altså, der var ½ mia. kr. på vej til Aleppo. Og de penge er jo udmøntet. Er det ikke rigtigt, at ud af de ti indsatser er der fire, der går til Irak, en, der går til Libyen, en, der går til langsigtede indsatser i mellemindkomstlande i Mellemøsten, og en, der er et uddannelsesprogram? Og så er der nogle andre, et par stykker, som handler om Syrien. Men der er ikke nogen af de udmøntede penge, hvor der er sat projekter på, som går til en her og nu-indsats i Aleppo, og det er jo det, vores forslag går på.

Værsgo.

Aleppo er en by, der bliver bombet dagligt. Vi ser det i fjernsynet, vi oplever det via sociale medier. Det er en by, som det har været svært at nå til med nogen former – nogen former – for nødhjælp. Der er gentagne appeller om at holde en våbenhvile, således at man kan få nødhjælpen frem. Hvis man skal hjælpe Aleppos ofre, skal man hjælpe dem, der er kommet ud af Aleppo. Jeg ville ønske, det var modsat. Jeg ville af hele mit hjerte ønske, at det var muligt at sende nødhjælp, fødevarer, medicin, sygehuse ind, så man kunne hjælpe de borgere, der stadig væk er i Aleppo. Det er ikke til at gøre i en situation, hvor bomberne stadig væk regner ned over bydelene.

Derfor er det, at regeringen har foreslået at bruge 525 mio. kr. på at hjælpe ofrene i Aleppo dér, hvor de er, nemlig i omegnene, andre steder, inklusive i Syrien, og bruge FN's hjælp til nærområderne, til Syrien ad den vej, vi bruger til at levere nødhjælpen ind. Men fru Lisbeth Bech Poulsen forholder sig ikke til, at det ændringsforslag, der er stillet, ikke frigør en krone på den her side af nytår til at sætte noget i gang.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg prøvede egentlig bare stille og roligt at være lidt saglig om, hvad den her diskussion handler om. For i forhold til den diskussion, der har været, og det, regeringen siger, skulle man tro, at der ville gå ½ mia. kr. til Aleppo i morgen. Og så siger jeg bare: Alle projekterne er jo udmøntet. Det er gode projekter, men det er mange forskellige steder: Afrikas Horn, Afghanistan osv. Det er langsigtede projekter, og pengene er udmøntet.

Vores forslag er, at vi bruger 200 mio. kr. af de reserver, der er på finansloven, til hjælp i Aleppo. Så kan det godt være, det af tekniske grunde bliver nødt til at komme dagen efter nytår, men det skal være til akut nødhjælp. Og det passer ikke, at der ikke kan komme nødhjælp ind i Aleppo. Røde Kors er til stede, Oxfam har sikret rent drikkevand i Aleppo. Den vestlige del af Aleppo kan man sagtens operere i. Så man kan godt lave hasteindsatser her og nu i Aleppo.

Værsgo.

Det er også derfor, vi i aktstykket støtter nogle af de initiativer, der er til at kunne hjælpe igennem FN og andre, for at gøre det. Vi er så også opmærksomme på, at der er andre byer end præcis Aleppo. Det er sådan, at når vi kommer på den anden side af nytår, som fru Lisbeth Bech Poulsen nu nævnte, så har regeringen afsat ikke bare 200 mio. kr., men næsten 2,4 mia. kr. til humanitære indsatser, til at kunne hjælpe, til at kunne tage hånd om det her. Så er det muligt med udviklingsministerens og med Finansudvalgets tilskyndelse at tage fat på den store pose penge, der er, i stedet for at fokusere på det her ændringsforslag, som ikke løser det, der står i bemærkningerne.

Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Finansministeren har fuldstændig ret i, at hvis de her penge skal af sted nu, kræver det et aktstykke fra regeringen. Hvis regeringen stemte for dette forslag, ville den jo nok også levere det aktstykke til Finansudvalget i eftermiddag eller i morgen, eller hvornår det nu måtte være parat. For ganske som vi har hørt, er der en appel, ikke bare fra Dansk Røde Kors, men fra FN. Der mangler midler lige nu og her. Der er ikke aflyst nogen problemer. Der er tværtimod et skrigende behov for yderligere midler, og et aktstykke fra regeringens side vil både kunne løse ministerens juridiske problem og imødekomme de trængende i Aleppos behov for yderligere hjælp.

Når vi anfører, at pengene kan tages fra de generelle reserver i 2017, så er det, fordi vi er helt overbevist om, at der bliver penge tilovers, fordi der kommer langt færre asylansøgere til Danmark, end regeringen estimerer i dens økonomiske redegørelse.

Værsgo.

Hvis man ønsker at få nødhjælp hurtigt af sted, er det sådan, at Finansudvalgets egen beretning om forretningsordenen, § 6.2.2.2, andet afsnit, siger, at man godt kan undlade at have opsættende virkning i de spørgsmål, der bliver stillet. Så Finansudvalget kunne have stillet alle de spørgsmål, de ville, og de 525 mio. kr. kunne være kommet af sted tidligere. Det drøftede vi i morges, og sådan er det.

Det, der er spørgsmålet nu, er, hvad der sker, når vi kommer ind i næste år. Vi kan ikke starte med at disponere midler på tillægsbevillingen, og vi kan ikke bruge besparelser i år næste år. Vi skal bruge de midler, der bliver afsat, og der er afsat midler – ikke bare 200 mio. kr., men faktisk næsten 2,4 mia. kr. – næste år. Hvis hr. Martin Lidegaard får ret og antallet af asylansøgere bliver lavere end det, der er skønnet, vil regeringen tilbageføre midler, sådan at råderummet til nødhjælp og udviklingsbistand på § 6.3 bliver større. Så får man de muligheder for at gøre noget ekstra, præcis som vi har gjort det i år, hvor antallet af asylansøgere er blevet lavere og vi derfor har fået midler frigjort.

Hr. Martin Lidegaard.

Man kan altså desværre godt få det indtryk, at finansministeren prøver at få det til at gå teknik i det her. Det er meget enkelt: Hvis finansministeren ville, kunne han lave et aktstykke, der blev vedtaget i morgen, og som sendte 200 mio. kr. af sted til Aleppo. Det er sådan set det, det her handler om. De 525 mio. kr., vi sender af sted i dag, går ikke til Aleppo, som vi har hørt. De kan forhåbentlig komme nogle flygtninge til gavn, men de hjælper ikke Aleppo i den nuværende situation. Vi ønsker tilført 200 mio. kr. yderligere. Og det er jo ikke korrekt, at når man laver det endelige regnskab i 2017, kan pengene bruges med tilbagevirkende kraft i 2016. Det er derfor, vi har stillet ændringsforslaget.

Værsgo.

Jeg er glad for, at oppositionen nu begynder at snakke om nye aktstykker i stedet for at snakke om ændringsforslaget. Jeg tager det som udtryk for, at oppositionen erkender, at det ændringsforslag, der er stillet, ikke giver mulighed for, at man i 2016 kan bruge 200 mio. kr. ekstra, for det gør det nemlig ikke. Når vi kommer på den anden side af nytår, er der en ny finanslov. Der har regeringen valgt at afsætte et historisk højt beløb til brug for humanitære indsatser, helt præcis 2,375 mia. kr. Det er en rigtig god sum penge, der kan bruges bl.a. til Aleppo, men også til andre konfliktområder, der måtte være. Og jeg mener, vi skal tage fat på at bruge de midler, der er afsat, og som bliver frigjort på den anden side af nytår.

Tak for det. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Udenrigsministeren beskriver en situation, hvor vi ikke kan hjælpe i Aleppo, fordi bomberne falder. Og det er jo rigtigt, at der i lang tid har været en situation, hvor det har set sådan ud.

Det, alt tyder på nu, er, at kampene er ved at høre op, og det giver en unik mulighed for faktisk at komme ind og hjælpe. Og det er også rigtigt, at det er der, som hr. Martin Lidegaard siger, flere store internationale organisationer, herunder også FN, som beder om hjælp til. Det er bare lige for at få det på det rene.

Jeg vil også lige sige noget i forhold til al den her snak om teknik osv. osv. Udenrigsministeren sagde jo – og det synes jeg er et rigtig godt tilsagn – at vi nok alle sammen er enige om, at der skal hjælpes.

Kan udenrigsministeren så ikke – og det er mit spørgsmål – tage initiativ til, og jeg håber at få et ret klart svar på det, at der bliver udarbejdet et aktstykke?

Vi vil meget gerne mødes i Finansudvalget, også selv om det bliver ind i juleferien, men altså at der kan udarbejdes et aktstykke hurtigst muligt, så der i år kan afsættes penge til en akut hjælp til Aleppo. Et forslag kunne være 200 mio. kr., for det er det, vi regner med bliver i overskud på reserverne på grund af det lavere asyltal. Vil regeringen tage initiativ til det?

For hvis ministeren kan love det her, tror jeg sådan set, at man kunne trække det ændringsforslag tilbage, hvis det er det, regeringen ser som et problem.

Tak. Ministeren, værsgo.

Det er sådan, at for at man kan bruge penge, skal man have dem finansieret. Og jeg deler ikke vurderingen af, at der så at sige bliver penge i overskud.

Jeg deler vurderingen af, at vi kommer til at leve op til at bruge mindst 0,71 pct. af BNI i udviklingsbistand, når OECD opgør tallet for 2016, så jeg deler ikke holdningen om, at der er penge i overskud.

Til gengæld ved jeg, at der er penge på finansloven for 2017. Der har regeringen nemlig afsat ikke bare 200 mio. kr., men næsten 2,4 mia. kr. på nær nogle få millioner. Og det er de midler, jeg mener man først og fremmest skal sætte i spil. Midlerne er finansieret, de er fundet, de er afsat.

Hvis der i løbet af 2017 så enten opstår den situation, at midler frigøres på grund af et lavere antal asylansøgere, eller at der af andre grunde er et politisk ønske om yderligere at gøre noget ud over de 2,4 mia. kr., så kan Folketinget tage stilling til det.

Men vi kan ikke på noget sagligt grundlag nå at lave en beslutning om en konkret udmøntning af midler på den her side af nytår. Ej heller hvis der skulle være politisk vilje til det.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted.

Det synes jeg lyder meget mærkeligt, men jeg forstår det sådan, at svaret er nej. Finansministeren sagde lige før, at vi var enige om, at der skulle gøres noget, men oppositionen har altså gjort det på en teknisk set forkert måde.

Men nu er vi kommet ind til benet, nemlig det politiske spørgsmål: Finansministeren vil altså ikke være med til at finde de her penge gennem et aktstykke i Finansudvalget.

Det er jo så der, skillelinjen går, altså om man akut vil finde nogle midler, der kan udløses nu på et finansudvalgsmøde en af de kommende dage, til den forfærdelige situation, der er i Aleppo, eller om man ikke vil. Og det vil regeringen så ikke.

Det er vel det, der står tilbage.

Finansministeren.

Den 30. november oversendte regeringen at aktstykke om at udmønte 525 mio. kr. til hjælp til krigens ofre i Irak, Syrien og nabolandene. Der har Finansudvalget valgt, at det først skal forhandles endelig færdigt. Det bliver måske senere i dag; jeg har hørt fra mange, at det bliver senere i dag, og det håber jeg virkelig.

Når vi kommer ind i næste finansår, har vi ikke bare 200 mio. kr., men 2,4 mia. kr., som vi skal udmønte til humanitær bistand rundtomkring i verden, og det synes jeg er den rigtige vej at gå. For der er ikke et ledigt råderum i 2016, man pludselig kan hive ned fra loftet og bruge på noget andet.

Regeringen har anvist 525 mio. kr. til nødhjælp, og de kan komme af sted og arbejde, hvis Finansudvalget giver grønt lys for det i dag.

Tak for det. Fru Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Sidste år så vi en drastisk udviklinger i antallet af asylansøgere, der kom til vores land. Det betød, at regeringen justerede tallet, som lå til grund for den måde, vi beregnede vores budgetter på. Det var med god ret, synes jeg. I år ser vi nogle tilsvarende store udsving, bare i modsat retning. Vi startede med at tro, at der kom 25.000, så blev det til 10.000, og nu ser det ud, som om at vi, medmindre det eksploderer de sidste 2 uger, ender på maksimum 6.000 i år. Alligevel regner regeringen med, at antallet af asylansøgere i 2016 vil blive på 10.000.

Hvis man nu justerede tallet ned, præcis som man gjorde sidste år, så ville det betyde, at det aktstykke, vi har diskuteret her til morgen, og som skal behandles senere i dag i Finansudvalget, ikke ville indeholde 525 mio. kr. til de meget vigtige indsatser, som ministeren også har redegjort for, men et endnu højere beløb. Hvorfor vil man ikke gøre det? I stedet for taler man om, at der er tekniske forhold og alt muligt, der gør sig gældende. Jeg tror på ministeren, når ministeren siger, at han oprigtigt ønsker at gøre noget, men så siger jeg bare, at så må man enten justere asyltallet, så beløbet kan blive endnu højere end de 525 mio. kr., eller også må man lave et aktstykke eller stemme for det her ændringsforslag. Et eller andet må vi da kunne blive enige om at gøre ekstraordinært i den her ekstraordinære situation.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Jamen jeg håber også, at vi kan blive enige med Finansudvalget om, at man får sendt de 525 mio. kr. af sted. Tallet er i øvrigt højere – hvis man tager aktstykke nr. 40 i sin helhed, kan man se, at det er 938,3 mio. kr., der bliver tilbageført på grund af lavere udgifter til asylansøgere. Men som vi også har været inde på, så er reglerne for DAC i forbindelse med asyludgifter, at man har en 12-månedersperiode, hvor man opgør, hvor meget træk der er for den enkelte asylansøger. Det betyder, at de udgifter, vi har i år, altså påvirkes af, hvor stor en gruppe mennesker der kom og søgte asyl i løbet af 2015.

Derfor er den sammenligning, der bliver foretaget, mellem de øjeblikkelige asylansøgertal og den udgift, der skal medregnes til DAC-udgifter, en forkert sammenligning, desværre. Det ville jo have været meget lykkeligere, hvis man i en situation som denne, hvor der er så stort behov for udviklingsbistand rundtom i verden, kunne have frigjort et større beløb end det, som regeringen har valgt. Jeg håber, beløbet bliver sendt af sted, for de 525 mio. kr., regeringen ønsker at sende af sted, er der rigtig meget behov for i Aleppo og andre steder.

Tak. Og igen, fru Ane Halsboe-Jørgensen, værsgo.

Hvis man lavede justeringen, præcis som man gjorde sidste år, på baggrund af store udsving, ville tallet være endnu højere. For det ville betyde, at man indregnede, at der kom færre asylansøgere til Danmark. Så ville vi slet ikke have nogen som helst palaver, for så ville den her ekstra øgede indsats til en akut situation i Aleppo kunne indarbejdes der. I stedet for forsøger ministerens kollega, udviklingsministeren, at sige, at det er politiske drillerier, at det er diverse skældsord, i stedet for at anerkende, at det bare er et spørgsmål om en akut situation, og at vi er nogle, der synes, vi burde kunne finde fælles fodslag om at skrue endnu højere op. Jeg tror egentlig, at ministeren inderst inde gerne vil.

Værsgo.

Jeg vil bare gentage, som jeg også sagde i Finansudvalget, at når OECD endegyldigt opgør vores bistandsprocent for 2016, så garanterer jeg, at den lander højere end 0,71 pct. af BNI. Det er jeg ret sikker på, og derfor er der ikke frigjorte midler, der pludselig kommer dumpende ned. Vi har jo vurderet, hvad der er af frigjorte midler, og det er derfor, vi overfører præcis 938,3 mio. kr. Ud af dem kommer der nogle til nødhjælp i og omkring Syrien.

Finansudvalget har ret til at stille alle de spørgsmål, de har. Men de har også ret til at sige, at selv om de stiller spørgsmål, så har det ikke opsættende virkning, så kan man afgøre sagen. Jeg håber, den bliver afgjort i dag, ikke bare for Folketingets skyld, men især for modtagernes skyld.

Tak for det. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes ikke, det her er noget skønt syn, og jeg er lidt flov over, at det sendes ud i hele landet – at store hanelefanter stamper græsset ned, imens vi kunne samles om at tage et skridt mere, fordi vi alle sammen ved, at der er penge til det. Paragraffer fyger igennem luften, armene slås ud, og der siges: Jamen det kan ikke lade sig gøre. Og der peges fingre ad hinanden. Jeg er flov over at være med her, og at vi ikke kan samles om det – at befolkningen i den her alvorlige situation skal se på, at man råber ad hinanden og slår paragraffer i hovedet på hinanden. Jeg tror, at danskerne forventer, at regeringen prøver at samle og ikke at sprede og lade være med at råbe ad hinanden og vise, at vi godt kan handle samlet. Det vil jeg gerne appellere til. Jeg ved, at ministeren kan lave et aktstykke. Jeg ved, at ministeren kan forberede, at der den 2. januar bruges de her 200 mio. kr., hvis vi beslutter det i dag. Det gør mig meget, meget ked af det, at vi så ikke kan finde sammen. Hvor er den visionære, samlende, handlende regering, som skulle prøve at samle det her i Folketinget i stedet for at splitte det hele ad i atomer? Nej, hvor er jeg ked af det.

Værsgo.

Jamen jeg er da lige så ked af, at vi er nødt til at stå her og diskutere et ændringsforslag, som ikke lever op til de intentioner, der ligger bag det. Sådan som det blev præsenteret – og jeg har jo kun, hvordan oppositionen valgte at præsentere det i medierne i går, og så skal jeg ikke sige, hvem der var hanelefant eller andet – så gik man ud og trompeterede, at nu ville man sørge for, at der kunne sendes 200 mio. kr. af sted med det samme. Men man stiller et ændringsforslag, der ikke lever op til det. Det er jeg da nødt til at påpege. Jeg er da nødt til at påpege, at alle de intentioner, man fortalte om i medierne i går, lever ændringsforslaget ikke op til. For jeg er som minister er ansvarlig for, at lovgivningen holdes.

Hvis man ønsker midlerne af sted hurtigst muligt, er det det aktstykke, regeringen oversendte den 30. november, som Finansudvalget valgte at udsætte behandlingen af sidste torsdag, som man kan færdiggøre i dag. Det er det aktstykke, der kan sørge for, at vi kommer i gang med at hjælpe hurtigst muligt. På den anden side af nytår er der et nyt budgetår. Der er næsten 2,4 mia. kr. at tage hul på. Det ser jeg frem til vi vil gøre.

Tak for det. Så er det igen hr. Christian Juhl. Værsgo.

Kan ministeren slet ikke se, hvad han gør nu? Han fortsætter bare og siger: Jeg kan jo ikke andet! Jo, det kan ministeren. Hvis ministeren vil samle den her flok af mennesker, som er dem, der bestemmer over økonomien i landet i øjeblikket, så kan han gøre to ting: Han kan lave et ekstra aktstykke, eller han kan gøre ekstra 200 mio. kr. klar til den 2. januar, og Folketinget står samlet bag ved ham. Han kan også vælge at sige: Nu skal jeg vise, hvem der bestemmer her i forretningen, og så splitte lortet ad og vise befolkningen, at her vil vi ikke noget sammen. Hold op, hvor er jeg ked af det.

Altså, man er simpelt hen nødt til at forstå, at bandeord ikke er acceptable i det danske Folketing.

Værsgo.

Jeg står i en situation, hvor jeg ikke med det ændringsforslag, der er, kan frigøre midler til brug i 2016. Jeg er jo ikke mere naiv, end at jeg ikke godt ved, hvorfor oppositionen gik ud i pressen i går og sagde, at nu ville de bringe 200 mio. kr. i spil med det samme i 2016. Det ved jeg da godt. For man havde en demonstration nede på Slotspladsen, man gerne ville være populær over for. Det var helt fint spil, men det er altså ikke mig, der startede den her diskussion om at bruge 200 mio. kr. med et ændringsforslag. Det er oppositionen. Nu må oppositionen da så bare stå ved, at det, man har foreslået, ikke kan lade sig gøre. Det kan godt være, man har fortrudt metoden. Så skulle man bare være ærlig og sige det.

Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Jeg synes, den sidste kommentar til hr. Christian Juhl var upassende, om at stå nede på Christiansborgs Slotsplads for at lave spin. Det må jeg nok sige. Det var der rigtig, rigtig mange danskere der gjorde, fordi de ting, der foregår i Aleppo og i Syrien i det hele taget, er helt uhyrlige. Og den danske befolkning har behov for at vise, at de bakker op og væmmes ved de ting, der foregår.

At sige, at det her ændringsforslag så også er for at lave spin, berører mig rigtig, rigtig meget. For det første har regeringen jo helt generelt skåret udviklingsbistanden ned til 0,71 pct. For det andet ved vi, at det skøn, der bliver foretaget i år, ikke lander på 0,71 pct. Det bekræftede finansministeren også i morges, nemlig at det indtil nu kun er landet på 0,698 pct., og det er altså 240 mio. kr. Det retter man så op på senere, får vi at vide. For det tredje har regeringen valgt ikke at nedjustere antallet af flygtninge fra 10.000 til 6.000, på trods af at vi ved, at det ikke lander på 10.000 i år. Og det er jo de penge, som vi siger vi vil have ud at arbejde med det samme. Vi siger: Lad så da få lavet det aktstykke, så vi kan få de penge af sted lige med det samme. Og ja, rent teknisk hedder den 1. januar.

Værsgo til ministeren.

Altså, man behøver ikke hidse sig op over, at man er kommet med et ændringsforslag, der bare ikke kan lade sig gøre. Det er ikke min skyld. Sagen er jo, at man i går gik i pressen med et løfte om, at nu ville man sørge for, der kom 200 mio. kr. af sted i 2016. Men man havde ikke gennemtænkt, hvad der så i givet fald skulle til for det. Oppositionen må klare internt, hvem der har vildledt hvem. Jeg har ikke vildledt nogen. Jeg har sagt direkte, at når OECD opgør resultatet for Danmark for 2016, vil det vise, at vi ligger med en udviklingsbistand, der er på 0,71 pct. eller højere. Og det står jeg ved.

Jeg ser gerne, at pengene kommer af sted. Det var også derfor, vi forsøgte at få dem sendt af sted tidligt med et aktstykke fra den 30. november, som Finansudvalget så valgte ikke at færdigbehandle i sidste uge. Det kan man vælge at gøre i dag, og det håber jeg, for så kommer vi i gang med at afhjælpe noget af den lidelse, vi ser i Syrien, i Irak og i nabolandene.

Fru Josephine Fock.

Jeg synes, det er utilstedeligt, at finansministeren blander de to ting sammen. Det synes jeg virkelig det er. Det er jo to forskellige ting, vi snakker om. Vi snakker om, at vi gerne vil have nogle penge af sted nu og her, og hvis finansministeren bakker op om det, ja, så er det finansministeren, der står for teknikken i at sørge for, at det fungerer. Og det forventer jeg sådan set af finansministeren. Finansministeren kunne fuldstændig aktivt af sig selv vælge at nedskrive antallet af flygtninge fra 10.000 til 6.000, ligesom Finansministeriet sidste år, da vi så de mange flygtninge, valgte at opjustere tallet. Så det kunne finansministeren aktivt vælge at gøre, for så ville det være et andet tal, der stod i det aktstykke, og som vi så sendte af sted.

Værsgo.

Men jeg vælger ikke noget. Jeg reagerer på den beregning, der er på, hvilke udgifter der er ved at modtage asylansøgere. Og med et 12-måneders ophold, hvor udgifterne skal medregnes, påvirkes udgifterne i år af den store gruppe af asylansøgere, der kom sidste år. Der kom 5.000 asylansøgere alene i november sidste år. Det påvirker helt ind i år, hvor mange udgifter der skal medregnes i DAC-opgørelsen.

Jeg har handlet. Jeg har sammen med udviklingsministeren lagt et aktstykke i Finansudvalget. Det har Finansudvalget endnu ikke handlet på. Når vi kommer på den anden side af nytår, er der friske penge så at sige. Der er næsten 2,4 mia. kr. at bruge, som man kan tage hul på til at afhjælpe humanitære katastrofer rundtom i verden, og det håber jeg Folketinget vil bakke op om.

Tak. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg var lidt forbløffet i går, for jeg synes egentlig, der lå et rigtig fornuftigt forslag, som først De Radikale og så hele rød blok bakkede op om, om at sende 200 mio. kr. i nødhjælp ned til Aleppo. Alle kan se, at der akut brug for det, og det er jo ganske enkelt ikke rigtigt, at nødhjælp ikke gør gavn i Aleppo lige nu. Det gør den. Der er allerede nødhjælpsorganisationer dernede.

Det valgte regeringen at sige man ikke ville bakke op om. Men ikke nok med det prøver regeringen så at spinne en historie om, at rød blok har blokeret for 525 mio. kr., der kunne være gået til nødhjælp i Aleppo. Regeringens udviklingsminister skriver endda på sin facebookprofil, at der ligger et politisk drilleri bag, at man nu ikke sender 525 mio. kr. af sted til nødhjælp, penge, som kunne have reddet liv.

Nu vil jeg gerne spørge: Præcis hvor mange af de der 525 mio. kr. – for jeg står med listen her – som regeringen siger rød blok har blokeret for, og som kunne være gået til nødhjælp i Aleppo, er egentlig planlagt til nødhjælp i Aleppo, og præcis hvor mange af de penge er planlagt til nødhjælp i Syrien?

Ministeren.

Når hr. Jacob Mark står med listen, kan han jo bare selv læse op, og dem, der ikke har listen, kan se den på Folketingets hjemmeside under aktstykke nr. 40.

Men hr. Jacob Mark kunne bruge tiden på at spørge sin sidekammerat fru Lisbeth Bech Poulsen, om det ikke er rigtigt, at Finansudvalgets Forretningsorden, artikel 6.2.2.2, andet afsnit, giver mulighed for, at selv om der bliver stillet spørgsmål, kan man godt færdiggøre et aktstykke, og at Finansudvalget dermed i torsdags kunne have færdiggjort aktstykket og sendt for 525 mio. kr. af sted, samtidig med at der blev stillet spørgsmål.

Når nogle valgte ikke at færdiggøre det og dermed udsatte, at de 525 kr. kom af sted, så kan man vel godt kalde det en eller anden form for politisk dril.

Værsgo, hr. Jacob Mark.

Kernen er jo, at regeringen har sagt, at man kunne have sendt 525 mio. kr. af sted til nødhjælp i Aleppo og Syrien. Men det er ikke rigtigt. Den her liste viser jo, at de penge skal bruges på projekter mange andre steder end i Syrien, og at det ikke er nødhjælpspenge til Aleppo.

Derfor spørger jeg ministeren igen: Hvor mange af de 525 mio. kr. skulle gå til nødhjælp i Aleppo? For det er jo det, det forslag handler om, altså at der er brug for 200 mio. kr. til en akut indsats i Aleppo nu.

Så hvor mange af de 525 mio. kr., som regeringen er blevet ved med at snakke om i går og i dag, går egentlig til nødhjælp i Aleppo?

Ministeren.

Men prøv lige at høre her: Nogle af de midler afsættes til organisationer, der arbejder bredt. Der er f.eks. de 75 mio. kr. til Education Cannot Wait, som hjælper mange steder. Og jeg ved ikke, præcis hvordan den tidligere britiske premierminister Gordon Brown og Education Cannot Wait vil fordele de 75 mio. kr., vi vil afsætte, på Aleppo eller Palmyra eller andre byer, der har brug for nødhjælpen.

Derfor kan jeg ikke give et præcist tal, og jeg tvivler faktisk også på, at hr. Jacob Mark kan give et præcist tal på, hvordan de organisationer, vi støtter med aktstykket, vil bruge pengene i Aleppo eller andre steder.

Det, vi kan sige, er, at de 525 mio. kr. kunne være sendt af sted allerede for en uge siden til hjælp for ofrene for krigen i Syrien og Irak og for at hjælpe dem, der er både i Irak, Syrien og nabolandene.

Tak. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke forstå den her diskussion. Jeg tror ikke, at der er bare et eneste af de mennesker, der er ramt i Aleppo, som går op i, om vi bruger 0,7 pct. Og jeg tror ikke, at der er et eneste af de mennesker, som går op i finansministerens juridiske begrundelse for, hvorfor vores ændringsforslag er forkert, eller som går op i, om der er lavet politisk spin. Og vi kan jo høre på svarene på spørgsmålene, at det heller ikke er de 525 mio. kr., som regeringen ønsker at bruge, som nødvendigvis ender der. Derfor er mit spørgsmål bare til regeringen og finansministeren, som jo har ansvaret: Hvis man ønsker at bruge 200 mio. kr. ekstra i Aleppo, hvordan gør vi det så?

Jeg skal lige sige, at der desværre ikke kan komme flere på talerlisten, for nu bliver tiden brugt på dem, der allerede har tegnet sig ind.

Værsgo.

Vi har ønsket at støtte i både Aleppo og de andre byer i Irak og Syrien, som er hærget af den her forfærdelige konflikt. Det har vi valgt at gøre, og vi vælger at gøre det ved i 2017 at afsætte det højeste beløb til humanitær bistand, der har været på nogen dansk finanslov, nemlig næsten 2,4 mia. kr. Det er midler, som både går til FN-organisationer, men også til konkrete projekter rundtomkring i verden. Det kan vi tage hul på, lige så snart kalenderen viser 2017, og det gør den lige om lidt.

Jeg kunne sådan set godt tænke mig, hvis det havde været muligt, at stille et modspørgsmål til hr. Jens Joel om, om hr. Jens Joel mener, at det var klogt, da man i Finansudvalget valgte at udsætte behandlingen af det aktstykke, der så kunne have startet hjælpen til de mange ofre, der er. Var det klogt, at Finansudvalget valgte ikke at sætte det aktstykke i kraft, og at man ikke stillede spørgsmålene bagefter? For så kunne vi have hjulpet tidligere, end vi kommer til nu.

Værsgo, hr. Jens Joel.

Nu har vi så haft en times diskussion om, hvem der har gjort noget klogt hvornår, og vi er ikke kommet et skridt nærmere en afklaring af det centrale, nemlig om regeringen ønsker at bruge 200 mio. kr. mere, end man ellers havde planlagt, på målrettet hjælp til Aleppo.

Hvis man gør det, har vi jo ikke noget problem. Men hvis regeringen ønsker at gemme sig bag juridiske spidsfindigheder eller beregninger, har vi en politisk uenighed, og det er den, vi diskuterer nu, og det er derfor, vi skal stemme om det her ændringsforslag. Men det er ministeren, der har muligheden for at vise, hvordan vi kan gøre det, så de 200 mio. kr. kan komme af sted nu.

Værsgo.

Jeg fik ikke noget svar på, om hr. Jens Joel mente, at det var klogt, at Finansudvalget udsatte behandlingen. Det tager jeg som et udtryk for, at vi er enige om, at det ikke var særlig klogt. Det tror jeg der er nogen der fortryder i dag.

Det, der er sagen, er, at vi står med et ændringsforslag, som ikke ændrer noget som helst på, hvad vi kan gøre nu og her i forhold til Aleppo. Når vi lige om lidt kommer ind i 2017, har vi en ny pose med knap og nap 2,4 mia. kr. til nødhjælp i nærområderne.

Det glæder jeg mig til, og jeg glæder mig over, at der allerede er en aktiv indsats i gang for at forsøge at få udmøntet de her midler konkret. Hvordan de bruges, afhænger af, hvordan de bliver udmøntet i form af aktstykker i Finansudvalget.

Tak. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Når jeg har skrevet mig på, er det for at sende en appel til finansministeren – en appel om, at finansministeren klart fortæller os, hvorfor regeringen ikke vil give 200 mio. kr. ekstra i form af et aktstykke. For det er jo en mulighed. Vi kan jo trække det her ændringsforslag. Det eneste, vi vil, er, at vi vil have handling. Vi vil have ekstra penge akut til nødhjælpsindsatsen i Aleppo, til at udnytte den situation, der heldigvis er lige nu, hvor der er en våbenhvile. Så jeg sender en appel, som jeg håber finansministeren vil gribe. Grib da den mulighed for at få samlet Folketinget med et aktstykke lige om lidt. Er det ikke noget, som finansministeren kunne overveje?

Værsgo.

Jeg har lært på den korte tid, at som finansminister skal man overveje mange ting. Men man skal også overveje, hvordan man bruger de midler, der er til rådighed. Og i 2016 har regeringen lagt op til at bruge 525 mio. kr. ekstra på nødhjælp. Det gør vi, lige så snart Finansudvalget accepterer, at aktstykket går igennem. Jeg kunne sende appellen den modsatte vej og sige: Lad os nu få de penge frigivet. Så kan vi tage en polemisk diskussion bagefter om, hvorvidt man har vurderet rigtigt eller forkert på nogle asylskøn, når man så bare tager hele regelsættet omkring DAC med undervejs. For regeringen har handlet. Regeringen har taget initiativ til, at vi kan hjælpe ofrene i og omkring Syrien og Irak – de mange konfliktofre, der har været, for den forfærdelige situation, der er. Vi handler faktisk, hvis vi kan få lov af Finansudvalget.

Lige om lidt skriver vi 2017. Der har vi også handlet. Der har vi afsat 2,4 mia. kr. mere, end der var i nogen af de finanslove fra den regering, som hr. Nikolaj Villumsen støttede for få år siden. Det er også at handle. Det er at handle rigtigt og sætte pengene af, så de kan bruges i det kommende finansår. Det handler vi også på, lige så snart finansloven er vedtaget her om lidt.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Enhedslisten har ikke stillet spørgsmål med opsættende virkning i Finansudvalget. Det har vi ikke gjort. Det er ikke det, jeg har skrevet mig på for at diskutere med finansministeren. Det, jeg har appelleret til, er, at finansministeren griber handsken, griber muligheden for at stille med et aktstykke i Finansudvalget og få opbakning bredt i Folketinget til at give 200 mio. kr. ekstra ud over de penge, der allerede er afsat – ekstra penge til indsatsen i Aleppo, hvor der lige nu er så akut behov. Så kære finansminister, hvorfor ikke gribe muligheden?

Værsgo.

Man kan bare sige, at vi har grebet den på forhånd. For i forhold til hvad der har været i tidligere finanslove, har vi jo hævet rammen for humanitær bistand. Altså, det bliver sådan en flødeskum med flødeskum på-diskussion. Vi har hævet rammen for, hvor meget man kan bruge på humanitær bistand i 2017, til det højeste niveau, noget finanslovsforslag har haft. Så der er lagt ekstra penge ind til at bruge i 2017. Skulle vi komme i den situation, at asylansøgertallet bliver lavere og der bliver frigjort midler, der kan bruges, vil der være en mulighed for, at man der kan vælge at øge endnu mere. Men så er man altså i forvejen på et rekordhøjt niveau, og det har regeringen taget hånd om. Det synes jeg faktisk regeringen skulle have ros for i stedet for den kritik, man hører i øjeblikket fra oppositionen.

Tak. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Hvis finansministeren ønsker det, kan han i dag fremsætte et aktstykke, som sender 200 mio. kr. til Aleppo. Er det korrekt, ja eller nej?

Værsgo.

Jeg kan ikke på det kvalitetsgrundlag, vi normalt laver aktstykker på, lave et aktstykke, der kvalitativt lever op til de standarder, Folketinget og Finansudvalget normalt har. Jeg kan godt lave et aktstykke, der siger: Giv mig lov til at bruge 200 mio. kr., som jeg ønsker. Det vil jeg godt kunne. Men i givet fald skulle jeg kunne finansiere det inden for rammerne af de udgiftslofter og inden for rammerne af det bevillingsniveau, som Folketinget har lagt fast i finanslov og aktstykker. Og der er ikke frie 200 mio. kr. at bruge her de sidste uger af 2016. Der er derimod 525 mio. kr., som er planlagt, som er finansieret, som er tilrettelagt og kan komme i gang, lige så snart Finansudvalget giver lov til det. Og jeg vil da hellere bruge de 525 end de 200 mio. kr.

Tak for det. Og igen fru Lotte Rod. Værsgo.

Jeg spørger bare lige igen: Hvis finansministeren ønsker det, kan han så i dag fremsætte et aktstykke, som sender 200 mio. kr. til Aleppo nu? Ja eller nej?

Værsgo.

Og så igen: Hvad er det for et kvalitativt niveau, man skal lave beslutninger på? Hvordan skulle man bruge 200 mio. kr. uden at vide, hvem der skulle modtage dem, til hvilket formål de skulle gå, og andet? Det kræver et højere niveau, hvis man skal have den kvalitet. Derfor er det, vi startede med at lave et aktstykke, som blev fremsendt den 30. november, om ikke bare 200 mio. kr., men om 525 mio. kr., som vil hjælpe bredt, ikke bare én by, men i hele det område. Det er desværre et alt for stort område, der er ramt af konflikten i Syrien. Jeg appellerer bare stilfærdigt til, at Finansudvalget i dag tillader, at de midler kommer i brug.

Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Nu er jeg nødt til at sige som folketingsmedlem, at mit temperament snart ikke rækker til den her debat længere, og det er ikke rettet til ministeren. Men nu er der brugt en time, og jeg tror 15 indlæg på at diskutere, at der er nogle, der synes, det er det forkerte aktstykke, som bliver stemt igennem. Hele Folketinget er enige om, at der sendes nødhjælp til Aleppo, men vi magter åbenbart ikke at blive enige om, hvilket aktstykke det skal gøres med. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der synes, at Folketinget ikke er sin opgave voksen. Jeg synes ærlig talt, at dem, der er uenige, skal gå ind i lokalet ved siden af og blive enige om, at det her er en farce, og at det er pinligt, at vi ikke kan få truffet den her beslutning, og at der skal gå så meget fnidder i det.

Jeg skal lige høre: Var det et spørgsmål til ministeren? Ja. Værsgo.

Jeg vil bare bruge lejligheden til at komme med den kommentar, hvis nogen skulle være kommet til, at vi egentlig står og diskuterer et ændringsforslag, og jeg vil bare gentage: Ændringsforslaget giver ikke mulighed for det, som er intentionen i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Jeg ser gerne, at vi får hjulpet ofrene for den konflikt, der er i Syrien og Irak. Og det er der et aktstykke om, som er klar til behandling og vedtagelse, lige så snart Finansudvalget godkender det.

Ønsker hr. Rasmus Jarlov igen ordet? Nej, og så er det fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Nu har vi mange gange hørt, at der er 525 mio. kr. til rådighed, som kan frigives i eftermiddag. Men så vil jeg bare gerne vide: Hvem af dem, som de penge er udmøntet til, skal nu ikke have dem alligevel? De var jo udmøntet til et internationalt NGO-konsortium med Internationalt Røde Kors, øvrige indsatser osv. osv. Hvilke af de indsatsområder skal pengene så tages fra? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er, at jeg ikke fatter, hvordan man i det ene øjeblik kan øge antallet af flygtninge og dermed øge rammen, og det andet øjeblik ikke kan nedsætte rammen for de flygtninge, der skal komme.

Hvorfor i alverden kan man ikke, hvis man siger, at der i stedet for 10.000 kan komme 25.000 flygtninge, sige, at nu kommer der ikke 10.000 flygtninge, men kun 6.000 flygtninge. Er rammen der ikke? Ministeren siger et eller andet om DAC-reglerne, men de blev jo ikke brugt, da man satte rammen op.

Værsgo til ministeren.

Jo, det gjorde de lige præcis, og det var præcis det samme regelsæt, som da DAC-reglerne blev brugt sidste år og forrige år og året før det.

Sagen er, hvis fru Ulla Sandbæk ville lytte efter, at vi har været inde og vurdere, hvad det udgiftsniveau, der ligger inden for DAC-reglerne, er for 2016. Det er blevet nedjusteret, og derfor er der frigjort i alt 938,3 mio. kr. Ud af dem bliver 525 mio. kr. så brugt til en nødhjælpspulje til ofrene i Irak og Syrien.

Hvis man ønsker at bruge 200 mio. kr. målrettet på Aleppo, er der i næste budgetår, som er ganske få dage væk, afsat ikke 200 mio. kr., men 2,4 mia. kr. til humanitær hjælp, som bl.a. kan bruges i Aleppo, hvis det er der man mener nøden er størst. Det kan man gøre, hvis man vedtager finansloven. Det kan man ikke gøre med det ændringsforslag, der er fremsat.

Ulla Sandbæk.

Jeg er godt klar over, at ændringsforslaget ikke kan bruges, men det må jo være muligt at finde de 200 mio. kr. Lige i øjeblikket har Røde Kors fået til opgave at køre sårede og syge ud af Aleppo i ambulancer, fordi bombardementerne er holdt op. Der er penge til ti ambulancer nu, det kan jo ikke vente til den 1. januar med at køre syge og sårede ud af Aleppo, når der lige præcis nu er et ophold i bombardementerne, som kan begynde igen når som helst. Det hjælper jo ikke noget, at der så er sat penge af for 2017.

Men DAC-reglerne siger jo også, at hvis der er blevet DAC'et over, skal pengene føres tilbage. Så jeg fatter stadig væk ikke, at man ikke kan føre de penge tilbage til budgettet for 2016.

Værsgo.

Jamen vi fører penge tilbage til budgettet for 2016. Vi fører lige præcis 938,3 mio. kr. tilbage, fordi udgifterne til asylansøgere skønnes lavere. Og jeg har tilkendegivet, og jeg vil gerne gøre det en gang til, at jeg er helt sikker på, at når OECD opgør Danmarks udviklingsbistand for 2016, så vil vi ligge på mindst 0,71 pct. af BNI eller over i forhold til BNI-skønnet. Derfor er der ikke frie midler at bruge på budgettet for 2016.

Tak, og også tak til ministeren.

Det var den sidste korte bemærkning, så forhandlingen om ændringsforslaget er afsluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 523 af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF).

Har alle stemt? Afstemningen er slut.

For stemte 55 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 56 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om selve lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 94 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 16 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 1 (IA).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.