Det næste punkt på dagsordenen er:

16) Forespørgsel nr. F 49:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad vil regeringen gøre for at bekæmpe voldelig venstreekstremisme som set f.eks. i forbindelse med lovligt varslede demonstrationer?

Af Peter Kofod Poulsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 22.03.2017. Fremme 24.03.2017).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 18. maj 2017.

Så giver jeg ordet til hr. Peter Kofod Poulsen for begrundelse. Værsgo.

Tak for det. Vi har i Dansk Folkeparti indkaldt til den her forespørgselsdebat, da vi igennem den seneste tid har set flere eksempler på, at helt lovlige demonstrationer er blevet mødt af ulovlige moddemonstrationer, hvor flere af demonstranterne i moddemonstrationerne har haft, lad mig sige utrolig vanskeligt ved at opføre sig ordentligt. Der har været flere eksempler på, at der er blevet begået vold, hærværk og lignende. Politiet har måttet rykke ud i meget stort tal for at beskytte og forsvare den lovligt varslede demonstration fra de her venstreorienterede ballademagere, der ikke har kunnet opføre sig ordentligt.

I Danmark skal og må der aldrig være tvivl om, at vi skal stå vagt om vores frihed til at mødes. Den vil vi forsvare for enhver pris, og netop friheden her er under pres. Derfor har vi indkaldt til den her forespørgsel. Vi glæder os til at høre de forskellige partiers og ikke mindst regeringens bud på, hvordan vi kan tackle de udfordringer, vi har lige her. Tak.

Tak for begrundelsen. Så giver jeg ordet til justitsministeren for besvarelse.

Tak for det. Jeg vil i hvert fald gerne begynde med at slå fast, at jeg på det kraftigste tager afstand fra personer eller grupper, der forsøger at fremme deres holdninger med voldelige midler eller andre former for strafbare handlinger. Det gælder selvfølgelig også, hvis de pågældende forsøger at forhindre andre i at udøve deres ret til at demonstrere eller ytre sig fredeligt.

De uroligheder, vi så i forbindelse med 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus på Jagtvej, var desværre en sørgelig påmindelse om, at der findes mennesker i Danmark, som er parate til at anvende voldelige midler for at fremme deres egen politiske dagsorden. Det gør mig trist, og det gør mig vred. Jeg kan garantere, at denne regering vil gøre alt for at bekæmpe voldelig ekstremisme, uanset om den manifesterer sig på den politiske venstre- eller højrefløj.

Inden jeg kommer nærmere ind på regeringens initiativer på området, vil jeg kort redegøre for politiets og PET's indsats over for voldelige demonstranter og voldelig ekstremisme. Jeg vil i den sammenhæng også komme ind på politiets indsats i forbindelse med 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus.

Rigspolitiet har oplyst, at en politioperation generelt indeholder tre overordnede faser: En planlægningsfase, en indsatsfase og en evalueringsfase.

Planlægningsfasen er en betegnelse for alle de forberedende tiltag, der iværksættes forud for arrangementer, som politiet har kendskab til. I denne fase bliver der indhentet efterretninger, der analyseres, og der foretages en trusselsvurdering. Der bliver samtidig opstillet strategiske mål for indsatsen. De nødvendige ressourcer rekvireres, og der etableres samarbejde med eksterne interessenter, ligesom der om muligt indledes en dialog med f.eks. kendte demonstrationsledere. Netop en indledende dialog med demonstrationsledere er helt central, for politiet har en pligt til at beskytte borgeres ret til at forsamle sig. Det er også baggrunden for, at demonstrationer skal anmeldes til politiet, så politiet har mulighed for at omdirigere færdslen, og så det ved en eventuel moddemonstration kan sikres, at begge grupper kan udøve deres ret til forsamlings- og ytringsfrihed.

Efter planlægningsfasen kommer indsatsfasen, der omfatter den egentlige politiindsats. Enhver indsats tager udgangspunkt i, at politiet skal anvende mindst mulig fysisk magt i forbindelse med indsatsen. I forhold til demonstrationer, der vurderes at være til fare for den offentlige fred, kan politiet anvende en række midler af såvel fysisk som ikkefysisk karakter. Det afhænger af den konkrete situation, hvilke midler der tages i brug. Der kan bl.a. være tale om påbud, individuelle anholdelser eller en opløsning af demonstrationen. Til at styre indsatsen etableres en indsatsledelse, som bl.a. er til stede på gadeplan.

I evalueringsfasen ser politiet på læringspunkter fra en konkret politimæssig indsats. Evalueringsfasens formål er løbende at forbedre politiets indsats i lignende situationer.

I forbindelse med 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus på Jagtvej den 1. marts 2017 har Københavns Politi oplyst, at politiet modtog en anmeldelse af demonstrationen i januar 2017. Anmelderen oplyste, at det forventedes, at ca. 260 personer ville deltage i en demonstration i anledning af 10-årsdagen, og at der ville blive benyttet faner og en højtalervogn. Københavns Politi var allerede en måned før, de modtog anmeldelsen, begyndt at planlægge deres indsats ud fra en klar forventning om, at der ville blive afholdt en demonstration i forbindelse med 10-året for rydningen. Det var politiets og PET's vurdering, at der kunne forventes 300-400 deltagere i demonstrationen.

Indsatslederen hos Københavns Politi var i dagene forud for demonstrationen i dialog med demonstrationslederen og havde i den forbindelse aftalt, at demonstrationen skulle tage sit udgangspunkt fra Frue Plads i stedet for Gammel Torv som følge af omfattende vejarbejde på stedet. Det var Københavns Politis opfattelse, at dialogen var god og konstruktiv, hvilket underbyggede det overordnede efterretningsbillede og forventningen om, at demonstrationen ville forløbe i god ro og orden.

På dagen for demonstrationen var der en løbende tilstrømning af deltagere til demonstrationen. Omkring kl. 17.00 var antallet af deltagere oppe på 800-900 – altså væsentlig flere end det anmeldte antal og væsentlig flere, end politiet havde estimeret. Mange af deltagerne var familier, som medbragte barnevogne og cykler. Ved begyndelsen af demonstrationen befandt der sig en mindre gruppe på ca. 20 maskerede personer, som gik forrest i demonstrationsoptoget. De kastede flasker i retning af politiets færdselsbetjente, der havde til opgave at lede demonstrationen igennem trafikken. Demonstrationen fortsatte herefter ad den planlagte rute, og kort før Dronning Louises Bro blev der på ny kastet med flasker og sten mod politiet.

På baggrund af den eskalerende uro og antallet af demonstranter valgte Københavns Politi at styrke indsatsen, bl.a. ved at rekvirere yderligere ressourcer via Rigspolitiet. Demonstrationen fortsatte herefter ad Nørrebrogade, hvor urolighederne udviklede sig yderligere, idet der blev udøvet hærværk mod flere banker og hæveautomater. Politiets indsatsleder var løbende i dialog med demonstrationslederen, som gav udtryk for, at han ikke kunne styre de mange uromagere. På dette tidspunkt vurderede Københavns Politi, at mindst 200 af deltagerne var involverede i de alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden.

Da de efterhånden omfattende uroligheder udgik fra demonstrationen og denne skønnedes at være til fare for den offentlige fred, blev forsamlingen opløst. Den formelle opløbsformular, som bruges, når en forsamling skal opløses, blev meddelt demonstranterne adskillige gange via højtalervogne og megafoner. Da forsamlingen var opløst, forlod flere af de fredelige deltagere demonstrationen, hvorimod de maskerede demonstranter bevægede sig til grunden ved Jagtvej 69, hvor de tændte bål og byggede barrikader. På dette tidspunkt var politiet talstærkt til stede.

For at standse de fortsat eskalerende uroligheder blev demonstranterne presset ud på Nørrebrogade og fulgt til Ungdomshuset på Dortheavej. Der blev undervejs foretaget enkelte anholdelser. Ved ankomsten til Dortheavej gik mange af demonstranterne ind i Ungdomshuset og flere tog opstilling udenfor. Demonstranterne i Ungdomshuset var maskerede, aggressive og ophidsede og kastede forskellige former for kasteskyts mod politiet, herunder flasker, sten, pétanquekugler, malerbomber, spyd og andre former for tilvirkede våben.

For at standse urolighederne og for at sikre mulighed for at strafforfølge gerningsmændene besluttede Københavns Politi at foretage ransagning af Ungdomshuset samt at registrere de tilstedeværende personer. Under planlægningen af den indsats valgte demonstranterne frivilligt at forlade Ungdomshuset, formentlig som følge af politiets fortsatte dialog med demonstrationslederen. Demonstranterne blev i den forbindelse registreret og bortvist. Det var ikke muligt på stedet at kæde bestemte demonstranter sammen med de strafferetlige overtrædelser. Københavns Politi ransagede herefter Ungdomshuset og fandt i den forbindelse kasteskyts, malerbomber, pétanquekugler, et tilvirket spyd, brosten m.v. Politiet var efterfølgende massivt til stede i København aftenen og natten igennem, og der blev ikke konstateret yderligere uro eller gadeuorden. I forbindelse med indsatsen blev syv personer anholdt og to mindreårige tilbageholdt.

Fra mig skal der lyde stor ros til politiet for deres indsats den pågældende dag. Det, vi var vidne til i forbindelse med urolighederne den 1. marts, var et professionelt politi, der håndterede en svær situation fremragende og forbilledligt. Så har jeg i øvrigt noteret mig, at politiet for nylig har oplyst, at de vil sigte en lang række personer i kølvandet på urolighederne. Nu må vi se, hvordan de konkrete sager forløber. Men jeg vil sige, at respektpakken fra sidste år for mig var et klart signal fra regeringen om, at der skal være respekt for vores politi og andre offentligt ansatte. Pakken indeholder bl.a. en strafskærpelse for alle former for vold og trusler mod politiet i forbindelse med uroligheder samt et nyt skærpet erstatningsansvar.

Fra politiets indsats over for de voldelige demonstranter vil jeg gerne gå videre til at sige noget om den opgave, der ligger hos Politiets Efterretningstjeneste, for det er og skal være en central opgave for PET at overvåge og søge at forhindre, at eksempelvis ekstremister på den yderste højre- eller venstrefløj benytter ekstreme eller udemokratiske metoder. Det gælder navnlig, hvis ekstremisterne med vold eller andre strafbare handlinger forsøger at forhindre andre personers ret til at tilkendegive deres synspunkter.

Der findes desværre ifølge PET politiske ekstremistiske miljøer i Danmark, der er parat til at anvende vold for at sætte fokus på deres egen dagsorden. Den ekstremistiske vold rettes bl.a. imod politiske modstandere samt organisationer og virksomheder, som tillægges symbolsk værdi. PET er i den forbindelse meget opmærksom på bl.a. det venstreekstremistiske miljø i Danmark. Det gælder selvsagt, når miljøet arrangerer moddemonstrationer mod eksempelvis For Frihed-demonstrationer. PET samarbejder også tæt med det øvrige politi i forhold til at beskytte borgeres ret til at forsamle sig. Og det er en opgave, der bliver taget meget alvorligt.

Hvad gør vi så fra politisk hold for at forebygge og bekæmpe ekstremisme? I Danmark har vi i mange år haft fokus på at forebygge og bekæmpe ekstremisme i alle former, herunder voldelig venstreekstremisme. Skiftende regeringer har siden 2009 udarbejdet handlingsplaner, der giver myndighederne de bedst mulige vilkår for at forebygge og bekæmpe ekstremisme.

Senest i oktober sidste år offentliggjorde den tidligere regering en ny handlingsplan, der bl.a. vil give PET bedre mulighed for at få et klart billede af, hvordan ekstremistisk propaganda på internettet og de sociale medier kan bidrage til radikalisering og rekruttering. Med tiltaget får PET bedre redskaber til at forstå, hvad der påvirker unge til at blive rekrutteret til ekstremistiske eller radikaliserede miljøer. Med det vidensgrundlag bliver det lettere for politiet og PET at lukke for hanerne til de ekstremistiske miljøer.

Vi skal værne om ytrings- og forsamlingsfriheden som grundlæggende værdier i vores samfund, men der er naturligvis grænser for, hvordan man kan opføre sig, også når man er en del af en forsamling. Det, vi så på 10-årsdagen for rydningen af det tidligere ungdomshus, var et eksempel på en helt utilstedelig overskridelse af alle de grænser for forsamlingsfriheden, der gælder for os alle. Som justitsminister gør det mig trist at se sådan en adfærd, og det gør mig vred. Sådan en adfærd skal vi aldrig acceptere. Den skal vi til livs.

Der ydes allerede i dag en betydelig indsats af politiet og PET for at bekæmpe voldelige ekstremistiske miljøer, og fra politisk hold har vi søsat en handlingsplan, der giver PET bedre redskaber i indsatsen over for ekstremisme og radikalisering. Jeg er meget tilfreds med den indsats, der ydes i dag, men hvis der er behov for at skærpe myndighedernes indsats på området, er jeg naturligvis indstillet på at drøfte det.

Tak til ministeren for besvarelsen. Vi går over til selve forhandlingen, og den første i rækken er ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vores udgangspunkt i den her debat er, at vi alle har en stribe forskellige rettigheder. Her er retten til at forsamles og mødes fredeligt helt fundamental. Det skal der ikke herske tvivl om. Sådan må det være. Man skal uanset hvor og hvornår have mulighed for at demonstrere, så længe det er fredeligt, og så længe demonstrationen er lovlig. Hvem der så demonstrerer, og hvad de mener, må være ligegyldigt, så længe de bare opfører sig ordentligt. Hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, ikke kan leve op til den tillid, som samfundet, os alle sammen, viser en, skal myndighederne selvfølgelig gribe ind.

Igennem den seneste tid har vi set, synes jeg, en del eksempler på, at helt lovligt varslede demonstrationer er blevet mødt af voldelige moddemonstrationer. Så længe alt er lovligt, bør intet give anledning til problemer. Jeg mener, at folk har lov til at være uenige og dele sig efter anskuelser, fred være med det. Men det, der dog har stået tilbage, har været et billede af, at lovligt varslede demonstrationer er blevet truet af fanatikere fra den alleryderste venstrefløj. De her venstrefløjsaktivister har ageret voldeligt, truende og chikanerende over for de her lovlige demonstrationer.

I det her land har vi et stort problem med en autonom gruppe på den yderste politiske venstrefløj. De knægter andres ret til frit og fredeligt at kunne samles. De går i slagsmål med ordensmagten. De skaber stor utryghed, når deres aktioner udarter sig til ren og skær vold og chikane. Det skal stoppes. Jeg vil blæse på, om det er højre- eller venstrefløjen, der chikanerer og er voldelige, for uanset hvem der måtte true vores frihed, skal de selvfølgelig have kamp til stregen. Det er bare min observation, at der meget ofte er tale om den yderste venstrefløj, og derfor er det også naturligt, at det er her, der skal sættes ind. Vi kan sætte ind i forhold til at overveje, om nogle af de her organisationer helt kan forbydes, da de i høj grad har et voldselement i sig. Vi skal sætte dem stolen for døren i forhold til deres brug af kommunale ejendomme, og vi skal nøje granske, hvilke finansieringskilder de har, og som holder dem i live. Der er alt i alt rigtig mange håndtag, vi her kan tage fat i.

Jeg skal slutteligt på vegne af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative foreslå følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager på det skarpeste afstand fra, at politiske grupperinger bruger vold, hærværk eller andre strafbare midler til at fremme deres budskaber.

Folketinget finder, at lovligt varslede demonstrationer skal kunne foregå i fred og fordragelighed, og at ekstremistiske grupperinger, der ikke følger demokratiske spilleregler, ikke må få mulighed for at sætte dagsordenen. Folketinget forventer således, at politiet sætter konsekvent ind over for demonstranter, der ikke indretter sig efter reglerne.

Folketinget lægger derfor afgørende vægt på, at PET og politiet løbende har stort fokus på de voldelige ekstremistiske miljøer, og at kommunerne til stadighed sikrer, at de muligheder for at afskære offentlig støtte til sådanne grupper, som Folketinget vedtog i december 2016, anvendes konsekvent. Folketinget vil følge udviklingen og vil på den baggrund tage stilling til behovet for nye initiativer på området.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 106).

Tak, og det fremsatte forslag til vedtagelse vil herefter indgå i den videre forhandling.

Jeg siger tak til ordføreren for forslagsstillerne. Den næste i rækken er fru Trine Bramsen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Enhver form for voldelig ekstremisme er skadelig for vort land. Voldelig ekstremisme strider imod de grundlæggende demokratiske værdier, som vores samfund bygger på, og derfor er det afgørende, at vores myndigheder holder nøje øje med udviklingen i både venstreorienterede og højreorienterede ekstremistiske miljøer.

Den valuta, vi handler med i det danske politiske system, skal være argumenter – ikke vold, ikke trusler, ikke tilsvininger eller chikane. Det skal under ingen omstændigheder tolereres, når unge på venstrefløjen smadrer hele gader som led i deres politiske markeringer. Det var også baggrunden for, at vi sidste år valgte at stramme lovgivningen, så de unge nu kan hæfte for de ødelæggelser, de medvirker til, når de er en del af en voldelig manifestation.

Status lige nu er ifølge PET, at de vurderer, at der er en begrænset terrortrussel fra personer eller grupper, der færdes i eller identificerer sig med holdninger i politiske ekstremistiske miljøer. Men det ændrer ikke ved, at det for os socialdemokrater er afgørende, at vores efterretningstjenester har opmærksomheden rettet mod politiske ekstremistiske miljøer i Danmark, hvor der kan være en vilje til at anvende vold til at fremme den politiske dagsorden. For det kan gå stærkt, selv mindre grupperinger kan skabe stor utryghed på meget kort tid.

I vores seneste regeringsperiode igangsatte vi både handlingsplaner og kortlægninger af de politiske ekstremistiske miljøer, og det er altså afgørende, at vi løbende får fulgt op på disse initiativer, så vi både kender truslen, men også har en fælles politisk forståelse af indsatserne imod den politiske ekstremisme.

Sluttelig vil jeg sige, at vi her i Folketinget også har et ansvar for at bekæmpe den voldelige politiske ekstremisme, både den til højre og den til venstre. Når vi debatterer, skal vi gøre det med respekt for hinanden, med respekt for hinandens holdninger og med en forståelse af, at nok skal vi løse samfundets problemer, men aldeles ikke opfordre til konflikter. Og med vores mandater her i Folketinget har vi en pligt til at gå allerforrest i forhold til det.

Jeg skal meddele, at vi kan tilslutte os det forslag til vedtagelse, som er læst op.

Tak til ordføreren, og den næste i rækken er hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Jeg taler som ordfører for Venstre, men jeg skal samtidig sige, at i lighed med de to tidligere sager taler jeg også på vegne af Det Konservative Folkepartis ordfører, Naser Khader. Det er svært for et lille parti at være overalt her på Christiansborg.

Emnet for den forespørgselsdebat, vi har, er: Hvad vil regeringen gøre for at bekæmpe voldelig venstreekstremisme som set f.eks. i forbindelse med lovligt varslede demonstrationer? Og jeg kan sige, at justitsministeren allerede har afgivet en lang, jeg var næsten ved at sige redegørelse om status, og jeg kan tilslutte mig hvert et ord. Så det tjener næsten ikke noget formål, at jeg går i gang med at gentage det. Jeg er helt enig med justitsministeren i hans vurdering.

Vi må på det skarpeste tage afstand fra, at politiske grupperinger bruger vold. Det er fuldstændig uacceptabelt. Og jeg skal nok understrege her – for man kunne få et andet indtryk ved at læse forespørgselsteksten – at jeg ikke bare taler om venstreekstremister. Jeg taler også om højreekstremister og for den sags skyld alle andre, der får trang til at demonstrere. Vi kan ikke acceptere, at der indgår vold i de demonstrationer.

Vi forventer, at politiet har fuldt styr på eller i hvert fald sætter konsekvent ind over for de demonstranter, der ikke indretter sig efter reglerne. Det er også det, der står i vedtagelsesteksten. Jeg er glad for at kunne sige, at mit indtryk er, at både PET og politiet gør, hvad de kan, for at forberede sig på demonstrationer, og at de gør, hvad de kan, når demonstrationerne er i gang, for at holde dem på så lavt et voldsniveau som overhovedet muligt.

Her fra Folketingets side har vi som bekendt for et års tid siden i forbindelse med den såkaldte respektpakke også iværksat tiltag over for demonstranter – ja, ikke demonstranter, men dem, der viderefører en demonstration, så den bliver til optøjer – nemlig skærpet erstatningsansvaret for de ledere, der foranlediger optøjer. Men der er altså ikke noget ansvar for almindelige fredelige demonstranter, skal jeg skynde mig at sige. Men vælger man at gå igennem gaden og smadre butikkerne, ja, så har man altså et ansvar, hvis man er leder af sådanne optøjer, og også et ansvar for, hvad andre folk lever i den anledning.

Så på det foreliggende grundlag kan jeg på Venstres vegne sige, at vi kan tilslutte os den vedtagelsestekst, som allerede er læst op.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

Vi lever i et demokrati, og når man lever i et demokrati, er spillereglerne, at vi skal respektere hinandens holdninger, at vi skal debattere dem, og at vi skal mødes og argumentere med vores argumenter og ikke med andre ting – ikke med ballade og ikke med vold. Derfor er det også sådan, at alle selvfølgelig skal have lov til at samles og fremføre deres synspunkter, uanset om det er ved et møde, det er ved en demonstration, eller det er i en anden sammenhæng, hvor man ønsker at gøre brug af sine grundlæggende frihedsrettigheder – uanset om dette måtte være forsamlingsfriheden, ytringsfriheden eller en anden grundlæggende frihedsrettighed, som vi har, både som følge af vores grundlov, men også som følge af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Derfor skal det selvfølgelig også være sådan, at det ikke er acceptabelt, hvis nogen går ind og på udemokratisk vis forhindrer andre mennesker i at fremføre deres synspunkter. Det er jo ikke ensbetydende med, at alle demonstrationer er ulovlige. Det er heller ikke ensbetydende med, at man ikke må lave en moddemonstration, for det må man godt. Men den skal selvfølgelig foregå inden for lovens rammer, og den skal foregå efter demokratiets spilleregler. Man må selvfølgelig gerne have en fløjte med, og man må gerne udtrykke sig, man må have bannere med, men man skal selvfølgelig ikke gå ind på udemokratisk vis og forhindre nogle andre mennesker i at udtrykke deres holdninger og meninger og ødelægge deres arrangement. Det opfatter vi fra Enhedslistens side som en udemokratisk måde at opføre sig på.

Jeg selv har været med til at arrangere mange demonstrationer, og jeg er i hvert fald helt sikker på, at jeg er den blandt de tilstedeværende i salen, der har arrangeret flest demonstrationer. Og det er også vigtigt at sige i den sammenhæng, at demonstrationer jo ikke er noget farligt. Den 1. maj er der masser af demonstrationer, og jeg tager mine børn med til demonstrationer. Jeg kan rigtig godt lide at gå til demonstration og give udtryk for, hvad jeg mener og føler, og har bl.a. også været til mange demonstrationer, hvor vi har demonstreret mod de mange krige, som Danmark desværre tidligere har været involveret i, både Irakkrigen og Afghanistankrigen. Og det er altid foregået meget fredeligt. Der har været musik, og man har kunnet købe sodavand og få et stykke kage og en varm kop kaffe. Det har været rigtig godt.

Man der kan selvfølgelig også være situationer, hvor tingene udvikler sig, og så er det jo heldigvis sådan, at vi har et politi, som har til opgave at sørge for, at loven bliver overholdt, og at der er ro på.

Jeg skulle sige fra SF, som ikke kan være til stede, at SF føler sig dækket ind af den tilgang, som jeg giver udtryk for her, og så skal jeg på vegne af Enhedslisten, Alternativet og SF oplæse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager afstand fra personer og grupperinger, der forsøger at fremme deres holdninger med voldelige midler eller forhindrer andre personer i at udøve deres ret til at demonstrere eller ytre sig.

Folketinget understreger vigtigheden af, at lovligt varslede demonstrationer skal kunne foregå i fred og fordragelighed. I den forbindelse skal myndighederne sætte ind over for enhver form for urostiftelse, og de involverede skal stilles til ansvar for deres handlinger. Folketinget understreger desuden, at ikkevarslede demonstrationer er beskyttet af grundlovens ytrings- og forsamlingsfrihed i samme udstrækning som varslede demonstrationer.

Folketinget ser med stor tilfredshed, at politiet og PET er opmærksomme på politisk ekstremistiske miljøer i Danmark, som er parate til at anvende vold for at fremme deres dagsorden.

Folketinget understreger, at ytrings- og forsamlingsfriheden er kerneværdier i det danske demokrati, som er grundlovsfæstede. Disse frihedsrettigheder tilkommer enhver borger under ansvar. Frihedsrettighederne er ikke farvede og gælder alle borgere, uanset politisk overbevisning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 107).

Tak, og det fremsatte forslag til vedtagelse vil herefter indgå i den videre forhandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførertalen. Jeg synes, der var nogle gode elementer i den – også. Det, jeg vil spørge Enhedslistens ordfører om, er:

Nu er Enhedslisten jo det mest venstreorienterede parti i Folketingssalen, og derfor kunne man måske forestille sig, at nogle af de personer på den yderste venstrefløj, som jeg omtalte i min ordførertale, kunne være tiltrukket af f.eks. at melde sig ind i Enhedslisten. Og så er jeg bare sådan helt uskyldigt nysgerrig efter at vide, hvordan man håndterer det spørgsmål i Enhedslisten. Altså, ekskluderer man folk, der f.eks. aktivt deltager i demonstrationer eller er voldelige i forbindelse med demonstrationer? Er det nogle, man ligesom siger farvel til, og hvor man siger, at de må finde et andet sted at være, eller kan man godt inkludere dem i Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, det er en mærkelig måde at stille spørgsmål på. Altså, for det første vil jeg sige, at jeg tror, at alt, hvad jeg sagde i min ordførertale, var fornuftigt. Jeg har svært ved at forestille mig, at der egentlig var noget, som hr. Peter Kofod Poulsen kunne være uenig i.

I forhold til spørgsmålet kunne man også spørge den modsatte vej: Dansk Folkeparti er på mange måder det mest højreorienterede parti i Folketinget – er der så en masse nazister, som føler sig tiltrukket af Dansk Folkeparti?

For vores vedkommende er det sådan, at vores politik er helt klar: Demokratiets spilleregler er dem, der gælder, og det er det, partiet står for. Kan der så være enkeltpersoner, som på valgdagen måtte vælge at gå ned og stemme på Enhedslisten, og som har en anden holdning end partiets holdning på det punkt? Ja, det kan der godt være. Kan der være enkeltpersoner, som er medlemmer, og som har en anden holdning, end partiet har, på det her punkt? Ja, det kan der godt være, men det ændrer ikke ved, hvad Enhedslisten mener på det her punkt.

Spørgeren.

Jeg tror, ordføreren tager sig det alt for nær, for jeg er jo sådan set meget åben og vi er meget åbne om vores tilgang til de her ting. Er der folk, der ikke skal være i Dansk Folkeparti, men som alligevel forvilder sig indenfor, jamen så handler vi aktivt på det og ekskluderer dem og siger, at de må finde et andet sted at være. Det er sådan måden, vi håndhæver det her problem på, netop fordi den her debat jo i høj grad handler om yderfløje. Der er en gang imellem nogle, der kan være tiltrukket af at melde sig ind i partier, der ikke er en del af yderfløjene, og det fik jeg bare lyst til at spørge Enhedslistens ordfører om.

Jeg er meget åben om, hvordan vi håndterer det i Dansk Folkeparti, og jeg synes egentlig, det er mærkeligt, at Enhedslistens ordfører ikke er lige så åben, som jeg er.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg ikke skulle være åben. Vi har nogle eksklusionsregler, som gør, at det helt generelt er meget svært at ekskludere medlemmer af Enhedslisten. Der er en meget høj grad af, hvad skal man sige, beskyttelse, hvad det angår, selv hvis man har nogle meget tåbelige holdninger i den her sammenhæng og måtte mene, at vold er en måde at fremme en sag på. Så selv i det tilfælde, hvor man har en meget dum holdning på det punkt, vil det være en relativt besværlig proces at blive ekskluderet af Enhedslisten. Det er en pris ved vores vedtægter, nemlig at det er svært at ekskludere medlemmer, men det er nogle vedtægter, vi har, fordi vi har ønsket, at det skal være svært at ekskludere medlemmer af Enhedslisten – af andre demokratiske årsager.

Den næste spørger er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner i forslaget til vedtagelse – og jeg fik ikke citeret det helt korrekt – noget med at tage afstand fra voldelige grupperinger. Og der må jeg bare spørge: Tager Enhedslisten afstand fra en voldelig gruppering som AFA, altså Antifascistisk Aktion? Det vil jeg gerne høre.

Ordføreren.

Ja, det gør vi. Vi tager afstand fra voldelige grupperinger som Antifascistisk Aktion. Vi samarbejder ikke som parti med grupperinger, der benytter sig af vold i forbindelse med deres såkaldte politiske arbejde.

Spørgeren.

Men er det så sådan, at Enhedslisten tidligere har haft et samarbejde med AFA?

Ordføreren.

Jeg mindes ikke, at Enhedslisten skulle have haft noget samarbejde med AFA. Jeg kan ikke selv komme på en situation, hvor det har været aktuelt. Nej.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der var ikke flere spørgsmål. Den næste taler i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Hvad angår voldelig ekstremisme, tænker jeg, at hvis man bedst fremmer eller ytrer sig om sin sag ved brug af vold, så har man nok en ret dårlig sag. For ellers ville man jo benytte sig af fredelige metoder og ord. Heldigvis er det sådan, det er i Danmark, og det er det, fordi vi har en udstrakt grad af ytringsfrihed. Den må for Liberal Alliances skyld gerne blive endnu mere udstrakt, og det ved jeg er et synspunkt, som vi deler med Dansk Folkeparti, som jo har rejst den her forespørgselsdebat. Men der er altså vide rammer for at slå et slag for en sag, man måtte brænde for, i Danmark. Vi behøver ikke at ty til vold og ulovligheder, hvis vi vil kritisere magthaverne eller kæmpe for rettigheder i den ene eller i den anden retning.

Sådan er det bestemt ikke i alle lande. Desværre findes der regimer, også tæt på Danmark, hvor systemkritikere brutalt bliver slået ned, overvåges, sættes i fængsel eller på anden måde forhindres i at ytre sig. Derfor skal vi også værne om netop ytrings- og forsamlingsfriheden. Netop fordi vi i Danmark har friheden til at ytre os og til at demonstrere, endda mens politiet passer på os, er det så ufattelig svært at forstå, hvorfor nogle vælger at ty til vold i stedet for bare at sige noget, synge noget eller skrive noget. Jeg synes faktisk, det er en hån mod netop vores frihedsrettigheder, når ekstremister af den ene eller den anden art tager vold i brug som udtryksform, smadrer andres ting for at blive hørt og er komplet ligeglade med den utryghed, de skaber omkring sig, når de går amok i gaderne. Derfor skal der selvfølgelig slås hårdt ned på det fra politiets side, når det sker, så der kan opretholdes den retsorden og den ro og orden, som de fleste af os holder af, og inden for hvilke rammer de fleste af os ytrer de holdninger, som vi nu engang har.

Så skal jeg sige, at Liberal Alliance støtter det forslag til vedtagelse, som blev læst op af hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet.

Jeg synes hele tiden, jeg bliver mindet om min højde, når jeg kommer op på den her talerstol. Tilbage til alvoren.

Ytringsfriheden og forsamlingsfriheden er kerneværdier, som er grundlovsfæstet, og disse frihedsrettigheder tilkommer enhver borger. Frihedsrettighederne er ikke farvede, de tilkommer alle, uanset politisk overbevisning, og det er en af politiets fornemste opgaver at sikre, at borgere kan udnytte disse frihedsrettigheder i sikkerhed og forsvarlighed. Det er også PET's opgave at sikre, at politiske ekstremistiske miljøer i Danmark, som er parat til at anvende vold for at fremme deres dagsorden, ikke undergraver vores samfundsstruktur, og det gælder både højre-, venstre- og midterekstremister.

Lovligt varslede demonstrationer skal selvfølgelig afvikles, så demonstranterne kan få deres budskab ud og demonstrationen gennemført, og vi hører fra politiet, at det er tilfældet. Vi synes ikke i sig selv, at det er et problem, at der finder moddemonstrationer sted; det er en grundpræmis for ens ytrings- og forsamlingsfrihed, at man kan blive mødt med modytringer og demonstrationer. Der er ingen, som har krav på at få en ytring stående uimodsagt eller på at demonstrere uden moddemonstrationer. Dette legitimerer selvfølgelig ikke vold, uanset politisk uenighed og modstand, og jeg synes faktisk, at politiet gør et fremragende stykke arbejde, dels med at sikre, at varslede demonstrationer afvikles forsvarligt og sikkert, men også at moddemonstrationer, varslede eller ej, afvikles, uden at den første demonstrations budskab overdøves og formålet med demonstrationen dermed undermineres. Vi er stærkt betænkelige ved, at nogen kunne ønske, at en regering skulle gribe ind i ytrings- og forsamlingsfriheden ved at gribe ind over for venstreekstremisme i forbindelse med varslede demonstrationer. Det er for os at se en politifaglig opgave at vurdere, om en given moddemonstration skal opløses eller enkeltpersoner skal anholdes. Det skal regeringen ikke blande sig i. Politiet oplyser, at tilsidesættelse af anmeldelsespligten, som gælder for demonstrationer, ikke i sig selv gør en demonstration ulovlig; det er de konkrete forhold på jorden, som politiet afgør de sager på.

Afslutningsvis skal jeg opfordre til, at vi lader politiet i første omgang stå for det politifaglige i forbindelse med demonstrationer og dernæst lader anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at opløse en forening eller ej. Det nytter ikke noget, at Christiansborg vil bekæmpe forskellig ekstremistisk venstre- eller højreekstremisme, afhængigt af hvilken politisk trosbekendelse vi abonnerer på. Politi- og anklagemyndighed har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for det, og det er uanset politisk farve.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er hr. Kristian Hegaard som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti har her initieret en forespørgsel til regeringen om, hvad den vil gøre for at bekæmpe voldelig venstreekstremisme i forbindelse med lovligt varslede demonstrationer. Det er jo nok lidt at sparke en åben dør ind, og det er også meget tydeligt fremgået af debatten, at der ikke er nogen, der på nogen måde ikke tager afstand fra vold i forbindelse med moddemonstrationer eller nogen anden form for den slags. Vi har fuld tillid til, at politiet bekæmper alle former for udøvet vold i det danske land, det danske samfund, og ministeren har meget klart redegjort for de eksempler, der er på godt politiarbejde, både når det kommer til konfrontationer mellem demonstranter og moddemonstranter, men også voldelig adfærd i det hele taget i alle dens afskygninger fra simpel vold i straffelovens § 244 til de klart grovere voldsbestemmelser omfattet af §§ 245 og 246. I den forbindelse så vi rigtig gerne i Radikale Venstre, at man opprioriterede rigtigt politiarbejde i forbindelse med sådan noget her i stedet for at bruge en masse ressourcer på at tjekke uskyldige hr. og fru Jensens rødbedefarvede pas ved den sydlige grænse. I øjeblikket er der et flertal, der åbenbart synes, at det er det vigtigste.

For Radikale Venstre er det fuldstændig klart: Vi værner om ytringsfrihed, vi værner om forsamlingsfrihed, både når det kommer til demonstrationer og moddemonstrationer, og vi er åbenlyst modstandere af den ene eller anden slags ekstremistiske gruppering og den ene eller anden slags udøvede voldelige adfærd. Det er altså ligemeget, hvem der udfører den, og hvilken slags vold der er tale om – det er noget, vi tager afstand fra uanset hvad. Derfor var vi nok også lidt ærgerlige over, at selve forespørgselsspørgsmålet er formuleret med et meget ensidigt fokus på voldelig venstreekstremisme, for man kan så få det indtryk, at forespørgerne ikke ser nogen problemer med højreekstremisme eller ikke ser, at der har været nogen voldelig adfærd udøvet af højreekstremister. Derfor er det meget glædeligt at kunne konstatere, at der af begge de oplæste vedtagelsestekster fremgår en klar afstandtagen til voldelig adfærd udøvet af både venstreekstremister, men også højreekstremister. For det må være budskabet fra debatten her, altså at alle ekstremister og al voldelig adfærd er dybt uacceptabelt.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Jeg ser ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor er det justitsministeren.

Tak. Jeg vil gøre det meget kort. Jeg vil glæde mig over de klare og utvetydige holdninger, der er givet udtryk for her i salen i dag, og den klare modstand mod ekstremisme, vi har hørt fra talerstolen. Jeg har jo i mit svar tidligere redegjort ret grundigt – håber jeg – for episoder og også de ting, der sættes ind med, og jeg vil bare sige tydeligt og klart, at regeringen er opmærksom på dette felt, og at vi til stadighed skal sikre, at ekstremisme bekæmpes, uanset hvordan den nu udtrykker sig. Så jeg vil ikke sige mere her, for jeg synes, indlæggene har været ret entydige, og jeg håber, jeg har givet et meget tydeligt svar, da jeg tidligere havde ordet.

Det er der noget der tyder på, for der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 18. maj 2017.