Tak, formand.
Jeg vil starte med at sige tak til forslagsstillerne for at have rejst den her vigtige debat.
For det er noget, der betyder rigtig meget for mange udeomkring.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti synes, det er lidt malplaceret at komme og sige, at nu vil man fremrykke pensionsalderen.
Vi står selvfølgelig ved de aftaler, der er lavet i forhold til velfærdsforliget, hvor der står, at det hver femte år skal drøftes, om der er grundlag for at hæve pensionsalderen yderligere, altså hvis partierne vel at mærke kan blive enige.
Det er det, der står i aftalen, og næste gang, vi skal mødes om det, er i 2020, og så må vi tage snakken der.
Vi kan ikke se, der er noget grundlag for at hæve folkepensionsalderen yderligere, men hvad der sker om 5, 10, 15 eller 20 år kan jeg selvfølgelig ikke står her og garantere noget om.
Men noget af det, der er vigtigst for os, er selvfølgelig at få en pensionsordning, hvor folk selv har nogle muligheder for at afgøre, om de vil blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Og i den forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt at sige, at en af de vigtigste medspillere i den sag er arbejdsgiveren.
For hvis arbejdsgiveren vil spekulere i det og sige, at en senior nok kun bliver et eller to år længere på arbejdsmarkedet, så det ikke er værd at satse på dem, så er det klart, at så ansætter man nogle andre i stedet for.
Og der skal vi gerne have arbejdsgiveren til aktivt at spille med,
Derfor er det også glædeligt at se, at beskæftigelsesministeren har været ude og sige til Ugebrevet A4, at det er meget vigtigt, at arbejdsgiverne tager det ansvar og får gang i at beholde seniorerne på arbejdsmarkedet.
Det tror jeg er den vej, man skal gå, uanset hvad pensionsalderen er.
For mit eget vedkommende er den 67, for andre er den 65 og 2030 vil den være 68.
Men det er altså meget vigtigt at sige, at muligheden for seniorer i forhold til at blive på arbejdsmarkedet skal være til stede, og det skal være sådan, at arbejdsgiverne aktivt spiller med.
Vi ved godt, at der så er nogle, der er nedslidte og ikke kan være med længere, og derfor synes vi også, det var lidt håbløst, at der kom et udspil fra regeringen, der viste, at 100 personer kunne få et seniorfleksjob.
Det skal selvfølgelige være ud fra, hvor mange der er nedslidte, og vi skal også huske på, at jo højere pensionsalderen bliver, des flere kommer og har behov for at få en førtidspension eller et seniorfleksjob.
Det hænger også sammen med det, for det vil altid være sådan, at hver gang man snakker om at hæve pensionsalderen, så vil de være de svageste, det kommer til at gå ud over.
Hvis vi så tager diskussionen om, hvad der skal ske fremover, og hvilke muligheder der er, vil jeg sige, at jeg er enig med ministeren i, at vi skal se på, om vi kan tilføje nye redskaber, der gør, at det bliver mere attraktivt for seniorerne at blive på arbejdsmarkedet, og at der er en lempeligere tilgang.
Det kan godt være, man må snakke om nedsat timetal, og det kan også være, man skal snakke om alt muligt andet i den forbindelse.
Det er jo så det, vi skal finde ud af, når vi skal forhandle om det.
Når man ser på, hvad seniorerne selv ønsker i forhold til at blive på arbejdsmarkedet, så kan man se, at det er netop er måske at få lagt deres job om til noget andet, der ikke er så hårdt og belastende for deres krop.
Vi kan jo se, at en tømrer eller en murer jo ikke kan blive ved til over de 70 eller 75 år med at kravle rundt på tage eller lave jord- og betonarbejde.
Det er klart, at der sker nogle ændringer, og der må man også ude på arbejdspladsen sige:
Hvordan kan man så beholde seniorerne og sætte dem om til et andet job.
Der har vi jo set flere virksomheder have stor succes med at gøre en rigtig god indsats, hvor man opretter job til seniorerne indendørs og noget, hvor man bruger maskiner og den slags, og det har været en stor succes i forhold til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Det har stor betydning.
Men i forhold til at sige, at bare fordi man hæver pensionsalderen, så får man mere arbejdskraft, tror jeg til gengæld, vi vil komme til at se, at flere og flere de sidste 2 år inden pensionen kommer til at gå på dagpenge, fordi arbejdsgiverne måske afskediger dem eller de selv vælger at sige, at nu kan de ikke mere, selv om deres pensionsalder egentlig først er om 2 år.
Og så tager vi lige 2 år på dagpenge med deltagelse i de ting, der nu er der.
Men det er jo ikke det, der er meningen med det.
Man skal jo gøre det sådan, at folk aktivt bliver på arbejdsmarkedet og lader være med at spekulere i noget andet.
Derfor skal muligheden også virkelig være der for dem, der er nedslidte.
Der skal gælde nogle ting for seniorførtidspension og seniorfleksjob, der vel at mærke virker.
Så er tiden gået og jeg vil på vegne af DF, V, LA og K – og De Radikale har jeg lovet lige at holde muligheden for at være medfremsættere – oplæse følgende
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer
-
at danskerne lever længere og er sundere, men udtrykker samtidig bekymring for de mennesker, som ikke kan arbejde et fuldt arbejdsliv.
-
at arbejdsgiverne har ansvar for at understøtte, at seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet, bl.a.
ved brug af de ordninger, der findes i dag.
-
at der findes ordninger, som understøtter, at seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet.
-
at seniorer har mulighed for at få en højere pension ved at blive længere på arbejdsmarkedet.
-
at se på, hvordan vi kan styrke mulighederne for, at de, der kan og vil arbejde længere, får bedre og mere fleksible muligheder for det.
Folketinget opfordrer regeringen til
-
at skabe ro og tryghed om danskernes pensionsalder.
-
at styrke muligheden for dem, der er nedslidte, for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.«
(Forslag til vedtagelse nr.
V 70)