Jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at stille den her forespørgsel, som jeg synes er vigtig.
Det er en forespørgsel, hvor man har bedt mig om at redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til, at der i Brøndby Strand bor flere med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund, og om det giver anledning til nye tiltag for at stoppe den voldsomme indvandring.
Den første del af spørgsmålet, altså hvordan jeg forholder mig til, at der i Brøndby Strand bor flere med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund, kan i første omgang besvares med en enkelt sætning, nemlig at det er dybt problematisk.
For vi kan efter min mening lige så godt sige det, som det er:
Jo mindre styr vi har på indvandringen, særlig fra ikkevestlige lande, desto større bliver integrationsproblemerne, og desto mere udfordres den danske sammenhængskraft.
Og jo mere ikkevestlige indvandrere koncentrerer sig geografisk, desto mere udfordres de pågældende områder.
Men det udfordrer også Danmark i det hele taget.
Jeg har fuld sympati for Dansk Folkepartis ønske om at beskytte det danske velfærdssamfund, og jeg deler det utvetydigt.
Det betyder så også en begrænsning af den ikkevestlige indvandring til Danmark og at skabe de bedste rammer for en vellykket integration.
For mig at se er der overhovedet ingen tvivl om, at antallet af udlændinge betyder noget.
Regeringen har derfor gennemført 40 stramninger på udlændingeområdet, siden vi trådte til – og heldigvis sammen med Dansk Folkeparti.
Det er 40 stramninger med netop det formål at sikre, at vores udlændingeregler er tilpasset den aktuelle flygtningesituation, og så er det for at passe godt på Danmark.
Det er 40 stramninger, som vil bidrage til at skabe forudsætninger for en mere vellykket integration af dem, som allerede er her i landet.
Det er 40 stramninger, som vi virkelig trængte til efter nogle år med en rød regering.
Det er stramninger, som har tilbagerullet de lempelser af udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet gennemførte, da de havde regeringsmagten.
Det er 40 stramninger, som har virket, for 6.200 personer søgte nemlig asyl i Danmark sidste år, og det er under en tredjedel af de godt 21.000 personer, der søgte om asyl i 2015 – det år, hvor vi overtog regeringsmagten.
Dertil kommer, at antallet af familiesammenføringer næsten er halveret, nemlig fra 2.600 i 2015 til 1.400 i 2016.
Og vi fortsætter selvfølgelig med at holde et skarpt øje med udviklingen og med at tage de nødvendige tiltag for at holde styr på flygtningesituationen.
Presset på Europas ydre grænser er fortsat stort, og vi har tidligere set, hvordan migrationsstrømme hurtigt kan ændre sig og tage en anden retning, men også kan tage til i styrke.
Vi må handle rettidigt, og derfor vil regeringen fortsat styrke den stramme, konsekvente og realistiske udlændingepolitik.
Med finansloven for 2017 blev der taget nye væsentlige skridt.
Der bliver indført en såkaldt nødbremse i udlændingeloven, så vi i en krisesituation kan afvise asylansøgere ved grænsen.
Der vil blive gennemført en ændring af reglerne for permanent ophold, så der fremover stilles højere krav til flygtninge og indvandreres evner og vilje til at integrere sig i det danske samfund.
Der vil ske en styrket indsats på udsendelsesområdet, og en række økonomiske tiltag skal samtidig øge udlændinges ønske om at rejse frivilligt hjem.
Regeringen ønsker desuden et nyt asylsystem, hvor vi fjerner grundlaget for menneskesmuglernes forretningsmodel, og hvor vi samtidig letter presset på Europas ydre grænser.
Derudover ønsker regeringen at gennemføre yderligere stramninger på familiesammenføringsområdet, så vi i høj grad har fokus på netop at mindske tilstrømningen.
Antallet af ikkevestlige indvandrere betyder noget, og den lave tilstrømning giver os derfor også mere luft til at koncentrere os om dem, som allerede er kommet – koncentrere os om at få flygtninge til at bidrage til at tage del også i de værdier og det værdisæt, som vi lever efter her, for integration må aldrig nogen sinde blive et spørgsmål om, at danskere og indvandrere skal finde hinanden ved sådan at mødes lidt på midten, ved at bøje sig lidt mod hinanden, men derimod et spørgsmål om, at dem, der kommer hertil, skal tage Danmark og det værdisæt, vi har, til sig.
Udlændinge, der opholder sig i Danmark,
skal
bidrage aktivt på arbejdsmarkedet.
Det er til gavn for Danmark, men det er faktisk også til glæde for den enkelte.
For mig at se handler det om at få taget et opgør med årtiers berøringsangst.
Et af de tal, der mest af alt understreger denne berøringsangst, er, at kun 3 pct.
af de flygtninge, der kom hertil i 2015, blev vurderet til at være jobparate.
Det kan jo ikke passe, at 97 pct.
har mistet arbejdsevnen på vej til Danmark.
De kommer alle sammen fra samfund, hvor man er vant til at forsørge sig selv.
Derfor ændrer vi tilgangen til integration.
Sammen med Kommunernes Landsforening og arbejdsmarkedets parter har vi indgået to aftaler om integration, som gør integrationsindsatsen langt mere beskæftigelsesrettet med fokus på det, vi ved virker, nemlig at man kommer ud på en virksomhed.
Alle er nu som udgangspunkt jobparate, og alle skal ud på en virksomhed, senest 1 måned efter at man er blevet meddelt asyl, og gerne tidligere.
Og det ser ud til at virke, for da vi overtog regeringsmagten, var det f.eks.
3 pct.
af ydelsesmodtagerne, der var jobparate.
I december måned sidste år var det 51 pct., og tallet skal endnu højere op.
I forhold til at få flygtninge ud på arbejdspladserne ser vi faktisk også en positiv udvikling.
Andelen af ydelsesmodtagere, som i december 2016 var i praktik eller løntilskud, var steget fra 15 pct.
til 32 pct.
siden juni 2015.
Men det skal også højere op.
Regeringen tror fuldt og fast på, at der skal klare økonomiske incitamenter til at få flere i arbejde.
Det gælder ikke mindst ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som helt klart er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet.
Næsten ni ud af ti ægtepar er ikkevestlige indvandrere eller efterkommere.
De fire borgerlige partier har allerede gennemført et kontanthjælpsloft, 225-timersreglen og ja, også integrationsydelsen.
Det er alt sammen regler, der stiller yderligere krav, men det er krav, som er nødvendige, for at vi kan få flere ud på arbejdsmarkedet.
Nytilkomne får nu en væsentlig lavere ydelse end under den tidligere regering.
Det gør det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark – og ja, økonomiske goder betyder noget for, hvilket land man søger asyl i.
Og den lavere ydelse styrker samtidig motivationen for at arbejde og for at forsørge sig selv.
Og nej, det er ikke, fordi jeg ikke har forståelse for mennesker på flugt, men vi er nødt til at kunne følge med, og selv om man er flygtning, kan man altså godt bidrage til samfundet og forsørge sig selv.
Derfor er det heller ikke nogen hemmelighed, at regeringen kigger på, hvordan vi yderligere kan skærpe brugen af optjeningsprincipper for at opnå ret til offentlige ydelser.
For det er kun rimeligt, at man så hurtigt som muligt giver et bidrag til det danske samfund, når man er her.
Så handler det om, at alle skal ud og være en del af det samfund og mødes med, at man bliver nødt til at indordne sig efter de værdier og normer, der er afgørende for os danskere.
Ikke mindst derfor er det også nødvendigt, at vi tager et mere målrettet opgør med parallelsamfund.
Vi accepterer ikke, at der findes miljøer og grupper i Danmark, hvor folk lever efter normer og værdier, der er uforenelige med danske frihedsrettigheder og demokrati – værdier, hvor vi ser, at negativ social kontrol kan opfattes som god opdragelse.
Som led i indsatsen mod parallelsamfund fremlagde vi netop også i oktober måned sidste år to handlingsplaner, en om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering og en om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Vi vil arbejde for at modvirke, at der i Danmark er personer, der lever isoleret fra det omgivende samfund i udsatte boligområder.
Et af de værktøjer, vi ved der virker til at modarbejde ghettoer, er den såkaldte ghettoliste.
Ghettolisten har til formål at identificere boligområder med særlig store udfordringer med beboersammensætning, arbejdsløshed og kriminalitet.
Når et område er på listen, får man så også mulighed for at søge nogle midler fra en pulje.
I år er der 25 områder på ghettolisten ligesom sidste år.
Det er fortsat det laveste antal områder, som vi har set, siden vi begyndte at udarbejde en ghettoliste.
Vi kan selvfølgelig ikke spole tiden tilbage og rette op på fortidens synder, men det er en af regeringens hovedprioriteter at modvirke, at der opstår områder med beboersammensætninger som den, vi ser i Brøndby Strand, fordi det udfordrer os.
Det udfordrer sammenhængskraften i Danmark, og derfor er det helt afgørende for os, at det her er noget, vi står sammen om, og vi er også villige til at tage nye tiltag.