B 78 Forslag til folketingsbeslutning om krav til private aktørers soliditet og garantistillelse i den kommunale hjemmepleje.

Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2016-17
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-03-2017
1. behandlet/henvist til udvalg 21-04-2017
Betænkning afgivet 30-05-2017
2. behandlet/forkastet 01-06-2017
Ministerområde:
Sundheds- og Ældreministeriet
Resumé:
Med forslaget pålægges regeringen senest den 15. oktober 2017 at fremsætte lovforslag, der af hensyn til effektiv forvaltning af skatteborgernes penge sikrer, at kommuner stiller krav til private aktører/firmaer i den kommunale hjemmepleje om sikkerheds- og garantistillelse, således at kommunerne som minimum stiller krav om følgende:

– Den private leverandør stiller en bankgaranti, der svarer til, at kommunen kan opfylde leveringsforpligtelsen over for borgerne ved eventuel konkurs svarende til 3 måneders vikardrift af deres del af hjemmeplejen.

– Den private leverandør dokumenterer soliditet ved på forhånd at fremsende regnskaber for de seneste 5 år og oplysninger om skatteindbetalinger og resultatlister de seneste 5 år og løbende statusopgørelser en gang i kvartalet over økonomien i firmaet.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 18 (EL, ALT og SF), imod stemte 84 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: