Europaudvalget 2016-17
B 74
Offentligt
1755986_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016 - 11811
HPA
11. maj 2017
EUU B74
–
svar på spørgsmål 77 fra Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet den 20. april 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for alle de tilfælde, hvor en bilateral
investeringsaftale er blevet brugt som løftestang for at skabe bedre
forhold for klima, miljø og arbejdstagerrettigheder, og dertil redegøre
for, hvor mange bilaterale og regionale handelsaftaler der indeholder
bestemmelser om klima, miljø og arbejdstagerrettigheder, samt hvor
vidtgående disse rettigheder er, herunder hvilke konsultations- og
sanktionsmekanismer, der foreligger, og hvordan disse er blevet benyttet.
Svar
For informationer om de investeringsbeskyttelsessøgsmål, hvorom der er
gjort oplysninger tilgængelige for omverdenen, kan der henvises til
UNCTAD’s ISDS Navigator database.
i
For så vidt angår CETA’s bestemmelser om klima, miljø og
arbejdstagerrettigheder
–
herunder håndhævelse
–
kan der henvises til 7,
8, 43, 71, 79, 80 ad B 74 samt svar på spørgsmål 54 ad KOM (2016)
0470.
For så vidt angår EU’s øvrige bilaterale handelsaftaler indeholder alle
nyere aftaler kapitler eller bestemmelser om bæredygtig udvikling,
herunder aftalerne med Sydkorea, Centralamerika samt Columbia, Peru
og Ecuador. Det er også hensigten, at fremtidige aftaler vil indeholde
sådanne bestemmelser, hvilket er en prioritet for regeringen.
 B 74 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om redegørelse for tilfælde, hvor en bilateral investeringsaftale er blevet brugt som løftestang for at skabe bedre forhold for klima, miljø og arbejdstagerrettigheder, til udenrigsministeren
1755986_0002.png
2
Bæredygtighedskapitlerne indeholder tvistløsningsmekanismer der
indebærer konsultationer mellem parterne, inddragelse af civilsamfundet
og eventuelle organer, der kan bidrage til undersøgelsen af spørgsmålet
samt
–
om nødvendigt
–
uafhængige ekspertpaneler. EU's tilgang til
efterlevelse af bæredygtighedsbestemmelserne i frihandelsaftaler
reflekterer en generel anderkendelse af, at varige fremskridt på
bæredygtighedsdagsordenen i høj grad afhænger af nationalt engagement
og ejerskab.
EU’s
generelle præferenceordning GSP bidrager også til at fremme
bæredygtig udvikling, idet særlige toldpræferencer
(”GSP+”)
gives lande
under ordningen, der forpligter sig inden for blandt andet
arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse.
Toldpræferencerne, der er autonomt tildelt, kan suspenderes. Det er dog
en sjældent anvendt sanktion
.
Endelig har en handelsaftale som Environmental Goods Agreement, der
p.t. er under forhandling mellem 18 WTO-medlemmer, som et vigtigt
selvstændigt formål at understøtte globale miljø- og klimaforbedringer
ved at fjerne told på en lang række produkter og teknologier, der er
gavnlige for miljø og klima.
FN’s konference for handel og udvikling (UNCTAD) fører en database over ISDS-sagsanlæg,
som er baseret på bilaterale investeringsaftaler eller andre internationale aftaler indgået imellem
stater, og som indeholder investeringsprovisioner (såkaldt IIA-baserede ISDS-sager).
UNCTAD’s statistik baserer sig på offentlig tilgængelig information, og eftersom visse ISDS-
sager er af fortrolig karakter, kan databasen ikke garanteres at være udtømmende. Det
bemærkes desuden, at ISDS-sager også kan rejses på baggrund af kontrakter indgået direkte
mellem investorer og stater eller på baggrund af national investeringslovgivning. Disse sager er
heller ikke omfattet af UNCTAD’s database. Med disse bemærkninger vurderes databasen dog
at være den mest fyldestgørende og opdaterede. Link til databasen:
http://investmentpolicyhub.unctad.org/ISDS
i