Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016 - 11811
HPA
11. maj 2017
EUU B74
–
svar på spørgsmål 75 fra Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet den 20. april 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at en canadisk virksomhed kan føre en ICS-sag
mod f.eks. Danmark under
CETA’s investeringsbeskyttelseskapitel,
selvom den ikke er blevet forskelsbehandlet eller diskrimineret imod,
f.eks. med henvisning til bestemmelserne om ”fair og lige behandling”,
herunder investorers ”berettigede forventninger” (f.eks. fair and
equitable treatment, art. 8.10(4))?
Svar
Parterne i CETA skal give hinandens investorer en fair og lige
behandling samt yde fuld beskyttelse og sikkerhed. Det følger af artikel
8.10 stk. 1. Forpligtelsen til at yde retfærdig og rimelig behandling er
specificeret udførligt i art. 8.10 stk. 2. Ved bedømmelsen heraf kan
tvistbilæggelsesorganet tage hensyn til, om en modtagende part (eks.
Danmark) i forbindelse med en investering (fra Canada i eksemplet) har
afgivet en specifik tilkendegivelse, som har skabt en berettiget
forventning, som investoren har stolet på, men som parten (her
Dannmark) ikke har indfriet (CETA-aftalens art. 8.10 stk. 4). Jf. art. 8.10
stk. 3 skal CETA-aftalens parter (EU, EU's-medlemsstater og Canada)
regelmæssigt
–
eller efter anmodning fra en af disse parter
–
tage
indholdet af forpligtelsen om fair og lige behandling op til fornyet
gennemgang.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 17.