Europaudvalget 2016-17
B 74
Offentligt
1750179_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016 - 11811
HPA
28. april 2017
EUU B 74 – svar på spørgsmål 38 fra Folketingets
Europaudvalg stillet den 7. april 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvorfor CETA’s art. 8.9.1 om retten til at
regulere ikke som i art. 8.9.4 er formuleret som: “intet i dette afsnit må
fortolkes således, at det forhindrer(...)”, men derimod med den vagere og
ikke-bindende formulering: “For så vidt angår dette kapitel bekræfter
parterne på ny deres ret til at regulere inden for deres territorium (...)”?
Svar
Præmissen for spørgsmålet er forkert. CETA’s artikel 8.9 stk. 1 er
hverken mere eller mindre bindende end artikel 8.9 stk. 4. I sin helhed
fastlægger CETA’s artikel 8.9, at investor-stat tvistløsningsmekanismen
på investeringsområdet ikke vil være til hinder for staters ret til at
vedtage lovgivning på baggrund af legitime politiske mål, som f.eks.
beskyttelsen af den offentlige sundhed, sikkerhed, miljøet eller den
offentlige sædelighed, social- eller forbrugerbeskyttelse og fremme og
beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed. Samtidig slås det eksplicit
fast, at den omstændighed, at en regulering påvirker en investors
forventede indtjening, ikke i sig selv udgør et brud på
investeringsbeskyttelsesbestemmelserne i CETA, ligesom forvaltningen
af midler i henhold til EU’s statsstøtteregler ej heller gør det.