Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016 - 11811
HPA
11. maj 2017
EUU B74
–
svar på spørgsmål 102 fra Søren Søndergaard (EL)
stillet den 5. maj 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes som opfølgning på sit svar på B 74 - spørgsmål 63
angående CETA besvare om regeringen har planer om, at indføre en
screenings-mekanisme, som sikrer, at fremtidige regeringsforslag ikke
medføre risiko for sagsanlæg og evt. erstatning i henhold til
investeringsbeskyttelsen i CETA?
Svar
Som det fremgår af svar på spørgsmål 57 ad EUU alm. del af 13. januar
2017 er investor-stat-tvistbilæggelsesmekanismer tilstede i samtlige
bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler, som Danmark har indgået.
Regeringen har ikke planer om at indføre nye processer for fremtidige
forslag som følge af det forhold, at Danmark bliver omfattet af endnu en
investeringsbeskyttelsesaftale.
Som tidligere fremhævet bygger investeringsbeskyttelsesreglerne generelt
på almindelige retsgrundsætninger, som allerede overholdes i både
lovgivning og forvaltning i Danmark.
Jeg kan desuden henvise til svar på spørgsmål 17.