Fremsat 07-02-2017
1. behandlet/henvist til udvalg 21-03-2017
Beretning afgivet 24-05-2017
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Ved beslutningsforslaget pålægger Folketinget regeringen inden udgangen af folketingsåret 2016-17 at fremsætte forslag, der forbedrer vilkårene for børn, der arbejder eller deltager i underholdningsbranchen, ved at gennemføre følgende tiltag:
- Arbejdstilsynet skal overtage politiets opgave med at give arbejdstilladelser til børn under 13 år, så det er Arbejdstilsynet, der håndterer alle ansøgninger og sager om børn, der arbejder i underholdningsbranchen. Samtidig skal Arbejdstilsynet fremover give tilladelse til deltagelse i talentshow for børn under 13 år.
- Børn over 13 år, der deltager i talentshow, skal være omfattet og beskyttet af arbejdsmiljøloven.
- Børn under 13 år og deres forældre skal have klageadgang, hvis de er utilfredse med noget i forløbet.
Beskæftigelsesudvalget afgav den 24. maj 2017 beretning over beslutningsforslaget.