Tak for det.
Først og fremmest vil jeg sige tak for de mange kommentarer og bemærkninger og indspark.
Der er et, jeg lige vil kommentere.
Det var et medlem af Dansk Folkeparti, der fik det til at lyde, som om det var lidt forkælet at lave de her tiltag – at ville de unge stemme, så måtte de unge jo tage sig sammen i løbet af de her 3 uger.
Og jeg er sådan set enig i, at selvfølgelig burde de unge gå op og stemme, selvfølgelig burde alle mennesker gå op og stemme, fordi de har den mulighed, men ikke desto mindre har vi den udfordring, at det ikke er alle steder, det sker, og jeg synes, vi har et fælles ansvar for at prøve at fremme det, at der er flere, der går op og stemmer.
For jeg synes, at høj valgdeltagelse er noget at stræbe efter.
Det er ikke bare noget, vi må tage for givet – heller ikke i Danmark.
Høj valgdeltagelse giver de folkevalgte legitimitet, og jeg tror også, at høj valgdeltagelse er et udtryk for, at der er et engagement i vores demokrati, som er sundt.
Og derfor synes jeg faktisk ikke, det er forkælet eller uklogt, at man som Folketing eller at man som kommune eller region eller medie laver nogle særlige indsatser for at få unge til at stemme.
For det vigtigste, vi kan investere i, er demokratiet, især i de her tider.
Det var jo det, man gjorde ved sidste kommunalvalg.
Som jeg sagde, var jeg selv byrådsmedlem på det tidspunkt, og det, man oplevede, var, at valgdeltagelsen generelt set steg med 6,1 pct.
i forhold til det forrige kommunalvalg.
Det var den højeste valgdeltagelse i 32 år på nær det valg, hvor kommunalvalget og folketingsvalget lå sammen i 2001.
Og man oplevede også, at der var markant flere unge, der gik op og stemte.
Det, der var succesen ude hos os – tror jeg godt jeg kan sige – var det her med, at man fik busser kørt ud i boligområder, ud på ungdomsuddannelser og op på stationen.
Det tror jeg fik flere til at stemme.
Kommunalvalg kan godt nogle gange være noget lidt fjernt, og det kan regionsrådsvalg også, det ved hr.
Carl Holst, det kan godt være lidt fjernt for nogle mennesker, og jeg tror, at det, at valget var så synligt alle steder, gjorde det mere nærværende.
Det, som forskningen viser, er, at gode demokratiske vaner skabes i ungdomsårene.
Og jeg er sådan set ikke uenig med Dansk Folkepartis ordfører, når ordføreren siger, at der kan være kulturelle forskelle, der gør, at det ikke for alle er lige normalt at gå op og stemme til et valg eller deltage aktivt i demokratiet, og det er jo netop også derfor, at sådan en indsats her kan være med til at lære nogle mennesker at være aktive i demokratiet.
Det synes jeg er vigtigt.
Så har vi nogle særlige problemer, og det har også været belyst i debatten, både med etniske minoriteter, der ikke får stemt i samme grad som deres medborgere, og med unge mennesker, der endnu ikke har vænnet sig til at stemme.
Og den indsats her synes jeg er værd at fortsætte med.
Så siger ministeren, at man har sat nogle initiativer i gang, og at man har lært af de ting, der skete sidst.
Det synes jeg er mere end fornuftigt, og det vil jeg også gerne kvittere for.
Jeg kan bare godt være bekymret for, om det vil være de samme muligheder, der er ved næste valg, når der er sket så stor en neddrosling af bevillingen.
Det er jo noget af det, jeg også gerne vil være med til at undersøge i udvalgsbehandlingen.
Det er svært for mig at se, at man kan gøre præcis de samme ting, og jeg håber, at kommunerne vil være med til at prioritere det her, men jeg tvivler på, at alle vil have de samme muligheder, som de havde sidst, og det synes jeg er ærgerligt.
Så jeg synes, det her var noget, man i udvalgsbehandlingen skulle sætte sig sammen og kigge på.
Jeg hører også, at der egentlig sådan bredt blandt partierne er en lyst til og faktisk måske også en vilje til at tage diskussionen, fordi det er mere end bare et antal millioner; det er faktisk også en spændende diskussion om, hvordan man får flere til at deltage aktivt i valg som kommunalvalg og regionsrådsvalg.
Så vil jeg gerne tage til efterretning, at jeg har fået det gule kort fra Enhedslisten for at fremsætte det her forslag uden finansiering.
Jeg er sådan set enig i, at det ikke er i orden at lave et forslag uden finansiering, men en engangsudgift på 5 mio.
kr.
mener jeg man kan finde.
Jeg mener faktisk også, det ville være ærgerligt, hvis det var et eller andet finansieringsforslag, som den ene eller den anden så ikke var enig i, der blev brugt som argument for ikke at stemme for.
Det oplevede vi i Folketingssalen tidligere i dag.
Der skal nok altid være en grund til ikke at stemme for et beslutningsforslag, og jeg var egentlig mere interesseret i at starte en debat om, om det her er noget, man kunne arbejde videre med.
Men jeg vil gerne til udvalgsbehandlingen sikre mig at have i hvert fald fire finansieringsforslag med, et til blå blok, et til rød blok, et til grøn blok og et til forandringsblokken.
Og så kan vi jo tage debatten om, hvad der præcis er brug for, derfra.
Så jeg vil sige tak for debatten.