Beskæftigelsesudvalget 2016-17
B 145
Offentligt
1750845_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
2. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 145), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted
(DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes redegøre for historikken vedr. lovgivningen om den skattefri
præmie, herunder
– Hvornår blev præmien indført og hvilke regler gjaldt ved indførelsen
– Hvornår og hvilke ændringer er der siden blevet gennemført vedr. den
skattefri præmie?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg bedt Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering (STAR) om en redegørelse. STAR har svaret følgende:
”Indførelse
af skattefri præmie
Den skattefri præmie blev indført som led i fleksibel efterløn (L 174 - fremsat den
5. februar 1999), der udmøntede den del af aftalen om finansloven for 1999, der
vedrørte et nyt tilbagetrækningssystem.
Den skattefri præmie havde til formål at bidrage til, at det blev mere attraktivt at
blive længere på arbejdsmarkedet.
For at få ret til at optjene skattefri præmie var det en betingelse, at man opfyldte
den såkaldte 2-års regel. 2-årsreglen indebar, at man efter udstedelsen af efterløns-
beviset skulle udskyde overgangen til efterløn i to år. Man skulle som fuldtidsfor-
sikret også have arbejdet i 3.120 timer (2.496 timer som deltidsforsikret) efter ud-
stedelsen af efterlønsbeviset. Når begge betingelser var opfyldt fik man ret til at op-
tjene skattefri præmie.
Der blev optjent skattefri præmie ved fortsat arbejde efter, at 2-års reglen var op-
fyldt. Der blev optjent en præmieportion for hver 481 timers arbejde. Det antal ti-
mer, som kunne medregnes til skattefri præmie, kunne højst udgøre 5.772 timer,
hvilket betød, at der højst kunne optjenes 12 præmieportioner.
Arbejdet, som kunne medregnes til optjening af skattefri præmie, blev for lønmod-
tagere opgjort og dokumenteret efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet
i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
 B 145 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for historikken vedr. lovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1750845_0002.png
Der kunne medregnes opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der
er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på al-
mindelige løn- og arbejdsvilkår.
Efter vejledningen til bekendtgørelsen var løntimer timer, for hvilke der udbetales
løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kunne betragtes som løn-
arbejde.
Der kunne for eksempel medregnes ferie, fritstillingsperioder, barsel og sygdom,
barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis ar-
bejdsgiveren udbetalte løn.
Derudover kunne blandt andet følgende medregnes til optjeningen:
Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til fe-
rielovens § 6 a, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dag-
penge eller feriedagpenge.
Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er
udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Efter vejledningen til bekendtgørelsen
betragtes alene faste fridage som overenskomstmæssige fridage.
I tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel, blev det timetal, der fremkom
efter omregning af indtægten til timer ved hjælp af omregningssatsen, lagt til grund
ved opgørelsen.
Størrelsen af en skattefri præmieportion blev fastsat til 6 pct. af dagpengenes høje-
ste beløb for et år for fuldtidsforsikrede henholdsvis deltidsforsikrede.
Efterfølgende ændringer
Overgang til brug af oplysninger fra eIndkomstregistret
Med virkning fra 1. maj 2011 overgik opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til
dagpenge for lønmodtagere, og dermed opgørelsen af beskæftigelse til opfyldelse
af 2-års reglen og optjening af skattefri præmie, til at ske på grundlag løntimer, der
er indberettet til eIndkomstregistret (lov nr. 118 af 17. februar 2009, lov nr. 1540 af
21. december 2010 samt ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 343 af 26. april 2011).
Ændringen betød, at der ved opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års reglen og
ved optjening af skattefri præmie alene lægges vægt på løntimer, der er indberettet
til eIndkomstregistret.
A-kasserne skal som udgangspunkt lægge oplysningerne fra eIndkomstregistret
uprøvet til grund.
I de tilfælde, hvor det er åbenlyst for a-kassen eller a-kassen har mistanke om, at
indberetningen til eIndkomstregistret ikke er korrekt, kan a-kassen lægge andre op-
lysninger til grund for opgørelsen, hvis disse oplysninger dokumenterer det korrek-
te løntimetal.
Der blev ikke ændret på, at blandt andet følgende også kunne medregnes:
Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til § 8
i ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
2
 B 145 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for historikken vedr. lovgivningen, til beskæftigelsesministeren
1750845_0003.png
Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dag-
penge eller feriedagpenge.
Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er
udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
Der blev heller ikke ændret på, at i tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrolla-
bel, lægges det timetal, der fremkommer efter omregning af indtægten til timer ved
hjælp af omregningssatsen, til grund ved opgørelsen.
Og der blev heller ikke ændret på, hvor mange løntimer, der medgik til optjening af
en skattefri præmieportion, og hvor mange skattefri præmieportioner, der kan op-
tjenes, ligesom der ikke blev ikke ændret på størrelsen af en skattefri præmieporti-
on.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011
Ændringerne af efterlønsordningen i forbindelse med
Aftale om senere tilbage-
trækning
fra maj 2011 fik ikke betydning for reglerne om optjening af skattefri
præmie ud over, at kravene til udskydelse af overgang til efterløn for at få ret til at
optjene skattefri præmie blev justeret i forhold til forkortelsen af efterlønsperioden.
Præcisering i forbindelse med overenskomsterne i 2012
I tilknytning til overenskomsterne i 2012 – hvor der i en række overenskomster på
det private arbejdsmarked blev aftalt seniorordninger, der gav mulighed for, at pen-
sionsindbetalinger blev anvendt som lønkompensation ved afholdelse af seniorfri-
dage – blev der under den tidligere S-R-SF-regering indsat en præcisering i SKATs
indberetningsvejledning til arbejdsgiverne om eIndkomstregistret om indberetning
af seniorordninger. Den gældende vejledning (Version 7.3. – 2. marts 2017) har
følgende ordlyd:
”Ved seniorordninger skal du indberette de reelt aflønnede timer. Dvs. det aftalte
nedsatte antal timer. Dette gælder, når der er indgået aftale om seniorordning, hvor
der udbetales et løntillæg som kompensation for den nedsatte arbejdstid og hvor
løntillægget er finansieret ved, at indbetaling til pensionsordningen (som er et led i
vilkårene for ansættelsesforholdet) helt eller delvist undlades.”
Dette betyder, at arbejdsgiveren ikke skal indberette løntimer for den nedsatte ar-
bejdstid, som finansieres af pensionsmidler.
”Skudårsproblematikken”
I februar 2012 opstod den såkaldte skudårsproblematik, hvorefter personer, der nå-
ede folkepensionsalderen i februar måned i et skudår, som følge af forholdsmæssig
deling af løntimerne ved begyndelsen og slutningen af optjening af skattefri præ-
mie, manglede få løntimer i at opnå fuld skattefri præmie.
Ved lov nr. 1458 af 17. december 2013 blev der indsat en bestemmelse i reglerne
om skattefri præmie, hvorefter en person, som indtil optjeningsperiodens afslutning
har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at udskydelsesreglen er opfyldt,
får fuld skattefri præmie.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1458 af 17. december 2013, at ”ved vur-
deringen af, om medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget i hele optjeningsperio-
3
 B 145 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for historikken vedr. lovgivningen, til beskæftigelsesministeren
den, tages der udgangspunkt i, om medlemmet i hver af månederne i den 3-årige
optjeningsperiode har fået indberettet 160,33 løntimer til indkomstregistret.””
Jeg henholder mig til STARs redegørelse.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
4