Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 93:

Forslag til folketingsbeslutning om synliggørelse af CO2-udledning fra biomasse i fjernvarmeforsyningen.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) og Maria Reumert Gjerding (EL).

(Fremsættelse 22.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet her, er energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det. Jeg takker Enhedslisten for forslaget. Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at det ikke er et forslag, regeringen kan støtte. Men samtidig vil jeg gerne anerkende, at Enhedslisten med forslaget berører et væsentligt punkt, som har regeringens opmærksomhed. Enhedslisten foreslår, at fjernvarmeselskaberne pålægges at fremlægge information om deres brug af biomasse, herunder om typen af den anvendte biomasse, samt om biomassen er omfattet af den frivillige brancheaftale. Forslaget pålægger endvidere, at de samme informationer indarbejdes i den årlige energistatistik på aggregeret nationalt niveau.

Enhedslisten har fuldstændig ret i, at Danmark ligesom en række andre EU-lande anvender stadig mere biomasse i energiforsyningen, og at udledningerne fra forbrændingen regnes som CO 2 -neutrale i energisektoren. Men Enhedslisten har ikke ret i, at denne tilgang ikke har sammenhæng med virkeligheden. Danmark følger vejledninger fra FN's klimapanel, når vi udarbejder de nationale regnskaber for udledning af drivhusgasser. Logikken er, at drivhusgasudledningen fra biomasse medregnes, når biomassen fjernes fra f.eks. skoven eller marken. De udledninger, som kommer fra hele dyrkningsprocessen, f.eks. gødskning og transport, er medregnet i opgørelserne for landbruget og transportsektoren i de lande, hvor de finder sted. Rapporteringen til FN og EU sker for at skabe et samlet og fuldt overblik over de globale udledninger og for at kunne følge udviklingen i det enkelte lands udledninger – og her er det vigtigt, at den samme udledning ikke medregnes to gange.

Regeringen er helt opmærksom på, at den biomasse, der anvendes – ikke bare til fjernvarme, men også til elproduktion – skal være bæredygtig. Regeringen mener grundlæggende, at regler for bæredygtig biomasse skal fastlægges på EU-niveau for at skabe ensartede vilkår for el- og varmeproducenter i hele EU. Tilsvarende mener regeringen, at den globale opgørelse af drivhusgasemissioner skal ske efter fælles principper, fastlagt inden for FN's rammer. Det skal også i den forbindelse nævnes, at CO 2 -udslippet fra biomasseanvendelse allerede i dag indgår i den samlede rapportering til FN.

Regeringen hilser det velkommen, at Europa-Kommissionen som led i ren energi-pakken, også kaldet vinterpakken, har fremlagt forslag til fælles europæiske bæredygtighedskriterier for alle typer bioenergi, herunder også fast biomasse. Den fælles europæiske regulering er ikke klar i morgen, og derfor er jeg meget tilfreds med, at branchen har indgået den frivillige brancheaftale, som sikrer, at brug af biomasse til energiproduktion også fører til reelle og dokumenterede drivhusgasreduktioner.

I lyset af at regeringen som nævnt arbejder for fælles internationale løsninger, som skal gælde efter 2020, giver det efter vores opfattelse ikke mening på nuværende tidspunkt at etablere en omfattende national lovgivning. Det er værd at bemærke, at brancheaftalen allerede indeholder en informationspligt, og denne pligt indebærer, at fjernvarmeselskaberne skal offentliggøre rapporter på deres hjemmesider om brugen af biomasse, som dokumenterer, hvordan de efterlever bæredygtighedskriterierne fra brancheaftalen.

Lad mig til sidst endnu en gang takke for forslaget. Jeg håber, at drøftelserne i dag gør det klart, at når regeringen ikke støtter Enhedslistens forslag, er det ikke, fordi vi er uenige i behovet for at sikre, at den biomasse, vi bruger til energiproduktion, vitterlig er bæredygtig, tværtimod, og derfor bakker vi også op om den frivillige brancheaftale og arbejder for fælles europæiske bæredygtighedskriterier, som skal gælde for perioden efter 2020. Men vi mener ikke, at en ny national detailregulering om informationspligt vil bidrage yderligere til at løse udfordringerne. Jeg vil derimod arbejde for, at Danmark i EU og i samarbejde med branchen kan medvirke til at skabe de bedst mulige betingelser for, at anvendelse af biomasse sker på et bæredygtigt grundlag.

Ja, og der er spørgsmål. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Jeg noterede mig, at regeringen ikke kan støtte vores forslag. Det er jo sådan lidt spøjst, fordi vi ønsker at synliggøre det her CO 2 -udslip, der sker fra fjernvarmesektoren. Det er jo nogle tal, som Danmark skal indberette til FN og til EU for, hvor meget der udledes op igennem skorstenene i det danske system.

I det her forslag foreslår vi sådan set, at man skal synliggøre det i Danmark også. Og det er jo for at kunne føre en debat om, hvad det er, der sker i Danmark, hvad det er for en import, vi har, og hvad det er for en belastning, vi har. Det er en forkert vægtning, man har valgt, at man ligesom har det der langsigtede syn på det og siger, at al biomasse er CO 2 -neutral, at uanset om man tager et 60 år gammelt træ og futter af på en dag, så er det CO 2 -neutralt ifølge en eller anden definition. Jeg synes ikke, det holder, og jeg synes godt, at man kan gå ind i at få synliggjort det her på en bedre måde.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg deler sådan set Enhedslistens betragtninger om, at det ikke er uden udfordringer at anvende biomasse. Men vi er også af den opfattelse, at det her bedst reguleres internationalt. Det at forestille sig en national lovgivning på det her område synes vi ikke er fornuftigt. Det, der foregår på det her område, er jo på tværs af landegrænserne. Derfor er vi også tilfredse med, at Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har lavet nogle kriterier for import af biomasse og krav til, hvordan biomassen skal være.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis man ser på, hvad man gør i elsektoren, så er det sådan set helt normalt, at et elselskab informerer om, hvad det er for en miljøbelastning, der er på den strøm, man sælger. Man kan så se på fjernvarmesiden, at der er der så ikke den samme praksis. Det, der f.eks. sker i Aarhus, når man importerer træpiller til Studstrupværket og fyrer det af i fjernvarmen, er, at så kan Aarhus Kommune i sit CO 2 -regnskab betragte det som værende CO 2 -neutralt. Det holder jo ikke i længden. De træpiller, man importerer, er jo ikke CO 2 -neutrale.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er rent faktisk sådan, at der jo er en information på det her område. Man kan komme ind på værkernes hjemmesider og se deres regnskaber og se bæredygtigheden af den biomasse, som værkerne anvender.

Vi siger tak til ministeren og går over til ordførerrækken. Det er først hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke Enhedslisten for at rejse den her debat. Det tror jeg sådan set at vi kommer til at diskutere meget også i de kommende år, nemlig hvordan vi sikrer en bæredygtig biomasseanvendelse, og i virkeligheden forstået som to forskellige ting, ikke bare at biomassen, vi anvender, skal være bæredygtig, men også hvordan vi sikrer, at vi ikke anvender mere biomasse, end hvad der er bæredygtigt, fordi jeg er af den lidt pragmatiske holdning, at jeg faktisk tror, at biomasse i nogle sammenhænge kan udgøre et godt alternativ til kul i forhold til en omstilling.

Der kan være nogle værker, hvor det faktisk er en hensigtsmæssig løsning, men jeg er enig med Enhedslistens ordfører– nu antager jeg bare, for det står der jo ikke her direkte – og jeg ved, at Enhedslistens ordfører også synes, at vi har for stor en omstilling til biomasse. Det er jeg sådan set enig i er det, vi ser nu. Det skyldes jo i høj grad de afgifter, vi har.

I lighed med ministeren synes jeg ikke, at det nuværende beslutningsforslag, som vi diskuterer i dag, er den bedste måde at angribe den her problematik på. Jeg synes sådan set, at det er klogt, at man får en diskussion og en opmærksomhed på det her, og jeg synes også, at det er naturligt at efterspørge en synlighed også lokalt. Jeg vil så sige, at det har jeg egentlig tillid til at de folk, der sidder rundtomkring på værkerne, også vil sikre.

Jeg vil sige, at det jo er sådan, at hvis man så i dag får synliggjort, at den biomasse, man bruger, har en bestemt miljøpåvirkning, er man jo stadig væk underlagt en varmeforsyningslov, som sikrer, at man sådan set skal gøre det, der er billigst, for man skal jo også sikre de billigst mulige varmepriser. Så kan det jo være sådan lidt ærgerligt, hvis man i virkeligheden får synliggjort noget, hvor man tænker, at det synes vi at vi har svært ved at forsvare, men det er den vej, man skal gå, fordi det underliggende problem er, at afgifterne er indrettet, sådan som de er.

Derfor vil jeg hellere som socialdemokrat gå ind og diskutere, hvad det er, der står i vejen for, at man rent faktisk får lavet den fornuftige omstilling de her steder, så man eksempelvis får varmepumper ind og ikke bare en omstilling til biomasse. For det er jo lidt ufrugtbart, synes jeg, at give opmærksomheden, hvis man ikke reelt derude har mulighed for at handle på det, og det kræver jo, at det er rentabelt at omstille til noget andet end biomasse, før man så at sige kan drage en konsekvens.

Så har vi jo også lavet en PSO-aftale, hvor vi har aftalt med regeringen og en række andre partier, at vi skal kigge på, hvordan vi undgår den her uhensigtsmæssige, store omstilling til biomasse. Så igen der er vi enige i, at det nuværende system så at sige skævvrider og gør det i for høj en grad, men jeg mener også, at det er det sted, vi skal adressere det.

Endelig skrev ordføreren for forslagsstillerne og undertegnede sammen med en række andre ordførere jo for nylig en kronik, hvor vi også siger, at vi gerne fremadrettet vil blive ved med at diskutere bæredygtighedskriterier for biomasse. Det handler jo sådan set om løbende at stramme dem op, det her handler om at presse på i de internationale fora i forhold til at sikre, at de er så gode og så håndhævede som muligt, og selvfølgelig også for at lægge et pres på den hjemlige sektor i forhold til at applicere og bruge de krav og de standarder, som der er lagt op til i den brancheaftale, der er indgået på nuværende tidspunkt.

Så meget sympati for intentionerne. Det er sådan set en vigtig diskussion, Enhedslisten rejser, men jeg tror, at det med at angribe det ved at sige, at man laver et tvangsdokumentationskrav, som man kører ned over alle værkerne, i virkeligheden er at vende det på hovedet i forhold til lade den diskussion foregå ude lokalt, og vigtigst, hvis de faktisk ikke har lyst til at fyre med biomasse, skal de jo have et økonomisk rentabelt alternativ, som kunne være en elvarmepumpe. Det vil det forhåbentlig blive, når vi får kigget på de afgifter, der står i vejen for det.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jens Joel har jo ret i, at debatten også skal tages lokalt. Problemet er bare, at der jo er flere steder, hvor man så laver nogle aftaler, og hvor man først får debatten, efter man har forpligtet sig til en eller anden varmeleverance i 15-20 år. Det var bl.a. det, der skete med Studstrupværket. Altså, nu er der lavet aftaler mellem Aarhus Kommune og Studstrupværket om levering af fjernvarme med det brændsel, som man så har stillet det hele om til. Hvis vi tager Randers, kan vi se, at der dér har været en debat. For man havde en periode, hvor man importerede gummitræer fra Afrika, og man skulle forsøge at forklare, at det nu var en rimelig løsning. Nu er det så akacietræer fra Afrika, man importerer. Der er nok for lidt debat om det.

Jeg så meget gerne, at vi kom frem til, at vi havde en større biomasseandel fra Danmark, i stedet for at vi ender med de her importløsninger. Det kan et CO 2 -regnskab jo også være med til at synliggøre. Det er derfor, jeg sådan set synes, at lidt mere viden om, hvad det er, vi brænder af i vores fjernvarmeforsyning, vil være på sin plads. Det, det her forslag går ud på, er sådan set, at vi skal synliggøre, hvad det er for et fodaftryk, vi sætter med vores fjernvarme.

Ordføreren.

Jamen det tror jeg godt jeg har forstået, og jeg synes da egentlig også, at hr. Søren Egge Rasmussens eksempler på diskussioner viser, at de også foregår lokalt. Det, jeg efterlyser, er i virkeligheden et svar på, hvad man så gør i den situation, hvor man konstaterer: Vi har en biomasseomstilling, som vi egentlig ikke synes er hensigtsmæssig, fordi vi måske af forskellige grunde synes, at det ville være mere bæredygtigt at gøre noget andet. Jamen hvis man ikke har mulighed for rent faktisk at gøre noget andet, fordi man også er forpligtet til at levere billigst mulig varme, så har man jo ikke meget værdi af, at man har diskuteret, om det var det rigtige at gøre – altså hvis man så at sige er nødt til at gøre det. Der synes jeg måske at vi fra Christiansborgs side har en større opgave i at sikre, at de kloge valg faktisk også er nogle, som kan svare sig selskabsøkonomisk ude i fjernvarmeselskaberne, sådan at vi sikrer, at det går i den rigtige retning, i stedet for ovenfra at pålægge dem at diskutere noget, som de faktisk ikke har helt hånd i hanke med.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg håber da, at der er nogle, der hører, hvad vi står og diskuterer her. For der er jo også nogle værker, som ikke har truffet en endelig beslutning om, hvad det er for et brændsel, de vil vælge, i stedet for et gasfyr, når de står over for, at grundbeløbet falder bort om kort tid og de egentlig skal vælge det økonomisk billigste. Så har vi så en CO 2 -debat, som jo også tages derude, og de kan måske godt se, at det ikke er den bedste løsning, de har valgt, men de er nødt til at gøre det på den måde. Så måske skulle vi have haft den her debat for alvor for 5 år siden, men vi vil gerne rejse den nu, fordi vi gerne vil være med til at sikre, at der ikke sker for mange fejlinvesteringer.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i det sidste. Vi har et ansvar, for nu at sige det meget direkte, for, at der ikke sker for mange fejlinvesteringer. Det, der er sagen lige nu, er, at kloge mennesker træffer forkerte beslutninger, fordi vi så at sige har et system, som tvinger en omstilling igennem med en løsning, som jo så holder 20 år, men som i virkeligheden ikke var den rigtige. Derfor mener jeg sådan set, at vi har en meget større opgave i og et meget større ansvar for at få løst de pligtopgaver, som vi også diskuterede under den seneste debat, og som bl.a. handler om at sikre afgifter, der tilskynder til brug af varmepumper. Der synes jeg ikke at det her er det mest præcise instrument, om end det altid er gavnligt at få en diskussion af bæredygtigheden i biomassen.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører. Det er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Beslutningsforslaget her tager fat på en ganske relevant problemstilling, nemlig om biomassen, der anvendes i fjernvarmeforsyningen, nu også er så CO 2 -neutral, som man normalt antager. Og jeg vil så også gå skridtet videre og sige, at når man nu har den diskussion, skal man jo også se på, om biomassen så også er det vidunderbrændsel, som kan retfærdiggøre den afgiftsfritagelse, som brændslet har i dag.

Enhedslisten fremsatte også et beslutningsforslag for noget tid siden, som vi behandlede her i Folketinget for, jeg tror 2 uger siden, nemlig B 92, som også tog fat på anvendelsen af biomasse i fjernvarmesektoren. Og dengang var sigtet også afgifter, altså at se på analyser af afgifterne. Jeg vil godt sige, at jeg synes, det er relevante problemstillinger, både den, vi berører med B 93, men også den, vi havde med B 92, nemlig at se på, om den efterhånden ret udbredte anvendelse af biomasse i fjernvarmeforsyningen nu også er det mest hensigtsmæssige.

Man kan jo anskue det fra flere forskellige vinkler. Er anvendelsen af biomasse i fjernvarmeforsyningen godt ud fra en miljøsynsvinkel? Det er jo relevant at diskutere det, og det er også det, der rejses med beslutningsforslaget her. Er det den bedste løsning for fjernvarmeforbrugerne? Og er det også den bedste løsning for de offentlige finanser? For man må jo sige, at det skaber et hul i statskassen, når man har et brændsel, som der slet ikke er nogen afgifter på, mens alle andre former for brændsler, som også fortrænges af biomassen, jo er belagt med afgifter, som bidrager til finansieringen af velfærden.

Så det er helt fint, at diskussionen rejses. Det er også en diskussion, vi i Dansk Folkeparti er meget villige til at tage. Jeg vil så bare sige, at jeg mener, at man skal anskue diskussionen om biomasse i fjernvarmeforsyningen set som et samlet hele, og der er det jo sådan, at der er igangsat indtil flere analyser, som skal se på samspillet med de offentlige finanser og afgiftssystemet i relation til biomassen. Det er nok i den helhed, det skal ses.

Forslagsstillerne foreslår så helt konkret med beslutningsforslaget her, at man skal pålægge fjernvarmeforsyningerne at, hvad kan man sige, deklarere deres brug af biomasse på deres hjemmeside og i deres årsrapport. Det mener jeg ikke er den rigtige måde at angribe problemstillingen på eller løse noget problem på. Det må være, at man analyserer, om det er den rigtige løsning at bruge biomasse i fjernvarmeforsyningen i den udstrækning, som det bliver brugt i dag. Det er bestemt noget, der skal diskuteres, og det har forslagsstillerne ret i.

Men Dansk Folkeparti kan ikke bakke op om det beslutningsforslag, der ligger her, for vi mener ikke, at det er den rigtige løsning på problematikken.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi går videre til den næste, og det er hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. B 93 handler om synliggørelse af CO 2 -udledning fra bæredygtig biomasse i fjernvarmeforsyningen. Venstre støtter ikke Enhedslistens forslag, der pålægger værkerne de her særlige bureaukratiske regler. Vi ønsker at følge vejledningen fra FN's klimapanel, og vi er sådan set stolte af brancheraftalen, der sikrer, at brugen af bæredygtig biomasse fører til reelle og dokumenterede drivhusgasreduktioner.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken af ordførere. Den næste er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Jeg skal også forsøge at gøre det lidt kort. Som ministeren allerede har redegjort for, følger man i Danmark vejledningerne fra FN's klimapanel, når man regner afbrænding af biomasse for CO 2 -neutral. Liberal Alliance er enig med regeringen i, at reglerne for bæredygtig energi bedst fastlægges internationalt i f.eks. EU-regi, så man sikrer helt lige vilkår for energiproducenterne i hele Europa. EU er allerede i gang med at udarbejde fælles europæisk regulering for bioenergi, og derfor giver det heller ikke set fra Liberal Alliances synspunkt nogen mening at iværksætte omfattende national lovgivning. Derfor støtter Liberal Alliance ikke Enhedslistens beslutningsforslag. Jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkepartis ordfører og sige, at de heller ikke støtter Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll som Alternativets ordfører.

Tak. Alternativet er meget positive over for det her forslag, fordi vi jo netop for øjeblikket ser en meget uhensigtsmæssig udvikling, i retning af at biomasse anses for at være et CO 2 -neutralt valg, og ser de misforståelser, det kan skabe, i forbindelse med at vi er ved at bygge et vedvarende energi-system, hvor biomasse er sådan lidt et smertensbarn, der kan ende med at fylde for meget.

Så vi synes, det er et rigtig godt forslag, at man får en større fokus på den CO 2 -udledning, der reelt er ved at bruge forskellige typer af biomasse. Så vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som ordfører for forslagsstillerne.

Tak. Indimellem skal man jo tage en debat flere gange, før man kommer frem til, at man har vundet. Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på den periode, hvor der var nogle, der begyndte at blive begejstret over, at man begyndte at producere bioætanol på palmeolie, bioætanol på majs osv., og så pludselig var der flere og flere, der fandt ud af, at fødevarepriserne steg, og at det faktisk havde en bagside, at man producerede bioætanol på fødevarer til vores biler.

Hvis man ser på det, vi foreslår, så er det jo egentlig ikke så svært, for hvis man kigger på Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab for Danmark, kan man faktisk finde de tal, som vi her efterspørger. Og der kan man sådan set se, at den CO 2 , der kommer fra biomasse, vurderes, her i tal fra 2014-15, til at være 14,7 mio. t. Så det er jo bare et spørgsmål om at tage det tal og ligesom dele det ud på, hvad det så er for det enkelte varmeværk i Danmark. Og det kunne være med til at synliggøre, at den afbrænding af biomasse altså ikke er bæredygtig, og at der er en CO 2 -udledning, som påvirker vores samlede regnskab.

Jeg anerkender, at der er blevet lavet en frivillig aftale, en brancheaftale om bæredygtig biomasse, hvor der er nogle forpligtelser og en vis hastighed – også en hastighed, der siger, at det skal være fuldt indfaset i 2019. Og derfor ligger der jo sådan set en mulighed for at følge med i, om den brancheaftale medfører, at man kommer frem til, at det er bæredygtig biomasse, og der ligger også i den aftale en mulighed for at følge med i, om det, der skulle ske i udlandet, faktisk sker.

Jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Alternativet for den pæne modtagelse. Det er ikke, fordi I har sagt det samme, men jeg betragter det som en pæn modtagelse. Man kan godt se, at vi har et problem, og at vi skal have en debat, der kører videre, og at vi skal gøre det mere nuanceret at komme frem til at opgøre vores samlede CO 2 -udslip i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.