Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 92:

Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af afgift på biomasse til fjernvarme.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 21.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og først giver jeg ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler nu et beslutningsforslag fra Enhedslisten, som ønsker, at regeringen skal fremlægge en analyse af en ny afgift på biomasse til fjernvarme. Og jeg vil godt indlede med at understrege, at det ikke er regeringens politik at indføre nye skatter og afgifter. Det har det ikke været, det er det ikke, og det bliver det heller ikke. Vi har nemlig af samme grund et skattestop. Det anerkender vi jo at Enhedslisten ikke har, men det har regeringen altså. Den politik har vi, bl.a. fordi vi ikke ønsker, at det skal være dyrere at være dansker, hverken ved at skatter og afgifter stiger, eller ved at man vælger nogle politiske løsninger, der er dyrere, end de nødvendigvis behøver være.

Der er jo et massivt pres på energiområdet fra de såkaldte grønne interesser, og vi er derfor efter min og regeringens opfattelse nødt til at have uafhængige faglige analyser, som vores politikbeslutninger baseres på. Hvis vi ikke har det, er der risiko for, at den grønne omstilling muligvis bliver grøn, men at den bliver meget, meget dyr, og at vi ikke indretter afgifts- og tilskudssystemet på den samfundsøkonomisk rigtige måde. Og det er den nuværende udbygning af biomasse desværre et meget dårligt eksempel på.

Et bredt flertal i Folketinget har på den ene side været enige om at bruge rigtig mange penge på at tilskynde kraft-varme-sektoren til at omstille til biomasse – ud fra nogle politiske argumenter. Når omstillingen så faktisk er sket og de økonomiske konsekvenser for statskassen bliver tydelige for den undrende offentlighed, bliver der på den anden side stillet krav om opstramning. Og det er jo en politisk zigzagkurs, som ingen – overhovedet ikke dem, der investerer, om det så er kommuner eller private eller staten for den sags skyld – kan være tjent med.

Derfor er vi i regeringen også glade for, at et bredt flertal af Folketingets partier i energiaftalen i 2012 aftalte en dybdegående analyse af, hvordan afgifter og tilskud mest omkostningseffektivt kan understøtte den grønne omstilling fra fossil energi til vedvarende energi. Og det er jo for at undgå den situation, at vi politisk vælger at give tilskud og understøtte et særligt brændselsvalg eller en særlig energiform, hvor vi kommer i en situation, hvor man bruger statskassens, skatteborgernes, fællesskabets penge på at understøtte noget, som måske kunne klare sig bedre på markedsvilkår. Man kunne komme i en situation, hvor man i hvert fald hurtigere kunne få mere grøn energi, ved at markedet drev udviklingen, i stedet for at vi via nogle særlige skattebegunstigende regler eller et særligt tilskud driver markedet hen et sted, som ikke samfundsøkonomisk er det bedste sted at komme i mål med det, man politisk ønsker.

Den sidste delanalyse, som netop ser på de overordnede strukturer i energisystemet, forventes afsluttet i den her sommer. Og de partier, som er med i PSO-aftalen – og som tog ansvar for at afskaffe PSO-afgiften, det vil jeg godt kvittere for endnu en gang – aftalte også at se på, hvordan den samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige omstilling til biomasse undgås, og hvordan brugen af varmepumper fremmes. Det sidste står også i regeringsgrundlaget.

Enhedslisten valgte at stå udenfor PSO-aftalen og var dermed ikke med til at aftale biomasseanalysen, som bliver gennemført i det her forår. Så det er altså min klare forventning, at vi med de allerede aftalte analyser får et solidt fagligt fundament for fremtidig tilpasning af afgifter og tilskud på energiområdet.

Det er målet – og det mål er regeringen helt enig i – at vi skal have et grønt, rigt og velstående land. Det får vi bedst, hvis vi bruger afgifter og tilskud på energiområdet på en omkostningseffektiv måde baseret på solide faglige analyser, som vi i Folketinget er enige om. Man kan politisk diskutere, hvad målet skal være, hvor grønt det skal være, hvor hurtigt man skal nå derhen, og hvor vedvarende det skal være, men vi må vel for pokker kunne blive enige om, at vi gør det på den samfundsøkonomisk mest omkostningseffektive måde.

Jeg håber derfor, at alle partier i Folketinget vil være med til fremtidige drøftelser på det her område, så vi får skabt gode, stabile rammebetingelser for investering i grøn energi. De nødvendige analyser er efter regeringens opfattelse allerede aftalt i de tidligere politiske aftaler på området, og med den begrundelse afviser regeringen Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen

Når man ser på teksten i kommissoriet for den afgifts- og tilskudsanalyse, som vi nu to gange i dag har hørt kommer til sommer, så er det altså ikke helt klart, at ting, der ikke er afgifter på, bliver analyseret. Og det er sådan set derfor, vi egentlig synes, der er belæg for at bestille en analyse mere, som så kan være klar allerede i september 2017, så den kan være en del af grundlaget for de drøftelser, der skal være før næste energiaftale. Jeg kan godt se, at der i aftalen om PSO står lidt om det her område. Der står, at regeringen vil komme med et udspil i foråret 2017, så jeg vil da godt høre skatteministeren, hvornår foråret slutter, så vi kan se det udspil.

Så taler ministeren for, at det skal være omkostningseffektivt osv. Altså, der er det virkelig, at vi savner den tilskuds- og afgiftsanalyse, så vi kan se, at det, vi har nu, ikke fungerer godt nok.

Ministeren.

Jamen jeg har fuld forståelse for de spørgsmål, der bliver stillet fra Enhedslistens side, og jeg forstår også godt, at man ikke kan se det, når man læser kommissoriet for afgifts- og tilskudsanalysen , men det er som sagt, fordi det blev aftalt som led i PSO-aftalen, at man skal lave noget mere. Og jeg vil opfordre til, hvis man gerne vil have det udboret, at man så stiller det som udvalgsspørgsmål til beslutningsforslaget. Så kan jeg jo på mit eget område eller med bidrag fra energi-, forsynings- og klimaministeren beskrive mere, hvad det så er, man kigger på i afgifts- og tilskudsanalysen og i analysen af det her spørgsmål om biomasse.

Jeg tror roligt, man kan indstille sig på, at de analyser, der har været, og dem, der vil komme på det her område, vil vise, at det desværre ikke har været sådan, at den energipolitik, vi har ført, har gjort, at vi er nået i mål på den mest omkostningseffektive måde i forhold til at understøtte den grønne omstilling – af en række årsager, bl.a. fordi vi politisk har været inde at vælge teknologi og pege på særlige teknologier. Vi har måske også haft en planøkonomisk tilgang til en del af spørgsmålene, der har gjort, at det ikke har været den mest omkostningseffektive måde at nå i mål på. Men det vil analyserne vise, og så har vi et godt og solidt, fagligt og sagligt grundlag at træffe politiske beslutninger ud fra, og det glæder jeg mig til.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Vi er på bar bund, fordi Klimarådet er kommet med nogle anbefalinger, og Klimarådet rådgiver sådan set Folketinget og regeringen om, hvad der kunne være fornuftigt at komme frem til. De har jo for længe siden påpeget, at det sådan set ville være positivt at få afgifter på biomasse, for i øjeblikket er det en hindring for, at vi kan få varmepumper og geotermi på naturlig vis ind i systemet. Så der er altså flere, der har rådgivet om, at afgifter på biomasse sådan set er noget, man skal se på.

Er ministeren ikke enig i, at man bør tage Klimarådets anbefalinger mere seriøst?

Ministeren.

Jeg er enig i, at man skal tage Klimarådets anbefalinger seriøst, men det er også fair nogle gange at vælge at sige, at der er andre hensyn. I forbindelse med det lovforslag, vi lige har diskuteret, blev der stillet spørgsmål fra en række partier om en særregel for elafgift til opladning af elbiler, og jeg tror, at dem, der stillede spørgsmål, havde det udgangspunkt, at man ikke skulle ændre reglerne. Der har Klimarådet anbefalet, at man skal ændre reglerne. Så det er legitimt, og det er noget, politiske partier gør i varierende omfang. Jeg vil advare imod at følge anbefalingen på det her område, i forhold til at regeringen har et skattestop, men at løse problemet anerkender vi der er et behov for.

Hr. Christian Poll, en kort bemærkning.

Tak for det. Nu nævner ministeren begrebet omkostningseffektiv, men jeg vil bare høre, om ikke ministeren anerkender, at det, man jo netop bruger tilskud og måske især afgifter til, er at kompensere for manglende eksternaliteter eller det, man også kunne kalde samfundsomkostninger, altså at økonomien i sig selv, markedet i sig selv ikke kan indregne en række samfundsomkostninger, når markedet vælger teknologi eller vælger løsning, og at man derfor fra politisk hold, og det er jo det, vi gør her i salen, tilfører markedet en mekanisme i form af en afgift eller et tilskud. Og det er måske netop det, der er tilfældet med især den faste biomasse, som i øjeblikket er fritaget for afgifter som stort set den eneste energiform.

Ministeren.

Det teoretiske udgangspunkt er jeg helt enig i, men det er min erfaring som skatteminister og også som politiker, at teorier ikke altid holder helt, når de rammer virkeligheden. Problemet på skatteområdet er jo, at jo, vi vælger at indføre nogle afgifter, fordi de tilgodeser nogle forskellige hensyn, det kan være miljøhensyn f.eks., og man kan også rette op på markedsfejl og andet, men så sker der ofte det, at den teknologiske udvikling eller markedet overhaler den lovgivning, vi har besluttet, fordi vi ikke får den lavet teknologineutral nok.

Det ser vi jo på en række områder, hvor vi har afgifter, som ikke længere kan forsvares med den argumentation, som hr. Christian Poll bruger, og hvor realiteten i dag er, at de her afgifter er blevet rene indtægtskilder for staten – rene indtægtskilder for staten – og vi så står i den situation, at hvis vi ikke har den indtægtskilde, er der noget, vi ikke kan få råd til. Det kunne være sundhed, ældre og at lette skatten på arbejde. Det er der, hvor man efter min opfattelse skal tænke sig grundigt om, med hensyn til hvordan man bruger skattesystemet på det område, fordi udviklingen, bl.a. den teknologiske udvikling, ofte kan vise sig at overhale de gode regler, vi vedtager, med gode formål, vi har for øje på daværende tidspunkt.

Hr. Christian Poll.

Tak, og det er jo så der, man må gå ind at justere på afgifterne, måske med lidt kortere mellemrum, sådan at man kan få dem til at følge med i den teknologiske udvikling. Men jeg vil gerne påstå, at det, der netop er tilfældet med især fast biomasse jo er, at man ikke der får taget hensyn til en række samfundsomkostninger. Man ser biomasse som en CO 2 -neutral kilde, og det er den jo langtfra, specielt når det er træpiller, der kommer fra den anden side af kloden, og som måske truer regnskov eller andre ting. Så finder ministeren ikke, at det er rimeligt, at man kigger på en afgift på det her område også?

Ministeren.

Der har jo været kigget på det før, og der løb man ind i en række administrative udfordringer ud over det skattestop, som den her regering har lavet. Jeg vil advare om at gå i den retning, men nu får man en analyse, og så kan man jo på et oplyst grundlag se, hvad man kan gøre. Det er fuldstændig rigtigt, at som udgangspunkt anses biomasse for CO 2 -neutralt. Det gør det ved opgørelse af Danmarks internationale forpligtelser, hvor biomasse regnes for CO 2 -neutralt, og det handler om, at der udledes CO 2 med forbrænding af biomasse, og tilsvarende optager planterne CO 2 , når de så vokser, men naturligvis er det da noget, man kan diskutere.

Tak til Enhedslisten for at have fremsat det her beslutningsforslag. Lad mig starte med at sige, at jeg er meget enig i, at der er den udfordring eller det problem, som Enhedslisten her, tror jeg, prøver at pege på, nemlig at vi står over for, at de nuværende afgifter i virkeligheden tilskynder til en for stor omstilling til biomasse. Der er mange, også forskellige eksperter, der har peget på, at der er en skævhed. Det var en af grundene til, at vi med PSO-aftalen, som skatteministeren også nævnte, satte os for at kigge på, hvordan vi undgår det, som vi har kaldt en samfundsmæssig uhensigtsmæssig stor omstilling til biomasse.

Jeg tror nok, jeg er en smule mere positivt indstillet over for biomasse end hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten – i hvert fald som en løsning på kort sigt for at presse kul ud af systemet, for der kan det faktisk være hensigtsmæssigt. Men jeg er til gengæld helt enig med hr. Søren Egge Rasmussen i det, som han tidligere har sagt, nemlig at det ikke vil være klogt, at vi får lavet et system, hvor vi får omstillet til alt for meget biomasse, i forhold til hvad der på langt sigt er hensigtsmæssigt.

Jeg vil så også sige, at hvis man, som det er i dag, bare indførte en afgift på biomasse, kunne man jo risikere, at DONG, som har sagt, at de allerede i 2023 vil udfase kul, vender tilbage til kul, fordi det så vil være billigere i sammenligning med en biomasse med afgift. Derfor mener jeg sådan set, at det her system er mere komplekst end som så, og hvis man skal undgå en for stor omstilling til biomasse, handler det nok i virkeligheden om at få sikret, at varmepumperne er det attraktive alternativ i eksempelvis fjernvarmesektoren.

Det tror jeg at vi skal adressere i forlængelse af PSO-aftalen, men selvfølgelig også, når vi skal diskutere afgifterne. Der vil jeg gerne sige, at vi er frustrerede i Socialdemokratiet over, at regeringen stadig væk ikke er blevet færdig med afgifts- og tilskudsanalysen. Vi er frustrerede over, at det er svært at få den diskussion om, hvordan vi indretter det hensigtsmæssigt, når man så at sige ikke har alle byggeklodserne på bordet. Det er også svært at forstå, at den analyse, som vi nærmest nåede at blive færdige med, mens vi sad i regering, her noget senere, må man sige, stadig væk ikke er blevet færdig. Den kommer nu tilsyneladende til sommer. Det har vi hørt før, men vi håber, at den denne gang bliver leveret.

I Socialdemokratiet synes vi så til gengæld ikke, at løsningen på, at regeringen er for lang tid om at levere afgifts- og tilskudsanalysen, er at bede om en anden analyse. Der synes jeg at det ville være godt, hvis skatteministeren på et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen vil oplyse præcis, hvordan vi får taget de overvejelser med ind i det eksisterende udvalgsarbejde. Det tror jeg sådan set er bedre end at starte et nyt udvalgsarbejde. Jeg er simpelt hen bange for at give regeringen en undskyldning for, at det kan tage endnu længere tid. Det synes jeg ikke er løsningen i den her situation.

Vi er meget enige i intentionen med forslaget, vi er meget enige i, at der er de problemer med de nuværende regler, og vi er i øvrigt på linje med Enhedslisten også utålmodige.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen jeg tror, ordføreren har ret i, at Enhedslisten er mere kritisk over for afbrænding af biomasse, end Socialdemokratiet har været indtil nu. Men det er jo en proces, når man har en politisk debat. Jeg synes, det er spændende at se, når der er nogle, der gør op, hvad CO 2 -udslippet er på forskellige brændsler, og at CO 2 -udslippet ved at brænde kul af faktisk er lidt lavere end udslippet fra den biomasse, man importerer. Så er der grund til tænkt sig lidt om og prøve at finde nogle bedre løsninger.

Jeg kan godt se, at vi kunne lave nogle omlægninger af afgifter, som faktisk ikke bryder med Venstres skattestop, sådan at man kunne have afgifter på biomasse i fjernvarmesystemet og samtidig indføre et tilskudssystem, sådan at man gav tilskud til store varmepumper og til geotermi, så det samlet set for fjernvarmeforbrugerne ikke blev dyrere, at man lagde en afgift på biomassen, men at man sådan set lavede systemer, hvor man fremmer en omstilling. Kan ordføreren ikke se, at det kunne være en model for ligesom at komme videre, for ellers ender vi med, at der ikke sker noget, fordi biomassen og de manglende afgifter forhindrer, at der sker noget mere fornuftigt end at brænde træ af?

Ordføreren.

Lad mig vende det om og sige, at hvis vi skal have fjernvarmeforbrugernes interesser for øje, hvilket vi har – de skal have billigst muligt fjernvarme, og vi skal sikre, at det er en grøn og bæredygtig måde, vi gør det på – så er jeg sådan set enig med Enhedslistens ordfører i, at det ville være forkert og en fejl, hvis man alle steder omstillede til afbrænding af biomasse. Det er jo derfor, at vores udgangspunkt sådan set er at se på, hvordan vi gør elvarmepumperne mere attraktive rent økonomisk. Der vil vi jo gerne diskutere, om man kan lave en målrettet sænkning af afgiften i forhold til el til opvarmning, altså om man kan indhegne det. Det har jo lidt at sige, i forhold til hvor mange penge vi skal finde til finansieringen af det. Men den diskussion vil vi meget gerne have. Det er jo derfor, vi går rundt og venter på afgifts- og tilskudsanalysen, så vi kan komme i gang med det. Jeg er enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at det er varmepumperne, vi skal have ind i fjernvarmen, frem for biomasse over det hele, sådan som det desværre vil blive, hvis vi ingenting gør. Det er jo derfor, vi er lige så utålmodige som hr. Søren Egge Rasmussen.

Hr. Søren Egge Rasmussen for sin anden korte bemærkning.

Tak. Det er godt, vi er enige om det i den her opvarmning til de næste forhandlinger af et nyt energiforlig fra 2020. Vi synes bare, at der skal være bedst muligt grundlag for at kunne tage de rigtige beslutninger, og det er derfor, vi synes, at der mangler nogle analyser omkring biomassen og det at tilføre afgifter på den. Jeg er meget bekymret over de fejlinvesteringer, der sker ude i samfundet i øjeblikket, hvor en masse værker omstiller til biomasse og vælger det som en løsning for de næste 15-20 år. Og så bliver det altså svært at omstille sig til noget bedre og mere bæredygtigt. Er ordføreren ikke enig i, at den fejlinvestering sker derude?

Ordføreren.

Jo, det er jeg sådan set enig i. Det skyldes jo det faktum, at folk, der sidder derude, faktisk en rationelle og reagerer på de nuværende regler. Hvis man gør det kloge inden for de nuværende regler, gør man det forkerte for samfundet, om man så må sige. Så vi har en tvungen opgave, og det skal gå hurtigt med at få lavet om på de her ting. Det er derfor, vi igen og igen siger til regeringen: Lad os nu få afgifts- og tilskudsanalysen på bordet, og lad os komme i gang med diskussionen af det her. For vi risikerer, som hr. Søren Egge Rasmussen også indikerer, et login på nogle forkerte teknologier, som så er der i 15-20 år endnu i et større omfang, end vi egentlig har brug for, hvilket vil være samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Ligesom hr. Jens Joel, den foregående ordfører, kan jeg indledningsvis sige, at det er en reel problematik, som Enhedslisten taget fat på med det her beslutningsforslag, B 92.

Det er nemlig rigtigt, at det er uhensigtsmæssigt at have en struktur, som gør, at man favoriserer biomassen i fjernvarmesektoren, mens biomassen så fortrænger andre former for brændsel. Det kan være et problem finanspolitisk set, fordi biomassen er afgiftsfritaget, og dermed vil der komme mindre provenu i statskassen, jo mere biomasse, der bliver anvendt. Det er i modsætning til tidligere, hvor der især blev fyret med gas, som jo er pålagt afgifter.

Så det er en problematik, at den afgiftsstruktur, vi har i dag, gør, at der på længere sigt kommer et mindre provenu i statskassen og dermed færre penge til velfærd.

Den anden problematik er nok, at den sænkning af CO 2 -udledningen, som biomasse i fjernvarmesektoren er tiltænkt at skulle skabe, på mange måder måske nok er tvivlsom, i og med at den biomasse, der oftest fyres med, ikke bare er halm fra danske marker eller andet lokalt produceret materiale. Det er ofte biomasse, der transporteres over meget lange afstande fra andre verdensdele. Og CO 2- regnestykket går jo kun op, hvis man forudsætter, at den biomasse, der bliver brændt af på danske værker, så bliver genplantet der, hvor den er kommet fra. Og det er ikke altid tilfældet.

Så der er nogle problematikker forbundet med den meget hurtige omstilling til biomasse i dansk fjernvarme, som forslagsstillerne har fat i her.

Fra Dansk Folkepartis side ser vi sådan på det, at forslagsstillerne sparker en åben dør ind. Der er allerede taget to beslutninger om at iværksætte sådan en analyse, som forslagsstillerne beder om. Den første blev aftalt mellem næsten alle partier i Folketinget i energiaftalen fra 2012, hvor det blev besluttet at lave en afgifts- og tilskudsanalyse. Det blev som sagt aftalt i 2012, og jeg anerkender fuldt ud, at den har været meget lang tid undervejs, og det er jo også en del af det, som forslagsstillerne argumenterer med. Men jeg har da også hørt, at regeringen siger, at den snart, meget snart, kommer med den her manglende analyse. Derfor ser vi ikke noget behov for, at der skal udarbejdes endnu en analyse.

Desuden blev det også tilbage i november måned sidste år i den aftale, der blev lavet om afskaffelsen af PSO'en, netop aftalt, at der skal udarbejdes et konkret oplæg til, hvordan man kan ændre på konkurrenceforholdet mellem biomasse og andre former for brændsel, eller alternativt at fremme brugen af varmepumper i fjernvarmesektoren.

Med andre ord er der allerede taget beslutninger om analyser på det her område, og det skulle gerne være analyser, som snart kommer. Derfor ser vi i Dansk Folkeparti ikke noget behov for at beslutte at lave endnu en analyse, som Enhedslisten foreslår her.

Det er en relevant problemstilling, men problematikken er allerede adresseret, og med det som konklusion afviser Dansk Folkeparti beslutningsforslaget.

Der er bedt om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg er glad for, at ordføreren kan se problemet i, at vi brænder øgede mængder biomasse af i Danmark. Så er der sådan set allerede den dag i dag et flertal for den holdning. Jeg synes, at den kritiske debat, der har været om biomasse, flytter nogle ting over tid. Det er jo korrekt, at hvis man importerer biomasse fra amerikanske skove, hvor man bruger træer, der måske har været 50 eller 60 år om at vokse op, og vi så brænder det af på en dag, så tager det nok måske 40, 50 eller 60 år, før den balance i CO 2 -regnskabet er opnået igen. Det er jo derfor, vi også er nødt til at gå ind i et loop, hvor vi kigger på, om vi kan øge den danske produktion af biomasse, om vi kan forøge skovarealet i Danmark og dermed få noget, hvor vi først rejser skovene og bagefter brænder dem af. Det, der sker i øjeblikket, er aldeles uhensigtsmæssigt og øger CO 2 -udslippet i verden.

Så jeg er glad for, at ordføreren kan se problemet. Ordføreren er så tilfreds med de analyser, der er bestilt. Jeg mener sådan set, at det her set i forbindelse med energiforliget flyver under radaren, men det er muligt, at der er dele af det, som bliver belyst i den PSO-aftale, som er indgået. Så venter jeg bare på, at foråret er slut, så den analyse kommer.

Ordføreren.

Ja, der er jo 21 dage tilbage af foråret, og så er det sommer. Så må vi jo se, hvornår de analyser kommer, men jeg kan høre, at vi i hvert fald enige om, at der er en problemstilling, som skal håndteres. At vi så har et forskelligt syn på, hvordan den skal håndteres, og hvor mange analyser der skal til for at belyse den, er så udtryk for forskelle i politik. Men vi afventer og ser, hvornår regeringen kommer med de analyser, som regeringen har lovet.

Der er ikke noget ønske om en anden bemærkning? Nej. Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det, formand. Vi behandler beslutningsforslag nr. B 92 om en analyse af afgift på biomasse anvendt i fjernvarme. Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at vi fra Venstres side ikke kan støtte forslaget, og det kan vi ikke af tre årsager.

Den første er, at det ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Analysen kan man godt bestille, jævnfør EU-retten, men hvis man ønskede at pålægge en decideret afgift alene på værkernes brug af biomasse, ville det være i strid med EU-retten. Det behøver Enhedslisten selvfølgelig ikke at lade sig bekymre af, men de partier, som nu engang fører realpolitik, bliver selvfølgelig nødt til at tage højde for det.

Dernæst er vi sådan set enige i det, som Enhedslisten fremhæver som problemstillingen, netop at der er et stort spænd imellem afgiften på biomasse og afgiften på elektricitet. Det er der selvsagt, fordi der ikke er afgift på biomasse. Men vi mener ikke, at det er afgiften på biomasse, der er for lav, men at det er afgiften på elektricitet, der er for høj, og derfor ønsker vi fra Venstres side i en omsorg for, at vi får brugt mere elektricitet og får understøttet den grønne omstilling, at mindske afgiften på elektricitet i stedet for at hæve afgiften på biomasse.

I tråd med det, som ministeren nævnte, mener vi sådan ikke, at der er nogen afgifter og skatter, der skal sættes op, og såfremt vi skal fremme en positiv udvikling på det her område, skal vi altså fortsætte regeringens kurs. Fjernelsen af PSO-afgiften har betydet, at vi er gået fra at have elpriser på lidt over gennemsnittet i Europa til at have nogle af Europas billigste elpriser; vi er faktisk for at være helt præcis det tredje billigste land at bruge elektricitet i. Det understøtter en positiv udvikling, hvis man ønsker en øget opvarmning med el, og hvis man ønsker, at elbilen skal tankes fremfor de almindelige brændstofdrevne køretøjer. Så derfor skal vi selvfølgelig fortsætte i den retning. Men spændet mellem biomasse og elektricitet er korrekt uhensigtsmæssigt, og det skal vi fortsætte med at bekæmpe, og det er den, den nuværende regering også gør. Det var den anden årsag til, at vi ikke kan støtte forsalget.

Det tredje punkt er, at vi allerede har iværksat analyser, som flere ordførere har været inde på. Den ene del er selvfølgelig den afgift og tilskudsanalyse, som Enhedslisten selv har lagt stemmer til, og den anden del er så PSO-aftalen, hvor der som en del af PSO-aftalen allerede står, at man skal iværksætte en analyse af uhensigtsmæssig brug af biomasse i Danmark.

Så ud fra disse overvejelser støtter Venstre ikke Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg kan se, at de fleste partier har valgt at stille med deres energiordfører, men nu står jeg i det her tilfælde som skatteordfører. Det er den hat, jeg har på nu. Jeg har ikke så meget at tilføje ud over det, som er blevet sagt. Vi kan heller ikke støtte forslaget, vi ønsker ikke højere afgifter i Danmark, vi ønsker lavere afgifter. Vi er sådan set enige med Enhedslisten i, at der skal være en symmetri, men den skal frembringes, ved at man sænker øvrige afgifter på el, og det er ikke min opfattelse, at det er det, som Enhedslisten lægger op til med det her beslutningsforslag, og derfor kan vi ikke støtte det. Tak.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Christian Poll fra Alternativet.

Danmark er i gang med omstillingen til et vedvarende energisystem, og i den sammenhæng er der en rimelig bred enighed om, at det, der er omdrejningspunktet i sådan et system, er et elbaseret energisystem. Det er jo, fordi det meste af den vedvarende energi, som vi skal basere fremtiden på, er elbaseret. Det er el fra solceller, det er el fra vindmøller, og der vil være mange andre kilder, som fungerer bedst i et elbaseret energisystem.

Derfor er det helt centralt, at de investeringer, der sker for øjeblikket, for vi er midt i den her rivende udvikling, skal gå i den rigtige retning. Investeringer i energisystemer er noget med tilbagebetalingshorisonter på mindst 15 år og ofte mere, og derfor er der behov for, at vi får stoppet fejlinvesteringer i så høj grad, det overhovedet er muligt, og får gødet jorden for at få lavet de rigtige investeringer i stedet for.

Der er jeg glad for, at rigtig mange ordførere allerede har nævnt, at det, der er vejen frem, jo er varmepumperne. Varmepumperne vil fungere rigtig godt i et elbaseret energisystem, og der står vi også i Alternativet. Det, som er mindre smart, er, at især fast biomasse nu benyttes som en overgangsteknologi væk fra den fossile energi over til vedvarende energi. Det er ret vigtigt, at vi ikke får lavet for mange investeringer i retning af fast biomasse. Det er det af flere årsager, som vi også har hørt allerede i debatten i dag.

Vi synes faktisk, det er et rigtig godt forslag, Enhedslisten kommer med her, altså at sørge for at få en fokuseret analyse af, hvordan en afgift på biomasse, på fjernvarme kan indfases, hvad den vil have af betydning, og hvordan den vil virke i det samlede system. Jeg synes, det er godt set, at den afgifts- og tilskudsanalyse, som er på vej, måske har et hul på det her område, fordi der i forvejen ikke er afgifter på. Så det er meget vigtigt at få den her del med i den samlede analyse og få det som en del af det samlede overblik over vores energiteknologier, som de står i dag, så vi kan få lavet den rigtige balance i det system, vi er ved at bygge, som er vedvarende.

Med det kan Alternativet støtte beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre mener vi, at vi har et afgiftssystem på energi, som hverken fremmer klimaet, samfundsøkonomien eller almindelig sund fornuft. Der er forskellige afgifter på forskellige typer brændsler og forskellige typer energiproduktion, og det kan der være fornuft i, hvis man gerne vil fremme en bestemt energiproduktion for at gøre noget ved klimaet, men når man er i en situation, hvor der i nogle tilfælde ikke rigtig er nogen logisk forklaring på, hvorfor der er forskel, så bør vi her i Folketinget turde lave om på det og gøre det ud fra en strategi, der hedder, at tingene skal blive grønnere, og at det skal passe med, hvad der er samfundsøkonomisk.

Jeg vil prøve at være mere konkret og give nogle eksempler. Nu producerer vi en masse strøm fra vedvarende energi, men vores afgiftssystem modarbejder, at den strøm bliver brugt til varmeproduktion og transport, og det giver jo ikke nogen mening, når vi nu har al den strøm. Til gengæld laver man et system ved siden af, hvor man laver varmeproduktion på en helt anden måde, typisk ved at brænde et eller andet af, og for samfundet, og for hvor mange penge vi bruger på energi, vil det jo være logisk, at tingene bliver tænkt sammen og ikke modarbejdet af, hvordan vores afgifter er.

Der er også en stor diskussion omkring de nye, store Apple- og Facebookdatacentre på Fyn og i Viborg, hvor der produceres en masse overskudsvarme, som man sådan set kunne varme rigtig mange huse op med, men det gør man ikke, for så bliver der lagt afgift på, og så er det nemmere at bruge det til noget andet, som der ikke er afgift på, eller det er sådan set ikke nemmere, men det er billigere for den enkelte forbruger, selv om det ikke er billigere for samfundet, og nu bliver det lidt kompliceret, men vi bruger altså noget, der egentlig gør det dyrere, men som bliver brugt på grund af et afgiftssystem, som kan gavne den enkelte. Det er jo dumt. Og derfor synes vi, at man egentlig burde lave en stor reform af hele afgiftssystemet.

Det er også urimeligt over for borgerne, at der er nogle borgere, som kommer til at betale mere i skat, fordi de er tvunget til at være tilsluttet et fjernvarmeværk, og som bliver pålagt højere afgifter end borgerne i en tilsvarende by ikke så langt derfra. Så der er simpelt hen også nogle borgere, der bliver urimelig forskelsbehandlet og skal betale mere i skat end andre uden anden grund, end hvordan afgiftssystemet er. Det er heller ikke rimeligt, hvis man ser det ud fra et liberalt princip, synes vi i Radikale Venstre.

Enhedslisten foreslår, at der sættes en analyse af biomasse til fjernvarme i gang, og det synes vi sådan set er en god idé, men vi har lidt svært ved at gennemskue her i debatten, hvorfor den analyse er anderledes end de to analyser, som er sat i gang, hvilket skatteministeren også var inde på. For både med den aftale, der blev lavet sidste år, mener jeg det var, men også med den efterhånden ældre aftale fra 2012 er der sat to analyser i gang. Så vi er lidt i tvivl om, om den analyse, Enhedslisten foreslår, vil bidrage med noget nyt, og hvis man spørger os i Radikale Venstre, er der i det hele taget ikke så meget grund til at analysere noget. Der er sådan set mere brug for, at man handler, for de fleste ved godt, hvad problemet er.

Så vi har ikke taget endelig stilling til beslutningsforslaget, for vi tror, at de ting, Enhedslisten gerne vil have analyseret, er i gang med at blive analyseret, og at problemet måske mere handler om politisk vilje til at følge de råd, der kommer, når analyserne er færdige, end det handler om mængden af analyser. Så vi hælder til at sige nej tak, men det kan godt være, at Enhedslisten kan overbevise os om, at den her analyse vil komme med noget nyt.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Det her er et af de forslag, hvor det kunne være ret praktisk, at man både var klima- og energiordfører og skatteordfører, fordi tingene overlapper. Og jeg er ikke det første, jeg er det sidste, så I må bære over med mig, når jeg ikke kender detaljerne i lige så høj grad som nogle af de ordførere, der har været heroppe.

Men en ting ved jeg, og det har flere af mine kollegaer her i salen også været inde på, og det er, at det afgiftssystem, vi har i dag, ikke er holdbart, det flytter os ikke i den rigtige retning, og det skal laves om. Derfor har vi også fra SF's side igen og igen presset på, for at den her afgiftsanalyse skulle blive præsenteret. Det har vi gjort sammen med Enhedslisten, Alternativet, og jeg tror også, at De Radikale har været med.

Vi har igen og igen sagt, at vi bliver nødt til at få afgiftsanalysen på plads nu. Vi hører jo også, at den er færdig. Hvad sker der? Man bliver jo nærmest en lille smule konspiratorisk, når der går så lang tid og man samtidig hører, at den jo ligger der. Det kan der være alle mulige grunde til. Jeg ved ikke, om der er nogen gode grunde, men problemet er, at det fungerer som en stopklods og egentlig også betyder, at forslag som Enhedslistens i dag, der slet ikke burde blive fremsat, bliver fremsat i en slags desperation.

Jeg håber egentlig, at hr. Søren Egge Rasmussen er enig i, at det bedste havde været, hvis man ikke havde behøvet at fremsætte det her forslag, fordi vi havde en afgiftsanalyse, vi vidste, hvad der skulle til, og der kom handling på. Og selv om det specielt på skatte- og afgiftsområdet er et stort puslespil at få alle tingene til at gå op – det er nok også en af årsagerne til, at det tager så lang tid – nytter det ikke noget at vente; vi trækker kun pinen ud.

Som flere af mine kollegaer har sagt, understøtter vi i dag ting, som vi godt ved ikke er en god idé, som kun bliver værre på sigt, og som faktisk fremmer nogle investeringer i noget, som vi ikke synes vi skal bruge penge på, og som også fremmer en forkert energipolitik. Derfor er det på høje tid, at analysen ikke bliver lavet færdig – for det tror jeg den er – men bliver præsenteret, så vi i fællesskab kan løfte den opgave, det er at få lagt det her kæmpestore puslespil, så vi kan fremtidssikre vores energiforsyning.

Jeg er fuldstændig enig i de kommentarer, der har været om varmepumperne og til dels om biomasse, og som Enhedslisten også selv skriver i bemærkningerne til forslaget, var en af de ting, der skulle have været lidt en løsning på det her område – FSA'en, forsyningssikkerhedsafgiften. Jeg var også skatteordfører på det tidspunkt, og man har da sjældent set så rodet et forløb, der egentlig startede ud med gode hensigter om at lægge en afgift på biomasse, og som endte med en diskussion af spejdernes rafter, juletræer, hvad man må hente i skoven, og jeg ved ikke hvad. Det var ingen af os særlig glade for, og jeg havde faktisk rigtig ondt af de embedsfolk ovre i Skatteministeriet, der skulle få de ender til at nå sammen. Det endte jo også med, at den ikke blev til noget.

Men det gode skal jo ikke være det bedstes fjende – eller omvendt, hvordan man nu siger det, og når jeg trækker lidt på opbakningen til det her forslag fra Enhedslisten, hvis hensigt vi støtter fuldt ud i SF, er det jo det her med, om vi skal sætte noget i gang parallelt med, at vi ved, at der er et arbejde, som måske endda er fuldstændig færdigt eller i hvert fald i store træk er færdigt. Det synes vi er lidt ærgerligt. Men jeg vil heller ikke stå i dag og sige, at vi ikke kan støtte det, for det her område er så vigtigt. Det kan være, at det er det, der skal til. Jeg er sikker på, at det ikke er Enhedslistens intention, men det skal i hvert fald ikke skygge for det pres, vi alle sammen skal lægge på regeringen, for at afgiftsanalysen kommer for dagens lys, og det var egentlig også det, jeg hørte fra Socialdemokraternes ordfører, nemlig at det er på høje tid, at vi får den.

Så jeg håber, det er i orden med Enhedslisten, at vi lige tager en tænkepause, med hensyn til om dette er den rigtige vej at gå i forhold til det her konkrete beslutningsforslag, men vi er fuldstændig enige i hensigten med det.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at rejse debatten. Fra konservativ side er vi meget optagede af at sikre, at Danmark bevæger sig i en grønnere retning. Derfor var det også vigtigt for os at få fastlagt nogle klare mål for regeringen for den grønne omstilling, nemlig at 50 pct. af vores energiforbrug i 2030 skal dækkes af vedvarende energi, og i 2050 skal vi være helt uafhængige af fossile brændsler. Det er regeringens målsætning og dermed Danmarks målsætning, og jeg synes faktisk, at det er en ambitiøs målsætning, som vi godt kan være stolte af.

Debatten i dag handler så om, hvordan vi bedst og billigst opnår den målsætning. Her er jeg faktisk meget på linje med ministeren, for vi skal jo sikre, at klimamålsætningen opfyldes på den mest omkostningseffektive måde, uden at det bliver væsentlig dyrere at være dansker. Det er nemlig også en vigtig prioritet for Det Konservative Folkeparti, at den grønne omstilling ikke skal gøre det væsentlig dyrere at være dansker.

I forbindelse med afskaffelsen af PSO'en og den aftale, der blev indgået der, blev man enige om at reducere den samfundsøkonomiske uhensigtsmæssige omstilling til biomasse, og da vi er en del af aftalepartierne, står vi selvfølgelig ved, at det er noget, vi skal have kigget på. Hvis det ender ud i, at der skal ændres på afgiftsstrukturen, er det vigtigt for os, at vi kan basere en sådan afgiftsændring på et oplyst grundlag. Derfor er det også en meget relevant debat, Enhedslisten rejser, netop fordi en grundig analyse på området er vigtig og noget, der er behov for.

Ministeren oplyste i sin tale, at man er ved at lægge sidste hånd på en sådan overordnet afgiftsanalyse, som man forventer er klar her medio 2017, altså lige om lidt. Derudover har man jo i aftalepartierne bag PSO-aftalen aftalt, at der skal udarbejdes en mere specifik analyse om biomasse. På den baggrund kan vi ikke støtte, at der udarbejdes endnu en analyse af området.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vores beslutningsforslag her drejer sig om, at Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en analyse af effekter og konsekvenser ved en afgift på biomasse til fjernvarme senest den 1. september 2017. Det er måske lidt udsprunget af, at vi er utålmodige, og det er jo, fordi den her afgifts- og tilskudsanalyse, som er blevet bestilt tilbage i 2012, er blevet udsat og udsat, og vi er faktisk lidt i tvivl om, i hvor høj grad brændsler, som ikke har nogen afgifter, vitterlig på seriøs vis er med i den analyse. Altså, man kan vel ikke forvente, at alting, der ikke er afgifter på, er med i den analyse, så jeg synes, det er lidt diffust. Jeg er godt klar over, at der kunne være nogle dele, som bliver belyst i den analyse, der er bestilt, via PSO-aftalen.

Jeg synes, at der er god grund til at have en debat om, hvad det er for nogle brændsler, vi bruger, og jeg synes, at det er et stort problem, at biomasse i statistikkerne betragtes som CO 2 -neutralt, uanset hvordan det er produceret. Det, som er virkeligheden derude, er jo, at vi har nogle meget store fjernvarmeværker, som f.eks. har lavet aftaler om at importere træpiller fra USA. Det er så lavet i skove, der måske har vokset i 40, 50, 60 år, og som man fælder på kort tid og laver til træpiller, sejler dem til Danmark og får dem brændt af på et kraftværk på en dag. Den CO 2 -oplagring, der måske er sket på de der 40, 50, 60 år, bliver så lige futtet af på en enkelt dag nede på Studstrupværket og giver fjernvarme til aarhusianerne. Det kan man altså ikke betragte som værende CO 2 -neutralt.

Jeg kan godt se, at der kan være brændsler, som reelt er CO 2 -neutrale, hvis man har en fornuftig hugst i skovene og laver brænde ud af det, og det er sådan nogle debatter, som vi har i dag, som kan være medvirkende til, at der er flere, der kommer frem til, at der altså er noget i statistikkerne, som ikke hænger sammen, og det er altså ikke nok, at der er en masse, der har aftalt, at det er den rigtige måde at snyde på vægten, for det er stadig væk at snyde på vægten. Hvis man ser på, hvad det er for en virkelighed, vi har ude i samfundet, er det, vi oplever nu, at de decentrale gasfyrede kraft-varme-værker omstiller til biomasse, og det er de nødt til, fordi lovgivningen siger, at de skal gøre det samfundsmæssigt og økonomisk bedste. De mister noget tilskud i 2019, og de er nødt til at finde en anden løsning, og de skal så vælge den billigste, og det er biomasse, så længe Folketinget ikke har fundet på andre løsninger, som kan fremme, at det var varmepumper, at det var geotermi, eller at det var solfangersystemer i en eller anden fornuftig teknologisk kombination.

Vi er jo ikke ene om at pege på, at der her er noget galt. Hvis man ser på Klimarådets rapport »Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik« fra november 2015, kan man se, at de har anbefalet regeringen og Folketinget at lægge afgifter på biomasse, fordi afgiftsfritagelsen medvirker til, at fjernvarmeselskaberne vælger biomasse i stedet for eldrevne varmepumper. Også Det Miljøøkonomiske Råd har i dets rapport Økonomi og Miljø, offentliggjort den 28. februar 2017, anbefalet, at biobrændsler pålægges en ny og harmoniseret energiafgift. Det vil endda give en samfundsøkonomisk gevinst, hvilket regeringen jo ellers holder meget af. Men det gør den åbenbart ikke i den her sag, for der venter man på en eller anden analyse, som helt sikkert er færdig, og som nok ligger et eller andet sted i Finansministeriet og samler støv, eller er det Skatteministeriet? Jeg tvivler på, at det er i Energiministeriet at den ligger og samler støv.

Jeg synes, at vi med de klimaudfordringer, vi står midt i, altså ikke bare kan acceptere, at analyser, som er blevet bestilt tilbage i 2012, er noget, som man sylter, fordi man ikke helt kan finde ud af, hvordan man vil håndtere den faglige viden, som der formentlig er i de rapporter. Jeg er sikker på, at vi med den interesse, der er i Folketinget for at komme frem til et bedre energisystem, godt kan finde ud af at håndtere de fakta, som står i de analyser, uanset hvad der står. Vi er sådan set også der, hvor vi nok er parate til, at vi godt kunne lave nogle konklusioner uden at se rapporten, for der er jo, som jeg lige har nævnt, andre, som anbefaler, at man skal gøre noget. I dag har jeg så hørt to gange, både fra energiministeren og skatteministeren, at den her afgifts- og tilskudsanalyse kommer til sommer. Det er snart sommer, og vi har så hørt, at den her PSO-analyse er bestilt til at komme i foråret. Jeg håber, at foråret meget hurtigt slutter, så vi kommer ind i sommerperioden.

Jeg vil godt sige tak for debatten. Jeg vil sige tak til Alternativet for den uforbeholdne støtte, og jeg vil godt sige tak til Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale, SF og Konservative for en støtte med en lille parentes omkring. Jeg synes, at der tegner sig til at være et meget stort flertal, som godt kan se, at vi med den afbrænding af importeret biomasse, der foregår i Danmark, er på vej ud ad et spor, hvor der sker fejlinvesteringer, som kommer til at binde noget af vores varmeforsyning de næste 10, 15, 20 år på en uhensigtsmæssig måde. Vi må jo tage den her debat op igen, når der foreligger nogle analyser. Jeg er sikker på, at vi hurtigt kan drage nogle konklusioner.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse over for det, er det vedtaget.

Det er vedtaget.