Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
B 9
Offentligt
1708759_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til B 9 om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser efter ønske
fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Under førstebehandlingen af forslaget den 13. dec. 2016 tilkendegav ministeren,
at regeringen er villig til at drøfte, hvordan der på visse områder inden for det
offentlige kan indføres brugerbetaling på tolkning. Ministeren bedes oplyse,
hvornår regeringen agter at komme med et udspil på området?”
Svar:
Under førstebehandlingen af B 9 tilkendegav jeg, at regeringen ikke kan støtte det
stillede forslag om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser, men at
regeringen ikke dermed ønsker at afvise en diskussion om brugerbetaling for
tolkning.
Jeg gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det er Justitsministeriets
vurdering, at opkrævning af brugerbetaling på tolkeydelser vil kunne give
anledning til bl.a. retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og at det derfor ikke
vil være muligt uden videre at indføre et krav om brugerbetaling i det offentlige
efter 2 års ophold i Danmark, sådan som det er foreslået i B 9.
Jeg er indstillet på at igangsætte en udredning vedrørende spørgsmålet om
brugerbetaling for tolkning, herunder bl.a. de juridiske, økonomiske og
administrative aspekter herved. På den baggrund kan der tages stilling til, om der
er grundlag for et udspil på området.
9. januar 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016-15150
170407
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1