Til beslutningsforslag nr.
B 88
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 19. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at afholde vejledende folkeafstemning om
Danmarks tiltrædelse af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Den
Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den
anden side (CETA)
[af Søren Søndergaard (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. marts 2017 og
var til 1. behandling den 2. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaud-
valget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller beslut-
ningsforslaget til
vedtagelse udændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er grundlæg-
gende tilhængere af flere folkeafstemninger og mere bor-
gerinddragelse. Nærværende aftale om indgåelse af en han-
delsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlems-
stater på den ene side og Canada på den anden side er umid-
delbart ikke det mest oplagte bud på, hvornår der skal afvik-
les en folkeafstemning.
Dansk Folkeparti er opmærksom på de forhold, som for-
slagsstillerne nævner i deres beslutningsforslag. DF finder
det vigtigt, at CETA-aftalen indgås, af flere årsager – dels
fordi CETA-aftalen giver danske virksomheder forbedret
markedsadgang i Canada, og dels fordi CETA-aftalen kan
danne grundlaget for en fremtidig relation mellem Storbri-
tannien og EU. DF finder det i den forbindelse afgørende, at
der eksisterer en mekanisme for tvistbilæggelse, og bemær-
ker, at Storbritannien klart har tilkendegivet, at Storbritanni-
en ikke vil anerkende EU-Domstolen som myndighed, efter
at udmeldelsen af EU er tilendebragt.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EU-
Domstolen i en dom fra den 10. maj 2017 fastslog, at det var
ulovligt, da Europa-Kommissionen i 2014 afviste at aner-
kende det europæiske borgerinitiativ »Stop TTIP«.
Borgerinitiativet, som på blot 2 måneder indsamlede den
million underskrifter fra minimum syv medlemslande, som
Lissabontraktaten kræver for at få status som et europæisk
borgerinitiativ, ønskede at stoppe forhandlingerne om fri-
handelsaftalen TTIP mellem EU og USA.
Afgørelsen fra EU-Domstolen har været på vej i over 2
år. I mellemtiden er CETA blevet vedtaget i både Rådet og
Europa-Parlamentet. Hvis ikke Europa-Kommissionen hav-
de handlet ulovligt og afvist borgerinitiativet, ville det ikke
alene kunne have haft konsekvenser for forhandlingerne om
frihandelsaftalen TTIP, men også for forhandlingerne om
den meget sammenlignelige CETA-aftale.
Da Europa-Kommissionen på den måde ulovligt har af-
skåret den europæiske befolkning fra at blive hørt igennem
et borgerinitiativ, som kunne have fået konsekvenser for for-
handlingerne om CETA, bør man for at rette op på denne
fejl tage initiativer til at inddrage de europæiske befolknin-
ger i beslutningen om CETA. En vejledende folkeafstem-
ning om CETA i Danmark ville være et skridt i den retning.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
AX020296