Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 86 stillet af udvalget den 18. maj
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2017 fra Dan-
marks Restauranter og Caféer, jf. B 96
–
bilag 1.
Svar:
Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) har i deres henvendelse frem-
ført en række initiativer, som de mener, vil være med til at sikre et trygt
og sikkert natteliv, og som vil mindske mulighederne for uretmæssig for-
skelsbehandling bl.a. på baggrund af køn, race og seksuel orientering.
DRC er gået sammen med HORESTA og Københavns Kommune om
charteret ”Et Fair Natteliv Uden Diskrimination”.
Underskrivere af char-
teret tilslutter sig de fire hovedpunkter, som bl.a. handler om at sikre li-
gebehandling af gæster, information omkring indgangsregler og engage-
ret sikkerhedspersonale. Derudover har DRC udarbejdet et mangfoldig-
hedscharter, som henvender sig til restaurationernes sikkerhedsværter.
Charteret beskriver, hvilke regler restauratørerne og deres ansatte skal
overholde, og måder hvorpå man forebygger og afværger diskrimination.
Det glæder mig, at DRC, HORESTA og Københavns Kommune er gået
sammen om at sikre et trygt natteliv for byens borgere med et sæt af klare
spilleregler. Det er afgørende, at branchen selv aktivt arbejder for at be-
kæmpe diskrimination. Her er disse chartre gode initiativer, der giver
restauratører og deres ansatte gode redskaber til at bekæmpe diskrimina-
tion i nattelivet.
Når det kommer til at bekæmpe diskrimination i nattelivet, er der brug for
en adfærdsændring, der får flere til at anmelde diskrimination, da der alle-
rede i dag er lovgivning på plads. Derfor synes jeg også, at det er et rigtig
godt initiativ som DRC, HORESTA og Københavns Kommune har taget
ved at gøre det muligt for borgerne at komme i dialog med restauratio-
nerne gennem ”dialog-app’en”.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk