Jeg vil gerne sige tak for alle bemærkningerne, også til dem, der ikke er enige i, at der er behov for det her beslutningsforslag eller en ekstra indsats, men at der er den lovgivning på området, som der skal være.
Jeg vil gerne sige specielt tak til Socialdemokratiet og til Enhedslisten og Radikale Venstre og Alternativet for at støtte det her.
Det er jo desværre ikke nok til et flertal, så det her bliver til virkelighed, men jeg hørte måske – jeg håber ikke, at jeg overfortolker – visse af de partier, der ikke vil støtte beslutningsforslaget, sige, at hvis der er et problem, så lad os tage en diskussion om det i udvalget og arbejde videre med det ad den vej.
Og det vil jeg da gerne sige ja tak til.
For selv om man ikke synes, at der er et problem, der lovgivningsmæssigt skal gøres noget ved – som er det, vi foreslår, og hvor vi siger, at konsekvensen altså også skal være til at mærke, hvis man i den grad diskriminerer – så er der måske nogle andre ting, vi kan gøre, og som ministeren måske også vil være interesseret i, i forhold til at gå videre ad den vej, hvor der allerede er lovgivning i dag.
Jeg vil i hvert fald via udvalget stille nogle spørgsmål til ministeren omkring det.
Et af de problemer, vi jo ser med den nuværende lovgivning, er, at bevillingsnævnet ikke kan lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af ansøgninger om alkoholbevilling.
Det var også det spørgsmål, jeg stillede til DF's ordfører, da hun stod heroppe, altså at der netop ikke er nogen sager, hvor man er blevet nægtet at få en bevilling på baggrund af en diskriminationsdom.
Og det er den kobling, vi gerne ser, altså at konsekvenserne er hårde ved diskrimination, men også at de ting bliver koblet sammen, for vi ved, at hvis der er noget, der virker inden for restaurationsbranchen, så er det at få taget sin bevilling.
Og vi ser netop, at det er det, der ikke sker her, og derfor ønsker vi den kobling.
Sluttelig vil jeg bare sige, at når vi synes, det her er alvorligt og vi bliver ved med at fremsætte vores forslag, så er det jo også, fordi Ankestyrelsens egne tal viser, at knap hver fjerde nydansker oplever diskrimination i nattelivet, og at det at blive diskrimineret på baggrund af sin hudfarve er noget af det, der er allermest skadeligt for integrationen og for følelsen af at høre til.
Vi ser det igen og igen, og vi ser, at det er noget, der sker i mange byers natteliv.
Og det er ikke bare nogle beslutninger af nogle tilfældige dørmænd, det er en fast politik.
Men det får aldrig konsekvenser for restauratørerne.
Vi vil blive ved med at prøve at sætte fokus på det her område, for når der er – hvad skal man sige – negative eksempler fra integrationsdebatten, så er der masser af partier, der er klar til at diskutere det i rigtig lang tid og meget omfattende, og det skal der også være plads til.
Men vi må også anerkende, at noget af det, der kan få folk til at føle sig allermest fremmedgjort over for et samfund og føle, at der ikke er plads til dem, altså er at blive diskrimineret på baggrund af hudfarve eller etnicitet.
Og det kan vi ikke være bekendt.
Det her er et område, der er i den grad trænger til at blive set på, så vi kan få ændret den praksis og kultur, der er.
Det håber jeg også at ministeren vil være villig til, selv om han eller regeringen så ikke støtter vores beslutningsforslag.