Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 86:

Forslag til folketingsbeslutning om mindre diskrimination i nattelivet.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak. Forslagsstillerne har foreslået to konkrete ting: At restaurationsloven ændres, så bevillingsmyndigheden skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af ansøgninger om bevilling, og at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hæves betragteligt.

I Danmark er der allerede lovgivet om diskrimination, og derfor mener vi i regeringen, at de gældende regler og klagemuligheder er tilstrækkelige.

Lovgivning om diskrimination i forhold til denne problemstilling findes i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., som hører under Justitsministeriet, og i lov om etnisk ligebehandling, og begge disse love indeholder et forbud mod at diskriminere på grund af race, etnisk oprindelse, tro m.v. Efter begge love kan man klage, hvis man oplever diskrimination. Derudover indeholder ligestillingsloven et forbud for erhvervsdrivende mod at forskelsbehandle på grund af køn, og den foreslåede ændring vil kunne opleves som meget indgribende for restauratørerne og vil potentielt kunne medføre økonomiske konsekvenser for bevillingshaverne. Endelig er det i dag allerede muligt at nægte en restauratør en alkoholbevilling samt at få fornyet en alkoholbevilling på grund af en dom for diskrimination. En udstedt alkoholbevilling kan også under visse omstændigheder frakendes af en domstol. Både domstolene og Ligebehandlingsnævnet behandler sager om diskrimination.

Når det kommer til kompensationsniveauet, er UIM ressortansvarlig for lov om etnisk ligebehandling, og det er Ligebehandlingsnævnet, der udmåler og tilkender godtgørelse til ofre for ulovlig forskelsbehandling. Derfor vil jeg afholde mig fra at kommentere på denne del af forslaget.

Regeringen mener, at dialog med restaurationsbranchen er vejen frem, og kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg synes ikke, der var så meget kapow i ministerens tale, og så tænker jeg på, om det er, fordi den bare er blevet skrevet af en eller anden embedsmand, og det her punkt på dagsordenen skulle så også gennemgås, eller om det er, fordi ministeren mener, at der ikke er noget problem, og at det derfor er et underligt beslutningsforslag at fremsætte, eller om han mener, at der måske er nogle problemer, men at lovgivningen er til stede i forhold til at rette op på det. Det kunne jeg ikke helt gennemskue ud fra ministerens tale, så vil ministeren lige gøre det helt klart for mig, om han mener, at der ingen problemer er, eller at der er problemer, men at de kan løses inden for den nuværende lovgivning?

Ministeren.

Altså, det er jo svært for mig at udtale mig om, hvorvidt der er spræl i embedsmændene, men jeg kan for mit eget vedkommende sige, at jeg synes, der er et problem med diskrimination i nattelivet, og jeg er helt enig i, at diskrimination ikke bør finde sted. Årsagen til, at der så ikke var så meget spræl i mig – nu taler jeg på egne vegne – er, at jeg synes, lovgivningen fungerer godt, som den er, og jeg synes, det er et unødvendigt forslag, der er kommet fra SF's side. Vi er enige om, at der er et problem i nattelivet, og at der foregår diskrimination, men derfor behøver man ikke opfinde nye regelsæt, når der er regelsæt, som fungerer. Det er også ulovligt at slå folk ned på gaden, uanset om det er diskrimination eller ej, og der har vi jo så et regelsæt og et politi til at stoppe det – vi laver jo ikke yderligere lovgivning, fordi der foregår ulovligheder ude på gaden.

Spørgeren.

Hver fjerde nydansker har oplevet diskrimination i nattelivet, og Institut for Menneskerettigheder siger, at der simpelt hen er brug for nogle skrappere sanktioner. Det, jeg hører, når jeg mødes med organisationer, der arbejder på det her område, er, at bødeniveauet er noget, som – undskyld mig – man bare griner af som restauratør. Altså, så længe de økonomiske sanktioner ikke er hårdere, eller at man i princippet står til at kunne miste bevillingen, så er det bare noget, man lever med.

Jeg synes, det her er et strukturelt problem, og den nuværende lovgivning er tydeligvis ikke nok, og ministeren tilhører jo et parti, der på alle mulige andre områder gerne vil være såkaldt tough on crime. Her har vi altså ikke de rigtige værktøjer i værktøjskassen. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt over for dem, det går ud over.

Ministeren.

Jamen i dag er det muligt at fratage alkoholbevillingen på grund af en dom for diskrimination. Det er den ultimative konsekvens, og det tror jeg ikke at man som restauratør griner af og siger er latterligt lidt, for det er jo hele forretningsgrundlaget, man så mister. Der findes jo også uden for vores ressort i Erhvervsministeriet lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Vi har også, som jeg omtalte før, ligestillingsloven under Ligestillingsministeriet og lov om etnisk ligebehandling under udlændinge- og integrationsministeren. Så vi har forskellige regelsæt.

Jeg mener, vi har det nødvendige lovgrundlag, og jeg mener ikke, der er brug for yderligere tiltag på det område. Der foregår nogle ting, som er forkerte, men der må man gribe fat i dem og sørge for at dømme dem ud fra gældende lovsæt.

Spørgeren. Nej, det passer ikke. Det er ordføreren. Vi siger tak til ministeren og tager den første ordfører. Det er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Med forslaget her pålægges regeringen inden udgangen af 2017 at tage de nødvendige initiativer, der kan forhindre diskrimination i nattelivet. Det foreslås bl.a. at ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af bevillingssager. Det var ministeren også inde på. Den anden del, som ministeren også nævnte, handler om at hæve kompensationsniveauet ved diskrimination.

Forslaget her er jo en opfølgning på en forhandling, vi havde sidste år om fuldstændig samme tema. Her var der en række elementer i forslaget, som vi fra Socialdemokratiets side ikke kunne støtte, bl.a. fordi det fjernede den kommunale selvbestemmelse over bevillingerne. Men med forslaget her er der faktisk rettet op på de knaster, som vi ikke kunne støtte for et år siden, og dermed står forslaget tilbage med fokus på diskriminationen og nogle redskaber, som kan være til fordel i kampen mod det, der finder sted i nattelivet.

Lad mig sige det meget klart, og det skal da være tjubangagtigt, så der ikke er nogen misforståelser omkring det: I Socialdemokratiet anser vi det som en grundpille i vores samfund, at alle mennesker behandles lige. Når man afvises på et diskotek, må det derfor ikke være på grund af identitet, køn eller seksualitet. Vi kan ikke regulere alting med lovgivning, og det skal vi heller ikke, men vi kan sikre nogle basisregler, der beskytter mod diskrimination, og vi kan gøre langt mere for at ændre den kultur, der ligger til grund for forskelsbehandlingen. Og det er det, som dette beslutningsforslag gør, mener vi, både med de højere bøder og også med koblingen mellem Ligebehandlingsnævnet og bevillingerne. Således får restauratørerne mere på spil og motiveres derfor forhåbentlig til at behandle deres gæster mere lige. Og med de ord skal jeg meddele, at vi kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det vil jeg bare sige tusind tak for. Jeg trykkede mig faktisk ind, fordi jeg troede, at jeg skulle spørge ind til nogle af de ting, vi også diskuterede sidste år, men jeg vil bare også lidt tjubangagtigt sige tusind tak. Det er jeg rigtig glad for. Det er vigtigt for SF, at Socialdemokratiet også er med til at støtte op om det her område. Det er vi rigtig glade for.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Tilde Bork fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Her behandler vi en genfremsættelse af SF's beslutningsforslag om diskrimination i nattelivet. Forslagsstillerne skriver selv i beslutningsforslaget, at der er tale om klokkeklare brud på gældende lov. Der er altså allerede gældende lov på området; der er klageorganer; der er regler om kompensation. Det er vores indtryk i Dansk Folkeparti, at vi allerede har de nødvendige redskaber for at mindske diskrimination i nattelivet. Om håndhævelsen af loven er tilstrækkelig, er vi parate til at se på i udvalget, og hvis ikke det er tilfældet, er det der, der skal gribes ind.

Branchen i København har indledt et samarbejde med Københavns Kommune for netop at sætte fokus på diskrimination i nattelivet. Dette har udmøntet sig i en app, hvor borgerne kan registrere hændelser, der opfattes som diskrimination. Derudover er der i samarbejdet fokus på vurdering og håndtering i dørene til natklubberne. Dette samarbejde mellem borgere og branche og kommune tror vi i Dansk Folkeparti er den rigtige vej frem i dette tilfælde, og vi ser frem til resultaterne heraf, så man kan se på, om det er noget, der skal udbredes til langt flere kommuner. Vi mener ikke, at et politisk indgreb vil være vejen frem her, og derfor kan jeg oplyse, at Dansk Folkeparti ikke støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Kan DF's ordfører, når nu lovgivningen åbenbart er fin nok, give mig et eneste eksempel på, at nogle har fået frataget deres bevilling på baggrund af diskrimination eller en diskriminationsdom?

Ordføreren.

Nej, jeg kan ikke give et eksempel på det, og det er også derfor, vi er klar til at se på i udvalget, om loven nu også bliver brugt hensigtsmæssigt.

Spørgeren.

Det er, fordi der ikke er nogen eksempler. Der er nemlig ikke nogen, der har fået taget deres bevilling på baggrund af diskrimination. Og bevillingsnævnet i København har rent faktisk udtalt, at en diskriminationsdom i sig selv ikke er nok til at give afslag på eller inddrage en bevilling. Hvad synes ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen jeg er ret sikker på, at når man har en dom, kan man også godt få taget sin alkoholbevilling.

Tak til fru Tilde Bork. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jakob Engel-Schmidt – eller en anden ordfører for Venstre. Det er ikke muligt. Så går vi videre til hr. Rune Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

I Enhedslisten er vi enige i, at der skal gøres op med diskriminationen i nattelivet, og vi er også enige i, at der burde have været gjort meget mere, og at der bør gøres meget, meget mere for at bekæmpe den diskrimination, vi ser.

I årevis har vi jo hørt om og set, hvordan unge med anden etnisk baggrund er blevet afvist ved indgangene til diskoteker, og vi har også kunnet se, at problemerne bliver ved med at eksistere – de går ikke væk. Og det er jo meget tydeligt, at vi derfor bliver nødt til at gøre noget. Så derfor er vi fra Enhedslistens side helt enige i, at restaurationsloven bør ændres, så kendelser fra Ligebehandlingsnævnet kan få betydning for den fortsatte bevilling, sådan som SF skriver i forslaget her. Vi er også enige i, at arbejdsgivere bør gøres ansvarlige for de ansattes handlinger, når der er tale om afvisninger ved døren. Vi tror, at begge tiltag kan få f.eks. diskoteksejere til at tænke sig grundigt om, før de instruerer dørmænd i eller signalerer, at man kan diskriminere eller stiltiende acceptere racediskrimination.

Så vi er bestemt positive over for forslaget, ligesom vi også har været det, når det her forslag har været diskuteret tidligere, og hvis nogen skulle være i tvivl, kan jeg sige, at Enhedslisten kan støtte det her forslag. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det kan Alternativet også.

Tak til hr. Rune Lund. Det affødte ingen korte bemærkninger, så vi går over til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker at sikre, at der ikke sker en forskelsbehandling i nattelivet på grund af etnisk oprindelse. Det synes jeg er en meget positiv intention, da det er vigtigt, at der ikke i Danmark foregår diskriminering på grund af race. Jeg mener imidlertid, at vi har tilstrækkelig lovgivning på det her område, og at der ikke er behov for yderligere. Liberal Alliance støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Vi går videre til næste ordfører. Det er hr. Andreas Steenberg. I mellemtiden, da hr. Andreas Steenberg ikke er til stede, har vi chancen for nu at genoptage muligheden for Venstre. Det er nemlig hr. Jakob Engel-Schmidt, der nu er til stede. Værsgo, og velkommen på talerstolen.

Jeg takker formanden for formandens fleksibilitet. Vi skal tale om SF's forslag om at indføre skærpede omstændigheder i forhold til at sikre antidiskrimination i nattelivet. Det er jo et vigtigt emne. Jeg kan også forstå, at det er et genbrugsforslag. Det er selvfølgelig en vigtig tanke og jo godt for ressourceanvendelsen, at SF finder anledning til at genfremsætte et beslutningsforslag igen og igen.

Jeg skal starte med at sige, at vi i Venstre undrer os over, at man ikke har fundet anledning til at fremføre sine synspunkter, da vi reviderede restaurationslovgivningen. Det havde måske sparet os alle sammen for en debat. Men debatten i sig selv er jo også god at have. Men jeg skal så sige, at Venstre under ingen omstændigheder kan støtte beslutningsforslaget. Vi mener nemlig overordnet, at forslaget er forkert, fordi de instrumenter, man ønsker at bringe i spil, vil være unyttige, og vi mener, at det vil være administrativt vanskeligt og samtidig umuligt at implementere.

Der er ingen tvivl om, at der er mennesker, ofte af en anden etnisk herkomst, der bliver behandlet forkert og bliver diskrimineret i vores natteliv. Det er forkert, det er uacceptabelt, og det er vi nødt til at sætte fokus på. Jeg ved bl.a., at HORESTA og nogle af de andre organisationer har stort fokus på det. Hvis jeg skal sige noget om en radikal kollega – det falder mig sjældent ind, men lad mig gøre det alligevel fra talerstolen – kan jeg da afsløre, at min kommunale kollega i København, Anna Mee Allerslev, har sat fokus på det på en måde, hvor man sådan set er gået forrest og har igangsat en oplysningskampagne. Og jeg ved, at det er den slags, der også tiltaler Socialistisk Folkeparti.

Så alt i alt er det et spændende beslutningsforslag. Man har genbrugt det, og det er jo dejligt. Vi kan ikke støtte værktøjerne, idet vi finder dem besværlige, unyttige og uigennemsigtige, men vi sætter pris på, at SF tager debatten. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det kan være, at ordførerens sådan lidt forsinkede indgang i Folketingssalen har gjort, at der lige blev skudt lidt fra hoften, for jeg synes, at der er nogle ting, der simpelt hen er faktuelt forkerte i det, ordføreren siger.

Vi har fremført det her synspunkt alle steder, hvor vi er, og hvor vi forhandler. Det er heller ikke ugennemsigtigt eller ugennemskueligt eller uforudsigeligt. Det her sikrer, at en dom i Ligebehandlingsnævnet faktisk får konsekvenser, som den ikke har i dag. I København siger man direkte, at en diskriminationsdom ikke har nogen konsekvenser for, om du kan få taget bevillingen eller ej.

Jeg synes bare, at det er vildt, at vi har så udbredt et problem, at en fjerdedel af alle nydanskere oplever at blive diskrimineret. Det er ikke godt for integrationen. Jeg troede også, at man i et liberalt parti simpelt hen ikke ønsker at gøre forskel på folk.

Sluttelig vil jeg også sige, at HORESTA også har haft fat i mig – så jeg er helt med på, hvad branchen mener om det her.

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke så heldig, at jeg er på HORESTA's kaldeliste – jeg må nøjes med at finde deres argumenter på Google.

Ordføreren skal ikke misforstå min talemåde som udtryk for hverken mangel på forberedelse eller inspiration. Ordføreren henviser til én undersøgelse, der er foretaget, og jeg er helt overbevist om, at den kan man ikke beregne et konfidensinterval ud fra, der giver anledning til at sige, at hver fjerde nydansker i København har været diskrimineret. Det kan man sige med henblik på den ene undersøgelse, men man kan ikke generalisere ud fra populationen. Og jo, det er unyttigt for barerne, for det vil give alle, der bliver afvist ved døren, en godtgørelse på 5.000 kr. Man kan jo forestille sig en hel industri, hvor man kan gå rundt om aftenen og blive afvist på forskellige barer for at finansiere sådan en månedlig tilværelse.

Altså, jeg kan ikke se, at det simpelt hen kan lade sig gøre at implementere det her på en praktisk og anvendelig måde, og det er derfor, jeg svarer ordføreren, som jeg gør.

Spørgeren.

Altså, at det er jo ikke sådan, at fordi du afviser nogen ved døren, falder der en diskriminationsdom ned i hovedet på dig – det synes jeg er ret nonchalant sagt. Der skal ret meget til for at få sådan en dom. Vi kan jo bare se, at der er restauratører, der igen og igen siger, at, nå, det var lige en dørmand eller et eller andet, og at det simpelt hen ikke er systematisk.

Gør det så indtryk på ordføreren, at Institut for Menneskerettigheder siger, at det her er et grundlæggende problem, og at man i højere grad bør bruge det at tage bevillingerne som et værktøj?

Ordføreren.

Der er mange ting, der gør stort indtryk på mig. Institut for Menneskerettigheder er som regel ikke en organisation, der sådan for alvor formår at slå benene væk under mig, men den diskussion kan vi tage en helt anden dag.

Det her gør indtryk. Jeg mener, at SF har en væsentlig pointe med at fremsætte forslaget. Jeg mener, at der er noget at tale om. Jeg mener også, at den ligebehandlingslovgivning, vi har i dag, sådan set er ganske fint udstyret til at behandle, sanktionere og skride ind over for folk, der bryder reglerne. Altså, det er sådan set lykkedes med Folketingets hjælp at sørge for, at Ligebehandlingsnævnet nu behandler en række sager, der rent faktisk er inden for et spænd, der er relevant, og ikke som tidligere, hvor det jo simpelt hen beskæftigede sig med alverdens småting.

Tak til hr. Jakob Engel-Schmidt. ( Jakob Engel-Schmidt (V): Jeg takker for fleksibiliteten). Selv tak. Dermed nåede vi også at få hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre, på talerstolen. Velkommen.

Jeg er her som afløser for hr. Kristian Hegaard, der vil være ordfører på den her sag. Jeg skal læse Radikale Venstres stillingtagen til beslutningsforslaget op.

Diskrimination hører ikke til i et demokratisk samfund, hverken i nattelivet eller på arbejdspladsen eller nogen steder, hverken når det kommer til hudfarve eller køn, hverken i Danmark eller andre steder. Diskrimination kan aldrig være acceptabelt, og det må være op til samfundet at skabe forudsætningerne for, at det ikke finder sted. Ligesom vi har taget afstand og har handlet i forhold til dengang, man havde forskellige busser i forhold til hudfarve, så må en lignende diskrimination naturligvis ikke finde sted, når det kommer til adgang i nattelivet.

Forestil jer at være i godt humør fredag aften. Man er i godt selskab med vennegruppen, og derfor tager man ud i nattelivet. Men alle andre end en selv må komme ind. Pludselig er man mutters alene, eller også er man nødt til at tage et andet sted hen end dér, hvor vennegruppen tager hen. Det må være den værste følelse overhovedet.

Det må aldrig finde sted, at der tages usaglige hensyn, der er dybt diskriminerende. Nogle gange kan man selvfølgelig afvise gæster i døren på grund af euforiserende stoffer eller voldelig adfærd. Men den rene diskrimination skal der ikke bare tages afstand fra, men også handles på. Det har stået på meget længe.

Derfor er det glædeligt, at man i Københavns Kommune sammen med branchen har udarbejdet et charter til netop at tage hånd om diskrimination i nattelivet. Det er nødvendigt, når hver fjerde nydansker oplever at blive afvist i døren i det danske natteliv. Det viser Ankestyrelsens medborgerskabsundersøgelse fra 2015.

Vi hæfter os ved, at denne stramning af sanktionerne ikke bare er tom underbygget retorik, som vi ser i andre sammenhænge, når det er det værktøj, der bruges. Der er juridiske eksperter, bl.a. i Institut for Menneskerettigheder, der bakker op om at stramme skruen. Måske er der allerede i dag muligheder for at fratage alkoholbevillingen, men hvorfor er der så ikke en eneste afgørelse om det, når vi løbende ser diskriminationssager i nattelivet? Det må betyde, at lovgivningen ikke er tilstrækkelig i sin nuværende form. Derfor skal der gøres mere.

Vi ser frem til at drøfte det nærmere og har i sinde at stemme for det her beslutningsforslag, for diskrimination hører ikke hjemme i et demokratisk samfund.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Nu skulle der være plads til en konservativ ordfører, men det ser ikke ud til, at der er nogen. Så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Jeg vil gerne sige tak for alle bemærkningerne, også til dem, der ikke er enige i, at der er behov for det her beslutningsforslag eller en ekstra indsats, men at der er den lovgivning på området, som der skal være. Jeg vil gerne sige specielt tak til Socialdemokratiet og til Enhedslisten og Radikale Venstre og Alternativet for at støtte det her.

Det er jo desværre ikke nok til et flertal, så det her bliver til virkelighed, men jeg hørte måske – jeg håber ikke, at jeg overfortolker – visse af de partier, der ikke vil støtte beslutningsforslaget, sige, at hvis der er et problem, så lad os tage en diskussion om det i udvalget og arbejde videre med det ad den vej. Og det vil jeg da gerne sige ja tak til.

For selv om man ikke synes, at der er et problem, der lovgivningsmæssigt skal gøres noget ved – som er det, vi foreslår, og hvor vi siger, at konsekvensen altså også skal være til at mærke, hvis man i den grad diskriminerer – så er der måske nogle andre ting, vi kan gøre, og som ministeren måske også vil være interesseret i, i forhold til at gå videre ad den vej, hvor der allerede er lovgivning i dag. Jeg vil i hvert fald via udvalget stille nogle spørgsmål til ministeren omkring det.

Et af de problemer, vi jo ser med den nuværende lovgivning, er, at bevillingsnævnet ikke kan lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af ansøgninger om alkoholbevilling. Det var også det spørgsmål, jeg stillede til DF's ordfører, da hun stod heroppe, altså at der netop ikke er nogen sager, hvor man er blevet nægtet at få en bevilling på baggrund af en diskriminationsdom. Og det er den kobling, vi gerne ser, altså at konsekvenserne er hårde ved diskrimination, men også at de ting bliver koblet sammen, for vi ved, at hvis der er noget, der virker inden for restaurationsbranchen, så er det at få taget sin bevilling. Og vi ser netop, at det er det, der ikke sker her, og derfor ønsker vi den kobling.

Sluttelig vil jeg bare sige, at når vi synes, det her er alvorligt og vi bliver ved med at fremsætte vores forslag, så er det jo også, fordi Ankestyrelsens egne tal viser, at knap hver fjerde nydansker oplever diskrimination i nattelivet, og at det at blive diskrimineret på baggrund af sin hudfarve er noget af det, der er allermest skadeligt for integrationen og for følelsen af at høre til. Vi ser det igen og igen, og vi ser, at det er noget, der sker i mange byers natteliv. Og det er ikke bare nogle beslutninger af nogle tilfældige dørmænd, det er en fast politik. Men det får aldrig konsekvenser for restauratørerne.

Vi vil blive ved med at prøve at sætte fokus på det her område, for når der er – hvad skal man sige – negative eksempler fra integrationsdebatten, så er der masser af partier, der er klar til at diskutere det i rigtig lang tid og meget omfattende, og det skal der også være plads til. Men vi må også anerkende, at noget af det, der kan få folk til at føle sig allermest fremmedgjort over for et samfund og føle, at der ikke er plads til dem, altså er at blive diskrimineret på baggrund af hudfarve eller etnicitet. Og det kan vi ikke være bekendt.

Det her er et område, der er i den grad trænger til at blive set på, så vi kan få ændret den praksis og kultur, der er. Det håber jeg også at ministeren vil være villig til, selv om han eller regeringen så ikke støtter vores beslutningsforslag.

Så siger vi tak til fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er heller ikke andre, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.