Til beslutningsforslag nr.
B 85
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [6. september 2017]
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening
[af Trine Torp (SF), Ida Auken (RV), Maria Reumert Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2017 og
var til 1. behandling den 27. april 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i < > møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Det Økologiske Råd.
Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom-
menteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
1. En national handlingsplan mod plastforurening
Udvalget finder, at plastforurening er et globalt problem
og kan konstatere, løsningen herpå diskuteres i mange inter-
nationale fora. Udvalget finder, at løsningen på udfordrin-
gen med plastforurening skal findes gennem en internatio-
nal, nordisk og ikke mindst europæisk indsats, og der skal
sættes ind på mange fronter. Den bedste beskyttelse af bor-
gerne fås ved en samlet indsats på EU-niveau, men de nordi-
ske lande kan samlet også bidrage til en kursændring mod
en bæredygtig anvendelse af plast i en cirkulær økonomi. En
selvstændig dansk indsats skal spille sammen med de inter-
nationale indsatser, men samtidig sikre at der tages hånd om
særlige danske forhold.
En effektiv løsning kræver, at der kommer bedre styr på,
hvad der sker med plasten lige fra de kemiske stoffer, man
bruger til at fremstille den af til de produkter, som plasten
indgår i. Det skal sikres, at den ikke ender i naturen, når
man er færdig med at bruge plasten, men i stedet genanven-
des. Et af målene er at adressere de voksende affaldsmæng-
der, så de ikke forurener unødvendigt og ikke spilder unød-
vendige ressourcer.
2. Eksisterende national indsats for at håndtere
plastforurening
Udvalget er af den opfattelse, at en indsats mod marint
plastaffald og mikroplast er vigtig. Miljø- og Fødevaremini-
steren har af samme grund sammen med de øvrige nordiske
miljøministre foreslået et europæisk forbud mod mikroplast
i kosmetiske produkter og udtrykt bred opbakning og støtte
til EU- Kommissionens foreslåede pakke for cirkulær øko-
nomi og udarbejdelsen af en ambitiøs europæisk plaststrate-
gi i 2017.
Udvalget konstaterer, at marint affald er et stort fokusom-
råde, og at Danmark siden 2015, som led i havstrategiens
overvågningsprogram, har gennemført undersøgelser med
henblik på at få større viden om mængde og typer af affald i
havmiljøet. Der arbejdes også løbende på at udvikle metoder
til overvågningen heraf for at understøtte behovet for yderli-
gere indsatser. Danmark er generelt godt med i forhold til de
nationale initiativer vedrørende handlingsplaner, som er
vedtaget i de regionale havkonventioner OSPAR for Nord-
søen og HELCOM for Østersøen. Gennem Hav- og Fiskeri-
udviklingsprogrammet 2014-17 er der også afsat 3 mio. kr.
til en informationsindsats om marint affald, hvoraf en stor
del udgøres af plast, rettet mod brugere af havet og strande-
ne. Der er også gennem Hav- og Fiskeriudviklingsprogram-
DokumentId
Journalnummer