Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
B 85 Bilag 1
Offentligt
1748693_0001.png
Bilag til
beslutningsforslag B85 om en effektiv indsats mod plastforurening 27. april
Som det fremgår af flere kilder redegjort for i
beslutningsforslag B85 om en effektiv indsats mod
plastforurening
er situationen med plastik i miljøet en alvorlig udfordring for hele menneskeheden.
Senest har regeringen offentliggjort, at den vil udarbejde en handlingsplan mod plastik i havet
http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/regeringen-laver-national-handlingsplan-mod-plastikforurening/
Enhver nation må tage ansvar for forureningskilder og uhensigtsmæssig adfærd inden for egne grænser så
vel som at tackle udfordringen i global sammenhæng. Det overordnede mål for en ambitiøs indsats mod
plastikforurening er forebyggelse af udslip til miljøet. Derudover bør en effektiv indsats mod plastik
forurening ses som en økonomisk fordel i form af forretningsmuligheder og færre eksternaliteter ved et
forarmet havmiljø.
Det er nødvendigt at se generelt på produktion og forbrug af plastik, da plastik ender i naturen via mange
kilder. Det tab af plastik til miljøet, som vi ser i dag, er et resultat af systemfejl som en plastik politik bør
søge at rette op på med klare mål. Ved at rette op på dette system er der mange fordele at hente ved
sundere miljø for mennesker og dyr samt erhvervsmuligheder i innovation og cirkulær økonomi.
I dette notat vil vi fremhæve de punkter vi som koalition ser som de mest presserende og mest effektive
indsatsområder:
•
Plastik i miljøet er uden tvivl et problem for økosystemet og de services det bidrager med. For at
adressere den faktuelle usikkerhed der stadig hersker på området og dermed styrke
reguleringsmulighedernes effektivitet bør dokumentation og forskning til fastsættelse af
miljøkvalitetsmål og miljøreduktionsmål samt et overvågningsprogram til at følge effekten af de
implementerede tiltag prioriteres.
Overvågningsprogrammet skal omhandle plastikpartikler i alle størrelser og gælde både vand-, jord-
og luftmiljø, samt fødevarer. Programmet skal omfatte marine-, terrestriske-,
og ferskvandsorganismer.
Vi foreslår, at der på Finansloven afsættet midler til at opbygge et nationalt forsknings- og
kompetencecenter, der kan fastholde fremdrift for at skabe dette vidensgrundlag. Kun på denne
måde kan vi regulere mest effektivt overfor de mange kilder til plastikforurening.
Indsatsen mod plastikforurening bør indeholde forbrugeroplysning og informationer om
alternativer. Indsatsen bør øge den offentlige forståelse af årsagerne og effekterne af plastik i
miljøet for at skabe hensigtsmæssige adfærdsændringer. Der bør arbejdes for, at danske
kommuner i fremtiden indarbejder reduktionsmål på plastikudledning gennem deres
indkøbspolitikker.
Det skal være nemt for borgerne at gøre det rette for at opnå regeringens reduktionsmål ved at
forbruge plastik så det er ressourceeffektivt og under miljøhensyn. Her bør også indtænkes
samarbejde med detailhandlen og incitamenter for denne for at deltage. Hvis man tænker pant-
ordninger ind i løsningsmodellen vil en stor del af denne adfærdsændring være selvfinansieret med
Dansk Retursystem som model til inspiration.
Det er centralt, at forbrugerne inspireres af, at der er reelle genanvendelsesmuligheder og at
kommunernes indsats samordnes på affaldsområdet, så der kommer volumen på mængden af
oparbejdet plastik til genbrug, modsat i dag hvor kommunernes forskellige tilgang til
•
•
 B 85 - 2016-17 - Bilag 1: Henvendelse af 26/4-17 fra Det Økologiske Råd
1748693_0002.png
•
•
•
•
affaldsbehandlingen betyder at der ikke er ordentlige forretningsmuligheder i genbrug af plastik.
Dette understøtter arbejdet med omstillingen til en cirkulær økonomi.
I en seriøs indsats mod plastforurening hører også samtænkning med cirkulær økonomi og
ressource effektiv tænkning. Derfor støtter vi EU Kommissionens anbefaling til Danmark om
”at
øge
indsatsen på områder, hvor der allerede er godt videns grundlag og god praksis. Dette gælder især:
Styrkelse af politikker, der skal fremme forebyggelsen af affald og gøre genbrug og genvinding mere
økonomisk attraktivt, specielt ved at bevæge sig væk fra forbrænding, for bedre at kunne øge
ressourceeffektiviteten. En national plan for genanvendelse af plastik vil øge genanvendelses
procent og kvalitet og åbne for et marked med genanvendt plastikmateriale som med den sortering
og prioritering der er i dag ikke er mulig.
Gennem innovation og bedre design kan ovenstående opnås. Derfor skal der udarbejdes
retningslinjer for bedre design af fx forbrugerprodukter der tilsættes mikroplastik partikler såsom
kosmetik, personlig plejeprodukter eller rengøringsartikler. Regulering af emballage så det opnår
størst emballageteknisk effektivitet med mindst muligt ressourcespild er en forretnings- og
miljømæssig gevinst. Emballage skal produceres så det passer til genanvendelsessystemet og den
efterfølgende økonomi baseret på højkvalitets genanvendt materiale. Ikke-genanvendelig plastik
typer skal udfases til brug i hverdagsprodukter.
Der skal indtænkes markeds baserede værktøjer som fx udvidet producent ansvar så industrien
pålægges ansvar for de produkter, der sættes på markedet i et livscyklus baseret perspektiv, ved
bortskaffelse eller indsamling og design
Vi foreslår, at der oprettes en særskilt pulje med midler til projekter der anviser løsninger på for
eksempel plastik i bildæk, vejstriber, fra tekstil og fra hverdagskilder som slid fra produkter i
hjemmet, udslip fra fodboldbaner af kunstgræs mm.