Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening.

Af Trine Torp (SF), Ida Auken (RV), Maria Reumert Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, og tak til SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet for at sætte fokus på et vigtigt emne som plastforurening. Plastforurening og mikroplast er et højaktuelt politisk område nationalt og internationalt, og det er både i borgernes bevidsthed, hos ngo'er og i plast- og genanvendelsesbranchen. Der er bred enighed om, at det her er en vigtig sag.

Jeg er også meget enig i, at plast hverken hører hjemme i vores fødevarer eller i naturen, og jeg vil arbejde for – og siden jeg blev miljø- og fødevareminister, har jeg gjort det – at begrænse spredningen af plast.

Plastforurening er et globalt problem, der kræver en global indsats på mange fronter. Vi skal have bedre styr på, hvad der sker med plasten, lige fra den kemi, man bruger til at fremstille den af, og til hvilke produkter plasten indgår i. Målet er at blive bedre til at undgå de voksende affaldsmængder, så vi ikke forurener og spilder ressourcer unødvendigt.

Allerede for 1 år siden udsendte jeg sammen med mine nordiske ministerkollegaer en fælles udtalelse om vigtigheden af en indsats mod marint plastaffald og mikroplast. I december 2016 sendte de nordiske ministre desuden et fælles brev til Europa-Kommissionen og udtrykte støtte til og interesse i implementeringen af den foreslåede pakke for cirkulær økonomi. Og netop nu er de nordiske lande efter Europa-Kommissionens ønske i gang med at skulle vedtage en nordisk udspil til EU's kommende plaststrategi.

På Nordisk Ministerrådsmøde den 2. maj forventes et nordisk plastprogram vedtaget, og det omfatter deltagelse i CleanSeas-kampagnen under FN's miljøprogram, som løber over de næste 5 år. Kampagnen vil især fokusere på at løse problemerne med plastik og mikroplast i havene ved at fokusere på kilden. Det skal bl.a. ske gennem øget opmærksomhed, udveksling af gode erfaringer og ved at mobilisere forbrugere såvel som erhvervslivet.

Den cirkulære økonomipakke har plastik som en særskilt prioritet, og i januar offentliggjorde Europa-Kommissionen en roadmap for en EU-strategi for plastik, hvor man kigger på helheden af problemets omfang, og hvor de foreslåede initiativer understøtter hvert trin af plastens livscyklus. Selve plaststragien forventes fremsat inden udgangen af 2017. Fra dansk side vil vi selvfølgelig bidrage til udviklingen af strategien og arbejde for, at strategien kommer til at omfatte initiativer til at begrænse plastforureningen.

Regeringen arbejder også allerede nu med en række initiativer, når det gælder plastaffald. Implementeringen af Danmarks nationale ressourcestrategier er godt i gang og indeholder allerede initiativer, når det gælder plastaffald. Der er som en del af den nationale ressourcestrategi for affaldshåndtering, »Danmark uden affald«, bl.a. nedsat et team, som tager ud i landets kommuner og holder oplæg og møder med teknikere, kommunalpolitikere og borgere og fortæller om genanvendelse af husholdningsaffald, herunder plastik.

Miljøstyrelsen har som en del af den nationale ressourcestrategi for affaldshåndtering også administreret Kommunepuljen, som støttede kommunalt forankrede projekter, herunder en række projekter, som handler om øget genanvendelse af plast.

Derudover findes også MUDP-ordningen, som direkte støtter udviklingen af ny genanvendelsesteknologi, herunder i forhold til plast. Ordningen har givet bidrag til, at det fælleskommunale affaldsbehandlingsselskab Nomi4s i Holstebro nu har etableret et robotsorteringsanlæg for bl.a. plast, som jeg i øvrigt deltog i åbningen af den 20. marts i år.

Hos Reno-Nord i Aalborg har de også for nylig bygget et sorteringsanlæg for husstandsindsamlet plast og metal, som både Kommunepuljen og MUDP-ordningen har givet bidrag til.

Den nationale strategi for affaldsforebyggelse, »Danmark uden affald II«, har betydet, at Miljøstyrelsen i 2016 etablerede en tilskudspulje, som støtter initiativer, der sætter fokus på design og produktion af plastemballage og øger genanvendelsen, og tilskudspuljen vil også løbe i 2017.

I forhold til de forholdsvis nye ændringer i emballagedirektivet om plastikposer opfylder Danmark allerede kravene, og derfor er vi også godt med her.

Et af initiativerne i beslutningsforslaget handler om at indføre et forbud mod salg og tilsætning af mikroplast til produkter. Det er et forslag, som vi også drøftede her i salen for 1 år siden, den 26. april 2016, i forbindelse med Enhedslistens beslutningsforslag B 115 vedrørende mikroplast.

Regeringen har ikke skiftet holdning og mener fortsat, at den bedste beskyttelse af borgerne i forhold til mikroplast opnås gennem en fælles EU-regulering. Regeringen støtter derfor også et forbud på EU-niveau mod mikroplast i kosmetiske produkter. Og så glæder det mig i øvrigt, at kosmetikbranchen i EU er i gang med at udfase anvendelsen af mikroplast i kosmetik.

Forslagsstillerne foreslår, at vi i forhold til mikroplast etablerer et overvågningsprogram og fastsætter udledningskrav til renseanlæg og industri. Men så længe, vi ikke ved, hvordan man bedst kan måle, og ikke ved, hvilken effekt bestemte mængder har for vandmiljøet, er det vanskeligt at overvåge og sætte standarder for mikroplast i spildevandet. For at gøre noget ved denne mangel på viden, er der igangsat to samarbejder om mikroplast i spildevand, der skal gøre os klogere og kvalificere beslutninger om, hvordan og hvor der mest effektivt kan sættes ind, og hvordan vi måler mikroplast i spildevand.

Senest offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport, som undersøgte renseanlæggenes rolle i forhold til den samlede forurening med mikroplast. Rapporten viste, at for de plaststørrelser, som kunne måles, er det sådan, at udledningen af de største stykker mikroplast til vandmiljøet er meget begrænset under normale driftsbetingelser, men til gengæld spredes det via slam på landbrugsjord.

Vi har fokus på risikoen for forurening af vandmiljøet med mikroplast gennem overløb, og vi har sammen med Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, forsyninger og virksomheder iværksat et partnerskab, der skal identificere og udbrede de mest effektive løsninger inden for regnbetinget overløb. Desuden vil vi gennem performance benchmarking få tal for de enkelte forsyningers overløb.

På området marint plastaffald har regeringen i forvejen en række indsatser. Der er et EU-udbud på vej fra Miljøstyrelsen om en informationsindsats for marint affald. Det er en indsats, der er afsat 3 mio. kr. til under Hav- og Fiskeriudviklingsfonden. Indsatsen forventes rettet mod brugere af havet og strandene, og da marint affald for en stor del udgøres af plast, er der naturligvis også fokus på dette.

Danmark har siden 2015 som et led i havstrategiens overvågningsprogram gennemført undersøgelser med henblik på at få større viden om mængden og typerne af affald i havmiljøet, og overvågningen har omfattet indsamling og vurdering af affald på havbunden og på udvalgte danske strande samt undersøgelser af mikroplast i sediment, fisk og fugle.

Overvågningsprogrammet kan justeres, så nye behov for overvågning kan løftes. Marint affald er et stort fokusområde, og der arbejdes løbende på at udvikle metoder til overvågning af det, så overvågningen giver relevante og brugbare oplysninger, der kan afdække, om der er behov for yderligere indsatser.

Danmark er generelt godt med i de nationale initiativer i forhold til regionale handlingsplaner, som er vedtaget i de regionale havkonventioner OSPAR for Nordsøen og HELCOM for Østersøen. Der er også afsat midler til, at Danmark kan påtage sig en tovholderfunktion på et af initiativerne i HELCOM's regionale handlingsplan.

Regeringen er med de eksisterende initiativer og indsatser er i gang med etablere et nødvendigt vidensgrundlag for at sikre, at det videre arbejde med problemstillingen giver den mest effektive håndtering af plastik og plastforurening. Men derfor kan der godt gøres mere.

Jeg forventer, at forslaget om en europæisk plaststrategi præsenteres i slutningen af 2017, og at forslaget vil sætte en klar retning for, hvad der bør gøres, ligesom regeringens advisoryboard om cirkulær økonomi også forventes at komme med anbefalinger i forhold til at øge genanvendelsen af plast, og det er noget, der kommer før sommerferien.

Begge dele ser jeg meget frem til at arbejde videre med, og jeg ser dette beslutningsforslag som et godt bidrag til det videre arbejde med dette vigtige område, og herunder altså de gode udspil til en fælles europæisk plaststrategi.

Når regeringen afviser beslutningsforslaget, er det ikke, fordi vi ikke kan forholde os positivt til det. For det gør vi i forhold til sigtet med forslaget. Vi vil gerne lægge op til en fælles beretning, som tager udgangspunkt i, at plast er et globalt problem, som ikke kan løses af Danmark alene, men kræver en fælles indsats på tværs af landegrænser, der understreger nødvendigheden af, at der på europæisk plan laves en plaststrategi, som bør være udgangspunkt for nationale tiltag.

Når EU's plaststrategi og anbefalingerne fra advisoryboardet om cirkulær økonomi foreligger, vil regeringen invitere alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan man kan realisere ønsket om en national plasthandlingsplan.

Tak til ministeren. Der er korte bemærkninger, og først er det fra Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Mange tak. Og tak – trods alt – for, hvad jeg hører som en positiv modtagelse. Jeg tror, jeg på vegne af alle forslagsstillerne kan bekræfte, at vi meget gerne vil være med til at lande en fælles beretning. Der er nogle ting i ministerens tale, som jeg lige studsede over, men samtidig vil jeg dog gerne sige, at det altid er rart, når man kan se, at ens forslag allerede har haft en effekt, inden det er kommet til behandling i Folketingssalen. Det var i hvert fald det, jeg tænkte, da der kom en pressemeddelelse i går om, at regeringen havde besluttet at lave det, som vi foreslår, nemlig en national handlingsplan mod plastikforurening. Det betyder jo, at vi formentlig står sammen i Folketinget om det her ønske.

Er ministeren ikke enig i, at en udfasning af mikroplast f.eks. i kosmetik, men sådan set også i bredere anvendelser, er nødvendig, uanset hvilken strategi vi satser mest på? Og er ministeren så ikke også enig i, at vi er nødt til at gå meget ud ad det spor, der handler om cirkulær økonomi, som jo handler om at få lukkede ressourcekredsløb omkring plastikken, og at det i virkeligheden er den bedste metode til at komme forureningen til livs?

Ministeren.

Nu har det her emne jo optaget mig, stort set lige siden jeg blev minister, og derfor har vi selvfølgelig også haft i baghånden, hvad vi skulle gøre på det her område, og vi glæder os over, at der også er taget initiativ fra forslagsstillernes side til at fremsætte et beslutningsforslag, og at vi dermed i Folketinget på tværs af partierne kan løfte opgaven sammen.

Jeg kan ikke sige, om det lukkede kredsløb eller den cirkulære økonomi er de vigtigste eller de eneste, og det hører jeg heller ikke spørgeren sige. Det, jeg er meget optaget af, er, at vi kommer problemstillingen til livs på alle de fronter, vi kan, uanset om det er mikroplast i vores spisefisk, eller om det er mikroplast i kosmetik eller i andre produkter. Og så er der klart en ressource i den cirkulære økonomiske tænkning, hvilket er væsentligt i forhold til det her aspekt, og det har jeg også en forhåbning om bliver adresseret af regeringens advisoryboard, når de kommer med deres anbefalinger før sommerferien.

Så for mig er det elementer, der står åbne, og som er klar til at tage ind i en national handlingsplan, men med det fokus, at vi skal have en overordnet europæisk strategi, da det virker i langt bedre, at 550 millioner europæere reagerer end 5 millioner danskere.

Spørgeren.

Jamen jeg studsede bare over et citat fra gårsdagens pressemeddelelse om, at plastik hører til i skraldespanden og på genbrugsstation. Det er jo ikke, fordi jeg er uenig i det, men jeg synes måske perspektivet skal lidt længere tilbage, i forhold til at sige – som jo også er blevet påpeget – at produkter skal designes helt anderledes helt fra starten, hvis det skal lykkes med den cirkulære økonomi, så vi ikke bare skal smide det ud i stedet for at smide det i naturen. Det er selvfølgelig rigtigt, men vi skal bare meget mere. Og jeg håber, at regeringen, når den kigger på sin plastikstrategi, vil have det perspektiv i stedet for at have et perspektiv, hvor vi bare skal være bedre til at sortere vores affald.

Ministeren.

Jeg tror simpelt hen, at Presseafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet helt naturligt har forudsat, at deres minister er så forudseende, at de har skrevet det, som de har, for vi har jo allerede taget initiativ til at forbyde mikroplast i kosmetik og har løftet den her dagsorden i adskillige fora. Men jeg kan virkelig trygt berolige Enhedslistens ordfører med, at vi har et ønske om at komme så langt tilbage i processen som overhovedet muligt. I det omfang man kan begrænse både plastik og mikroplast, er det da væsentligt at gøre det, sådan at vi ikke alene opnår mere genanvendelighed, men også større cirkularitet i det, vi arbejder med, og ikke nødvendigvis kun gør det med fossile brændsler som forudsætning, altså det, man bl.a. ser i plastik.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg sidder jo og bliver lidt glad, for da SF startede den her kamp mod plastik med mere genanvendelse og også med at tænke mere cirkulært, stod vi ret alene, og nu breder ringene sig i vandet. Nu har vi et beslutningsforslag, hvor vi har fået nogle flere med, og nu hører jeg så også ministeren sige, at det har ministeren altid syntes. Det er jeg jo glad for. Jeg undrer mig så lidt over, at da vi fremsatte B 94 i folketingssamlingen 2015-16, var ministeren ikke lige så positiv, men man skal jo glæde sig over udviklingen.

Så det gør jeg. Det er meget positivt, og jeg er sådan set også positivt indstillet både over for en fælles beretning og det, at vi kan lave en vej videre frem. I den forbindelse er jeg nysgerrig efter at høre ministerens holdning til tidsplanen. Jeg forudser, at der i hvert fald kan gå et stykke tid, før EU er helt på plads med deres plastikhandlingsplan. Forestiller ministeren sig, at vi skal afvente den, eller at vi på forhånd skal begynde at lave en national handlingsplan og dermed også påvirke, hvordan EU's plan i sidste ende kommer til at se ud?

Ministeren.

Jeg vil gerne rose SF for på dette ene punkt at have været fremsynede. Jeg synes, at man i den grad skal anerkende det, når det er tilfældet, og det vil jeg meget gerne rose. Jeg vil rigtig gerne først lige se, hvad der kommer fra advisoryboardet her før sommerferien, og så synes jeg, det er naturligt, at vi prøver at strikke en model sammen, parallelt med at Kommissionen arbejder, men at vi selvfølgelig skal afvente den endelige udformning af Kommissionens forslag, fordi det ligesom er det vigtige redskab at spille ind i. Men det er klart, at regeringen jo bl.a. har tilkendegivet over for Kommissionen også via Nordisk Råd, hvor vi synes, der er nogle vigtige elementer at have med, når det gælder mikroplast.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Et af de elementer, der ligger i noget af det, Kommissionen har lagt frem som deres plastikstrategi, er, at plastproduktionen ikke skal komme direkte fra de fossile ressourcer, men i stedet for direkte fra planter. Det er jo et fremskridt i forhold til i dag, fordi det vil kræve noget udvikling af plastmolekylet. Jeg vil spørge ministeren, om ministeren vil prioritere det i en national handlingsplan.

Ministeren.

Jeg synes, det er en rigtig relevant pointe i forhold til at lave nogle indsatser. Noget af det, som jeg egentlig er optaget af, er, at når vi begynder at strikke en national handlingsplan sammen, skal vi naturligvis se på, hvad der kan komme af indspil fra industrien og de plastansvarlige, og hvad der kan komme i genanvendelighedssporet. Nu nævnte jeg, at jeg selv har været ude og åbne Nomi4s og deres sorteringsanlæg med fokus på, jeg tror, det var 20 forskellige plastmaterialer, og så er der selvfølgelig et forsknings- og udviklingsspor, både i MUDP-programmerne, men også i forhold til den forskningsstrategi, der er, så der er også et element, man kan se på.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. Det er jo fantastisk, at der lader til at være så bred enighed om at gøre noget på det her nye område – i hvert fald nyt for den brede offentlighed. Vi er mange, der har fulgt udviklingen i en årrække og er blevet mere og mere bekymrede over den udvikling, der er i forureningen med plastik både i verdenshavene, men også generelt med plastik alle steder i vores samfund.

Når jeg læser ministerens pressemeddelelse fra i går, tænker jeg, at der er lidt meget venten i det her, og derfor bliver jeg jo glad for at høre, at et adviseryboard for cirkulær økonomi kommer før sommerferien, og at man forventer, at der er andre ting, der falder på plads i løbet af 2017. Så tænker jeg, at det naturlige spørgsmål er: Er det noget, man fra regeringens side forventer at ville prioritere ind på finansloven for 2018, altså at have en særlig plastfokus? Den kunne f.eks. indeholde sådan noget som et målrettet forsknings- og kompetencecenter, eller at man arbejder med satsninger på, hvordan vi får genanvendelsen op.

Jeg vil også høre ministeren, om der kunne være plads til at sætte mål for f.eks. kommunernes indkøb og for kommunernes affaldshåndtering og for sådan noget som pantsystemer.

Værsgo.

Det var jo mange spørgsmål, hr. Christian Poll rejste. Jeg glæder mig over, at hr. Christian Poll starter med at rose. Det er altid rart, og det vil jeg gerne sige tak for. Der er mange elementer, som indgår i både regeringens ressourcestrategi og i arbejdet med adviseryboardet omkring cirkulær økonomi, og det er elementer, som vi kommer til at tage med ind i arbejdet omkring den nationale handlingsplan. Hvordan regeringen kommer til at prioritere i forhold til finanslov og finanslove, er for tidligt at sige noget om. Det, der er afgørende, er, at vi dels får lavet en god national strategi, dels naturligvis også får påvirket den, der skal komme i EU-regi, så vi spiller op imod den.

Hr. Christian Poll.

Der bliver jo talt meget om nogle af de i virkeligheden små kilder, f.eks. kosmetik. Og som ministeren også nævnte, har Miljøstyrelsen jo lavet en undersøgelse, der viser, at vi har nogle langt større kilder, som kræver forskning, f.eks. sådan noget som bildæk. Så jeg tænker, at der virkelig er behov for, at vi sætter ekstra penge ind og ekstra fokus på det her område. Og jeg vil bare høre, om ministeren også brænder for det på den måde, at der skal presses på i forhold til finansloven.

Ministeren.

Jeg brænder for at løse opgaven. Jeg synes, det er forfærdeligt at se den mængde mikroplast og plast, der er i vores farvande, jo ikke bare i Danmark, men i høj grad i Asien og andre steder. Jeg har selv været med Plastic Change ude at sejle og prøvet at lave opsamling. Og når man ser nogle af de resultater, der er globalt set, er det rædselsvækkende, altså når man ser omfanget af den problemstilling. Det mener jeg virkelig grundlæggende set. Derfor er jeg selvfølgelig optaget af at få lavet en plan, der også på sigt har de prioriteringer, der er nødvendige. Det vil bero på en politisk drøftelse.

Vi siger tak til ministeren, der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrækken, og først er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi behandler jo et meget effektfuldt forslag i dag, som allerede inden forslagets fremsættelse har haft stor indflydelse på regeringen og på omverdenen, og det er jo dejligt. Derfor er der også grund til at sige tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på en meget aktuel og vigtig problematik, for der er ingen tvivl om, at plastforureningen har nået et niveau, som er ganske urovækkende. Jeg tror, at de fleste af os har set masser af billeder af floder og have, hvor det flyder med plastik, og hvor skibene sejler rundt i det. Og hvis ikke man har studeret den slags billeder i mange år, så kunne man i hvert fald se det i TV 2-programmet Kurs mod fjerne kyster, hvor familien Beha Erichsen til tider sejlede rundt og kunne se de her plastsupper, så langt øjet rakte. Det er virkelig et problem, som vi bør føle en forpligtelse til at få løst.

Helt grundlæggende er det jo en skam, når plast ender i naturen, både fordi det er meget svært at nedbryde, men også, fordi det er et værdifuldt materiale, som man selvfølgelig bør genanvende. Det ville understøtte den cirkulære økonomi, og vi ville på den måde få både miljømæssige og økonomiske gevinster derved. På linje med forslagsstillerne mener vi, at der er brug for mere viden om plastforurenings negative effekter på natur og miljø. Det gælder både plast, som skæmmer vores kyster og skove, men også det mikroplast, der er vanskeligt at se med det blotte øje. Det er eksempelvis helt centralt, at vi finder ud af, hvad det betyder, når der er mikroplast i det spildevandsslam, som landmændene henter på spildevandsstederne og så kører ud på de danske marker.

Vi mener samtidig, at plastforurening er et stort problem og et så stort problem, at det også bør håndteres på EU-niveau, som ministeren også var inde på, altså, at hvis vi skal løse det her, bliver vi nødt til at have EU i spil også. Derfor er vi også positive over for og glade for, at Europa-Kommissionen i løbet af 2017 forventer at præsentere en samlet europæisk plaststrategi, og Danmark bør selvfølgelig presse på, for at den strategi bliver så ambitiøs som overhovedet muligt. Det er sådan set ligegyldigt, om vi taler genanvendelse i husholdning eller industri eller noget helt andet.

Samlet set støtter vi også forslagsstillernes ønske om, at en dansk handlingsplan skal evalueres løbende. Kun hvis vi evaluerer det, kan vi vide, hvor langt vi kommer. Det er også nødvendigt, at vi via evaluering får en fortsat vidensopbygning, som kan gøre os klogere på problemets fulde omfang, og sådan, at vi kan sætte ind effektivt og blive mere og mere effektive i vores løsninger. Når vi laver en national handlingsplan, skal den understøtte de initiativer, der bliver gjort på europæisk og internationalt plan. Det er og ville være ideelt, hvis Danmark bliver foregangsland på det her område. Det ville være godt for miljøet, fordi vi vil kunne udbrede nogle af de løsninger, som vi er dygtige til, men det vil selvfølgelig også være rigtig godt for vores økonomi, fordi der er grønne arbejdspladser i at være dygtige på det her område.

Socialdemokratiet mener, at det er vigtigt, at vi kommer i gang med diskussionen om en handlingsplan. Den skal være konkret, og det er vigtigt, at vi får alle partier og selvfølgelig også regeringen med. Når vi ikke kan støtte forslaget og bare trykke på de grønne knapper, men mener, at vi skal lande det med en beretning, som flere også har været inde på, er det selvfølgelig, fordi det er afgørende, at vi får diskuteret det her samlet, får regeringen med, og at vi får diskuteret de enkeltstående tiltag, som ligger i forslagets bemærkninger. Jeg er ikke fuldt overbevist om, at det er alle de tiltag, som er beskrevet i forslagets bemærkninger, som er de mest fornuftige, men støtter helt og fuldt op om de intentioner, som ligger i forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg noterer mig, at Socialdemokratiet næsten lyder som plastindustrien, hvis miljøpolitiske chef på Altinget her for nylig sagde: Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi bifalder den overordnede intention. Det er jo godt, at der er så mange, der bakker op om den overordnede intention, men ordføreren siger samtidig også, at det skal være konkret. Og hvis det skal være konkret i en handlingsplan, forudsætter det jo også, at vi kommer i gang nu. Og derfor vil jeg gerne høre Socialdemokratiets indstilling til det her med at vente på EU. Betyder det, at vi skal vente, til der foreligger nogle endelige lovgivningskrav eller andet fra EU's side, før vi handler i Danmark, eller skal vi i Danmark begynde at handle nu og dermed også skabe en industri, der kan være det skridt foran og derfor også bidrage til nogle af de løsninger, som en EU-strategi vil efterlyse? Hvor står Socialdemokratiet i forhold til en tidsplan for det her?

Ordføreren.

Hvis jeg skal svare ærligt på det, og det skal man jo fra Folketingets talerstol, vil jeg sige, at så er jeg faktisk en lille smule i tvivl om, hvordan vi bedst griber det an. Det er åbenlyst, at regeringens advisoryboard er på trapperne med noget meget snart, og det bør være helt oplagt, at vi venter og ser de anbefalinger. Jeg hører ministeren sige, de kommer før sommerferien, så det er jo om ikke nu, så i hvert fald inden for en måneds tid. Så dem mener jeg vi alle sammen bør være enige om at vi skal vente på. Og så må vi jo tage de forslag, der ligger, og så i øvrigt forholde os til, hvornår EU kan barsle med en samlet plan.

Uanset hvordan vi lander på det spørgsmål, vil jeg gerne slå fast, at jeg synes, det er meget vigtigt, at Danmark og regeringen i forhold til EU presser på for, at det her bliver ambitiøst, sådan at det, der måtte komme fra EU på et givet tidspunkt, ligger et sted, sådan at vi reelt og konkret får taget ved de her problemstillinger.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu regner Kommissionen selv med at komme med deres plaststrategi i december måned, og jeg er jo glad for, at de er blevet tvunget til at lave en plaststrategi, bl.a. af SF's tidligere folketingsmedlem og nuværende europaparlamentariker fru Margrete Auken – hun har været parlamentets rapportør på det her, og hun er jo en ihærdig kvinde.

Men jeg vil sige, at i den forbindelse forventer jeg sådan set ikke at vi bare kan sidde og vente på tingene. Jeg synes, det er vigtigt, at vi spiller ind, og jeg havde egentlig forventet en lille smule mere af Socialdemokratiet, ikke mindst efter at Socialdemokratiet på weekendens principprogrammøde jo sagde, at de satte bæredygtighed allerøverst. Men jeg håber sådan set, at vi kan skubbe lidt på, så Socialdemokratiet måske kan være en lille smule mere progressive, end regeringen er.

Ordføreren.

Jamen jeg synes faktisk, at vi med det, jeg har sagt i dag, til fulde lever op til den bæredygtighedssatsning, som vores principprogram er udtryk for. Altså, hvis jeg skal pege på tre ting, som er vigtige for Socialdemokratiet, er bæredygtighed den ene af dem. Så det er noget, vi går op i både i ord og handling, og det er også derfor, jeg siger, at det her problem skal håndteres seriøst og meget, meget konkret. Og jeg er helt overbevist om, at vi kan komme i gang med at arbejde på vores handlingsplan, allerede inden EU kommer med noget i slutningen af 2017. Men der er dog ikke så længe til slutningen af 2017, så lad os se, om ikke tingene kan køre parallelt. Jeg vil meget gerne bidrage til, at vi både skubber på regeringen og på alle andre parter, sådan at vi finder nogle gode løsninger.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Kort fortalt går forslaget ud på at lave en handlingsplan om plastforurening, lave et overvågningsprogram, inddrage kommuner og civilsamfund, ngo'er og erhvervslivet, lave en international indsats i EU, FN og i Norden og forstærke de regionale havmiljøkonventioner. Det er i bund og grund det, det handler om, og hvis man skal forkorte det endnu mere, kan man sige: Gør noget ved plastaffaldsproblemet – uanset størrelse. I Dansk Folkeparti er vi meget positive over for forslaget. Vi er ikke medforslagsstillere, simpelt hen fordi jeg personligt synes, at det er for omfattende, men jeg er faktisk rigtig, rigtig glad for forslaget.

Det er jo sådan, at når man sidder og ser på de problemer, der er med plastforurening, ved vi, at vi ganske vist har nogle rigtig gode rensningsanlæg, som opfanger 99,7 pct. – tror jeg at det er – af den mikroplast, der bliver ledt ud til rensningsanlæggene. Men så har vi også noget slam, der bliver spredt ud på markerne, og sådan som jeg ser det, bør vi se på en slambekendtgørelse, for det er jo ikke kun mikroplast, der findes i den slam. Der findes også tungmetaller, og der findes andre ting, som er et problem for den natur, vi gerne vil bevare. Det synes jeg er problematisk, og jeg synes et eller andet sted, at vi, når vi ved, at problemet også ligger der, skal gøre noget ved det.

Når man ser på andre plastudfordringer, kan man se, at en af de helt store er sådan noget som bildæk, og uanset hvem jeg har talt med, har jeg endnu ikke mødt nogen, som synes, at vi skal lade være med at køre i bil. Det ønsker jeg heller ikke selv. Og jeg siger det ikke for at føje spot til skade, men jeg siger det, fordi det er et reelt problem og noget, som vi i hvert fald bør have fokus på, og hvor vi må have gang i en udvikling vedrørende, hvad man kan gøre ved det. Vi kan gøre nok så meget, men hvis 60 pct. af den mikroplast, der findes i naturen, kommer fra bildæk og skosåler, er det jo fuldstændig ligegyldigt. Så kan vi samle alt muligt op og fortælle folk, at de skal lade være med at bruge noget bestemt vaskepulver og lade være med at bruge de forkerte karklude, men det er i bund og grund fuldstændig ligegyldigt, når vi stadig væk kører i bil. Så et eller andet skal der gøres.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi inddrager virksomheder, ngo'er og civilsamfundet. Og når jeg siger det, kommer jeg nok også til en gang imellem at løfte pegefingeren lidt, for det er altså paradoksalt, at vi har en masse mennesker, der synes, at vi skal have en god, ren natur, men som er eminente til at smide noget i den. Det er ikke nødvendigvis de samme mennesker – det siger jeg ikke – men det er da underligt, at vi har såkaldte McDonaldruter. Man kan så sige, at det måske ikke lige er plastaffald, men affald er det da. Der er også nogle, der siger, at vi har slotsruter for de her dåser. Vi har i hvert fald nogle ruter, hvor folk har en eminent evne til at smide affald, og hvor der så også, en gang om året, er foreninger og folk, der frivilligt render rundt og samler en masse op – ud over hvad der i øvrigt bliver samlet op. Der vil jeg godt løfte pegefingeren og sige, at det da er noget mærkeligt noget, at man på den ene side gerne vil have et rent miljø, men på den anden side synes man, at det er lidt besværligt bare at komme i nærheden af en skraldespand. Det er egentlig bare for at sige det sådan lidt forsimplet.

Jeg er selv flyttet til Mariager, og i Mariager Kommune har vi en virksomhed, som laver genbrug af plast. Det er måske også derfor, at jeg efterhånden har fået en yderligere viden om det, for jeg har besøgt virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S op til flere gange, og jeg kommer til det igen. Det er faktisk en virksomhed, som savner at få mere plast. De får en stor del af det, der laves. I Mariager Kommune har man ovenikøbet sagt, at man samler al plastaffald et sted, og så bliver det faktisk kørt op til virksomheden, hvor det bliver lavet til granulat, og så kan det jo genbruges. Det er jo det, cirkulær økonomi går ud på. Det er lige præcis det. Jeg har også været på besøg i en anden virksomhed, der hedder ecoXpac, og som ligger i Slangerup. De laver noget helt andet, men de har gang i et projekt, hvor der sidder nogle unge virksomme folk og prøver at regne på det: Hvis man ved noget om strømforhold i havne, ved man også, at når der bliver smidt noget plast i vandet, samler det sig nogle bestemte steder. Og hvis man så laver nogle bestemte projekter, kan man også samle det plastik op, og så kan man aflevere det til Aage Vestergaard Larsen, som så gerne vil have det, og som så kan bruge det igen. Det er jo præcis det, det her drejer sig om.

Det her er et lille eksempel på, hvad man kan gøre, når der er et produkt, der er affald, og som man ikke bare lige vil smide ud, men som kan genbruges. Det, der så også er det paradoksale, er, at fjernvarmeanlæggene også meget gerne vil have det, for der er jo også olie i plast. Det kan jo bruges til varme.

Jeg vil godt sige, at det er et rigtig positivt forslag. Jeg synes, at vi skal lave en national handlingsplan. Det vil vi gerne støtte i Dansk Folkeparti. Vi støtter ikke forslaget, fordi det som sagt er for omfattende, men vi støtter i hvert fald, at vi laver en beretning, og at vi gør noget ved det her.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Tusind tak til Dansk Folkeparti for opbakningen til intentionerne og ideerne bag forslaget, i forhold til at vi skal gøre noget ved det her plast. Der er to elementer, som jeg gerne lige vil spørge ind til i ordførerens tale. Det ene er vedrørende bildæk. Det er sådan med bildæk, at de i øjeblikket bliver genanvendt og brugt til asfalt på vores veje, så man kan faktisk gøre rigtig meget med bildæk, uden at de nødvendigvis behøver at havne i vores natur. Men man kan måske også forestille sig, at bildæk kan komponeres på en anden måde i fremtiden, og Danmark er faktisk et af de lande, der er innovative på det her område med hensyn til at skabe nytænkning.

Det andet, jeg gerne vil kommentere, er vedrørende rensningsanlæggene. Rensningsanlæggenes effektivitet kender vi ikke helt i forhold til mikroplast. Vi har brug for flere undersøgelser af det, for noget tyder på, at de kan tage de store mængder plast, altså det, der indeholder store mængder mikroplast, men de meget mikroskopiske mikroplastting bliver ikke fanget af rensningsanlæggene. Det ser vi allerede også med luftforureningen, hvor vi har udfordringen, og det samme kan gælde i forhold til rensningsanlæggene. Så der er noget, der tyder på, at vi skal have mere viden, og det er også en del af det, der ligger i forslaget.

Ordføreren.

Jeg er for så vidt slet ikke uenig. Det er rigtigt, at bildæk er en udfordring, og rigtig mange af bildækkene bliver også genbrugt, det er der slet ingen tvivl om. Der, hvor problemet er og opstår, er i forbindelse med slitagen af bildæk, hvor det afgiver noget plast, som så, hvis ikke det bliver opsamlet i vores kloakker eller andre steder, jo altså ligger i naturen. Sådan er det.

Med hensyn til rensningsanlæggene tror jeg også vi begge to ved, at der foregår en masse forsøg i forhold til at få opsamlet så meget som muligt, og det er jo også igen noget forskning, noget udvikling, der skal gang i.

Vi kan jo lave tonsvis af handlingsplaner herinde, men det, jeg synes er vigtigt – og det skal være min opfordring i forbindelse med sådan en sag her – er at appellere til den almindelige dansker ved at sige, at man faktisk kan hjælpe rigtig meget til selv. Der er børnehaver, der samler de små runde kapsler fra mælkekartoner og sender til Aage Vestergaard Larsen. Jeg ved godt, det ikke er det store, men det er nogle gange sådan, vi starter ting i Danmark, og som vi faktisk har været gode til.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Hvis vi skal helt i mål med hensyn til plastic, skal vi i gang med at tænke reel cirkulær økonomi, og det har noget at gøre med, at det ikke skal med i produktet, eller at vi får produktudviklet, så det i hvert fald ikke er fra fossile brændstoffer, at plastenzymet bliver udtaget. Men som sagt vil jeg bare sige tak til Dansk Folkeparti for den positive stemning i forhold til forslaget. Jeg håber som sagt, at vi kan nå frem til en fælles beretning måske til september, så vi har tid til at stille spørgsmål hen over sommeren og måske komme godt omkring det her emne. Det tror jeg vil være nyttigt, og jeg tror også, at danskerne vil sætte pris på det.

Ordføreren.

Og jeg er fuldstændig enig. Jeg synes, det ville være godt om ikke andet at få lavet en national handlingsplan, sådan at vi i hvert fald gør noget her. Som jeg nævnte til at starte med, synes jeg måske, at forslaget er meget omfattende. Det er ikke, fordi jeg ikke forstår det, for der er mange problemer omkring plastaffald, men jeg synes, man skal starte hjemmefra og så arbejde sig udad. Det vil være en god ting.

Hr. Christian Poll.

Tak. Det glæder mig, at ordføreren nævner bildæk, for det er jo et af de problemer, som vi har opdaget fylder mere i den her problematik om mikroplastaffald, end vi troede fra starten. Det viser jo netop, at der er behov for at blive klogere, og jeg hører også ordføreren sige, at vi virkelig har behov for at blive klogere. Derfor vil jeg også bare glæde mig over, at ordføreren interesserer sig for området, og høre, om det kunne være noget, der kunne have så stor betydning, at man vil presse på for at få lidt ekstra midler på finansloven til f.eks. at blive klogere på problematikken om bildæk og måske lave et decideret kompetencecenter for plastaffald, når nu problemet er så voldsomt, som det lader til at være.

Ordføreren.

Det er meget sjældent, at jeg på finansområdet går ind og siger, at jeg vil gøre noget. Når jeg siger det sådan lidt bastant, er det, fordi det er sjældent, jeg får noget ud af det. Så er det sagt. Ja, vi har bestemt behov for at blive klogere. Hvordan vi skal blive klogere, ved jeg ikke, men jeg synes, at det, vi har størst behov for her, faktisk er at få samlet plastikken op. Det er jo egentlig rimelig simpelt: Danskere, lad nu være med at smide plastaffald eller plastposer rundtomkring; lad være. Vi kan bruge det, og vi vil gerne bruge det.

Hr. Christian Poll.

Lige på det punkt er jeg måske ikke enig. For hvad angår det affald, vi kan se, har undersøgelser vist, at det især er nogle lande i Asien, der skaber de store problemer for havmiljøet. De danske problemer handler måske især om det plast, vi ikke kan se, altså f.eks. plast fra dækslid, og det er det, vi har brug for at blive rigtig meget klogere på og finde løsninger på. Så kan vi selvfølgelig godt hjælpe med at rydde op derude. Men jeg hører det sådan, at ordføreren er positiv og synes, at det er en vigtig debat, og det glæder jeg mig over. Tak for det.

Ordføreren.

Det er jeg slet ikke uenig i. Det er jo også rigtigt, at den største mængde affald selvfølgelig ligger andre steder. Men jeg synes, det er svært at gå ind og fortælle folk, hvad de skal gøre i Indien eller andre steder. Vi kan lave nok så mange konventioner og nok så mange aftaler, men helt nede på det praktiske plan synes jeg personligt det er meget svært at gå ud og diktere, hvad en inder skal gøre, eller hvad en kineser skal gøre, eller hvem det nu måtte være. Så derfor synes jeg, man skal starte hos sig selv, og så kan man stille og roligt brede det ud.

Der kom i sidste øjeblik en kort bemærkning fra fru Ida Auken. Værsgo.

Det var bare et spørgsmål til fru Pia Adelsteen. Dansk Folkeparti plejer jo at være meget optaget af viden og af, at vi ved, hvad vi laver, før vi går ud og sætter alt muligt i gang, så synes Dansk Folkeparti, som vi andre gør, at der i sådan en handlingsplan skal være et overvågningsprogram, hvor man faktisk får en idé om, hvordan det ser ud på det her område?

Ordføreren.

Umiddelbart har jeg ikke noget problem med det. Jeg synes jo, at det er rigtigt, at man ikke bare sådan skal gå lidt til højre og lidt til venstre. Det er vigtigt at vide, hvad det er, man gør, så det har jeg for så vidt ikke noget problem med. Dér, hvor jeg måske vil komme med et lille men, er, at jeg ikke ved, hvad sådan noget koster. Det kan jeg heller ikke umiddelbart se. Det er altid min bekymring, for jeg ved, at vi skal finde pengene et eller andet sted, og som jeg siger, har jeg ikke en baglomme med noget i, og jeg ved ikke, om vi kan finde pengene nogen steder. Men jeg er positivt indstillet over for et overvågningsprogram.

Fru Ida Auken.

Tak for det. Det gode ved sådan en debat her er, at man kan få lov at komme med nogle hensigtserklæringer. Nu har regeringen sagt, at vi ligesom skal vente på EU. Det plejer jo ikke at være Dansk Folkepartis primære argument for noget, så det andet, jeg vil spørge om, er: Er vi enige om, at vi selv godt kan gå i gang her i Danmark, også før der ligger en europæisk plan på området?

Ordføreren.

Også i den grad. Jeg er ikke ligeglad med EU, men jeg synes sagtens, at vi kan starte herhjemme og lave en national handlingsplan, som jeg også sagde i min tale. Det synes jeg faktisk er vigtigt. Hvis EU så kommer haltende bagefter, må de jo komme haltende bagefter, og så kan det være, at de kan lære af vores gode handlingsplan.

Så siger vi tak til fru Pia Adelsteen og går videre i rækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Plastforurening er i den grad en alvorlig problemstilling, ikke alene for os her i Danmark, men jo i store dele af verden. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i Venstre tager de her udfordringer med plastforurening meget alvorligt – ligesom jeg kan høre at alle, tror jeg, gør. Vi anerkender også, at det er en problemstilling, som der skal gøres noget ved. Og vi kan også konstatere, at vores regering er i gang med at tage hånd om problemstillingen og gøre det med en række initiativer; eksempelvis er man i gang med at implementere Danmarks nationale ressourcestrategi, som også indeholder initiativer om plastaffald. Der er også afsat penge til at finansiere informationsindsatser, f.eks. om marint affald. Så har regeringen desuden også sat fokus på, hvordan vi bedre kan understøtte en cirkulær økonomi, og i Venstre tror vi da også på, at cirkulær økonomi og øget genanvendelse er en del af vejen frem og en væsentlig del af vejen frem.

Så er der nedsat et advisoryboard, som netop skal komme med forslag til, hvordan vi bevæger os væk fra den her, kan man sige, brug og smid væk-kultur og mere i retning af en cirkulær økonomi. Det er der både økonomiske og miljømæssige gevinster ved; plast er jo et værdifuldt materiale, som vi skal blive bedre til at genanvende. Men ikke kun på den nationale bane er man i gang med at prøve at håndtere problematikken med plastforurening, det er man bestemt også på den internationale bane. Og i forhold til den internationale kamp er det også vigtigt at sige, at Danmark hverken kan eller skal løse alle udfordringerne alene, men jo selvfølgelig prøve at få tingene til at spille sammen med de initiativer, som vi også selv tager – det er selvfølgelig derfor, regeringen har prioriteret at få erfaringerne fra den internationale indsats med ind. Vi har sammen med de øvrige nordiske ministre sendt breve til EU, hvor vi har udtrykt støtte til implementeringen af den forestående pakke for cirkulær økonomi, og ligeledes har vi udtrykt vores ambitioner i forhold til EU's kommende plaststrategi.

I Venstre er vi enige i intentionen bag det beslutningsforslag, som vi behandler her, om at arbejde for en effektiv dansk indsats mod plastforurening. Og i Venstre glæder vi os over, at der er lagt op til, at vi f.eks. nu skal prøve at drøfte mulighederne for en fælles beretning for at finde vejen frem. Jeg tror ikke lige, det alt sammen ligger sådan direkte i det foreliggende beslutningsforslag, og at man sådan hundrede procent skal tage afsæt i det, men vi kan jo kun, som det også tidligere er fremgået af debatten, hilse meget velkommen, at det bliver sat på dagsordenen. Og det her er jo tydeligvis også et emne, som vi, tror jeg da, kan komme til at arbejde meget mere sammen om i tiden fremover.

Det er også vores ønske, at vi kan nå frem til en national plasthandlingsplan, og jeg hørte også med glæde og tilfredshed, at ministeren sagde, at man lige vil høre, hvad det er, advisoryboard kan spille ud med, og dermed kan vi også ser frem til, at vi i Folketinget fortsat kan arbejde sammen om denne vigtige problemstilling. Så det er det, der vist plejer at hedde en venlig afvisning af det foreliggende beslutningsforslag, men vi er bestemt enige i mange af de intentioner, som ligger i det. Så vi ser også frem til arbejdet med at prøve at pusle med en beretning, som så i hvert fald er rammen om, at vi får et fælles afsæt til at komme videre med denne sag.

Så skulle jeg hilse fra Carsten Bach, Liberal Alliance, som er blevet akut forhindret i at være her i salen lige nu, og sige, at de også er på linje med denne, kan man sige, venlige afvisning af beslutningsforslaget, som det ligger. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne spørge partiet Venstre, fordi ministeren repræsenterer jo hele regeringen, og derfor vil jeg gerne spørge partiet Venstre, om Venstre mener, at der skal midler på finansloven for 2018, så man faktisk kan levere på EU's plaststrategi og på en eventuel dansk handlingsplan.

Ordføreren.

Så kan det jo sikkert ikke undre spørgeren, at jeg svarer nogenlunde på samme måde, som min gode minister, nemlig at vi jo ikke sidder midt i finanslovsforhandlingerne nu, men jeg ser også det vigtige i, og jeg tror også, at det er det, der er tankerne hos bl.a. SF, som er medforslagsstiller på det her, at man får kigget lidt på intentionerne for at tage fat på drøftelser om nogle af de her problemstillinger. Det her er ikke en finanslovsforhandling, så det skal vi ikke prioritere på nuværende tidspunkt. Der må vi jo så sige, at det jo kan være, at SF bliver indbudt til nogle finanslovsforhandlinger, og så kan man jo selv have nogle økonomiske spørgsmål med.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det var sådan en lille smule mere afvisende end ministeren, fordi ordføreren ved jo lige som mig, at SF nok ikke bliver finanslovspartner for regeringen. Vi kommer til alle forhandlinger, vi bliver inviteret til. Men det vil sige, at ordføreren siger, at vi ikke var i regeringens eget udspil til finanslov, for ordføreren ved jo lige så godt som mig, at regeringens udspil til finanslov jo er ved at være færdigt nu, og det, ordføreren så siger, er, at man skal forhandle det ind i det finanslovsudspil, som regeringen har lavet.

Ordføreren.

Eftersom spørgeren selv har været minister, ved spørgeren jo udmærket godt, at den til enhver tid værende finansminister plejer at skulle fremlægge forhandlingsoplægget sidst i august, og der er jo trods alt til et stykke tid til endnu. Så jeg skal hverken foregribe det ene eller den andet, men det er klart, at det forberedende arbejde er i gang. Jeg skal ikke på nuværende tidspunkt på nogen måde kommentere, hvad der forventes at være med i regeringens udspil til finanslovsforhandlinger.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak til SF for at have taget initiativ til det her meget grundige beslutningsforslag og meget vigtige beslutningsforslag.

Plastforureningen har jo faktisk på verdensplan, må man sige, nået et foruroligende omfang. Vores verdenshave er massivt forurenet med plastik. Det går rigtig hårdt ud over dyrelivet. Det er de store dyr, det er skildpadder, det er hvaler, det er fisk, og det er fugle, som spiser plastikken, hvilket de kan dø af. Så på mange niveauer truer plastikken havets rige dyreliv.

Plasten har også den meget problematiske egenskab, når den ender i naturen, at den kan blive i naturen i mange hundrede år. Det, der sker, når plasten gradvis nedbrydes, hvilket man normalt forbinder med noget godt, er, at den findeles i stadig mindre og mindre stykker. Den bliver til mikroplast, som kan ophobes i fødekæden. Der er jo bl.a. fundet mikroplast i øl og i honning. Som med så mange andre forureningsproblemer, selv om vi tager andre arter med i faldet, ender det altid i sidste ende med at ramme os selv, og det gælder også den omfattende plastforurening.

Så det er altså, vil jeg gerne understrege, en kæmpe miljøkatastrofe, som vi diskuterer her i dag. Det er også et miljøproblem, som i al for lang tid har levet i skyggen af andre vigtige dagsordener, men som heldigvis de seneste år er rykket længere og længere frem på den politiske dagsorden.

Som jeg også tillod mig at nævne for ministeren, er det jo dejligt, når politiske forslag ser ud, som om de har virket, inden de overhovedet er blevet behandlet her i Folketingssalen. Det var, fordi ministeren i går meldte ud, at regeringen har besluttet at lave faktisk meget præcis det, som forslaget handler om, nemlig en national handlingsplan for plastpolitik. Det bliver spændende at se, hvad den skal indeholde, for indtil videre har regeringen også meldt ud, at man nu vil vente. Man vil blive klogere, inden man helt kan fastlægge, hvad strategien og hvad politikken skal indeholde.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi sammen med SF, Radikale Venstre og Alternativet i beslutningsforslaget her lægger op til nogle helt konkrete ting, som man kan gøre her og nu, og som vi selvfølgelig også håber at regeringen vil lade sig inspirere af. Et oplagt sted at starte er at stille krav til rensningsanlæggene, stille krav til, hvor meget der må udledes med spildevandet af mikroplast. Det kan også sætte gang i en meget vigtig teknologisk udvikling, som vi jo ved vil blive efterspurgt på verdensplan. Så det er et meget oplagt sted at starte.

Så er der kravet om genanvendelse, at sikre at plastikken forbliver i et lukket ressourcekredsløb, at den ikke ender i naturen, men tværtimod bliver ved med at blive genanvendt. Det er jo en værdifuld ressource, og det er jo en ressource, som på nuværende tidspunkt er baseret på fossile brændsler, hvilket jo siger noget om, hvor værdifuld den er, og hvor vigtigt det er, at man passer rigtig godt på den og absolut ikke brænder den af, som det desværre sker i alt for stort omfang i dag. Så skal vi selvfølgelig udfase brugen af mikroplast i kosmetiske produkter, hvilket er helt åbenlyst, men også i alle andre anvendelser.

Så skal vi udvikle nye typer af plastik, for jeg synes egentlig, at det er ganske åbenlyst, at plastik er et materiale, som i dag i samfundet er alt for udbredt. Vi skal stadig væk bruge plastik. Vi har stadig væk brug for plastik til en lang række anvendelser, men det er nødt til at være en type plastik, som kan komposteres, og som kan vende tilbage, netop når vi taler om cirkulær økonomi, i det biologiske kredsløb, til jorden og til naturen uden at gøre nogen skade overhovedet.

Så er der det sidste perspektiv, som jeg også synes at vi skal huske, og det er al den plastik, at der allerede nu findes i naturen. Her mener jeg, at vi har et ansvar for at hjælpe også nogle internationale samarbejder i forhold til at sikre, at der bliver ryddet op efter en miljøkatastrofe, som i alt for mange år har fået for lidt opmærksomhed. Tak for ordet.

Tak til fru Maria Reumert Gjerding. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Jeg vil også begynde med at takke SF for det gode initiativ. For os i Alternativet ligger det helt centralt at arbejde på så mange linjer som muligt, der fører frem til en cirkulær økonomi, så vi kan forlade vores brug og smid væk-samfund. Og hvad angår plast, har vi jo især fra Enhedslistens ordfører hørt mange af de tekniske detaljer om plast, så dem vil jeg ikke gentage. Men jeg vil jo fremhæve, at et af grundproblemerne med vores brug af plast i samfundet i dag er, at det simpelt hen er for godt et materiale. Det holder for godt.

Jeg har fundet et eksempel fra min taske. Jeg har før brugt eksempler til samråd på en deodorant, og her har jeg et brilleetui. Det er jo et eksempel på, at vi simpelt hen bruger et plastmateriale, som kan holde i 10-20 år på noget, som i virkeligheden kun har et behov for at holde i en måned eller to, mens produktet er i brug eller endda som emballage, mens det er i butikken. Og der bliver vi simpelt hen nødt til at indrette vores samfund anderledes, sådan at især emballager bliver meget mere præcist designet til kun lige at holde til det, det skal holde til, f.eks. en måned i en butik eller et år i sådan et forbrugsprodukt.

Jeg er stolt over at være medstiller på det her forslag, fordi jeg synes, det kommer godt rundt, og jeg er rigtig glad for, at alle partier indtil nu har været positive over for forslaget og siger: Lad os finde ud af noget, lad os få lavet en handlingsplan. Regeringen har også meldt det ud. For os er det vigtigt, at det bliver ambitiøst, fordi Danmark jo har en tradition for at gå foran og gøre det rigtig godt, når vi går foran, også til glæde for dansk erhvervsliv. Vi kan så meget, når vi laver handlingsplaner, hvor der er midler bag, hvor forskningsverdenen kommer til fadet, og hvor vi kan udvikle nye metoder, der kan løse nogle af de problemer, vi står over for.

Derfor har vi også i vores forslag fremhævet, at vi mener, vi skal inddrage kommuner, vi skal inddrage civilsamfundet. Det er f.eks. miljøorganisationerne, som jo er nogle af de stærkeste på det her område. Ministeren nævnte selv Plastic Change, den nye ngo, som arbejder specifikt med det her område, og Danmarks og andre store ngo'er er jo alle yderst aktive inden for plastområdet, fordi det simpelt hen er så stort et verdensomspændende problem og også et problem i Danmark.

Så jeg håber, at vi kan finde frem til en fælles tekst, som vi kan finde flertal for i udvalgsarbejdet, sådan at vi kan få skabt en god ramme om at kunne lave en fælles handlingsplan for hele Folketinget.

Tak til hr. Christian Poll, der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Mange tak. Tak for den positive modtagelse af vores forslag, og tak til vores samarbejdspartnere, ikke mindst SF, som er gået i spidsen for, at vi fik det her forslag ned i Folketingssalen. Det er jo altid godt, at vi kan arbejde sammen på den her måde i oppositionen.

Når vi taler om plastik i havene, er det ikke noget lille problem, vi taler om. Og det er ikke sådan et eller andet hippie-Østerbro-agtigt, eller hvad man nu ellers kan finde på at sige af grimme ting om miljøpolitikken. Det er et kæmpestort problem for os alle sammen, for verdensøkonomien, for vores børn. I år 2050 vil der, hvis ikke vi gør noget, være mere plastik end fisk i verdenshavene, og det synes jeg bare er et fuldstændig vanvittigt scenarie – at vi er kommet dertil, hvor der vil være mere plastik end fisk i verdenshavene, hvis ikke vi begynder at lave om på de her ting. Det er den ene side: Det er et kæmpestort forureningsproblem.

Den anden side er jo, at det er en tabt ressource. Hver gang vi taber plastik ud af systemerne, mister vi faktisk en ressource, der kunne have været brugt til at lave nye produkter, der kunne have været brugt på en meget klogere måde, og det er jo i sig selv en stor fejl. Så derfor synes vi, det er rigtig godt, at vi med det her forslag har kunnet ryge regeringen ud af regeringskontorerne og få dem til at love, at de vil lave en national handlingsplan mod plastikforurening.

Vi synes også fra radikal side, at det er godt, at man vil forbinde det til det arbejde, der sker i advisory boardet for cirkulær økonomi. Det, jeg hører på vandrørene, er, at det er et meget ambitiøst arbejde, der bliver gjort i det her advisory board, og jeg håber, regeringen vil tage rigtig godt imod mange af anbefalingerne.

Når man har arbejdet med cirkulær økonomi i en række år, kan man se, at det egentlig handler om at lave systemer om. Altså, det handler ikke om at løse et lille problem herude i enden. Det handler om at få gentænkt hele den måde, vi gør tingene på. Cirkulær økonomi handler om at gendesigne både den måde, vi forbruger på, og den måde, vi producerer på, sådan at plastikken bliver ved med at have en værdi. For når plastik har en værdi, bliver den ikke tabt ud af systemerne. Så ender den ikke som affald, så ender den ikke de forkerte steder og egentlig til sidst til havs. Så vi skal faktisk helt tilbage og tænke forfra om den måde, vi designer plastik på.

Noget af det, jeg håber kan komme ud af arbejdet – ikke mindst i EU, hvor der er volumen til at begynde at se på nogle standarder – er jo, at vi kan begynde at sige, at vi kører plastik i nogle forskellige kategorier, som er let mærket, så de er nemmere at adskille bagefter. Vi kan begynde at have nogle materialepas for store produkter, så man kan se, at her er der noget plastik med et bestemt indhold, som kan genanvendes. Det kunne være i et byggeri, det kunne være andre steder, hvor der er plastik i store mængder, som man kunne sikre bevarede sin værdi.

Jeg synes også, det er spændende, at civilsamfundet i den grad er med på den her dagsorden. Man bør virkelig ære en gruppe som Plastic Change, der har fået løftet det her på rekordtid fra at være noget, som man gik og snakkede om i nogle mindre kredse, til at være en stor samfundsdagsorden. Vores grønne organisationer er kommet med meget konstruktive forslag på det her område om, hvorvidt man i et samarbejde med f.eks. detailhandelen kan gøre noget for at stoppe plastiktabet og sikre en højere genanvendelsesprocent af den plastik, vi har.

Jeg har altid gået drømt om, at man her i København kunne lave et lille demonstrationsanlæg eller et projekt, hvor man, samtidig med at man fik lavet et stort sorteringsanlæg, måske med best available technology plus de næste 5-10 års muligheder indtænkt fra start af, kunne få sorteret plastik i måske fem eller syv eller otte kategorier. Og jeg forestiller mig, at vi på et tidspunkt også kan få den sorte plastik ud, så vi er klar til den også, og at man fik et anlæg, der kunne samle plastik for rigtig mange kommuner og få den sorteret ud i 5-8 fraktioner, så den har en høj værdi.

Så kunne vi gå tilbage og snakke med vores detailhandel og sige: Kunne det ikke være interessant, at I allerede nu begyndte at tænke over, hvordan I kunne lave emballage, der passer ind i det her nye affaldssorteringssystem? Og så kunne vi faktisk på den måde blive et pilotområde, der kunne vise, hvordan nogle af de her ting kan fungere i praksis, og på den måde også spille ind i forhold til det europæiske arbejde om at få et helt andet fokus på plastik.

Jeg tror, udviklingspotentialet er meget stort. Jeg hører også positive toner fra plastindustrien i Danmark. Se, hvad vi har gjort på energiområdet. Da vi først begyndte at tale om klimaproblemer osv. fik vi faktisk i Danmark en energisektor, der gik med og ville løse problemerne. Det er jo en af grundene til, at vi nu er førende i de nye energiteknologier. Lad os se cirkulær økonomi og ikke mindst plastik som sådan en mulighed for Danmark.

Der er et stort forureningsproblem, og der er en tabt ressource, men det kan vi faktisk vende til en styrkeposition, hvis vi sammen med industrien finder den kloge måde at få genanvendt så meget plastik som muligt, får designet processer og kredsløb, også mindre lukkede kredsløb. Vi behøver ikke få alle dele ind i et europæisk system for at genanvende plastik.

Så vi håber rigtig meget, at vi kan få en beretning ud af det her, som er så ambitiøs som muligt. Vi håber, at dem, der skal ind og forhandle finanslov, vil være med til at finde nogle penge, både til at få et overvågningsprogram, så vi kan få en idé om problemet, men også til faktisk at få lavet demonstrationsprojekter, der viser, at det her kan løses.

Tak til fru Ida Auken. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Mette Abildgaard, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til SF og de øvrige partier, som har fremsat det her beslutningsforslag. Jeg synes, man må sige, at det er et gennemarbejdet og meget detaljeret beslutningsforslag, som meget konkret formulerer en række mål og ambitioner på det her område. Så tusind tak til forslagsstillerne for at have gjort det arbejde.

Der har været flere af oppositionens ordførere, der har været lidt ude efter regeringen og sådan antydet, at man skulle have indtaget en ny position i forhold til det her med en plastikhandlingsplan. Til det vil jeg bare sige, at der ikke har været noget valg i Danmark, men at der trods alt er kommet en ny regering, og det er første gang, regeringen forholder sig til det her spørgsmål. Jeg må bare sige på Det Konservative Folkepartis vegne – og jeg taler jo i dag som ordfører – at det ikke er noget nyt synspunkt, at det er fornuftigt med en plastikhandlingsplan. Så det glæder mig naturligvis meget, at det også er den position, vi har valgt i fællesskab i regeringen.

Det her emne er et spørgsmål, som optager folk rigtig meget. I dag fik jeg en mail fra en bekymret kvinde. Hun var ikke klar over, at vi skulle drøfte det her i Folketingssalen i dag, og indledte egentlig sin mail med bare at bønfalde mig om, om jeg ikke godt ville læse den her mail helt til ende, fordi det virkelig var noget, der lå hende på sinde og optog hende meget. Og det handlede lige præcis om plastik – plastik i havet – og den store problematik, det udgør.

Det er heller ikke længe siden, jeg i supermarkedet overhørte en samtale mellem to kvinder, som stod og snakkede om, hvad nu det her med mikroplast i karkludene var for noget. Jeg synes egentlig, det siger meget, at det er blevet meget moderne igen at købe de her gammeldags bomuldskarklude, som man kan føle sig sikker på ikke indeholder en masse mikroplast. Jeg kan også afsløre, at de stod på min egen ønskeliste, da jeg blev gift sidste år. Ikke at det sådan er det mest spændende at ønske sig i bryllupsgave, men det udløste trods alt et par bomuldskarklude.

Det er tydeligt, at der er mange danskere, der ganske simpelt bekymrer sig om det her, og den bekymring deler jeg bestemt også politisk. Hvert minut bliver indholdet af, hvad der svarer til en hel skraldebil, tømt ud i havet – hvert evig eneste minut i døgnet. Det er 8 tons plastik i havet hvert evig eneste minut. Og som også fru Ida Auken var inde på, har der været de her tal fremme om prognoserne for 2050, hvor vi kan forvente mere plastik end fisk i havet, hvis ikke vi tager ansvar. Jeg elsker selv at dykke og har dykket mange steder i verden, og allerede i dag gør det mig så umådelig trist, når jeg dykker i nogle af verdens smukkeste oceaner og svømmer ind i plastikposer og andet, som ligger og sviner.

Vi har et stærkt europæisk fokus på det her, og det er også der, hvor vi i høj grad som nation skal lægge vores indsats. Det er rigtigt, at der er udfordringer i Danmark, som hr. Christian Poll også var inde på i sin tale. Det handler meget om den plastik, vi ikke kan se. Naturligvis skal vi også gøre noget ved den åbenlyse plastik, vi kan se, affald, der ligger i gader og stræder osv. Men der er det meget mikroplast og det, vi ikke kan se med det blotte øje. Men når man taler om verden og verdenshavene, ja, så er problemstillingen meget nem at se med det blotte øje, for det handler om de her store plastikøer, som bliver opsamlet.

Der skal laves en europæisk strategi på det her område i løbet af 2017, og det afventer jeg med meget stor spænding. Jeg håber, at det her forbud mod mikroplast i kosmetik kan blive en del af den europæiske aftale, man når frem til, ligesom jeg håber, at man kan nå frem til et EU-forbud mod at deponere plast på åbne lossepladser, som jo udgør et meget, meget væsentligt element i den her problemstilling. Derudover har vi, som også ministeren var inde på, et tæt nordisk samarbejde om det her emne, hvor vi deler mange holdninger med de øvrige nordiske lande og kæmper sammen med dem.

Når EU er på plads og det her advisoryboard er kommet med sine anbefalinger, skal vi også have en handlingsplan for plastik i Danmark. Jeg synes, der ligger mange spændende bud i det, der ligger på bordet. Noget af det, som også vil være vigtigt for mig, når vi skal diskutere det her i Danmark, er, hvordan vi får gjort op med den kedelige statistik, som siger, at blandt 30 europæiske lande er Danmark det land, der er placeret dårligst, når det gælder genanvendelse af husholdningsaffald. En af forklaringerne på det er jo, at kommunerne har vidt forskellige regelsæt i forhold til det. Jeg får også tit henvendelser fra borgere, som er enormt forvirrede over, hvordan de skal sortere deres affald, fordi kommunerne har så forskellige retningslinjer.

Jeg får også mail fra borgere, der er forvirrede over, hvad det nu egentlig er, hård plast er, og hvad det egentlig er, blød plast er. I nogle kommuner kan du aflevere din sorte plast, og der kan den blive genanvendt. I andre kommuner gør den ikke meget nytte, i og med at den ikke kan genanvendes. Der er meget store forskelle kommunerne imellem. Så det er også et emne, jeg mener vi er nødt til at tale meget alvorligt om, for at vi kan komme det her plastikspild til livs.

Jeg vil bare slutte af med at sige, at jeg også håber, vi kan lande en god beretning om det her, og jeg vil endnu en gang takke forslagsstillerne for initiativet.

Der kom lige en anmodning om en kort bemærkning fra hr. Christian Poll. Værsgo.

Jeg synes lige, det sidste var super spændende, altså at kommunerne har så forskellige regler for, hvordan man sorterer eller ikke sorterer sit affald. Der er jo et overordnet rammedirektiv for affald, der siger, at man skal genanvende det, man kan, men at det også afhænger af prisen og de tekniske muligheder. Så jeg ville bare høre, om det er rigtigt forstået, at vi kan snakke videre om det med at få set på, hvordan kommunerne kan håndtere affald mere ensartet, sådan at en borger i Vordingborg i sidste ende skal gøre det samme med sit affald som en borger i Skive, og at det kan give mening. I den sammenhæng er der jo også hele den store diskussion om, i hvor høj grad vi skal brænde vores affald, og om vi skal væk fra det, som vi jo gør meget i Danmark.

Ordføreren.

Jeg har generelt meget stor respekt for det kommunale selvstyre, men man må bare sige, at det kommunale selvstyre giver betydelige udfordringer på det her område. Som det er i dag, kan virksomheder jo sælge deres affald til private, og der ser vi faktisk at man er bedre til at genanvende plast, fordi det er nemmere for private virksomheder at gå ind og opkøbe på baggrund af den virksomhedsordning, der er. Det er sværere med den ordning, man har med kommunerne, som det er i dag. Så i et eller andet omfang er vi simpelt hen nødt til at diskutere, hvordan vi sikrer en mere optimal affaldshåndtering fra kommunernes side. Jeg har ikke den endelige løsning – det vil jeg være helt ærlig at sige – og der må også være respekt for kommunale forskelle. Men danskerne er ekstremt forvirrede på det her område, og vi bliver nødt til at tage dem i hånden, hvis vi vil sikre et bedre resultat på det her område.

Hr. Christian Poll.

Det er jeg glad for at høre og meget enig i. Så vil jeg også lige spørge ordføreren, som jeg har spurgt nogle af de andre: Er den her plastdagsorden så vigtig, at ordføreren for De Konservative har lyst til at give den en vis vægt i finanslovsforhandlingerne til efteråret?

Ordføreren.

Jeg har svært ved på nuværende tidspunkt at vurdere, hvad det her vil koste i kroner og øre, men jeg vil sige, at det ligger Det Konservative Folkeparti meget på sinde, og at vi er meget åbne over for at bringe det ind i finanslovsforhandlingerne. Jeg har en lille liste, som jeg noterer gode ideer på, og det står bestemt på listen, det her. Det kan jeg godt afsløre. Men de forhandlinger tager vi naturligvis, når vi kommer dertil.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Olsen Dyhr, SF.

Tak. Og tak til alle ordførerne. Jeg synes, det har været en rigtig god debat, og det er det jo altid, når et bredt Folketing bakker op om ens forslag. Det her har været en mærkesag for SF i lang tid. Men jeg er glad for, at vi nu har fremsat forslaget sammen med Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, og jeg tror, at vi sammen har lavet nogle ringe i vandet, når man nu både kan opleve ngo'er, men sådan set også plastindustrien tale positivt om de forslag, der bliver fremsat i Folketinget. Så sker der jo virkelig meget. Jeg vil også sige tak til ordførererne for de andre partier.

Men en særlig tak til ministeren for tilsagnet om en dansk handlingsplan. Jeg har ellers noteret mig, at når det grønne mindretal fremsætter et beslutningsforslag i Folketingssalen enkeltvis eller samlet, har ministeren skabt en ny tradition, nemlig at udsende en pressemeddelelse ca. 24 timer før forslaget behandles i Folketingssalen. Det er en ministerudmelding, der forsøger at lave spin over forslagets indhold, så det ser ud, som om regeringen allerede for længst har overhalet forslaget. Det er fair nok, for jeg synes egentlig, at det vigtigste for mig og for SF og for forslagsstillerne er, at vi kan skubbe debatten, og hvis det så betyder, at vi faktisk kan ende med noget fornuftigt, så er det i hvert fald et skridt på vejen.

En anden tradition er desværre, at de grønne forslag fra mindretallet, oppositionen, sjældent bliver stemt igennem med regeringens stemmer. Det sidste er til at leve med, hvis regeringens tilsagn om handling er troværdigt og fører til reelle forandringer. Det håber jeg så oprigtigt på, og derfor vil jeg sige tak til ministeren og regeringspartierne for tilsagnet om forhandlinger om en dansk handlingsplan mod plastforurening; eller en plastpolitik, som det rettelig bør hedde, når problemets omfang og kompleksitet tages i betragtning.

Men hvis det ikke bare skal være spin fra ministerens side – og det håber jeg jo ikke – så er det afgørende, at regeringen og de partier, der støtter en handlingsplan, sikrer, at der tilføres nye midler til en gennemførelse af handlingsplanen. Det er helt afgørende. Og derfor er det sådan set meget positivt, at De Konservatives ordfører, fru Mette Abildgaard, giver tilsagn om, at det står på ordførerens lille sorte liste over forslag til finanslovsforhandlingerne. Det er et skridt i den rigtige retning.

Det andet, der er afgørende, er selvfølgelig også, at Danmark aktivt spiller ind i forberedelsen af EU-initiativerne i stedet for alene at vente på, at der kommer et udspil fra Kommissionen. Jeg håber derfor, at partierne vil være indstillet på, at vi sammen skriver en beretning – for det er det, jeg hører – som afslutning på behandlingen af beslutningsforslaget, hvor vi fastlægger rammerne for, hvad Danmark bør spille ind med af gode forslag til EU, og samtidig udstikker nogle retningslinjer for indholdet af en dansk handlingsplan. På den måde kan partierne forhandle en egentlig handlingsplan i begyndelsen af 2018, måske med en rammebevilling på finansloven for 2018. Det her punkt er ganske vigtigt.

Min datter siger ofte til mig: Jeg vil ikke spise fisk, mor, for der er plastik i maven på fiskene. Vi skulle helst ikke have en ny generation, der vokser op og tror, at fisk er lig med plast, og derfor er det også tankevækkende, som både fru Ida Auken siger, men egentlig også plastindustrien skriver i indlægget på Altinget, nemlig at der i 2050 med den nuværende udvikling sådan set er mere plast end vand i verdenshavene – og det er vi nødt til at tage alvorligt.

FN's egen rapport om plastforurening fra 2016 siger også, at det er en common concern for mankind – det er alvorligt, vi er nødt til at handle på det. Det er både på dansk plan, det er på EU-plan, og det er på kommunalt plan.

Jeg er glad for, at ministeren i sit indlæg også siger, at det handler om at få industrien med, det handler om genanvendelsessporet, det handler om forskning og innovation. Derfor vil jeg jo også gerne henlede opmærksomheden på, at vi jo, mens SF var i regering og havde en minister, som tilfældigvis er i salen for et andet parti i dag, gennemførte en ressourcestrategi, som fordoblede genanvendelsen, men også havde et særligt fokus på plast, og det er i virkeligheden det, der skal udvides.

Jeg synes, at der er mange gode muligheder i det her. Det er faktisk et helt nyt industrieventyr, der er på vej, hvis vi tænker det her klogt. Vi kan sammenligne plastområdet med freonområdet. Her startede de første tendenser til at diskutere brugen af freon jo i Danmark, og det løftede sig helt op til en FN-beslutning i Montreal om et forbud mod freon, hvilket jo betød det, at danske køleskabsgiganter som Gram og Vestfrost begyndte at levere køleskabe til hele verden, fordi de var de første, der kunne levere køleskabe uden freon.

Hvis vi forestiller os det samme, nemlig at vi langsomt får lovgivning på plastområdet, så vil der være industrier, der begynder at udvikle lignende produkter. Og det er jo ikke et fremtidsscenarie, det sker allerede nu. En lille dansk emballagevirksomhed, ecoXpac, er jo en af dem, der skal levere emballage til Carlsberg i fremtiden; i stedet for de her plastikdunke til diverse drikkevarer vil vi nu se ecoXpacs genanvendelige emballage være substansen i det. Og det er den vej, vi skal gå. Små skridt, men i den rigtige retning.

Jeg tror sådan set, at min datter forventer, at hendes datter en dag også kan spise fisk, selv om min egen datter måske ikke spiser fisk undervejs.

Men tusind tak for debatten og tusind tak for tilsagnet om en fælles beretning. Vi forslagsstillere fra Alternativet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF ser frem til det videre arbejde.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.