Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
B 83 Bilag 1
Offentligt
1739393_0001.png
Onsdag den 29. marts 2017.
Sundheds- og Ældreudvalget
Vedr.: Beslutningsforslag B 83
Samling: 2016-17
af 14. marts 2017 om
sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
anbefaler, at der fremsættes ændringsforslag til beslutningsforslaget, så det får denne
formulering:
I forlængelse af Folketingets beslutning om at fjerne de transrelaterede koder fra listen
over psykiatriske diagnoser pålægger Folketinget regeringen at sikre,
1.
at sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes fra
sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som f.eks.
endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi,
2.
at udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed ikke skal
være af psykiatrisk karakter,
3.
at den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det speciale, som
behandlingsønsket vedrører,
4.
at speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kompetence
gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler,
5.
at personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afklaring om,
hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej,
6.
at behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om
informeret samtykke,
7.
at rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og
behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg, og
8.
at det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.
Bemærkninger til LGBT Danmarks
ændringsforslag til beslutningsforslaget
LGBT Danmark finder ikke, at beslutningsforslaget i den fremsatte form i tilstrækkelig grad
tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der har ønsker om kønsmodificerende behandling
eller er usikre på deres kønsidentitet.
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th.
• 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
B 83 - 2016-17 - Bilag 1: Henvendelse af 29/3-17 fra LGBT Danmark
1739393_0002.png
Side 2 af 3.
Sprogligt er der foreslået nogle ændringer, så teksten mere er i overensstemmelse med
det igangværende arbejde med udformning af en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitet og kønsmodificerende behandling.
Ændringen i indledningen er begrundet i en forenkling af teksten og dét, at
beslutningsforslaget ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser rimelige ønsker fra personer, der
har ønsker om kønsmodificerende behandling eller er usikre på deres kønsidentitet.
Ændringerne i beslutningsforslagets tre prikker (punkterne 1
3) præciser, at behandling
skal flyttes fra psykiatrien til de specialer, som behandlingsønskerne vedrører.
LGBT Danmarks begrundelser for tilføjelse af punkterne 4
8.
Punkt 4
Transmænd kan i dag få sundhedsstyrelsens tilladelse til at få foretaget den nedre kirurgi i
udlandet, men henvises udelukkende til Universitetshospitalet i Gent, Belgien (Universitair
Ziekenhuis Gent), hvor ventetiden pt. er 5 år. I London, hvor den tilsvarende behandling
kan udføres, er ventetiden blot 3 måneder.
Transkvinder tilbydes i dag udelukkende nedre kirurgi på Rigshospitalet, hvor kirurgerne
blandt andet ikke behersker teknikken med at skabe de indre skamlæber, en teknik, der
allerede fra 2009 har været en almindelig anvendt teknik i udlandet.
Nedre kirurgi, dvs. ændring af kønsorganerne, foretages kun få gange om året i Danmark,
hvorfor de danske kirurger ikke har mulighed for at opnå den nødvendige rutine og høje
faglige kompetence. Når nedre kirurgi foretages i Danmark, bør det være med deltagelse
af en udenlandsk kirurg med den fornødne rutine og høje faglige kompetence. Ellers bør
nedre kirurgi henvises til udførelse på udenlandsk klinik/hospital, der har den fornødne
rutine og høje faglige kompetence.
Punkt 5
Der er personer, som er usikre på deres kønsidentitet og derfor har behov for hjælp til
afklaring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.
Denne hjælp bør foregå ved pågældendes alment praktiserende læge, der, hvis det viser
sig nødvendigt, kan henvise til kvalificeret rådgivning hos psykolog eller psykiater.
Det skal imidlertid være klart, at en sådan psykologisk/psykiatrisk hjælp ikke må tillægges
betydning, hvis en sådan person efter at være afklaret, henvender sig til
sundhedsvæsenet med ønske om kønsmodificerende behandling.
Punkt 6
Teksten om ”informeret samtykke” er flyttet fra beslutningsforslagets indledning til et
særskilt punkt.
Punkt 7
I dag er ”kønsskifteoperation” specifikt undtaget fra udrednings-
og
behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg. Her skal det bemærkes, at ordet
”kønsskifteoperation” oprindeligt alene betød og var tiltænkt det, der i dag betegnes som
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
B 83 - 2016-17 - Bilag 1: Henvendelse af 29/3-17 fra LGBT Danmark
1739393_0003.png
Side 3 af 3.
”nedre kirurgi”. Der har derfor oprindeligt ikke været hensigten, at andre former for
kønsmodificerende behandlinger skulle være undtaget.
I dag tolker sundhedsvæsenet ”kønsskifteoperation” som al kønsmodificerende
behandling, hvilket som nævnt oprindeligt ikke var intentionen.
Undtagelsen medfører, at der er meget lange ventetider i transpersoners udrednings- og
behandlingsforløb.
Helt galt er det med hensyn til nedre kirurgi.
Nedre kirurgi
altså ændring af kønsorganerne
medfører kastration, som i dag fordrer
Sundhedsstyrelsens tilladelse.
Men selv når denne tilladelse foreligger, er der i dag årelange ventetider.
Først skal der laves en faglig udredning, som tager meget lang tid.
Giver denne udredning ikke grund til at afslå operationen, så kan der være behov for f.eks.
epilering af kønsorganerne for at fjerne uønsket hårvækst. Også her er der meget lange
ventetider.
Men selv når disse eventuelle og velbegrundede behandlinger er gennemført og personen
er klar til at få foretaget nedre kønskirurgi, så er der fortsat meget lange ventetider
pt.
mellem 6 og 18 måneders ventetid. Ja selv planlagte operationer udsættes.
Derfor er det er enormt behov for, at ændre på disse forhold, så disse årelange ventetider
fjernes.
Pkt. 8
Folketinget og regeringen anerkender fuldt ud, at transpersoner ikke er hverken somatisk
eller psykisk syge.
De anerkender også, at transpersoners ønsker om forskellige former for
kønsmodificerende behandling er legitime, og at disse behandlinger som i dag skal være
offentligt betalte.
Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK