B 74 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om ministerens kommentarer til kritik fremført i "Analyse af regeringens svar på spørgsmål om CETA", jf. EUU KOM (2016) 0470

Europaudvalget 2016-17
B 74
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2016 - 11811

HPA

11. maj 2017

EUU B74

–

endeligt svar på spørgsmål 59 fra Folketingets

Europaudvalg stillet den 11. april 2017 til udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes punkt for punkt forholde sig til den kritik, som er

indeholdt i dokumentet "Analyse af regeringens svar på spørgsmål om

CETA" (jf. EUU, KOM (2016) 0470 - bilag 6), som er sendt til

Europaudvalget den 16. marts 2017.

Svar

Corporate Europe Observatory’s

notat indeholder en række kritiske

betragtninger om regeringens svar på spørgsmål fra Europaudvalget om

handelsaftalen med Canada (CETA). Indledende skal jeg konstatere, at

det står enhver frit for at have en anden opfattelse af frihandel

–

og de

gevinster den medfører

–

end den, som regeringen har, og som jeg i

øvrigt oplever deles af et flertal i Folketinget og befolkningen samt af

bl.a. store dele af fagbevægelsen. Derudover kan jeg overordnet

bemærke, at notatets fortolkning af en række bestemmelser i CETA

strider imod den gængse fortolkning fra Ministerrådet, Kommissionen

og Canada, hvilket også kommer til udtryk i det fælles fortolkende

instrument knyttet til aftalen.

For så vidt angår de i notatet omtalte

”påstande

1-5”, vedrører disse i

hovedsagen investeringsbeskyttelse og retten til at regulere. Det er

spørgsmål som

– udover at være blevet belyst i de svar som CEO’s notat

selv henviser til

–

også belyses yderligere i de senere svar på spørgsmål

13, 14, 15, 16, 19, 20, 21, 22, 35, 36, 37, 50, 51, 52 og 63 ad

B74.

B 74 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om ministerens kommentarer til kritik fremført i "Analyse af regeringens svar på spørgsmål om CETA", jf. EUU KOM (2016) 0470 - bilag 6, til udenrigsministeren

Generelt skal jeg bemærke, at regeringen står inde for de svar, som den

har afgivet skriftligt omkring CETA. Det gælder også for så vidt angår

den sidste del af notatet om ”undvigende og ikke-svar”.

Spørgsmålet er desuden blevet forelagt Erhvervsministeriet som oplyser

følgende omkring

Corporate Europe Observatory’s

notat, mht. de dele,

som notatet omtaler som

”påstand

6 og

”påstand

7”:

”Påstand

nr. 6: Finansielle tjenesteydelser er ikke omfattet af

investeringsbeskyttelsen:

Corporate Europe Observatory finder, at Erhvervsministeriet har

svaret urigtigt på spørgsmålet om, hvorvidt banker og/eller

forsikringsselskaber får ”særstatus” i CETA-aftalen

(besvarelse af

spørgsmål nr. 30 ad KOM (2016) 0470 fra Folketingets

Europaudvalg til udenrigsministeren).

Coperate Europe Observatory kritiserer bl.a. Erhvervsministeriet

for ikke at fremhæve, at der er visse bestemmelser i kapitel 8, der

gør sig gældende for finansielle tjenesteydelser, til trods for, at

artikel 8, stk. 3 fremhæver, at finansielle tjenesteydelser er undtaget

fra kapitel 8.

Det er korrekt, at det af artikel 13.21 følger, at bilæggelse af visse

investeringstvister mellem investorer og stater finder anvendelse

for finansielle tjenesteydelser efter særlige procedurer. De

bestemmelser i kapitel 8, der finder anvendelse for finansielle

tjenesteydelser i investeringstvister, findes alle i Afdeling F, og

drejer sig om følgende artikler: 8.10-8.13, 8.16, 8.23, 8.27.2, 8.27.7,

8.27.17 og 8.35.

Derudover er det også korrekt, at det af artikel 13.2 stk. 3 fremgår

at artikel 8.10-8.14 og artikel 8.16-8.17 finder anvendelse for

finansielle tjenesteydelser.

Erhvervsministeriet har i sit tidligere afgivne svar ikke forholdt sig

til disse bestemmelser. Dette skyldes, at spørgsmålet alene gik på

om, hvorvidt banker og/eller forsikringsselskaber

får ”særstatus” i

CETA-aftalen, og om aftalen omfatter finansielle tjenesteydelser.

Det er vurderingen, at førnævnte bestemmelser ikke kan betegnes

som ”særstatus”, idet bestemmelserne ikke stiller banker og/eller

forsikringsselskaber bedre end andre sektorer.

I svaret foretages også en sammenligning mellem CETA-aftalen og

frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea. Det er korrekt, når

Corporate Europe Observatory anfører, at en artikel svarende til

13.21 ikke er indeholdt i frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea.

Det skyldes, at aftalen mellem EU og Sydkorea ikke indeholder et

investeringskapitel svarende til kapitel 8. Som det fremgår af

ovenstående, forholder Erhvervsministeriets svar sig ikke

indholdsmæssigt til bestemmelserne om finansielle tjenesteydelser,

men alene til finansielle tjenesteydelser status i forhold til ydelser

fra andre sektorer.

Endelig fremfører Corporate Europe Observatory, at finansielle

tjenesteydere vil være bedre stillet med CETA-aftalen end i

NAFTA-aftalen. Det forholder svaret sig ikke til, da det ikke

fremgik af spørgsmålet.

Påstand 7: CETA påvirker ikke retten til at regulere tjenesteydelser

og tilbagerulle liberaliseringer:

Corporate Europe Observatory finder, at regeringen har afgivet

vildledende svar på en række spørgsmål vedr. retten til at regulere

tjenesteydelser i CETA-aftalen.

Det er ikke korrekt. De tidligere afgivne svar i efteråret 2016

(besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad B4 samt besvarelse af spørgsmål

nr. 5, 6, 10 og 15 ad KOM (2016) 0470 fra Folketingets

Europaudvalg til udenrigsministeren) om retten til at regulere

tjenesteydelser i CETA-aftalen har således været baseret på EU-

Kommissionens forslag til rådsbeslutning.

Som tidligere oplyst har Kommissionen i rådsbeslutningen

fremført, at CETA-aftalen ikke påvirker landenes ret til at regulere

tjenesteydelser, og Kommissionen har vurderet, at EU-

forbeholdene er tilstrækkelige til at beskytte offentlige

tjenesteydelser og monopoler m.v.”.