Europaudvalget 2016-17
B 74
Offentligt
1758411_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016-11811
HPA
17. maj 2017
EUU B74
svar på spørgsmål 128 fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet den 15. maj 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvilke andre domstolssystemer og tvistbilæggelsesmekanismer findes der
i handelsaftaler indgået mellem EU og andre lande, og hvad er fordele og
ulemper ved en ICS-mekanisme i forhold til de andre
tvistbilæggelsessystemer?
Svar
Den primære tvistløsningsmekanisme i frihandelsaftaler er stat-stat
tvistbilæggelsesmekanismen. Herudover findes der typisk en
tvistløsningsmekanisme på området for bæredygtig udvikling (se svar på
spørgsmål 54 ad KOM (2016) 0470 for så vidt angår CETA). Dertil kan
EU også benytte WTO-tvistløsningsmekanismen over for tredjelande.
Denne kan dog kun bruges i forhold til landenes WTO-forpligtelser, og
altså ikke i forhold til forpligtelser i bilaterale frihandelsaftaler.
CETA’s investor-stat
tvistbilæggelsesmekanisme (ICS) har til formål
gensidigt at fremme den fælles udveksling af investeringer, til gavn for
den økonomiske udvikling. Jeg anser
CETA’s model for investor-stat
tvistbilæggelse (ICS) som en moderne og mere transparent arvtager efter
de nationale bilaterale ISDS-modeller, som har været kendt i årtier.
Handels- og investeringsaftaler med ICS vil være en ekstra sikkerhed for
virksomheder og fonde, som fremover ønsker at investere i de omfattede
lande. ICS indebærer desuden en øget tryghed til eksisterende
B 74 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om, hvilke andre domstolssystemer og tvistbilæggelsesmekanismer der findes i handelsaftaler indgået mellem EU og andre lande, til udenrigsministeren
2
investeringer foretaget i de omfattede lande. Tvistløsningsmekanismen
forventes også at bidrage til hurtigere kendelser. Det er desuden vigtigt at
være opmærksom på, at investeringssager typisk omhandler meget
konkrete forhold for den enkelte virksomhed. I modsætning hertil vil
stat-stat tvistbilæggelsessager i højere grad omfatte mere horisontale
spørgsmål i det bilaterale handelsforhold.