Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016 - 11811
HPA
17. maj 2017
EUU B74
–
endeligt svar på spørgsmål 108 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 5. maj 2017 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
I forlængelse af svar på B 74 - spørgsmål 70 bedes ministeren oplyse om
svaret skal forstås sådan, at kapitel 24 og kapitel 22 vil indgå i fremtidige
investor-stat sager som bedømmelsesgrundlag, på lige fod med artiklerne
i kapitlet om investeringsbeskyttelse.
Svar
Jeg opfatter spørgsmålet som et nyt spørgsmål i forhold til det tidligere
stillede spørgsmål 70, idet spørger i nærværende spørgsmål ønsker at
vide, om kapitel 24 og kapitel 22 vil indgå i fremtidige investor-stat sager
som bedømmelsesgrundlag, på lige fod med artiklerne i kapitlet om
investeringsbeskyttelse.
Et ICS-panel under CETA ville skulle vurdere, om behandlingen af en
investor er konsistent med
CETA’s
investeringsbeskyttelseskapitel.
Panelet skal imidlertid også anvende andre dele af CETA-aftalen, hvor
det er direkte relevant eller dele af CETA, som fra sagens kontekst
forekommer relevant. Det vil derfor komme an på en konkret vurdering
i hvilket omfang kapitel 22 og 24 vil blive inddraget i en given sag.