Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
B 68 Bilag 3
Offentligt
1761498_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 68
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 16. maj 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om et servicetjek af
patientskadeerstatningssystemet
[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. februar 2017 og
var til 1. behandling den 7. april 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds-
og Ældreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget er opmærksom på, at nogle regioner har ændret
praksis vedrørende patienterstatninger og fører sager mod
borgere for at få omgjort afgørelser med krav om tilbagebe-
taling af allerede udbetalte erstatninger i sager, hvor Anke-
nævnet for Patienterstatning omgør ansvarsgrundlaget til
ugunst for patienten, som i første instans har fået medhold i
sin patientskadesag. Det gælder også afgørelser, som ingen
af parterne har påklaget inden for ankefristen.
Udvalget bemærker samtidig, at erstatningssager afgjort i
arbejdsskadesystemet ikke giver anledning til samme tilba-
gebetalingsproblematik om udbetalte erstatninger.
Udvalget ønsker derfor at forbedre patientskadeerstat-
ningsordningen og skabe bedre gennemsigtighed om patie-
ntskadesager og patienterstatninger. Udvalget er bl.a. opta-
get af, at der findes en holdbar og rimelig løsning på tilbage-
betalingsproblematikken, så patienter får lov til at beholde
den først udbetalte erstatning.
Udvalget ønsker også, der findes en løsning på problema-
tikken for de patienter, der klager over beløbets størrelse, så
de ikke også risikerer at få frataget den først tilkendte erstat-
ning.
Udvalget ønsker samtidig, at ministeren undersøger mu-
ligheden for en genoptagelsesret for de patienter, der er ble-
vet ramt af regionernes ændrede praksis, hvor nogle regio-
ner har budgetteret med dette.
Udvalget noterer sig i den forbindelse, at sundhedsmini-
steren har tilkendegivet under 1. behandling af B 68, at rege-
ringen også ønsker at gennemføre konkrete forbedringer af
patienterstatningsystemet.
Endelig noterer udvalget sig, at sundhedsministeren in-
den udgangen af maj 2017 vil invitere Folketingets partier
til at deltage i en nærmere drøftelse af initiativerne og deres
finansiering.
P.u.v.
Liselott Blixt
formand
AX020166
B 68 - 2016-17 - Bilag 3: Beretning afgivet den 16. maj 2017
1761498_0002.png
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 68
Bilagsnr. Titel
1
Kopi af SUU alm. del – svar på spm. 534 og 535, fra sundhedsministe-
ren
2
Udkast til beretning