Til beslutningsforslag nr.
B 67
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. maj 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for børn i
underholdningsbranchen
[af Karsten Hønge (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. februar 2017 og
var til 1. behandling den 21. marts 2017. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæf-
tigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget
finder det vigtigt, at vi passer på vores børn, og
at vi trygt kan lade dem deltage i fritidsaktiviteter eller ar-
bejde, i tillid til at det sker under ordnede forhold, hvor bør-
nene ikke lider overlast. Det gælder naturligvis også, når de
deltager i kulturelle aktiviteter i underholdningsbranchen.
Den tryghed kræver, at alle de voksne, der omgiver børnene
– forældre, trænere, ledere, arbejdsgivere m.v. – er deres an-
svar bevidst og i alle henseender tager behørigt hensyn til
børnenes alder og modenhed.
Udvalget hilser det derfor velkommen, at beskæftigelses-
ministeren over for udvalget har tilkendegivet, at han inden
sommerferien 2017 vil indkalde til et stormøde, hvor alle re-
levante aktører i underholdningsbranchen samles for at sætte
fokus på beskyttelsen af børn og for at finde ud af, om der
kan gøres mere for at skærpe opmærksomheden på børnenes
særlige behov.
Udvalget forventer, at beskæftigelsesministeren oriente-
rer udvalget om udfaldet af stormødet.
P.u.v.
Bent Bøgsted (DF)
formand
AX020275