Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
B 62 Bilag 2
Offentligt
1772873_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 62
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 21. juni 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om SU-handicaptillæg til elever på
erhvervsuddannelser
[af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. februar 2017 og
var til 1. behandling den 3. marts 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannel-
ses- og Forskningsudvalget.
Forslagsstillerne har forud for 1. behandling spurgt ud-
dannelses- og forskningsministeren om udgifterne til et han-
dicaptillæg til elever på erhvervsuddannelserne, og ministe-
ren har oplyst, at det vil koste ca. 75 mio. kr. før skat, sva-
rende til ca. 45 mio. kr. årligt efter tilbageløb og skatter, jf.
UFU alm. del – svar på spørgsmål 48.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti har med beslutningsforslaget villet sik-
re, at elever på erhvervsuddannelserne fra august 2018 får
adgang til at modtage handicaptillæg til deres SU, ligesom
studerende på de videregående uddannelser i dag har mulig-
hed for. Med forslaget sidestilles elever på erhvervsuddan-
nelserne med studerende på de videregående uddannelser, så
det bliver den enkelte handicappede elevs behov, der afgør,
om vedkommende kan modtage handicaptillæg, og ikke
hvilken uddannelse vedkommende er optaget på.
Udvalget er enige om, at studerende med et handicap på
erhvervsuddannelser skal understøttes bedst muligt i gen-
nemførelsen af deres erhvervsuddannelse. Danmark har
brug for faglærte unge, og vi skal bidrage til at motivere fle-
re unge til at tage en erhvervsuddannelse. Dertil kommer, at
mulighederne for at tage en uddannelse for studerende med
handicap – ligesom for studerende uden handicap – skal væ-
re gode.
Udvalget opfordrer til, at studerende med et handicap på
en erhvervsuddannelse i relevant omfang bliver ligestillet
med studerende med et handicap på en videregående uddan-
nelse.
Udvalget opfordrer til, at spørgsmålet om udvidelse af
ordningen for handicaptillæg til studerende på erhvervsud-
dannelser, herunder finansieringen af en sådan udvidelse,
drøftes i SU-forligskredsen.
Udvalget opfordrer desuden til, at vilkårene for handicap-
pede studerende, herunder handicaptillæg til studerende på
erhvervsuddannelser, indgår i forbindelse med det af rege-
ringen varslede SU-udspil. Udvalget finder det vigtigt, at der
bliver sikret en indholdsmæssig og finansieringsmæssig
sammenhæng i vilkårene for handicappede studerende.
P.u.v.
Christine Antorini
formand
AX020432
B 62 - 2016-17 - Bilag 2: Beretning afgivet den 21. juni 2017
1772873_0002.png
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 62
Bilagsnr. Titel
1
UFU alm. del - svar på spm. 48 om omkostningen ved at indføre mu-
lighed for at få handicaptillæg til SU på erhvervsuddannelserne sva-
rende til modellen for de videregående uddannelser, fra uddannelses-
og forskningsministeren