Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 59:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Danmarks Økologiske Jordbrugerfond.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.01.2017).

Jeg vil lige give mulighed for, at ministeren kan nå at blive klar, for når forhandlingen er åbnet, er det nemlig miljø- og fødevareministeren, som er den første. Jeg ved erfaringsmæssigt, at man lige skal kunne nå at få de rette dokumenter med op.

Ministeren er klar, så ministeren har ordet.

Tak for det, formand. Også tak til forslagsstillerne for at give mulighed for at diskutere, hvordan vi skal udvikle økologien i Danmark – noget, der optager mig personligt særdeles meget.

Enhedslisten foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at oprette Danmarks økologiske jordbrugerfond med det formål at opkøbe konkursramte eller truede landbrugsejendomme. De opkøbte landbrug skal bortforpagtes på længerevarende kontrakter, der kan gå i arv, med en række nærmere klausuler, bl.a. krav om omlægning til økologisk drift. Forslaget begrundes med, at fonden gennem forpagtning af landbrugsjord skaber mulighed for en mere demokratisk styring af landbrugsdriften, så den i højere grad vil foregå i balance med det øvrige samfund og under overordnede samfundshensyn som f.eks. naturbeskyttelse, dyrevelfærd og grundvandssikring.

Regeringen kan ikke støtte forslaget, men jeg vil gerne honorere det sigte, der er med det, nemlig en større omlægning til økologi i Danmark, men også den sammenhæng, der er med naturbeskyttelse, dyrevelfærd og grundvandssikring. Når vi så ikke støtter forslaget, er der flere grunde til det, hvilket jeg gerne lige vil knytte et par ord til.

I forhold til forslagets argument om naturbeskyttelse og mere plads til naturen findes der allerede Den Danske Naturfond. Den fond har staten indskudt kapital i, og fonden har netop til formål at lave projekter, herunder at opkøbe jord, lave naturbeskyttelse og ny natur.

I forhold til muligheder for at skaffe ansvarlig lånekapital til bedrifter, der er effektive og veldrevne, men som er låst af gæld, har regeringen netop etableret fonden Dansk Landbrugskapital. Pensionskasserne ATP, PKA, PensionDanmark og Industriens Pension investerer samlet 500 mio. kr. i Dansk Landbrugskapital. Sammen med kapitalen fra staten, som blev investeret igennem Vækstfonden, når Dansk Landbrugskapital samlet op på 1 mia. kr. Vækstfonden har siden 2012 finansieret næsten 600 landbrug for mere end 2 mia. kr. og har også konkret erfaring med at finansiere omlægning fra konventionel til økologisk landbrugsproduktion. Hos Dansk Landbrugskapital har økologiske landbrug mulighed for at ansøge om lån på lige fod med andre landbrug.

Enhedslistens forslag om oprettelse af Danmarks økologiske jordbrugerfond ligner flere eksisterende private initiativer. Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har stiftet Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som nærmest har sammenfaldende formål med Enhedslistens foreslåede fond. Foreningernes fond skal på grundlag af private aktietegninger opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til f.eks. unge landmænd, der vil drive dem videre som økologiske bedrifter. Foreningerne regner med at kunne åbne den første tegningsperiode for aktiekøb for medlemmer og andre interesserede i foråret 2017. Foreningerne forventer, at fonden vil kunne finansiere opkøb af landbrug for ca. 100 mio. kr.

Et andet privat initiativ er på Samsø, hvor en gruppe borgere er gået sammen og har startet en jordbrugsfond, der opkøber landbrug på øen og omlægger dem og bortforpagter dem til økologiske landmænd.

Regeringen mener ikke, det er vejen frem for den økologiske sektor, at staten stavnsbinder ejendomme og arealer og dermed også landmænd til økologisk drift. Den gældende landbrugslov sætter også en begrænsning, ved at forpagtningsaftaler ikke må have en varighed på mere end 30 år. Vi mener, at økologisektoren på den lange bane er bedst tjent med at være markedsdrevet, og at det skal ske i samspil mellem den enkelte landmand og markedet. Derfor giver det ikke mening at kræve økologisk drift. Vi får det økologiske areal og den produktion, som markedet efterspørger, og omlægning til økologisk produktion er en proces, som typisk tager 2 år, inden man er helt i gang og kan begynde at afsætte økologiske produkter.

Derfor skal økologien udvikles gennem reelle initiativer, der styrker den enkelte landmands tro på, at der også er afsætning på de økologiske produkter i årene fremover. Det skal være tilladt for landmænd at prøve kræfter med den økologiske produktion, og hvis den driftsform ikke passer, skal det være muligt at lægge tilbage igen.

Regeringen understøtter vækst i økologien på flere områder. Helt konkret har vi afsat 90 mio. kr. i perioden 2016-2018 til udviklingsinitiativer under Fonden for økologisk landbrug. Det går bl.a. til omlægningstjek hos landmænd, som går med tanker om at lægge deres produktion om til økologi, og til at styrke afsætningssikkerheden ved at fremme den indenlandske afsætning og eksporten. Derudover har vi i perioden 2017-2020 afsat mere end 1 mia. kr. til økologisk arealtilskud og omlægningstilskud. Dermed har regeringen anvist finansiering til et større økologisk areal end nogen sinde før. Det er historisk i sig selv.

Til styrkelse af den økologiske sektor på den lidt længere bane har jeg nedsat et økologisk erhvervsteam med ressourcepersoner fra erhvervet, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan konkurrencedygtig og markedsdrevet vækst i økologien kan understøttes inden for områderne afsætning, eksport, råvaregrundlag og innovation. De anbefalinger glæder jeg mig meget til at modtage i løbet af foråret. De vil danne grundlag for regeringens kommende initiativer på økologiområdet.

Landmændene kvitterer allerede for regeringens førte økologipolitik. I 2016 søgte de danske landmænd om tilskud til omlægning af ca. 40.000 ha landbrugsareal til økologi, den største omlægning siden 1990'erne. Det gør de kun, fordi de har tillid til markedet og muligheden for afsætning af deres produkter, og for at få en driftsform, som de kan genfinde sig selv i i fremtiden.

Der er to korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for den pæne modtagelse, hvor ministeren jo italesætter, at regeringen gerne vil økologien det godt. Det vil vi gerne videre arbejde sammen om. Man skal også se det her forslag om en statslig jordbrugerfond i et andet perspektiv. Jeg synes, det er lidt grotesk, efter man har liberaliseret landbrugsloven, at alle kan opkøbe landbrugsjord i Danmark. En tysker kan ikke købe et sommerhus, men en tysker kan godt købe et gods i Danmark. Det virker lidt skævt. Jeg har tidligere spurgt den tidligere landbrugsminister om, hvem der egentlig opkøber landbrugsjord i Danmark. Jeg kunne ikke få et svar, fordi enhver kunne lave et dansk selskab, og så kunne man så på den måde komme frem til, at det officielt var et dansk selskab, men man kunne ikke vide det. Så jeg synes, at man også skal se den her fondsdannelse ud fra det perspektiv at få sikret, at dansk landbrugsjord er på danske hænder. Og det vil den jo være, også med sådan en statslig fond her, så jeg vil godt høre ministeren, om ministeren ikke ser nogle fordele i, at det er danske fonde, der kommer til at eje mere dansk landbrugsjord.

Ministeren.

Som udgangspunkt har jeg ikke så stor en reservation i forhold til ejerforholdet, så længe produktionen og arbejdspladserne skabes i Danmark. Ligesom jeg har en interesse i, at der investeres risikovillig kapital i dansk erhvervsliv til at skabe udvikling og vækst, synes jeg, det er godt inden for den gældende lovgivning, vi har i dag, hvis der er kapitalinteresser, der vil investere i og udvikle dansk landbrug, f.eks. i økologisk produktion. Det gælder i forhold til ejerforhold, når det gælder jord.

Men der er ingen tvivl om, at når vi senere på foråret har erhvervsteamets anbefalinger, vil det da være en fornøjelse at drøfte dem med bl.a. Enhedslistens ordfører, når det gælder, hvordan man så i endnu højere grad, end vi gør i dag, kan styrke udviklingen af dansk økologi. Og jeg tror, at både Enhedslisten og i øvrigt også regeringspartierne har en stærk interesse i, at vi har en solid afsætningsbund i vores produktion af fødevarer, så vi ikke risikerer de dropout, som vi så i tidligere tider, hvor bunden pludselig gik ud af det økologiske marked.

Hr. Søren Egge Rasmussen for den anden korte bemærkning.

Jeg synes, at der ligger en forskel i, at det er udenlandske ejere, der ejer den danske landbrugsjord, for så kan et overskud trækkes ud af Danmark. Jeg tror, at hvis det er danske ejere, vil overskuddet i højere grad blive geninvesteret i landbruget, enten i bedriften eller ved at udvide produktionen, og til at udvikle en fødevaresektor i Danmark. Så det er der, jeg ser den største forskel på, om det er dansk kapital eller udenlandsk kapital, der er drivende for dansk landbrug, og der ønsker Enhedslisten altså at det er dansk kapital, der skal være drivende.

Ministeren.

Jeg er bestemt ikke uenig, og jeg ser også helst, at det i langt, langt overvejende grad er dansk kapital, der driver vores landbrug og vores udvikling af dansk landbrug. Det er det jo også i dag med de ejerforhold, der er. Det er bare for at sige, at jeg har ikke nogen reservation, i forhold til at der også kan være udenlandsk kapital, der føres ind i landet, til udvikling af vores sektor. Det har jeg ikke nogen reservationer over for.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Det er faktisk lidt i forlængelse af det tidligere spørgsmål, for det er uforståeligt for mig, at man ikke er mere bekymret for den liberalisering af landbrugsloven, der skete i 2010, hvor man jo netop åbnede op for, at udenlandske kapitalinteresser kunne købe dansk landbrugsjord, sådan at noget, der er så fundamentalt og grundlæggende for vores land og vores kultur og alt muligt, kan være på alle mulige udenlandske selskabers hænder. Jeg ved, at det er en bekymring, som vi deler med Landbrug & Fødevarer. Normalt er det måske ellers mere partiet Venstre, der synkroniserer holdninger med Landbrug & Fødevarer end Enhedslisten. Jeg vil bare spørge lidt ind til det her: Er der slet ikke den her bekymring, og har ministeren overvejet at følge udviklingen i forhold til opkøb af dansk landbrugsjord, som er på udenlandske hænder?

Ministeren.

Altså, jeg har jo før talt med fru Maria Reumert Gjerding om det forhold, at man ikke kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig. Det er også derfor, at jeg tager det sådan rimelig stille og roligt og selvfølgelig følger den udvikling, når det gælder hele vores landbrugsområde, for vi har en interesse – det har vi i mit parti, det har vi i regeringen – i at have stærke danske selvejerbønder, som udvikler vores landbrug, også med kapital, men vi har også været igennem en kapitalkrise, og der må vi sige, at der har vi så fået lavet Dansk Landbrugskapital, som nu understøtter den her udvikling, og skulle der være interessenter, der aktivt går ind og investerer i dansk jord, så synes jeg ikke, at det er en ulempe. De kan simpelt hen bidrage med ting og perspektiver, som vi måske ikke selv har haft i Danmark, men som jeg sagde til hr. Søren Egge Rasmussen: Min overordnede tanke er naturligvis, at en stor del af jorden helst skal drives af danske landmænd med den reinvestering af kapital, der så også kommer i det.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jamen altså, det er vi jo så enige i. Jeg vil mene, at da man lavede liberaliseringen i 2010, var man med til at gøre op med den her selvejertanke. Noget af det, som vi i virkeligheden bør drøfte nu, er: Skal vi arbejde for, at jorden forbliver på danske hænder, muligvis i forskellige konstruktioner? En statslig jordbrugerfond kan være en, og ministeren nævnte forskellige private initiativer? Jeg vil stille et spørgsmål under udvalgsbehandlingen om, hvordan det her udenlandske opkøb har udviklet sig, og om vi kunne nå frem til et sted, hvor vi i hvert fald var enige om, at det var en fordel, at dansk landbrug og dansk landbrugsjord var på danske hænder.

Ministeren.

Jeg er utrolig rørt over, at fru Maria Reumert Gjerding er så optaget af det danske. Det er også noget, vi er i regeringen, og hvis vi på landbrugssiden kan bistå hinanden i at udvikle dansk landbrug yderligere, både med god økonomi, som gør det attraktivt at lave generationsskifte, og så vi også ser en fornyelse af landbrugsstrukturen, så vil det kun glæde mig. Og det er jo noget af det, vi kan drøfte, også i relation til udvalgsbehandlingen.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren og går til ordførerrækken. Den første ordfører i ordførerrækken er hr. Simon Kollerup for Socialdemokratiet.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne sige, at vi i Socialdemokratiet er enige i forslagsstillernes diagnose af landbrugets situation. Landbruget er i en dyb gældskrise, og der er behov for tiltag og initiativer, som kan trække landbruget ud af dets krise og ind i en ny æra med vækst og fremgang, så nye unge landmænd også har mulighed for at komme ind på markedet og drive landbrug og på lang sigt selvfølgelig også sikre selve fornyelsen af landbruget.

Der er ingen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet vil landbruget. Vi har igangsat flere initiativer til at løse gældskrisen, heriblandt vores »Vækstplan for Fødevarer«, hvor vi bl.a. gav flere muligheder for kapital til landbruget og nye ejerformer, som vi lige har drøftet. Det er en aftale, som i det store hele har styrket det samlede danske fødevareerhvervs internationale konkurrenceevne, bl.a. ved at gøre det lettere for virksomhederne at udbygge og omstille produktionen. Det gælder også vækstudspillet fra 2015, hvor vi bl.a. foreslog at oprette Dansk Landbrugskapital, og hvad angår økologien var vi med »Økologiplan Danmark« med til at sætte målsætninger for fremtidens økologi, hvor vi bl.a. havde som ambition at fordoble det økologiske areal frem mod 2020 i forhold til 2007 og at udbrede økologien i det offentlige. Vi har altså med en række vækstplaner arbejdet for at bringe landbruget ud af krisen og prøve at skabe et fundament for et sundt og stabilt landbrug, men som beslutningsforslaget også nævner, er vi langtfra i mål.

Jordbrugerfonde kan godt være en del af løsningen. Vores holdning i Socialdemokratiet til en jordbrugerfond er som sådan uændret, i forhold til hvad vi tidligere har ment. Vi ser positivt på konstruktionen, en jordbrugerfond, hvor landbruget selv og dets beslægtede virksomheder sammen med pengeinstitutter og kreditforeninger løfter den finansielle opgave. Men det er i vores optik ikke optimalt, at staten skal løbe risikoen ved at overtage de landbrug, hvor der er en stor økonomisk usikkerhed. Derfor er vi i Socialdemokratiet tilhængere af principperne i at etablere en jordbrugerfond, men den metode, som forslagsstillerne nævner her, er i vores optik ikke hensigtsmæssig.

Derimod støtter vi initiativer, som vi f.eks. har set på Samsø, hvor der arbejdes på at etablere en lokal borgerdrevet jordbrugerfond. Vi støtter også Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, som er gået sammen om at tage ansvar for fremtidens økologi og landbrug ved at opkøbe landbrug, som er ved at lukke. Det er med til at åbne døren for nye landmænd, der ser en fremtid inden for erhvervet, og alle disse initiativer er netop mulige på grund af de ændringer af landbrugsloven, som fulgte op på »Vækstplan for Fødevarer«.

Så jeg vil bare rose intentionerne og principperne bag beslutningsforslaget, selv om vi i Socialdemokratiet ikke støtter metoden og dermed heller ikke forslaget. Jeg skal også hilse fra Det Radikale Venstres ordfører sige, at de heller ikke kan støtte forslaget. Der er behov for stabilitet og vækstinitiativer i landbruget. Det er et område, hvor regeringen ikke har leveret, og det, regeringen har gjort, er efter vores opfattelse ikke tilstrækkeligt. Derfor vil jeg også igen opfordre regeringen til at invitere til brede forhandlinger, sådan at vi på sigt kan få skabt en mere stabil, tryg og attraktiv landbrugssektor.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Vi har faktisk drøftet det her forslag med Socialdemokratiet i 18 år, og i år 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle belyse, præcis hvordan man kunne lave sådan en konstruktion i form af en jordbrugerfond. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke ser perspektiverne i at kunne få nogle landbrug på fællesskabets hænder, hvor vi også kan være med til at stille nogle nye krav om, at landbrugene kan være med til at løfte naturindsatser og klimaindsatser, for i virkeligheden er det dybt forældet kun at se landbruget som en fabrik, der producerer korn og svin og mælk – ligesom en skofabrik. Landbruget kan så meget mere, og lige præcis en jordbrugerfond kan være med til at løfte alt det meget mere, som landbruget faktisk kan.

Så det, jeg godt kunne tænke mig, er, at vi sætter os ned og får en meget konstruktiv dialog om, hvordan man endelig kan strikke det her sammen, så vi måske efter 18 år kan begynde at møde hinanden.

Ordføreren.

Nu har fru Maria Reumert Gjerding jo fået indtil flere tilbud fra unge, og jeg tror også mandlige, ordførere, som gerne vil sætte sig ned og snakke og diskutere spørgsmålet, og det ønske er der også herfra. Jeg håber også, at det fremgik af min ordførertale, at vi sådan set godt kan se musikken i, at landbruget kommer mere på fællesskabets hænder, men det fællesskab, jeg taler om, er ikke nødvendigvis det statslige fællesskab. Det er det fællesskab, hvor en jordbrugerfond på Samsø udvikles, eller hvor organisationer og finansielle institutioner går sammen om at drive ejerskabet. Så der er bestemt perspektiver i konstruktionen en jordbrugerfond, og det er også derfor, vi har været med til at liberalisere de ejerformer, der er mulige inden for landbruget. Vi synes, det er godt, hvis ejerformerne kan supplere hinanden derude, men vi mener ikke, at det er staten, der skal ind og løbe risikoen og gå ind og drive landbrug på den her måde.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg er faktisk enig i, at vi skal have et mangfoldigt ejerskab af landbruget, og at det er en rigtig god idé. Jeg er meget bekymret for den liberalisering, man lavede i 2010, hvor man åbnede for, at alle mulige udenlandske kapitalfonde kunne gå ind og overtage dansk landbrugsjord. Så det ville også være dejligt, hvis vi kunne mødes om at få lukket det hul, sådan at vi i Danmark kan lave en mangfoldighed af ejerformer, men også at vi er enige om, at vi ikke skal have kinesiske kapitalfonde til at eje en stor del af dansk landbrugsjord. Kan vi være enige om det?

Ordføreren.

Det, der er vigtigt med landbruget, og det, der også er det geniale ved konstruktionen, er jo, at produktionen ligger der, hvor landbruget ligger, og derfor vil produktionen være i Danmark, uanset hvor midlerne kommer fra. Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på den udvikling, som ordføreren nævner der, men jeg mener ikke, at vi skal sige, at det ikke skal være muligt at investere i dansk landbrug, for det viser jo kun, at vi har et attraktivt landbrug, hvis også andre vil investere. Men jeg kan godt forstå de latente bekymringer, der kan ligge i en eventuelt accelererende udvikling, og derfor skal vi selvfølgelig holde øje med det, men jeg mener ikke, vi skal afskære tilførsel af udenlandsk kapital til dansk landbrug.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil også gerne være med til den der videre dialog mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten, og vi kan lige så godt komme til nogle konklusioner, der er positive, for det her forslag vil ligge øverst i den grønne skuffe, første gang vi skal lave en finanslov sammen med en socialdemokratisk ledet regering. Så I kan lige så godt vænne jer til, at det her er noget, vi mener alvorligt, og det har vi gjort hele vejen.

Jeg kan ikke se, at det er så slemt, at det skulle være landbrugsarealer, der er ejet af staten. Det har vi jo allerede. Der er en række fængsler i Danmark, som driver landbrug; vi har nogle godser – Hald Ege, Kalø, Fussingø – som er statsligt ejet, og som bliver drevet af staten, så jeg kan, ud fra hvad der sker ude i virkeligheden, ikke rigtig se, at man ikke skulle kunne lave en statslig fond, som er med til at købe nogle landbrug op. Det er ikke et forslag om, at vi skal købe samtlige landbrug, der går konkurs, men at vi skal købe nogle landbrug op og løfte dem over i en fondsdannelse.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om vi ikke kan komme frem til en løsning inden for 2 år, så vi er klar til næste finanslov.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at der forhåbentlig ikke går 2 år, før vi skal have den debat. Det kan jo klares allerede til efteråret, hvis regeringsmagten skifter. Men jeg vil også gerne understrege, at lige så alvorligt som Enhedslisten mener det her forslag, lige så alvorligt mener jeg det sådan set også på Socialdemokratiets vegne, når jeg siger, at vi ikke synes, at staten skal ind og drive jordbrugerfonde. Vi synes, at konstruktionen er fornuftig, at der er fornuftige tanker bag det, og det er jo også derfor, vi bifalder det de steder, hvor vi ser at det udbredes.

Det er jo der, hvor vi så må sige, at vores vækstplan for fødevarer og den liberalisering, der har været af ejerformerne, har muliggjort, at fællesskabet i højere grad kan komme ind og være med til at eje og tage ansvar for dansk landbrug – det synes jeg er positivt. Men jeg deler ikke intentionerne om at skulle skyde statslig kapital i sådan en fond og dermed være med til på det store fællesskabs vegne at tage ansvaret for de landbrug, som jo er, forstår jeg, gået nedenom og hjem, og at det så er dem, der skal opkøbes.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Der vil jo ske en refinansiering af sådan et landbrug, der går ned, og så vil man kunne starte på en frisk. Og det er jo ikke, fordi det er hr. Simon Kollerup eller andre politikere, der skal drive de her landbrug; det er jo landbrug, der bliver forpagtet ud, f.eks. til nye, unge landmænd, som har svært ved at komme i gang. Hvis man skal etablere sig på selv en lille gård til 5 mio. kr., skal man jo selv have omkring 20 pct. i egenkapital, så bare for at starte op med en lille gård, skal man have 1 mio. kr. Og det er jo nogle af de der unge landmænd, som vi gerne vil hjælpe frem ved at lave en fond.

Jeg vil gene høre ordføreren, om det perspektiv med at have flere redskaber, som kan sikre, at vi får unge ind i erhvervet, ikke er værd at gå efter.

Hr. Simon Kollerup.

Jo, bestemt. Det er jo også en del af den socialdemokratiske landbrugspolitik at være med til at forbedre mulighederne for et generationsskifte i dansk landbrug. Vi mener bl.a., at vi har gjort det med Dansk Landbrugskapital, med vækstplanerne i fødevare- og vækstudspillet i 2015, og med økologiplanen får man jo også – hvis man gennemfører den, og det gør den nuværende regering så ikke, men det vil Socialdemokratiet jo så arbejde for at gøre, hvis vi måtte blive betroet ansvaret igen – skabt en efterspørgsel, der er med til at løfte et erhverv, så det bliver nemmere at træde ind i det.

Så jeg mener, at paletten af initiativer, der kan bringes i anvendelse for få yngre kræfter ind i landbruget, sådan set er rigelig stor, og at vi skal blive ved med at udvide den, men det konkrete forslag er vi bare ikke enige i.

Der er en kort bemærkning til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Jeg kan så afsløre over for hr. Simon Kollerup – det kommer muligvis ikke som nogen overraskelse – at undertegnede i hvert fald ikke håber at komme til at se en kommende finanslovsdrøftelse mellem S og Enhedslisten, hvis det pågældende forslag, vi behandler her i dag, ligger øverst i bunken hos Enhedslisten.

Men jeg vil så til gengæld spørge hr. Simon Kollerup, om hr. Simon Kollerup og Socialdemokratiet mener, at der skal være mere eller mindre landbrugsjord på offentlige hænder, end der er i dag.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at på den måde, som den nye trekløverregering er kommet fra start, kan det jo godt være, at ordførerens bekymringer må udleve sig tidligere end forventet. Det er i hvert fald et sælsomt forløb at sidde og følge sådan lidt på sidelinjen, men lad det nu være det.

Jeg har sådan set ikke nogen fasttømret holdning til, om det kan være et større eller mindre areal, som er offentligt. Jeg siger bare, at det forslag, vi behandler her, om en statslig jordbrugerfond mener jeg ikke er den rigtige måde at anvende midlerne på, og jeg mener ikke, at staten skal løbe den risiko, som er ved sådan en fond.

Hr. Carsten Bach.

Tak for svaret. Så vil jeg gerne vide, om hr. Simon Kollerup og Socialdemokratiet mener, at der skal være flere eller færre dyrkningsrestriktioner på den landbrugsjord, som det offentlige allerede i dag ejer.

Ordføreren.

Det er ikke et forhold, som jeg har arbejdet med i forbindelse med forberedelsen til det her beslutningsforslag, men ligesom jeg gerne sætter mig ned og drikker kaffe med fru Maria Reumert Gjerding, kunne det jo være, at man skulle gøre det med hr. Carsten Bach også. Jeg kan næsten fornemme, at ordføreren har holdninger til sagen.

Der er ikke flere, der har korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti. Velkommen til.

Tak. Enhedslisten fremsætter her et beslutningsforslag om oprettelse af en økologisk jordbrugerfond med det formål at opkøbe landbrugsejendomme.

I Dansk Folkeparti støtter vi økologi, og vi støtter den positive udvikling, der er inden for økologi, og den fastholdes bl.a., ved at vi prioriterer en stadig stigning i det økologiske areal. Men økologi skal være markedsdrevet. Det skal være forbrugerne og landmændene, der bestemmer, hvilke produkter der produceres. Det her forslag, har jeg jo så fundet ud af, har været fremført flere gange her i Folketinget, og det vil jo bl.a. tvinge landmænd til økologisk drift, og det vil bestemme størrelsen på landbrug, samtidig med at der står i forslaget, at vi med en jordbrugerfond vil få frie og demokratiske landbrugere, samt at en sådan ordning vil gøre forpagteren til reel jordbrugsbesidder. Det synes jeg virker meget selvmodsigende.

Dansk Folkeparti mener ikke, at en statslig økologisk jordbrugerfond er vejen at gå. Det er ikke den måde, vi skal hjælpe landbruget på. Der kan også ske det, at jordbrugerfonden bliver prisdanner og så ødelægger det frie marked. Der er jo også allerede andre spillere på banen, bl.a. Dansk Landbrugskapital, og her har alle landbrug mulighed for at ansøge om lån. Jeg tror faktisk heller ikke, at der er ret mange landmænd, der ville være særlig begejstret for Enhedslistens forslag. Landmænd er et hårdtarbejdende folkefærd, og de foretrækker altså selv at bestemme og tilrettelægge produktion og arbejdsliv.

Nu er jeg jo nok nogle gange sådan lidt for direkte, men det her forslag handler jo i bund og grund om, at Enhedslisten ved tvang vil omlægge dansk landbrug til økologi med statens hjælp, og jeg synes ikke, at det er statens opgave på den her måde. Så derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Der er et par korte bemærkninger. Den første korte bemærkning er til fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

I forhold til frit marked betyder det så, at ordføreren mener, at de eksternaliteter, som det konventionelle landbrug medfører, skal internaliseres i priserne? For først dér kan vi jo reelt tale om et frit marked.

Så vil jeg gerne vide, om Dansk Folkeparti er enige i den liberalisering af landbrugsloven, der kom i 2010, som har muliggjort, at udenlandske kapitalfonde kan overtage danske landbrug og ansætte en landmand som forpagter. Men når vi kommer med et forslag om, at landbrugsjorden skal blive på danske hænder – og så kan der ansættes en landmand som forpagter – så er Dansk Folkeparti meget imod. Vil Dansk Folkeparti hellere have udenlandske ejere ind i dansk landbrug, end at det bliver på danske hænder?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti vil rigtig gerne have, at så meget som muligt af dansk landbrug er på danske hænder, men vi mener ikke, at det er staten, der skal drive landbrug. Og der kan komme noget kapital udefra, men det er jeg ikke så bekymret for.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det fremgår meget klart af forslaget, at det er landmænd, der skal drive landbrug. Spørgsmålet er, hvem der skal eje jorden. Lige nu har vi en lovgivning, der gør, at det kan blive udenlandske – virksomheder, kapitalfonde, hvem som helst. Det, vi ønsker her, er, at det bliver på fællesskabets hænder, og at fællesskabet får nogle muligheder for at stille krav, muligvis også om, at landbruget skal løfte nogle samfundsmæssige goder. Men jeg forstår bare ikke, at Dansk Folkeparti hellere vil have en mulighed for, at udenlandske kan købe sig ind, end at vi bevarer det på fællesskabets hænder. Og selvfølgelig er det da landmændene, der skal drive jorden, det er da klart.

Ordføreren.

Det er simpelt hen utroligt, så mange spåkvinder vi har her i Folketingssalen i dag. Muligvis kan der komme udenlandsk kapital, men at det kommer til at dække al dansk landbrugsjord, kan jeg simpelthen ikke se for mig.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Men det, som er virkeligheden derude, er jo, at der er selskaber, der køber dansk landbrugsjord op, og det er altså udenlandsk ejede selskaber. Det sker allerede i stort omfang, og det er ikke bare nogle enkelte hollændere, der kommer herop og etablerer sig i Danmark. Det er sådan set udenlandsk kapital, og jeg synes, det var rigtig godt, hvis vi via en udvalgsbehandling kunne få klarlagt det. Den tidligere landbrugsminister kunne ikke lave en statistik over det, og det er nok, fordi det er meget svært.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt at høre Dansk Folkepartis ordfører gå så meget imod, at staten skulle kunne eje noget jord, som så bliver forpagtet ud til nogen eller bliver drevet af andre. Vi har jo f.eks. statsfængsler i Danmark, som ejer landbrug, og hvor det, at der er en landbrugsbedrift, er med til at resocialisere nogle kriminelle, som skal sluses ud i samfundet igen. Og det går rigtig godt de steder. Det er sådan et eksempel på, at man kan løse andre opgaver end den rene landbrugsdrift, at der også kan være andre hensigter med at have statsejet landbrugsjord.

Det, vi foreslår, er jo, at der kan være nogle jorder, som man opkøber via en fond, og hvor man har nogle krav til, at her skal der sikres grundvand, at her skal der plantes mere skov, at her skal der sikres noget natur. Det er sådan set det, der er vores hensigt med det. Der er altså ikke nogen tvang i det, og jeg kan garantere for, at de landmænd, der kommer til at forpagte de her jorder, også kommer til at arbejde hårdt. Sådan er det i landbruget.

Ordføreren.

Jeg vil da håbe, ordføreren for forslagsstillerne kan høre, hvor dårlig en sammenligning det er mellem danske fængsler, der driver landbrug, og at staten i stor stil skulle drive landbrug. Det er da ingen sammenligning at lave, det synes jeg simpelt hen ikke.

Altså, jeg går ind for, at vi løser landbrugets krise, og det er man på vej med, både med private initiativer og med Dansk Landbrugskapital. I Nordjylland og mange andre steder i landet starter de unge landmænd, ved at de lejer sig ind på en gård, fordi de ikke har kapital nok. Jeg synes ikke, vi skal gå ind som stat og drive landbrug og eje jord.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen man må bare konstatere, at det jo er virkeligheden flere steder. Det er ikke kun danske statsfængsler, der er sådan set også nogle store gårde i Danmark, som er ejet af den danske stat og bliver drevet økologisk, for det vedtog et flertal i Folketinget, da Svend Auken var miljøminister. Så det findes allerede. Det her er så bare et forslag om, at vi skal tage noget mere jord og få det ind i en statsligt ejet jordbrugerfond, som så kan forpagte noget landbrug ud, f.eks. til nogle unge landmænd, der gerne vil i gang, så de ikke behøver gældsætte sig for at komme i gang med at drive landbrug. Jeg kan ikke forstå, at ordføreren ikke synes, det er positivt, at vi beholder mere landbrugsjord på danske hænder.

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal beholde så meget dansk landbrugsjord som muligt på danske hænder, men det er bestemt ikke på den her facon, at vi skal gøre det.

Vi siger tak til ordføreren, da der ikke er flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Dette forslag fra Enhedslisten er reelt en genfremsættelse af forslag om en start på nationalisering af dansk landbrug, og dermed er det faktisk også et angreb på den frie, private og liberale ejendomsret, og det er vi på ingen måde tilhængere af i Venstre. Tværtimod er vi stærkt imod det, og derfor stemmer vi selvfølgelig også imod dette forslag. Men vi støtter økologien, og i Danmark ser vi i disse år en stigning og en flot udvikling i salget af økologiske fødevarer, og vi har længe været et land, som andre lande kigger til, når der skal hentes inspiration til landbrugs- og fødevaresektoren. Vi går forrest i Danmark på mange områder, og det betyder, at vi i dag er et af verdens førende lande inden for køb af økologiske fødevarer.

Hvad er årsagen til denne udvikling? Jeg synes, at vi i høj grad skal give forbrugerne æren for det, for hvis efterspørgslen efter økologiske produkter ikke fandtes, ville et tiltag for at fremme markedet jo ikke give nogen mening. Vi skal huske på, at af udbud følger efterspørgslen. I Venstre bakker vi fuldt ud op om økologi, men det skal være på markedsvilkår, og vi vil ikke risikere, at de landmænd, som længe har kæmpet for at bevare og drive deres egne landbrugsejendomme, bliver ofre for ulige konkurrencevilkår.

I Venstre mener vi ikke, at vi skal stifte en fond, som skal købe landbrugsejendomme og forpagte dem ud til landmænd med krav om økologisk landbrug inden for 1 års drift. Det strider imod Venstres synspunkter, og det strider imod de frie markedskræfter. Landmænd skal konkurrere på lige markedsvilkår ligesom med så meget andet, og det skal være op til forbrugerne selv, hvad de vil lægge i indkøbskurven og på tallerkenen. I Venstre siger vi ja tak til økologi på markedsvilkår, men nej til, at staten skal opkøbe jorden, og Venstre stemmer imod forslaget. Tak.

Vi tager en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde ikke forventet, at Venstre fuldt ud ville støtte vores forslag om at komme frem til at etablere en statslig jordbrugerfond, men jeg synes dog, det var positivt, at Venstre udtrykte sin positive holdning over for økologien. Men det er jo udelukkende en markedsdrevet økologi, som Venstre tænker på. Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at man i mange kommuner og regioner sådan set har prioriteret økologien, altså at man har prioriteret det i den bespisning, der foregår på hospitaler, i daginstitutioner og på skoler. Der er det offentlige sådan set med fremme i skoene og er med til at præge, at der kommer et større forbrug af økologiske varer, og at der bliver en sund bespisning i det offentlige. Vi er jo oppe på, at der omsættes for knap 10 mia. kr. økologiske fødevarer i Danmark, og cirka 1,5 mia. kr. kommer fra det segment, der drejer sig om offentlige kantiner og større virksomheder. De har økologi i deres kantiner, og det synes jeg egentlig er ret flot.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det også er positivt, at kommuner og regioner er med til at være drivende for at få mere økologi i Danmark.

Hr. Erling Bonnesen.

Lige så vel som borgerne og forbrugerne har deres frie ret til at bestemme, hvad der skal i indkøbskurven og dermed på tallerkenen, som jeg udtrykte det i min ordførertale, lige så vel har institutionerne jo friheden til at vælge, hvad de vil købe ind. Der træffer de jo sådan set beslutninger på deres demokratiske grundlag.

Spørgeren.

En del af demokratiet er, at vi har et Folketing, som jo også kan vedtage ting og love og tage initiativer. Det er derfor, jeg synes, det er helt naturligt, at man også her i Folketingssalen kan drøfte oprettelsen af en statslig jordbrugerfond, som kunne være medvirkende til at sikre, at mere landbrugsjord er på danske hænder. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke ordføreren kan se noget positivt i, at det ikke er kinesiske kapitalfonde, eller hvad det nu kunne være, som kommer til at eje dansk landbrugsjord, men at det i højere grad er nye fonde, som etablerer sig, og kommer til at eje jorden fremover.

Ordføreren.

Det forslag, som vi behandler nu fra Enhedslisten, er et forslag om, at staten skal gå ind via sådan en fond og opkøbe landbrugsjord. Det siger vi fuldstændig klart nej til i Venstre. Det er en nationalisering af det, og det synes vi ikke det skal være. Staten skal medvirke til at skabe rammevilkårene, netop for at andre kan opkøbe landbrug og drive erhvervet. Det er jo også fremgået af debatten og i de tidligere spørgsmål- og svarrunder, der har været indtil nu, at der er en række forskellige ting, vækstfonde og andre ting, som man kan sige hjælper med at løfte rammevilkårene. Men at staten skulle gå ind og via sådan en fond begynde at opkøbe landbrugsjorden, det siger vi klart nej til fra Venstres side. Nej til nationalisering.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Ejerskabet til jord er jo fuldstændig fundamentalt i det her forslag. Det, vi diskuterer, er, om det er nogle få, der skal eje landbrugsjorden, eller om det skal være de mange. Skal det være få danskere og udlændinge, eller skal det være os alle sammen? Jeg tror, at man skal passe på med at sige, at det er staten, for hvis det er staten, er det jo os alle sammen. Så sikrer vi, at alle danskere er med til at eje dansk landbrugsjord. Den mælkebonde i Vestjylland, der er ved at gå konkurs, og som er ulykkelig over, at det er nabolandmanden, der skal opkøbe den gård, som han har haft i generationer, ville, hvis han havde mulighed for at lægge det ind i en fællesskabsejet fond og blive på sin gård, foretrække det. Kunne der ikke også være rigtig gode argumenter for, at vi i fællesskab skulle eje landbrugsjorden?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at Enhedslisten har kigget en gang til Rusland og Kina og set, hvordan det gik med de statsligt drevne landbrug. I nogle tilfælde fik man godt nok købt en traktor påfyldt dieselolie, men da den så var løbet tør for dieselolie, vidste man ikke, hvad man skulle gøre. Det var sådan set et godt billede på, at det ikke gik i Rusland med de statsligt drevne landbrug. Så jeg har ikke lyst til at begynde at kopiere de modeller. Så der er et klart svar fra Venstre: Nej til nationalisering af landbrugsjorden.

Spørgeren.

Noget, man med sikkerhed ved om hr. Erling Bonnesen, er, at han, når han ikke lige ved, hvad han skal svare, begynder at sludre i helt ekstrem grad, og det synes jeg det her var et eksempel på. Jeg vil bare gerne spørge en gang til: Hvorfor er det så attraktivt for Venstre, at det er nogle få, der ejer landbrugsjorden, i stedet for at vi kunne eje den i fællesskab, så det var alle danskere, der ejede landbrugsjorden? Hvad er det for en voldsom ideologisk blokering, vi her har at gøre med? Det handler om, om alle danske borgere skal være med til at eje landbrugsjorden, eller om det kun skal være nogle få.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at det fremtræder med al ønskelig tydelighed, at Enhedslisten og Venstre er rygende uenige i den her sag. Så er der i hvert fald ikke efterladt nogen som helst tvivl. Jeg ville virkelig være bekymret, hvis vi her havde fået skabt et mudret billede. At Enhedslisten siger, at det, jeg svarede, var noget sludder, bekræfter mig i, at jeg er på rette spor, når jeg klart og tydeligt siger, at staten ikke skal købe landbrugsjord.

Så siger vi tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, og vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Claus Bach fra Liberal Alliance. Hr. Claus Bach sad og nød udsigten, men der er en meget bedre udsigt fra talerstolen. Velkommen til hr. Carsten Bach.

Tak for det. Jeg lod mig lige kort forvirre af, at det er et beslutningsforslag, vi behandler, og at der derfor er rokeret lidt om i ordførerrækken, og forvirre af formanden, for jeg hedder faktisk Carsten Bach.

B 59 handler jo kort og godt om statsligt opkøb og drift af landbrugsjord. Det bliver et nej fra Liberal Alliance. Nu er det godt nok ikke fredag i dag, men hvis det her var X Factor og jeg havde haft en stor, rød knap med et stort, rødt kryds, ville jeg have trykket på den nu. Jeg får så lidt senere lejlighed til – det håber jeg i hvert fald på – at trykke på en anden rød knap. Det vil jeg så gøre. Liberal Alliance ønsker nemlig det stik modsatte. Jeg vil faktisk gerne her fra talerstolen i dag opfordre ministeren til at indkalde til drøftelser, endda måske snarligt, for om muligt at få afhændet nogle af de eksisterende offentlige landbrugsarealer. For i Liberal Alliance mener vi, at en markedsdrevet udvikling af økologien er vejen frem, en vej, hvor det er den enkelte landmand og efterspørgslen fra forbrugerne, der er afgørende for, om en landbrugsbedrift skal være økologisk eller ej. Så Liberal Alliance må helt klart afvise beslutningsforslaget.

Så siger vi tak til hr. Carsten Bach, men det medførte en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at stille det samme spørgsmål til hr. Carsten Bach, som jeg stillede til hr. Erling Bonnesen, nemlig: Hvorfor er det så vigtigt, at det er nogle få, der ejer dansk landbrugsjord, i stedet for at det er noget, som vi ejer i fællesskab? Jeg forstår det grundlæggende ikke. Det er jo ikke, fordi det ikke er landmænd, der skal dyrke jorden. Det er jo ikke, fordi landmænd ikke får afgørende indflydelse på, hvordan man vil tilrettelægge driften. Det kan sikre det generationsskifte, vi alle sammen bekymrer os voldsomt over. Det kan endda være med til at løse klimaudfordringen. Vi kan være med til at skabe mere natur i landbrugslandet. Vi kan bruge det til at løfte så mange samfundsmæssige goder. Hvorfor er det ikke et attraktivt forslag for Liberal Alliance?

Hr. Carsten Bach.

Jeg forstår udmærket godt, hvorfor fru Maria Reumert Gjerding ikke forstår mig, og det er ganske simpelt, fordi der er en meget, meget stor ideologisk afstand imellem fru Maria Reumert Gjerding og det konkrete forslag, vi behandler her i dag, og så undertegnede. Jeg vil meget gerne i den her sammenhæng opretholde ejendomsretten, og der er allerede den dag i dag nogle, der ejer den omtalte landbrugsjord, og det synes jeg de skal blive ved med at gøre.

Spørgeren.

Men vi går mod en strukturudvikling, som betyder, hvis den fortsætter med samme takt, at vi har ét landbrug tilbage i Danmark om 10 år. Det må man da også på en eller anden måde reflektere over politisk. Hvad er det faktisk for et landbrugserhverv, vi ønsker os? Hvordan ser vi perspektiverne i det her? Hvordan sikrer vi arbejdspladser? Hvordan sikrer vi mangfoldigheden i det, der bliver dyrket? Er det ikke noget, som Liberal Alliance også tænker over, eller handler det bare om, at hvis det hele kører og der er nogle, der vil købe det ude på verdensmarkedet, så er alt godt? Der er tale om et erhverv, der fylder enormt meget i vores land. Har Liberal Alliance ikke også nogle ønsker, nogle visioner, nogle forestillinger om, hvad vi faktisk kan få ud af det her erhverv?

Ordføreren.

Tak. Jeg tror måske, at det er ved at løbe en lillebitte smule løbsk for fru Maria Reumert Gjerding. Jeg vil i hvert fald gerne se den statistik og den kurve, der fører frem til, at der i Danmark kun skulle eksistere ét landbrug om 10 år. Det vil jeg glæde mig til. For mit vedkommende og for Liberal Alliances vedkommende, som jeg også forsøgte at beskrive i min ordførertale, må markedskræfterne være gældende, og i Liberal Alliance har vi absolut intet imod mennesker, der ønsker at investere i dansk landbrug.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes egentlig, det er interessant, at vi kan have en debat om, hvad det er, der driver dansk landbrug, og hvad det er, der skaber nye initiativer. Og der kan altså opstå noget der, hvor det ikke er landmanden, der ejer sin jord. På Samsø har de startet en jordbrugerfond med den hensigt at tiltrække unge landmænd, som flytter til øen, for ligesom ikke at ende med, at det udelukkende er pensionister, der bor på øen. Og derfor har de lavet en jordbrugerfond, som også har det sigte at opkøbe en del af jorden og forpagte den ud til tilflyttere, som forhåbentlig er unge. Og de næste to, der skal derover, er to, der er ved at afslutte deres uddannelse som økologiske landmænd.

Det synes jeg er et rigtig fint initiativ, som jo viser, at man sådan set giver dem nogle muligheder. Og det er jo det, der kan opstå, når det er fællesskabet, der ejer jorden og man så forpagter den ud til nogle andre. Så det er jo ikke et spørgsmål om, at staten skal til at drive landbrug. Det, som vi foreslår, er sådan set, at man også får noget, hvor der er endnu mere statsligt ejet landbrugsjord, som kan forpagtes ud til nogle landmænd, der så kan tage de initiativer, de har lyst til, inden for den store liberalisme.

Ordføreren.

Noget af det sidste, spørgeren nævner, er jo lige præcis det her med endnu mere landbrugsjord på offentlige hænder, og det er bare igen et nej tak herfra. Jeg anerkender da fuldt ud, at der kan eksistere private initiativer, fællesskaber rundtomkring i Danmark, på Samsø, som spørgeren nævner, der kan få nogle synergier ud af at drive landbrug i fællesskab eller på anden vis lave nye former for driftsfællesskaber. Det anerkender jeg fuldt ud. Og hvis man tænker tilbage på andelsbevægelsens oprindelse osv., er der jo nogle af de samme tanker i det. Det, der bare er forskellen, er jo, at det er et privat initiativ, og at det er privat ejendomsret, der bliver beskyttet, og ikke mere eller mindre offentlig ekspropriation af landbrugsjord i Danmark.

Spørgeren.

Nej, det er slet ikke ekspropriation, det er sådan set et spørgsmål om at opkøbe noget jord og så forpagte den ud til nogle landmænd. Og jeg synes, det er utrolig spændende med de cases, der er set inden for det, der hedder det samfundsnyttige landbrug, som de sidste par år har haft fokus på at samle op på, hvad der egentlig er af nye initiativer. Unge landmænd lejer sig ind på arealer, lejer sig ind i staldbygninger og starter en produktion op, uden at de ejer jord, men hvor de sådan set fokuserer på det, de er bedst til, nemlig at passe dyr eller dyrke nogle grønsager, uden at de skal have fokus på, at de har en stor gæld i banken, men hvor de har forpagtet nogle værdier, og så skal der køre en produktion. Det frigiver nogle nye kræfter, og jeg ville håbe, at Liberal Alliance kunne se nogle større perspektiver i det, at man kan drive landbrug og udvikle noget nyt og måske nemmere kan gøre det, hvis man ikke har det store gældsåg hængende over nakken.

Ordføreren.

Der er bestemt ikke noget, Liberal Alliance er mere fokuseret på end alle de former for landbrugsproduktion, der findes ude i det ganske danske land, men også, kan man sige, mere bredt ude i verden, som måske ikke handler om økologi, og som ikke handler om ganske almindelig landbrugsdrift, som vi kender det i dag. Og måske, hvem ved, kunne det være, at Enhedslistens og Liberal Alliances ordførere på området kunne tage på en tur en dag ud i det ganske danske land og se på nogle af alle de forskellige former for landbrugsproduktion, der er derude, og måske kunne vi endda udvide det også efterfølgende til en tur ud i verden for at se på landbrugsproduktion, der ligger lidt ud over det sædvanlige.

Så siger vi tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Christian Poll fra Alternativet.

Hvad skal vi med landbruget, spørger forfatter og journalist Jørgen Steen Nielsen med sin bog fra september sidste år. Det er måske netop svaret til hr. Carsten Bach på, hvor tallet med det ene landbrug stammer fra, for Jørgen Steen Nielsen beskriver i sin bog, at hver dag lukker to danske landbrug. Og hvis vi fremskriver den udvikling 10 år, ender vi faktisk med ét gigantisk landbrug, og det er en udvikling, som vi i Alternativet er meget bekymret for. Derfor er vi meget positive over for Enhedslistens forslag. Vi er bekymret for den åbning, der kom, for, at store kapitalfonde kan gå ind og eje landbruget, og at vi dermed går i den modsatte retning af, hvad vi mener, vi skal med landbruget i Danmark.

Vi mener, at vi skal en masse med landbruget i Danmark. Vi mener, at vi skal skabe en økologisk omstilling, en omstilling, som sådan set er godt i gang, men som mangler nogle strukturelle beslutninger til at understøtte den udvikling, vi gerne ser. Og den her beslutning, som ligger i Enhedslistens forslag, kunne være en af dem. Det er derfor, at vi vil støtte op om forslaget. Vi synes, det kunne være en god idé at oprette Danmarks økologiske jordbrugerfond. Vi synes, at det er lige så vigtigt at se initiativer som det på Samsø, der er nævnt flere gange, og Økologisk Landsforening og DN's Danmarks Økologiske Landbrugsfond. Vi er ikke specielt tilhængere af, at det skal være statsligt, men vi ser fine muligheder i også at have en statslig økologisk jordbrugsfond.

Så altså en opbakning her fra Alternativet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Og tak for at være så behjælpelig; jeg har allerede fået tilsendt et link, tror jeg, til de pågældende tal. Jeg kunne så godt tænke mig at spørge hr. Christian Poll om, om han måske også har nogle tal for, hvor mange landbrugsbedrifter der genopstår hvert år.

Ordføreren.

Tak. Det har jeg ikke lige på stående fod, desværre. Men jeg går ud fra, at når en kyndig herre som Jørgen Steen Nielsen beskriver en udvikling i den bog fra sidste år, er det, fordi det er velundersøgt, og jeg har indtryk af, at det er udtryk for en generel udvikling. Hvis man går en generation tilbage i landbruget, vil man se, at der f.eks. var langt flere ansatte, end der er i dag, hvor der, så vidt jeg husker det, er omkring 60.000 ansatte i primærlandbruget, i primærproduktionen i Danmark. Der vil vi jo gerne – ikke tilbage – men gerne frem til et økologisk landbrug version 2.0-version, så der igen kommer liv på landet med rigtig mange flere mennesker ansat derude, og det må gerne ske i nogle fælles ejerskabsformer, så der bliver et stort engagement og en stor interesse i at skabe andet end bare et snævert overskud, sådan at der igen skabes diversitet og en glæde ved arbejdet i landbruget.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for støtten til forslaget. Så går det da fremad med opbakningen og frem mod noget, der peger på, at vi, hvis vi presser dem, måske kunne overtale Socialdemokratiet, i forbindelse med at vi skal lave den første finanslov efter et regeringsskifte, til at være med til noget visionært på landbrugssiden.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige, at der med hensyn til den overskrift, vi har på Enhedslistens forslag om at oprette Danmarks økologiske jordbrugerfond, senest er sket det, at det navn er blevet taget af Danmarks Naturfredningsforenings fond, så hvis der er nogle, der er lidt forvirrede over, hvad det er for et forslag, kan jeg godt forstå det. Så vi er nødt til at finde på et andet navn, og jeg er helt åben, over for hvis hr. Christian Poll har et bedre navn til den her statslige jordbrugerfond. Vi må have en proces, hvor vi finder et andet navn end det, der er blevet brugt. Jeg synes, det vil være rigtig godt, hvis vi er flere partier, der kan være med til at gøre den nye fond, der kommer her med Danmarks Naturfredningsforening som initiativtager, til en succes.

Det er vigtigt, at der er flere, der er med til at sikre, at den fond bliver en succes, hvis det er sådan, at vi skal frem til, at vi skal overtale Socialdemokratiet til at indse, at sådan nogle fondsdannelser er noget godt. Og jeg vil godt høre ordføreren om, om vi kan være sammen om at udbrede kendskabet til de fonde, der ligesom opstår og kan være med til at være fremtidens landbrug.

Ordføreren.

Jo tak, meget gerne. Vi var ude med det samme, da DN og Økologisk Landsforening kom med deres fond, og gav den thumbs up, så vi synes sådan set at det her er vejen frem. Lad os finde på et navn, ja. Måske skal det være noget med andelsbevægelse 2.0 eller noget i den stil. For jeg synes, der er store perspektiver i at gentænke andelstanken og bruge fællesskaber på alle planer. Og der er det jo vigtigt at huske på, hvad fællesskaber kan være, for det kan være en lille forsamling af private forbrugere; det kan være kommuner; det kan være staten. Det er alt sammen fællesskaber, som gør, at tingene kan rumme mere end det rene fokus på, hvad man tjener og har af profit i morgen.

Spørgeren.

Jeg tror, vi skal videre end den der gætte navne-leg, og jeg tror ikke, at vi kommer frem til, at det er en andelsbevægelse, vi er ved at skabe her. Det er tænkt som en fondsdannelse. Jeg tror, at vi skal lade det være op til forbrugerne og landbrugets producenter at prøve at forny andelsbevægelsen. Det er jo sådan set også det, der sker via butikker og via de driftige andelsbevægelser, som findes, også via dem, som er noget mindre end de allerstørste andelsselskaber i Danmark.

Det her er altså et forslag om at lave en statslig fond, og det vil vi meget gerne i samarbejde med Alternativet trille videre med.

Ordføreren.

Tak. Det vil vi også gerne.

Så siger vi tak til hr. Christian Poll. Den næste ordfører er fru Trine Torp fra SF.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at prøve at komme med nogle bud på, hvordan omstillingen af landbruget kan støttes, og også, hvad kan man sige, med nogle bud på, hvordan landbrugets økonomiske krise kan håndteres.

Vi har dog nogle betænkeligheder. Det er jo ikke, fordi vi principielt er imod jordbrugerfonden; det tror jeg at rigtig mange her vil vide, for vi har arbejdet med adskillige typer af forslag i SF, uden egentlig nogen sinde at have landet en sådan færdig model. Men når vi har nogle betænkeligheder i forhold til det her forslag, er det, fordi landbrugsgælden på den her måde flyttes fra banker og kreditselskaber til offentlige selskaber, og også det, at risikoen ved den foreslåede fond er meget større end ved den grønne investeringsfond, som også bliver nævnt, fordi man kun støtter én ting.

Hvis nu prisen på økologi falder, kan fonden komme til at lide et meget stort tab, som ikke dækkes af indskuddet alene, og derfor vil fondens øvrige finansiering blive relativt dyr. Hertil kommer, at den del af midlerne, som skal dække natur og skov osv., vil komme til udtryk i form af lavere indtjening og afkast. Så man kan ikke rigtig efter vores mening sammenligne de to fonde.

I SF mener vi, at udviklingen af økologien, de økologiske produkter og det økologiske areal skal ske på markedsvilkår med offentlig støtte til omstilling, til forskning, til udvikling osv. – og meget gerne mere støtte end den, vi har nu, og med nogle meget mere ambitiøse mål, end vi har nu.

Så mener vi ikke, at mere natur i landbruget udelukkende skal være forbeholdt de økologiske arealer. Vi er optaget af, at det skal kunne friste alle landmænd, ikke kun økologer, at lave mere natur på deres arealer.

Så har jeg et spørgsmål, som også relaterer sig til forslaget: Hvorfor skal landbrug altid være små? Altså, der findes jo også store økologiske brug, som i høj grad bidrager til at give omstillingen et skub.

Reelt indebærer forslaget offentlig støtte af natur og skov. Det har vi meget sympati for, men vi synes, at pengene skal bruges dér, hvor det giver mest mening – det kan være bynær skov, følsom natur eller andre kriterier – og ikke dér, hvor der mere eller mindre tilfældigt er en økologisk landmand, der ønsker at sælge til en jordbrugerfond.

Så vi bliver derfor lidt sværere at friste til at bakke op om forslaget. Det er som sagt ikke, fordi vi har nogen principiel modstand mod jordbrugerfonden, men vi vil måske gerne arbejde sammen med Enhedslisten – og nu også Alternativet – om, hvordan man kunne skrue det sammen på andre måder.

Der er en kort kommentar fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det var da overraskende, for SF var jo sådan oprindelig tilbage i 2001 med til at sikre, at der blev undersøgt nogle ting omkring statsligt drevne jordbrugerfonde. Med hensyn til de der betænkeligheder kan jeg sige, at det jo ikke er tanken her, at den statslige jordbrugerfond opkøber et landbrug og så overtager hele gælden. Der er jo nødt til at ske en gældssanering, i forbindelse med at et landbrug er gået ned. Så køber fonden jo landbruget til en pris, som gør, at man kan forpagte det ud og have en lille fortjeneste ved den forpagtning. Så det er sådan set en begrænset risiko, der tages her.

Når vi i vores forslag har taget med, at man kunne have en proces, hvor man opkøber landbrug og prøver at vurdere, om der er nogle af arealerne, som burde tages ud af omdrift og overgå til natur osv., så er det jo noget, der f.eks. kunne ske i et samarbejde med lokale vandværker, sådan at man kunne samtænke statslig ejede landbrugsarealer med en grundvandssikring, så vandværket kunne være med til at bidrage til, at nogle arealer blev taget ud af omdrift. Så det ser jeg ikke noget problem i, det er bare et spørgsmål om god planlægning.

Jeg vil godt høre, om ikke ordføreren kan se, at den slags ting kunne opstå i en statslig jordbrugerfond.

Ordføreren.

Jo, det kunne det muligvis godt, men jeg har jo også en lang række andre betænkeligheder i forhold til det, og det er dem, der gør, at vi ikke kan tilslutte os det endelige forslag, sådan som det ligger nu.

Spørgeren.

Sådan er det jo nogle gange, når der er gode forslag, som kun fejler en ting, og det er, at man ikke selv har fremsat det. Sådan kan det jo være. Og så kan man altid forsøge at finde lidt hår i suppen, det kan man jo altid gå efter. Men jeg synes, det er lidt ærgerligt, fordi SF jo tidligere har haft medlemmer, der arbejdede meget aktivt for, at der skulle etableres statslige jordbrugerfonde. Så jeg håber, at der er andre i SF, som kan se, at det her bør nyde fremme.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg med det, jeg har sagt, i hvert fald taler på SF's folketingsgruppes vegne.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men hvad har så ændret sig? Det er jo noget, som SF har været en drivkraft for fra helt tilbage i 1990'erne og frem, hvor vi fik nedsat den arbejdsgruppe i Fødevareministeriet, som belyste, hvordan man kunne lave sådan en fondskonstruktion. Hvad har ændret sig, siden man ikke støtter det i dag? Der er ikke noget fra Enhedslistens side, der skal fremme, at landbruget nødvendigvis skal bestå af små brug. Det vil jeg bare gerne understrege, jævnfør ordførerens bemærkning. Vi har nogle meget store og imponerende økologiske bedrifter i Danmark. Det er Gram Slot, det er Knuthenlund, og der er andre, som er store, og som virkelig formår at vise, at økologien kan rigtig meget. Men mit grundlæggende spørgsmål er: Hvad har ændret sig for SF, siden man i rigtig mange år støttede det her forslag og nu ikke støtter det i dag?

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde, har vi jo en principiel holdning om, at vi gerne vil arbejde på en jordbrugerfond. Men jeg synes bare, at det forslag, der ligger her, er for begrænset. Man har begrænset sig til, at det kun handler om økologi. Det lægger op til at prioritere skov og natur i netop de bedrifter, der indgår i fonden, og det lægger op til, at bedrifterne skal være mindre. Sådan læser jeg i hvert fald beslutningsforslaget, som det ligger. SF's gamle forslag omhandlede jo hele landbruget og de yngre landmænds muligheder for at komme ind i landbruget, og det indeholdt også nogle finansieringsmuligheder, som bl.a. også omhandlede, at man skulle kunne have obligationer i den her fond, og at den ikke nødvendigvis skulle være drevet et hundrede procent af staten.

Spørgeren.

Jeg tror, at i det sidste betænkningsbidrag, vi lavede sammen om et lignende forslag, var økologi også det helt centrale omdrejningspunkt. Men vi kan jo under udvalgsbehandlingen tale om, hvordan vi kan lande noget, som vi alle sammen kan se os selv i – også hvis SF har ændret standpunkt i forhold til for nogle år siden, og det er jo også helt legitimt. Men det, at man gerne vil bruge de landbrug, som vi ejer i fællesskab, til at fremme klima og natur og miljø, betyder jo ikke, at man ikke også synes, at det skal være sådan alle andre steder. Det er bare for at sige, at hvis vi ejer noget i fællesskab, er det klart, at vi også skal løfte flere samfundsgoder med de landbrug, end at det bare skal være rendyrket enøjet produktion.

Ordføreren.

Jeg kan forstå det på den måde, at I også er åbne for at åbne den her jordbrugerfond op for, at den ikke kun skal gælde økologiske brug. Sådan er det, ikke? Det er bare det med, at man kan sige, at der er flere formål. En jordbrugerfond skal jo ikke have som eneste formål at støtte omstillingen til økologi, for det tænker jeg at vi har rigtig mange andre gode værktøjer til at støtte, men den skal i det hele taget give mulighed for investering i landbruget på nogle andre måder.

Tak til fru Trine Torp fra SF. Og den sidste ordfører er hr. Orla Østerby fra Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil først og fremmest sige, at forslaget her, B 59, kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte, og det kommer sig først og fremmest af, at vi jo går ind for, at der er en markedsdrevet udvikling af økologien, hvor det er landmændene og markedet, der i et samspil afgør, om en bedrift skal drives økologisk eller ej. Det, vi ved nu, er, at fra 2017 til 2020, og faktisk er ansøgningen gået i gang i 2016, omlægges der til økologi for 1,2 mia. kr. af statens penge – det er noget, der ligner 45.000 ha. Så det er jo ikke sådan, at vi ligger helt stille i Danmark og ikke lægger om til økologi.

Jeg kan også love jer, at økologiske landmænd meget nødig ser, at staten begynder at etablere fonde, som investerer i økologisk landbrug, altså i et marked, som jo er følsomt forstået på den måde, at det marked skal være sådan, at man kan aftage til de priser, som der nu engang er i det økologiske landbrug i dag. For vi kan sagtens tage luften ud af det her, hvis det er det, vi har lyst til.

Så er der megen bekymring for dansk landbrug om, at der ikke er nogen tilbage om 10 år. Jeg kan hilse og sige, at det tror jeg bestemt der er. Dansk landbrug har en høj kvalitet, der er masser af udvikling, der er unge landmænd, som er meget, meget dygtige. De landmand skal vi give ro til at drive deres landbrug, og vi skal ikke komme med forslag, som kan ryste deres produktion, i kraft af at der skal puttes statslige penge ind i landbruget. Der er allerede en række fonde og lignende, der lapper over med det her forslag: Den Danske Naturfond, Vækstfonden, Dansk Landbrugskapital, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond m.fl.

Det, jeg synes er spændende, er, hvis hr. Simon Kollerup måske på et eller andet tidspunkt skulle gå hen og blive miljø- og fødevareminister i den nye regering. For så vil han opleve, at der er et grønt kort nede i skuffen, som Enhedslisten vil hive op. Jeg synes jo, det er spændende at høre i dag fra det parlamentariske grundlag, at det, som den nye regering så skal starte med, er at omlægge dansk landbrug til økologi. Det bliver spændende at se. Jeg må bare sige, at fra konservativ side kan vi ikke støtte det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Lige nu har vi en strukturudvikling i Dansk Landbrug, der kun går én vej: mod færre og færre bedrifter. Og der er jo lavet en ganske enkel fremskrivning, der siger, at hvis man fortsætter ad den vej, vil man ende et helt bestemt sted, nemlig at inden for en overskuelig tidshorisont vil der kun være ét landbrug tilbage. Jeg vil gerne vide, hvad det er for nogle forslag, Det Konservative Folkeparti vil stille for at standse den strukturudvikling, for det er det, der sker af sig selv lige nu.

Så vil jeg også gerne vide: Når ordføreren siger, at der ikke er nogen økologer – sådan hørte jeg det – der vil synes, det her er en god idé, taler ordføreren så på vegne af samtlige danske økologiske landmænd, eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Det, jeg sagde, var, at der ikke er nogen danske økologer, der ønsker, at vi skal ødelægge markedet ved at udvide det økologiske landbrug til en størrelse, der gør, at de markedskræfter, der er omkring økologiske varer, bliver slået i stykker. Så har vi ikke gavnet noget som helst.

Med hensyn til om dansk landbrug bliver afviklet over de næste 10 år, kan jeg bare gentage, at det ikke er det, vi står over for. Hvis vi nu retter opmærksomheden mod fiskeriet, bare ganske kort, så kan jeg sige, at jeg er tæt på fiskeriet, også i Thyborøn. Og der var der også mange dommedagsprofetier om, at fiskeriet ville gå nedenom og hjem, og at vi om føje år ville være derhenne, hvor vi slet ikke ville have noget dansk fiskeri. Jeg kan sige, at det går rigtig godt i dansk fiskeri for øjeblikket, og at fiskeriet har nogle af de bedste priser, man har haft længe, fordi man leverer kvalitetsvarer. Det er jeg også sikker på at dansk landbrug har klaret.

Spørgeren.

Altså, med fiskeriet er det jo gået den samme vej, nemlig at fiskerettighederne og antallet af beskæftigede er blevet færre og færre. Det er det samme, der sker i dansk landbrug.

Men jeg vil gerne vide, hvem det er, der deler den analyse, at hvis man laver en jordbrugerfond og omlægger en del af dansk landbrug til økologi under et nyt ejerskab, så slår man markedet i stykker. Jeg synes, det er en lidt voldsom analyse i en situation, hvor det både i Danmark og på eksportmarkederne kun går én vej meget hurtigt: mod massivt større efterspørgsel. Så det er bare den analyse, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.

Ordføreren.

Den analyse, jeg kommer med, stammer fra et interview, der var på TV 2 med en økologisk landmand, som gjorde det klart, at man skulle passe på, hvordan man fik det her til at vokse, fordi markedet skulle kunne aftage varerne. Jeg gentager lige: Fra 2017 til 2020 omlægger vi til økologisk landbrug for 1,2 mia. kr. af skatteborgernes penge. Det er godt. Det er 45.000 ha ekstra landbrugsjord. Det er godt, vi skal bare passe på, at vi ikke ødelægger det marked for fremtiden.

Tak til hr. Orla Østerby. Og forretningsordenen siger, at når det er et beslutningsforslag, har ordføreren for forslagsstillerne retten til det sidste ord, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for det, og tak for debatten om Enhedslistens forslag om at oprette en statslig økologisk jordbrugerfond. Der er jo blevet sagt meget om forslaget, men hensigten med beslutningsforslaget fra Enhedslisten er at pålægge regeringen at oprette en økologisk jordbrugerfond efter samme model som Danmarks Grønne Investeringsfond og med det formål at opkøbe landbrugsejendomme. Hovedprincipperne for fondens opkøb af ejendomme skal være, at ejendommene senest 1 år efter opkøbet skal overgå til økologisk drift, at ejendommene skal bortforpagtes til landmænd på længerevarende kontrakter, at ejendommene bortforpagtes med nærmere klausuler, der imødekommer ønsket om en større balance mellem landbruget og det øvrige samfund, og at det for opkøbte ejendomme skal vurderes, hvor store arealer der skal udlægges til naturarealer og skov, inden de bortforpagtes.

Vi har fremsat det her forslag, fordi vi er af den opfattelse, at landbrugets krise ikke løses gennem blå bloks landbrugspakke. Det er nødvendigt at udvikle nye ejerformer, der kan sikre, at unge landmænd lettere kan komme i gang. En statslig jordbrugerfond kan medvirke til, at unge landmænd kan forpagte en gård uden at stifte en kæmpegæld. Jordbrugerfonden kan blive et nyt virkemiddel til at sikre flere naturarealer, mere skovrejsning og en mere målrettet indsats for at sikre grundvandet. Vi synes, det er glædeligt, at der er taget flere initiativer til jordbrugerfonde. På Samsø har man stiftet en økologisk jordbrugerfond og er startet med at opkøbe landbrugsjord og har ambitioner om at opkøbe 40 ha.

Danmarks Naturfredningsforening har lige oprettet Danmarks Økologiske Jordbrugerfond, så det navn er taget. Så hvis der er nogen, der er forvirrede over, at det her beslutningsforslag har samme overskrift, så må vi finde på et nyt navn, for Danmarks Økologiske Jordbrugerfond er stiftet. Den er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Økologisk Landsforening. Så det er jo sådan set en organisation for økologer, der har været med til at stifte en fond, som har til formål at samle 100 mio. kr. sammen til at opkøbe landbrugsjord, som så skal drives økologisk.

Vi synes, det er et rigtig godt initiativ, og vi håber, det bliver en kæmpe succes. Det bliver meget spændende at følge, for det kan måske indikere, om fondsdannelser i lidt større perspektiv end det, der er på Samsø, kan være en del af løsningen. Det er ikke for at forklejne Samsø, for det er faktisk ret flot, at man på en ø, hvor der bor under 5.000 mennesker, kan samle 3 mio. kr. ind og købe landbrug op og forpagte det ud til nogle unge, som så flytter til øen og er med til at sikre en landbrugsproduktion og bæredygtig drift på en gård, som har været drevet økologisk i mange år.

Vi forventer i Enhedslisten, at det her forslag bliver taget endnu mere alvorligt end i dag, når vi kommer frem til at skulle forhandle et finanslovsforslag med en socialdemokratisk ledet regering, og derfor har jeg selvfølgelig også noteret ned, hvad der er blevet sagt i dag. Men jeg synes, det er vigtigt at se det her i det perspektiv, at vi er nødt til at komme frem til, at der er flere løsninger på, at unge landmænd kan komme i gang uden at stifte gæld.

Det vil typisk være sådan, at hvis man skal købe en gård som ung landmand, skal man selv komme med 20 pct. af kapitalen. Er det bare en lille gård til 5 mio. kr., skal den unge sådan set have en opsparing på 1 mio. kr. for at komme i gang med at blive selvstændig. Jeg forstår godt, at der er nogle, der vælger andre erhverv. Hvis man er inden for håndværkerbranchen, kan man købe en brugt kassevogn og en skruemaskine, og så er man sådan set i gang som tømrermester. Men hvis man skal ind i landbrugserhvervet, er der altså nogle kapitalkrav, som er helt urimelig høje.

Jeg synes, det er spændende, når der opstår nye muligheder; når der opstår muligheder for, at fonde kan eje jord og forpagte den ud til landmænd. Det kan jo være på længerevarende aftaler. Det kan også være på aftaler, som vi har set i Sønderjylland, hvor AP Pension har opkøbt nogle gårde, og hvor der i forpagtningskontrakten er medtaget, at der sådan set er mulighed for, at landmanden køber jorden på et senere tidspunkt. Det er skrevet ind i kontrakten.

Der kan laves mange jordbrugerfonde, og nogle af de jordbrugerfonde kan være lokalt drevne som den, vi har set på Samsø. Jeg ville egentlig ønske, at der var langt flere, der tog initiativ til noget lignende det, som man har lavet på Samsø. Det kan være med til at skabe noget mere liv på landet. Det kan være med til at sikre, at flere landbrug kan opretholdes. Hvis man går ind på hjemmesiden for Samsøs økologiske jordbrugerfond, ligger det hele der. Der ligger sådan set vedtægter for, hvordan man kan strikke det sammen, og hvordan man kan lave en forening, der er med til at sikre, at der er et folkeligt engagement bag den fond, som står for det officielle ejerskab. Så jeg synes, vi ser nogle perspektiver i øjeblikket, som peger i den rigtige retning.

Jeg synes også, der er god grund til at blive inspireret af, hvad der foregår ude i verden. Jeg er måske ikke sikker på, at vi kan nå frem til et flertal ved at tage på udlandstur med Liberal Alliance, men man kan jo indimellem lære noget af at tage ud og kigge på verden. Jeg synes da, vi lærte noget af at være i Spanien og se på gmo-produktion, og vi landede jo også en aftale her i Folketinget, hvor et enigt Folketing bremsede lidt op og sagde, at hvis der skal behandles ansøgninger om gmo-dyrkning i Danmark, skal de forbi udvalget, så vi kan kigge på det, der er i proces. Så udvalgsture kan indimellem være med til at gøre, at man kommer frem til gode konklusioner. Så jeg vil ikke helt afvise at tage til Afrika med Carsten Bach og se på de økologiske landbrug der, som klarer sig ufattelig godt, og som dér ses som en måde, som man kan komme frem til at dyrke flere fødevarer på.

Så jeg synes, vi skal være helt åbne over for at finde nye løsninger, for med det landbrug, vi har i Danmark, og med den gæld, det landbrug har, er man nødt til at finde nye løsninger. Og jeg tror, at jordbrugerfonde kan være en del af den fremtid, som vi kigger ind i.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg vil allerede glæde mig til den tur, hr. Søren Egge Rasmussen og undertegnede skal have, til Afrika. Jeg kan oplyse, at jeg rent faktisk skal til Afrika i næste uge. Jeg ved ikke, om hr. Søren Egge Rasmussen skal med.

Men jeg ville lige følge op på i hvert fald et enkelt af de spørgsmål, som ordføreren for forslagsstillerne har stillet i løbet af debatten her. Det er selvfølgelig noget, der kommer til at ligge ude i en meget, meget fjern fremtid, og med Enhedslistens rotationsprincipper osv. er det slet ikke sikkert, at hr. Søren Egge Rasmussen sidder i Folketinget til den tid. Men det var til bemærkningen om, hvilke krav Enhedslisten vil stille i finanslovsforhandlingerne til den førstkommende socialdemokratisk ledede regering.

Jeg vil bare lige være helt sikker på, at jeg nu også hørte, hvad det var, hr. Søren Egge Rasmussen sagde. Mener hr. Søren Egge Rasmussen virkelig, at Enhedslistens første og måske så også største krav til en kommende finanslov under en socialdemokratisk ledet regering bliver opkøb af landbrugsjord for 50 mio. kr.?

Ordføreren.

Altså, det vil altid være sådan, at når Enhedslisten skal forhandle finanslov med en socialdemokratisk ledet regering, så har vi både røde og grønne krav med. Det har vi en lang tradition for. Og hvis man kigger i de tre finanslovsaftaler, vi lavede med den tidligere socialdemokratisk ledede regering, så kan man se, at der altid var nogle grønne fingeraftryk, som var Enhedslistens. Danmarks Grønne Investeringsfond er sådan set et af de fingeraftryk, vi har fået sat på virkeligheden – og den fungerer derude. Det forslag, vi kommer med her, er jo sådan set et forslag om at lave en konstruktion, som minder om Danmarks Grønne Investeringsfond, men som bare har til hensigt at opkøbe landbrugsjord. Så ved en finanslovsforhandling vil vi sådan set kun få igennem, at der skal oprettes en sådan fond, og så vil der blive afsat lidt midler til det, og så vil det komme i gang. Så det er ikke, fordi det er et ultimativt krav; det er bare et godt forslag, vi vil tage op af skuffen sammen med andre forslag og gå til forhandlinger med.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det var rart også lige at få den præcisering med. På et andet spørgsmål, som hr. Søren Egge Rasmussen stillede tidligere i debatten her, vil jeg følge op med et spørgsmål og spørge, om hr. Søren Egge Rasmussen ikke mener, at det er hensigtsmæssigt med en eller anden form for nærdemokrati i Danmark, hvor beslutningskompetencen er så tæt på borgeren som muligt, og at Folketinget ikke skal detailstyre den danske befolkning.

Ordføreren.

Jo, vi går også ind for, at kommunerne har en masse indflydelse, og der er jo også kommuner, der ejer landbrugsjord, kan man sige, hvis vi ligesom skulle blive inden for det her tema. Der er egentlig en del kommuner, der ejer landbrugsjord, og nogle af dem har valgt at forpagte den ud på økologiske vilkår. Det har man bl.a. gjort i Aalborg og i Odense, og i Aarhus forpagter man den ud, på betingelse af at den bliver drevet sprøjtefrit. Så der er man jo lokalt ud fra et byrådsflertal kommet frem til en eller anden lokal forankring, ligesom den beslutning om, at statslige landbrugsarealer skal drives sprøjtefrit, er noget, som er forankret i den periode, hvor Svend Auken var miljøminister og man lagde den linje. Så der er sådan set demokrati i forbindelse med nogle beslutninger om fremme af økologi.

Fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare spørge: Hvor stor en del af den danske landbrugsjord mener Enhedslisten at staten skal eje?

Ordføreren.

Det vil jeg ikke sætte tal på. Vi ser det sådan set som en stor fordel, at der er kommuner, der ejer landbrugsjord. Vi synes også, at det er fint, at der er private initiativer, der laver jordbrugerfonde, ligesom Danmarks Naturfredningsforening har taget initiativ til her, og forhåbentlig kommer frem til at eje landbrugsjord for 100 millioner. Det synes vi er alle tiders. Så vi har ikke sådan en facitliste. Vi kan bare se, at med det, der sker i Finansiel Stabilitet, hvor man indimellem håndterer nogle landbrug, er der sådan set en mulighed for, at man tog de landbrug og sagde: Er der nogle af de her arealer, som vi kan få mere ud af, hvis vi lige tjekker, om ikke der er noget, der skal være naturarealer? Altså om ikke det ville være en fordel for vores grundvand, at vi får plantet noget mere skov, at vi forholder os aktivt til en planlægning, frem for at det er Finansiel Stabilitet, der bare håndterer noget og udelukkende forholder sig til det økonomiske. Så det er jo det, som en statslig økologisk jordbrugerfond kunne være medvirkende til, og det synes vi er et ekstra plus i det her forslag.

Spørgeren.

Privat initiativ er altid velkommen. Så sagde ordføreren en hel masse ting, som jeg synes er fuldstændig unødvendigt, men jeg fik ikke svar på det, jeg spurgte om.

Ordføreren.

Nej. Det er, fordi jeg ikke har en facitliste. Jeg har mere et mål om, at jeg synes, at fællesskabet skal eje mere jord. Jeg vil ikke stå her og sige, om det skal være ½ pct. eller 1 pct., der er i facitlisten, fordi jeg synes sådan set, at det er lige så godt, at det er kommuner, der ejer økologisk landbrugsjord, som det er staten. Jeg synes nok, at det er en tand bedre, at det sker lokalt. Så vi har ikke en facitliste her, men det, jeg sådan set siger, er, at vi skal udnytte den mulighed, der er, når der er krakkede landbrug, som kommer forbi Finansiel Stabilitet, og der er der sådan set en mulighed for, at vi med en statslig jordbrugerfond kunne få noget ekstra ud af det, og det er sådan set det, der er det klare svar.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er ikke flere, der har meldt sig på banen med korte kommentarer. Der ser heller ikke ud til at være flere, som har bedt om ordet generelt, og derfor er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.