Forsvarsudvalget 2016-17
B 56
Offentligt
1718504_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
2. februar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 30. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 6 vedr. B
56 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 6 vedr. B 56:
”Kan ministeren garantere, at de radarbilleder og data, der indsamles og deles med de øvri-
ge enheder i hangarskibsgruppen, ikke bruges i operationer Danmark ikke deltager i? Her-
under, at informationerne ikke tilfalder og kan misbruges af lande som Yemen og Saudi-
Arabien, der er en del af Combined Maritime Forces (CMF)?”
Svar:
Såfremt hangarskibsgruppen indsættes i operationer udover støtte til koalitionens indsats
mod ISIL i Irak og Syrien samt den internationale maritime koalitionsstyrke
Combined Mari-
time Forces
(CMF), vil fregatten udtræde af hangarskibsgruppen såvel organisatorisk som
fysisk, herunder indstille udveksling af radar- og sensordata med hangarskibsgruppen.
Værnsfælles Forsvarskommando har til brug for besvarelsen oplyst, at såfremt hangarskibs-
gruppen indsættes til støtte for CMF, vil den danske fregats radar- og sensordata af rele-
vans for opgaveløsningen i CMF kunne deles med øvrige skibe indsat under CMF. Delingen
af radar- og sensordata adskiller sig ikke fra tidligere danske bidrag til CMF i rammen af den
danske indsats mod pirateri.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200