Indfødsretsudvalget 2016-17
B 48 Bilag 3
Offentligt
1729545_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 48
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 2. marts 2017
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om loft for tildeling af dansk statsborgerskab
[af Christian Langballe (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. januar 2017 og
var til 1. behandling den 9. februar 2017. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indføds-
retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser det ikke som
et mål at begrænse antallet af mennesker, som får dansk
statsborgerskab. Antallet af personer, som får statsborger-
skab ved naturalisation, er faldet kraftigt siden 1990�½erne.
Det er et resultat af de stramninger af naturalisationsregler-
ne, som flertallet i Folketinget har besluttet. En stadig større
del af befolkningen i Danmark lever her uden fulde rettighe-
der – herunder stemmeretten ved folketingsvalg og mulighe-
den for at deltage i det danske demokrati. Dét ser partierne
som et problem.
EL, ALT, RV og SF tager kraftigt afstand fra Dansk Fol-
kepartis forslag om et – mere eller mindre tilfældigt fastsat –
loft på 1.000 nye danske statsborgere om året. Om man får
statsborgerskab må afhænge af, om man lever op til de krav,
der er fastsat af et flertal i Folketinget – ikke om man tilfæl-
digvis er ansøger nr. 1.000 eller 1.001. Det er meningsløst at
lægge et loft over antallet af nye statsborgere, og det er
usympatisk at diskriminere – som det ligger i beslutnings-
forslaget – så personer fra vestlige lande får positiv særbe-
handling frem for eksempelvis personer fra Asien eller Afri-
ka.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller forslaget til
vedta-
gelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter – som
det eneste parti i Folketinget – forslaget om et loft over an-
tallet af statsborgerskaber på 1.000 personer om året. Dansk
statsborgerskab og indfødsret er ifølge DF ikke en universel
rettighed, som folk, der kommer til landet, er udstyret med,
men en gave fra det danske folk, som gives af Folketinget på
vegne af danskerne og fællesskabet. Denne forståelse af
statsborgerskabet støttes af den praksis for uddeling af stats-
borgerskaber, som blev grundlagt med det danske folkesty-
res fødsel og grundlovens paragraf 44, hvor der står: »Ingen
udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. I værket:
»Grundloven med kommentarer« af Jens Peter Christensen,
Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, 1. udgave,
1. oplag, 2015, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, står der
i forbindelse med kommentaren til paragraf 44 på side 305:
»Den omstændighed, at indfødsret til en udlænding skal
meddeles ved lov, indebærer, at ingen har retskrav på at bli-
ve naturaliseret. Meddelelse af indfødsret er et politisk
spørgsmål«. Der findes altså hverken et nationalt eller et
universelt retskrav for den enkelte i forhold til statsborger-
skab.
Sådan er det ifølge DF, fordi hensynet til Danmark og
danskerne kommer først. Det er DF’s klare grundholdning,
at der igennem årene er blevet uddelt alt, alt for mange stats-
borgerskaber, og at denne uddeling ikke været i pagt med
grundlovens oprindelige intention, hvor det afgørende var,
at personen, der fik tildelt statsborgerskab, skulle være
dansk i hjertet. Det er DF’s klare holdning, at uddelingen af
de mange statsborgerskaber – navnlig til personer fra islami-
ske lande – har været med til at skabe parallelsamfund af
danske statsborgere, som ikke er danske. Denne yderst ska-
delige udvikling vil DF med dette beslutningsforslag brem-
se. Derfor er der ud over loftet på de 1.000 statsborgerskaber
DokumentId
Journalnummer
B 48 - 2016-17 - Bilag 3: Betænkning afgivet den 2. marts 2017
1729545_0002.png
2
indlagt nogle afgørende kriterier i forslaget. Personer, der
kommer fra Norden, Europa og Vesten, har absolut forrang,
når der uddeles statsborgerskab. De personer, der klarer sig
bedst i danskprøve og indfødsretsprøve har forrang. Der skal
foretages en screening af ansøgerne, og hvis der er personer
(eksempelvis islamister), der modarbejder det, som det dan-
ske folkestyre repræsenterer i ord eller handling, skal disse
personer ikke have statsborgerskab. Blot det forhold, at an-
tallet af statsborgerskaber sættes ned til 1.000 personer om
året, giver Folketinget en langt bedre mulighed for at vurde-
re hver enkelt, der ansøger om statsborgerskab. DF stemmer
ja til beslutningsforslaget og konstaterer med dyb beklagel-
se, at alle andre partier stemmer nej.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Christian Langballe (DF)
fmd.
Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF)
Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Laura Lindahl (LA) Naser Khader (KF)
Astrid Krag (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S)
nfmd.
Christian Rabjerg Madsen (S)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
46
37
34
14
13
10
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
7
6
1
1
1
1
B 48 - 2016-17 - Bilag 3: Betænkning afgivet den 2. marts 2017
1729545_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 48
Bilagsnr. Titel
1
Fastsættelse af tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforsla-
get
2
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 48
Spm.nr.
1
Titel
Spm., om ministeren vil udbygge oversigten for årene 2011-2015 i
forhold til, hvilke nationaliteter der har fået statsborgerskab, og herun-
der præcisere, hvilke nationaliteter kategorien »øvrige« dækker over,
jf. IFU alm. del – svar på spm. 22, til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå