Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
B 46 Bilag 2
Offentligt
1727138_0001.png
Væsentlige virkninger på landdistrikterne
skal fremgå af lovforslag
27.2.2017 13:00 |
Erhvervsministeriet
Del
Regeringen vil ændre sine retningslinjer for lovudarbejdelse, så det fremover skal
fremgå direkte af lovbemærkningerne, når der er væsentlige konsekvenser for
landdistrikterne. Det skal understøtte regeringens fokus på vækst og udvikling i
hele Danmark.
Regeringen vil tydeliggøre, hvilke væsentlige konsekvenser lovforslag har for
landdistrikterne i det fremtidige lovarbejde: hvis lovforslag påvirker landdistrikternes
økonomi, omstillingsevne eller andre forhold væsentligt, så skal påvirkningerne
fremhæves direkte i lovbemærkningerne.
Nedsættelsen af færgetakster til og fra mindre øer, udrulning af bredbånd og
modernisering af planloven er alle eksempler på tiltag, som har positive konsekvenser for
landdistrikterne. Fremover vil konsekvenserne af tiltag som disse skulle fremgå af
lovforslagenes bemærkninger, hvis konsekvenserne vurderes væsentlige. På samme
måde vil væsentlige negative konsekvenser for landdistrikterne skulle fremgå. Det giver et
afsæt for at overveje, om tilpasningen til de nye forhold kan lettes, fx hvis sammenlægning
af uddannelsesinstitutioner giver unge længere til skole.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Vækst
og udvikling i hele Danmark er et meget vigtigt element i regeringsgrundlaget.
Derfor er det også naturligt, at regeringen nu sørger for et styrket fokus på landdistrikterne
i hele lovgivningsprocessen. Det gør vi ved at opdatere de relevante vejledninger, som
bruges når der laves lovgivning herhjemme”.
Nærmere bestemt vil de nye redegørelseskrav blive indarbejdet i
Vejledning om
konsekvensanalyser
i forbindelse med, at Justitsministeriet aktuelt er ved at revidere
Vejledning om lovkvalitet.
Der kan både være tale om positive og negative konsekvenser
for landdistrikterne, som mange steder står over for markante omstillinger i befolknings- og
beskæftigelsesmønstre mv.
Med den ændrede vejledning om konsekvensanalyser vil ministerierne skulle anføre
konsekvenserne for landdistrikter, når disse vurderes væsentlige. Lovforslag, der ikke har
væsentlige virkninger på landdistrikterne, skal af hensyn til overskueligheden og for at
undgå unødigt bureaukrati, ikke direkte angive konsekvenserne for landdistrikterne.
B 46 - 2016-17 - Bilag 2: Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet: "Væsentlige virkninger på landdistrikterne skal fremgå af lovforslag"
1727138_0002.png
Arbejdet med at revidere
Vejledning om lovkvalitet
forventes afsluttet inden sommerferien,
hvorefter ændringen vil træde i kraft.
For yderligere kontakt:
Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen: 91 39 94 55 /
[email protected]