Til beslutningsforslag nr.
B 45
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 28. februar 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for rettelse af fejlagtige
sundhedsdata
[af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2016
og var til 1. behandling den 3. februar 2017. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund-
heds- og Ældreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget konstaterer, at der efter de gældende journalfø-
ringsregler er mulighed for at berigtige fejlagtige eller mis-
visende oplysninger i en patientjournal, men at den oprinde-
lige tekst vil skulle bevares.
Udvalget konstaterer samtidig, at patientjournalen tjener
som arbejdsredskab og internt kommunikationsmiddel for
sundhedspersonalet og bl.a. skal være med til at sikre konti-
nuitet i behandlingen og danne grundlag for information til
patienten og mellem sundhedspersoner, der deltager i be-
handlingsforløbet.
Udvalget er derfor opmærksomt på, at der kan være visse
ulemper forbundet med at åbne mulighed for at slette oplys-
ninger i patientjournaler, herunder at behandlingsforløb
fremstår ufuldstændige eller misvisende, og at der kan være
risiko for, at en sletningsmulighed misbruges. Udvalget er
desuden opmærksomt på, at et utilstrækkeligt beskrevet be-
handlingsforløb bl.a. kan have betydning for forløb, der ef-
terfølgende gøres til genstand for en patientklage, en sag om
patienterstatning eller et myndighedstilsyn.
Udvalget finder dog samtidig, at der kan forekomme si-
tuationer, hvor fejlagtige oplysninger i en patientjournal kan
medføre fejlbehandling eller opleves stærkt krænkende og
stigmatiserende for den enkelte.
Udvalget ønsker derfor, at der iværksættes et arbejde,
hvor det undersøges, om der med respekt for de hensyn, der
ligger til grund for det nuværende forbud mod at slette op-
lysninger i patientjournaler, kan etableres en model, hvoref-
ter stærkt fejlagtige og misvisende oplysninger i patientjour-
naler kan slettes.
Udvalget er i den forbindelse enig om, at en eventuel
fremtidig ordning med sletning af oplysninger ikke må være
unødigt bureaukratisk, og at den skal indeholde et tilstræk-
keligt værn mod misbrug. Udvalget er endvidere enig om, at
eventuelle rettelser af stærkt fejlagtige og misvisende oplys-
ninger skal foretages af en uvildig tredje instans med viden
om sundhedsområdet.
Udvalget noterer sig i den forbindelse, at sundhedsmini-
steren har tilkendegivet, at ministeren har anmodet Styrelsen
for Patientsikkerhed om at udarbejde et forslag til en sådan
model, herunder, at styrelsen ser på, hvordan en sådan mo-
del forankres organisatorisk, så der sikres en ensartet og na-
tional praksis på området og en stærk juridisk identitet om-
kring modeldellen.
Udvalget noterer sig desuden, at Sundheds- og Ældremi-
nisteriet har tilkendegivet, at ministeriet vil holde udvalget
orienteret om arbejdet og forventer at afrapportere til udval-
get medio 2017.
P.u.v.
Liselott Blixt
formand
AX019777